Speciale FINAL - Forskning - IVA

Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA

10.08.2013 Views

Analysen af Natmus.dk’s afsender viste, at Nationalmuseet er en institution, som tager sin opgave alvorligt. Gennem sidens opbygning og brug af farver, giver Nationalmuseet udtryk for, at indholdet, som kan findes på hjemmesiden, er det vigtigste, i stedet for institutionen i sig selv. Den samme seriøsitet ser man også i Kulturministeriets opfattelse af Natmus.dk’s brugere. Brugernes mulighed for at interagere med Nationalmuseet, for eksempel gennem Twitter og Facebook, viser at Nationalmuseet ser deres brugere som interesserede og aktive brugere, som opfordres til at interagere med museet. Analysen af produktet, det vil sige selve Natmus.dk, fokuserede på de æstetiske funktioner og hvordan, de påvirker opfattelsen og oplevelsen af hjemmesiden. Der blev skelnet mellem de formale æstetiske funktioner, som let kunne beskrives, og de uudsigelige æstetiske funktioner som, - på grund af deres uusigelighed- var svære at beskrive. Den formale æstetiske funktion gav gennem de visuelle virkemidler et indtryk af en struktureret og professionel side, hvor man som besøgende havde tiltro til det, som blev formidlet. De uudsigelige æstetiske funktioner er som sagt svære at beskrive, men de var til stede, når Natmus.dk gav de besøgende muligheden for at se videofilm om Egtvedpigen eller zoome ind på Huldremosekvindens klædedragt. Konteksten havde fokus på indholdssiden af produktet og kom til udtryk gennem en referentiel og en intertekstuel funktion. Den referentielle funktion baserede sig på Barthes tre typer af tegn: ikoner, indekser og symboler. På Natmus.dk var den referentielle funktion ikke særlig tydelig og kom kun til udtryk som ikoner, i form at billederne af de forskellige kulturarvsgenstande. Billederne blev brugt som illustrationer for dét de forestillede. Den intertekstuelle funktion var til stede i hjemmesidens logo. Logoet var en silhuet af Solvognen. Solvognen refererer til kulturarven og ved at bruge den som logo for Natmus.dk skabes, der ud fra en fælles kontekst, en forventning til hvad hjemmesiden indeholder. En analyse af koden viste, at Natmus.dk ikke gjorde brug af nogle metakommunikative funktioner, men i høj grad gjorde brug at den intersemiotiske funktion i form af forankrende billeder. Billederne af kulturarvsgenstandene blev brugt som illustrationer til hjemmesidens tekster om genstandene. 76

Mediet fungerer som mellemled mellem afsender og modtager. Analysen fokuserede på den fatiske og navigative funktion. Den fatiske funktion fastholder kontakten mellem afsender og modtager og blev på Natmus.dk kun brudt, når man bevægede sig fra selve Natmus.dk til en af museets forskningsblogs. Den navigative funktion viste endnu engang at Natmus.dk gør brug at et klassisk og struktureret webdesign, idet der blev brugt en hierarki-struktur. Hypernet-strukturen var til stede, når man besøgte Nationalmuseets forskningsblogs eller klikkede videre til Nationalmuseets profiler på sociale netværk som eksempelvis Facebook. Metodekritik Efter at have brugt Thorlacius’ webmodel til at analysere Natmus.dk har jeg stødt på nogle problemer ved brugen af modellen. Modellen er udarbejdet med henblik på at analysere den visuelle kommunikation på hjemmesider. Problemet er, at modellen ikke tager særlig stor højde for, at nogle hjemmesiders kommunikation primært foregår gennem det skrevne, mens den visuelle side kun bruges sekundært og ikke har en høj prioritet. Natmus.dk er et eksempel, hvor Thorlacius’ analysemodel ikke fungerer optimalt, da Natmus.dk har meget ”skrabet” visuelt udtryk. Nationalmuseets hjemmeside er meget teksttung, hvilket jeg også har gjort opmærksom på flere steder i analysen. Det skal ikke betyde, at Nationalmuseet ikke har gjort sig tanker om hjemmesidens design eller lagt energi i den visuelle kommunikation. Men det er tydeligt, at fokus ligger i det skrevne ord, og at det er gennem teksterne, at den primære information om kulturarven formidles. Fordi Natmus.dk ikke gør brug af særligt mange visuelle virkemidler, har det i nogle tilfælde været svært at bruge de forskellige dele af analysemodellen. Specielt når Barthes’ begreber ikon, indeks og symbol inddrages, som det er tilfældet med kontekstens referentielle funktion. Havde det drejet sig om en hjemmeside med mange forskellige visuelle virkemidler eller en hjemmeside hvor størstedelen af kommunikationen foregik gennem det visuelle, så havde det måske været lettere at identificere de forskellige elementer i modellen. Thorlacius’ model gør det heller ikke klart, hvor meget og hvordan man kan kombinere de visuelle aspekter af kommunikationen med det, der skrives på hjemmesiderne. Kodens intersemiotiske funktion, som baserer sig på Barthes’ begreb forankring, er det 77

Analysen af Natmus.dk’s afsender viste, at Nationalmuseet er en institution, som tager<br />

sin opgave alvorligt. Gennem sidens opbygning og brug af farver, giver Nationalmuseet<br />

udtryk for, at indholdet, som kan findes på hjemmesiden, er det vigtigste, i stedet for<br />

institutionen i sig selv. Den samme seriøsitet ser man også i Kulturministeriets<br />

opfattelse af Natmus.dk’s brugere. Brugernes mulighed for at interagere med<br />

Nationalmuseet, for eksempel gennem Twitter og Facebook, viser at Nationalmuseet ser<br />

deres brugere som interesserede og aktive brugere, som opfordres til at interagere med<br />

museet.<br />

Analysen af produktet, det vil sige selve Natmus.dk, fokuserede på de æstetiske<br />

funktioner og hvordan, de påvirker opfattelsen og oplevelsen af hjemmesiden. Der blev<br />

skelnet mellem de formale æstetiske funktioner, som let kunne beskrives, og de<br />

uudsigelige æstetiske funktioner som, - på grund af deres uusigelighed- var svære at<br />

beskrive. Den formale æstetiske funktion gav gennem de visuelle virkemidler et<br />

indtryk af en struktureret og professionel side, hvor man som besøgende havde tiltro til<br />

det, som blev formidlet. De uudsigelige æstetiske funktioner er som sagt svære at<br />

beskrive, men de var til stede, når Natmus.dk gav de besøgende muligheden for at se<br />

videofilm om Egtvedpigen eller zoome ind på Huldremosekvindens klædedragt.<br />

Konteksten havde fokus på indholdssiden af produktet og kom til udtryk gennem en<br />

referentiel og en intertekstuel funktion. Den referentielle funktion baserede sig på<br />

Barthes tre typer af tegn: ikoner, indekser og symboler. På Natmus.dk var den<br />

referentielle funktion ikke særlig tydelig og kom kun til udtryk som ikoner, i form at<br />

billederne af de forskellige kulturarvsgenstande. Billederne blev brugt som illustrationer<br />

for dét de forestillede. Den intertekstuelle funktion var til stede i hjemmesidens logo.<br />

Logoet var en silhuet af Solvognen. Solvognen refererer til kulturarven og ved at bruge<br />

den som logo for Natmus.dk skabes, der ud fra en fælles kontekst, en forventning til<br />

hvad hjemmesiden indeholder.<br />

En analyse af koden viste, at Natmus.dk ikke gjorde brug af nogle metakommunikative<br />

funktioner, men i høj grad gjorde brug at den intersemiotiske funktion i form af<br />

forankrende billeder. Billederne af kulturarvsgenstandene blev brugt som illustrationer<br />

til hjemmesidens tekster om genstandene.<br />

76

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!