Speciale FINAL - Forskning - IVA
Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA
Analysen af Natmus.dk’s afsender viste, at Nationalmuseet er en institution, som tager sin opgave alvorligt. Gennem sidens opbygning og brug af farver, giver Nationalmuseet udtryk for, at indholdet, som kan findes på hjemmesiden, er det vigtigste, i stedet for institutionen i sig selv. Den samme seriøsitet ser man også i Kulturministeriets opfattelse af Natmus.dk’s brugere. Brugernes mulighed for at interagere med Nationalmuseet, for eksempel gennem Twitter og Facebook, viser at Nationalmuseet ser deres brugere som interesserede og aktive brugere, som opfordres til at interagere med museet. Analysen af produktet, det vil sige selve Natmus.dk, fokuserede på de æstetiske funktioner og hvordan, de påvirker opfattelsen og oplevelsen af hjemmesiden. Der blev skelnet mellem de formale æstetiske funktioner, som let kunne beskrives, og de uudsigelige æstetiske funktioner som, - på grund af deres uusigelighed- var svære at beskrive. Den formale æstetiske funktion gav gennem de visuelle virkemidler et indtryk af en struktureret og professionel side, hvor man som besøgende havde tiltro til det, som blev formidlet. De uudsigelige æstetiske funktioner er som sagt svære at beskrive, men de var til stede, når Natmus.dk gav de besøgende muligheden for at se videofilm om Egtvedpigen eller zoome ind på Huldremosekvindens klædedragt. Konteksten havde fokus på indholdssiden af produktet og kom til udtryk gennem en referentiel og en intertekstuel funktion. Den referentielle funktion baserede sig på Barthes tre typer af tegn: ikoner, indekser og symboler. På Natmus.dk var den referentielle funktion ikke særlig tydelig og kom kun til udtryk som ikoner, i form at billederne af de forskellige kulturarvsgenstande. Billederne blev brugt som illustrationer for dét de forestillede. Den intertekstuelle funktion var til stede i hjemmesidens logo. Logoet var en silhuet af Solvognen. Solvognen refererer til kulturarven og ved at bruge den som logo for Natmus.dk skabes, der ud fra en fælles kontekst, en forventning til hvad hjemmesiden indeholder. En analyse af koden viste, at Natmus.dk ikke gjorde brug af nogle metakommunikative funktioner, men i høj grad gjorde brug at den intersemiotiske funktion i form af forankrende billeder. Billederne af kulturarvsgenstandene blev brugt som illustrationer til hjemmesidens tekster om genstandene. 76
Mediet fungerer som mellemled mellem afsender og modtager. Analysen fokuserede på den fatiske og navigative funktion. Den fatiske funktion fastholder kontakten mellem afsender og modtager og blev på Natmus.dk kun brudt, når man bevægede sig fra selve Natmus.dk til en af museets forskningsblogs. Den navigative funktion viste endnu engang at Natmus.dk gør brug at et klassisk og struktureret webdesign, idet der blev brugt en hierarki-struktur. Hypernet-strukturen var til stede, når man besøgte Nationalmuseets forskningsblogs eller klikkede videre til Nationalmuseets profiler på sociale netværk som eksempelvis Facebook. Metodekritik Efter at have brugt Thorlacius’ webmodel til at analysere Natmus.dk har jeg stødt på nogle problemer ved brugen af modellen. Modellen er udarbejdet med henblik på at analysere den visuelle kommunikation på hjemmesider. Problemet er, at modellen ikke tager særlig stor højde for, at nogle hjemmesiders kommunikation primært foregår gennem det skrevne, mens den visuelle side kun bruges sekundært og ikke har en høj prioritet. Natmus.dk er et eksempel, hvor Thorlacius’ analysemodel ikke fungerer optimalt, da Natmus.dk har meget ”skrabet” visuelt udtryk. Nationalmuseets hjemmeside er meget teksttung, hvilket jeg også har gjort opmærksom på flere steder i analysen. Det skal ikke betyde, at Nationalmuseet ikke har gjort sig tanker om hjemmesidens design eller lagt energi i den visuelle kommunikation. Men det er tydeligt, at fokus ligger i det skrevne ord, og at det er gennem teksterne, at den primære information om kulturarven formidles. Fordi Natmus.dk ikke gør brug af særligt mange visuelle virkemidler, har det i nogle tilfælde været svært at bruge de forskellige dele af analysemodellen. Specielt når Barthes’ begreber ikon, indeks og symbol inddrages, som det er tilfældet med kontekstens referentielle funktion. Havde det drejet sig om en hjemmeside med mange forskellige visuelle virkemidler eller en hjemmeside hvor størstedelen af kommunikationen foregik gennem det visuelle, så havde det måske været lettere at identificere de forskellige elementer i modellen. Thorlacius’ model gør det heller ikke klart, hvor meget og hvordan man kan kombinere de visuelle aspekter af kommunikationen med det, der skrives på hjemmesiderne. Kodens intersemiotiske funktion, som baserer sig på Barthes’ begreb forankring, er det 77
- Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
- Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
- Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
- Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
- Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
- Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
- Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
- Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
- Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
- Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
- Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
- Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
- Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
- Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
- Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
- Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
- Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
- Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
- Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
- Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
- Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
- Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
- Page 69 and 70: når man som bruger har startet vid
- Page 71 and 72: på samme side et fotografi af Solv
- Page 73 and 74: fortæller om det valgte emne. De b
- Page 75: sig en undermenu, hvor emnerne bliv
- Page 79 and 80: 8. Fra diskurs til praksis De to fo
- Page 81 and 82: Som det også blev nævnt i metodek
- Page 83 and 84: kommunikativ handling, som er rette
- Page 85 and 86: uudsigelige aspekter af en hjemmesi
- Page 87 and 88: 9. Konklusion Denne opgave har vær
- Page 89 and 90: Videns- og identitets-diskursen kom
- Page 91 and 92: landt andet til fordel for en mere
- Page 93 and 94: Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
- Page 95 and 96: Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
- Page 97 and 98: Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
- Page 99 and 100: Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
- Page 101 and 102: Bilag 7: Eksempel på den konverser
- Page 103 and 104: Bilag 7: Eksempel på den konverser
Mediet fungerer som mellemled mellem afsender og modtager. Analysen fokuserede på<br />
den fatiske og navigative funktion. Den fatiske funktion fastholder kontakten mellem<br />
afsender og modtager og blev på Natmus.dk kun brudt, når man bevægede sig fra selve<br />
Natmus.dk til en af museets forskningsblogs. Den navigative funktion viste endnu<br />
engang at Natmus.dk gør brug at et klassisk og struktureret webdesign, idet der blev<br />
brugt en hierarki-struktur. Hypernet-strukturen var til stede, når man besøgte<br />
Nationalmuseets forskningsblogs eller klikkede videre til Nationalmuseets profiler på<br />
sociale netværk som eksempelvis Facebook.<br />
Metodekritik<br />
Efter at have brugt Thorlacius’ webmodel til at analysere Natmus.dk har jeg stødt på<br />
nogle problemer ved brugen af modellen.<br />
Modellen er udarbejdet med henblik på at analysere den visuelle kommunikation på<br />
hjemmesider. Problemet er, at modellen ikke tager særlig stor højde for, at nogle<br />
hjemmesiders kommunikation primært foregår gennem det skrevne, mens den visuelle<br />
side kun bruges sekundært og ikke har en høj prioritet.<br />
Natmus.dk er et eksempel, hvor Thorlacius’ analysemodel ikke fungerer optimalt, da<br />
Natmus.dk har meget ”skrabet” visuelt udtryk. Nationalmuseets hjemmeside er meget<br />
teksttung, hvilket jeg også har gjort opmærksom på flere steder i analysen. Det skal ikke<br />
betyde, at Nationalmuseet ikke har gjort sig tanker om hjemmesidens design eller lagt<br />
energi i den visuelle kommunikation. Men det er tydeligt, at fokus ligger i det skrevne<br />
ord, og at det er gennem teksterne, at den primære information om kulturarven<br />
formidles. Fordi Natmus.dk ikke gør brug af særligt mange visuelle virkemidler, har det<br />
i nogle tilfælde været svært at bruge de forskellige dele af analysemodellen. Specielt når<br />
Barthes’ begreber ikon, indeks og symbol inddrages, som det er tilfældet med<br />
kontekstens referentielle funktion. Havde det drejet sig om en hjemmeside med mange<br />
forskellige visuelle virkemidler eller en hjemmeside hvor størstedelen af<br />
kommunikationen foregik gennem det visuelle, så havde det måske været lettere at<br />
identificere de forskellige elementer i modellen.<br />
Thorlacius’ model gør det heller ikke klart, hvor meget og hvordan man kan kombinere<br />
de visuelle aspekter af kommunikationen med det, der skrives på hjemmesiderne.<br />
Kodens intersemiotiske funktion, som baserer sig på Barthes’ begreb forankring, er det<br />
77