Speciale FINAL - Forskning - IVA
Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA
eneste sted i analysen, hvor man direkte skal tage stilling til det, der kommunikeres rent skriftligt. 78
8. Fra diskurs til praksis De to foregående kapitler har henholdsvis været en diskursanalyse af Kulturministeriets rapporter med henblik på at finde ud af, hvordan Kulturministeriet fra politisk side italesætter begreberne kulturarv, digitalisering og formidling, og en analyse af Nationalmuseets hjemmeside for at se, hvordan Nationalmuseet kommunikerer på nettet. Begge disse analyser er foretaget for at kunne besvare opgavens problemformulering, som har til hensigt at undersøge, om Kulturministeriets italesættelser på et politisk niveau også kommer til udtryk rent praktisk. Dette kapitel vil være en diskussion af de to analysers resultater, for dermed at kunne besvare opgavens problemformulering. I de tre analyserede rapporter italesætter Kulturministeriet digitalisering, kulturarv og formidling ud fra fem forskellige diskurser. Det drejer sig om Videns- og dannelses- diskursen, Effektiviserings-diskursen, Bevarings-diskursen, Tilgængeliggørelses- diskursen og Formidlings-diskursen. Tre begreber og fem diskurser må betyde, at nogle af begreberne bliver betydningsudfyldt på mere end en måde. Som diskursanalysen viste er, det også tilfældet for begreberne digitalisering og formidling. Begge begreber bliver af Kulturministeriet italesat gennem to diskurser, som hver især kæmper om retten til at betydningsudfylde begrebet. Denne antagonisme mellem diskurserne bliver i rapporterne ikke afløst af en hegemonisk intervention. I stedet italesættes begreberne gennem begge diskurser, uden at der er en klar skelnen mellem, hvornår italesættelsen sker gennem den ene eller anden diskurs. Når der findes disse forskellige definitioner på et begreb, og Kulturministeriet bruger begge begreber i deres rapporter uden at skelne mellem definitionerne, hvilken betydning har det så for den egentlige udformning af hjemmesiden? Eksempelvis viste diskursanalysen, at Kulturministeriet italesætter begrebet formidling igennem to forskellige diskurser. Da dette betyder, at der findes en antagonisme, når det kommer til begrebet formidling, kan man nu også spørge, om det er den ene eller anden diskurs, der skinner igennem på Natmus.dk. Følges Formidlings- diskursen eller tages der afsæt i Tilgængeligheds-diskursen? Pga. af antagonismerne og den uklarhed, der skabes, når to diskurser forsøger at betydningsudfylde det samme begreb, kan man også stille spørgsmålet, om Natmus.dk i det hele taget følger de 79
- Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
- Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
- Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
- Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
- Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
- Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
- Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
- Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
- Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
- Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
- Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
- Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
- Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
- Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
- Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
- Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
- Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
- Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
- Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
- Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
- Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
- Page 69 and 70: når man som bruger har startet vid
- Page 71 and 72: på samme side et fotografi af Solv
- Page 73 and 74: fortæller om det valgte emne. De b
- Page 75 and 76: sig en undermenu, hvor emnerne bliv
- Page 77: Mediet fungerer som mellemled melle
- Page 81 and 82: Som det også blev nævnt i metodek
- Page 83 and 84: kommunikativ handling, som er rette
- Page 85 and 86: uudsigelige aspekter af en hjemmesi
- Page 87 and 88: 9. Konklusion Denne opgave har vær
- Page 89 and 90: Videns- og identitets-diskursen kom
- Page 91 and 92: landt andet til fordel for en mere
- Page 93 and 94: Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
- Page 95 and 96: Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
- Page 97 and 98: Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
- Page 99 and 100: Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
- Page 101 and 102: Bilag 7: Eksempel på den konverser
- Page 103 and 104: Bilag 7: Eksempel på den konverser
8. Fra diskurs til praksis<br />
De to foregående kapitler har henholdsvis været en diskursanalyse af Kulturministeriets<br />
rapporter med henblik på at finde ud af, hvordan Kulturministeriet fra politisk side<br />
italesætter begreberne kulturarv, digitalisering og formidling, og en analyse af<br />
Nationalmuseets hjemmeside for at se, hvordan Nationalmuseet kommunikerer på<br />
nettet. Begge disse analyser er foretaget for at kunne besvare opgavens<br />
problemformulering, som har til hensigt at undersøge, om Kulturministeriets<br />
italesættelser på et politisk niveau også kommer til udtryk rent praktisk.<br />
Dette kapitel vil være en diskussion af de to analysers resultater, for dermed at kunne<br />
besvare opgavens problemformulering.<br />
I de tre analyserede rapporter italesætter Kulturministeriet digitalisering, kulturarv og<br />
formidling ud fra fem forskellige diskurser. Det drejer sig om Videns- og dannelses-<br />
diskursen, Effektiviserings-diskursen, Bevarings-diskursen, Tilgængeliggørelses-<br />
diskursen og Formidlings-diskursen.<br />
Tre begreber og fem diskurser må betyde, at nogle af begreberne bliver<br />
betydningsudfyldt på mere end en måde. Som diskursanalysen viste er, det også<br />
tilfældet for begreberne digitalisering og formidling. Begge begreber bliver af<br />
Kulturministeriet italesat gennem to diskurser, som hver især kæmper om retten til at<br />
betydningsudfylde begrebet. Denne antagonisme mellem diskurserne bliver i<br />
rapporterne ikke afløst af en hegemonisk intervention. I stedet italesættes begreberne<br />
gennem begge diskurser, uden at der er en klar skelnen mellem, hvornår italesættelsen<br />
sker gennem den ene eller anden diskurs. Når der findes disse forskellige definitioner på<br />
et begreb, og Kulturministeriet bruger begge begreber i deres rapporter uden at skelne<br />
mellem definitionerne, hvilken betydning har det så for den egentlige udformning af<br />
hjemmesiden? Eksempelvis viste diskursanalysen, at Kulturministeriet italesætter<br />
begrebet formidling igennem to forskellige diskurser. Da dette betyder, at der findes en<br />
antagonisme, når det kommer til begrebet formidling, kan man nu også spørge, om det<br />
er den ene eller anden diskurs, der skinner igennem på Natmus.dk. Følges Formidlings-<br />
diskursen eller tages der afsæt i Tilgængeligheds-diskursen? Pga. af antagonismerne og<br />
den uklarhed, der skabes, når to diskurser forsøger at betydningsudfylde det samme<br />
begreb, kan man også stille spørgsmålet, om Natmus.dk i det hele taget følger de<br />
79
Change language