Speciale FINAL - Forskning - IVA

apporter udgivet af Kulturministeriet. Da denne opgave forsøger at afdække, hvordan
der fra politisk side bliver talt om kulturarv, digitalisering og digital kulturformidling,
så er diskursanalyse den oplagte tilgang. Kort fortalt er diskursanalysens formål at
afdække, hvordan man italesætter forskellige sociale praksisser. Diskursanalysens
formål er ikke at afdække universelle sandheder eller finde ud af hvilke holdninger, der
” i virkeligheden” ligger bag forskellige udsagn. Formålet er i stedet at afdække
hvordan man taler om ting. På samme måde er det heller ikke i dette speciales interesse
at undersøge, hvilke holdninger og agendaer, der ligger bag de politiske udsagn om
digitalisering eller kulturformidling. Da formålet med opgaven er at afdække, hvordan
kulturarv, digitalisering og formidling bliver italesat, har jeg vurderet, at diskursanalyse
er den mest velegnede tilgang, da den netop går ind og afdækker italesættelser af
forskellige sociale praksisser og dermed kan bruges til at afdække, hvordan
Kulturministeriet italesætter digitalisering, formidling og kulturarv. Der findes mange
tilgange til at foretage en diskursanalyse. I denne opgave har jeg valgt at tage
udgangspunkt i Laclau og Mouffes diskursteori. Laclau og Mouffes hovedformål med
diskursteorien er, at identificere kampe og modsætninger mellem forskellige diskurser.
Ideen til opgaven stammer fra en undren over Kulturministeriets modsættende brug af
begreberne digitalisering og formidling og opgavens formål er at finde ud af hvordan
disse begreber bliver italesat. Derfor vil Laclau og Mouffes diskursteori være velegnet
til denne opgave, da de netop forsøger at identificere kampe og modsætninger mellem
forskellige italesættelser.
For at svare på spørgsmålet om Kulturministeriets politiske italesættelse stemmer
overens med praksis, vil jeg som det første foretage en analyse af Nationalmuseets
hjemmeside, for at se hvad der rent faktisk bliver gjort på en statslig institutions
hjemmeside.
Jeg vil ikke basere analysen af Nationalmuseets hjemmeside på en tekstlig analyse, men
vil forsøge at inddrage de elementer, som er specielle og kendetegnende for netop
hjemmesider. Dette vil jeg gøre (for det første) fordi, hjemmesider er meget mere end
bare skrevne tekster. En hjemmeside kommunikerer i lige så høj grad gennem dens
æstetik og design, som dens skrevne tekster. Derfor har jeg valgt at tage afsæt i Lisbeth
Thorlacius’ analysemodel for visuel kommunikation på nettet. Modellen er baseret på
Roman Jakobsons lingvistiske analysemodel, men er af Torlacius blevet modificeret og
tilpasset, så den tager højde for de æstetiske kommunikative aspekter, der er
8