Speciale FINAL - Forskning - IVA
Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA
Huldremosekvinden var blevet myrdet eller ej (Bilag 5). Manglen på billeder gør, at kontakten mellem afsender og modtager svækkes for et kort øjeblik, og den røde tråd mellem de enkelte sider på Natmus.dk bliver svagere. Andre dele af hjemmesidens design er stadig med til at opretholde den fatiske funktion, så som den konsistente brug af farver, men manglen på billeder er nok til at man som bruger et kort øjeblik føler, at man har bevæget sig over til noget andet. Om det er et bevist valg fra Natmus.dk side er svært at sige, men det er det højst sandsynligt ikke. Et andet sted, hvor den fatiske funktion til gengæld brydes bevidst, er når man klikker sig ind på en af Nationalmuseets syv forskningsblogs. Her skiftes der format ved at man bevæger sig fra et hjemmesidedesign til et blogdesign. Det er ikke kun layoutet, der ændrer sig, farverne skifter også. Nogle af bloggenes farver ligger tættere på Natmus.dk’s farveskala end andre. Eksempelvis adskiller Kokkepigens blog sig markant fra Natmus.dk ved at have en kraftig, næsten limegrøn farve, som en af hovedfarverne (Bilag 6). Også Nationalmuseets logo har ændret sig. Det kan måske have noget at gøre med Natmus.dk’s nylige re-design, enten er de ikke nået til et re-design af bloggen endnu, eller også har de bevidst valgt at beholde det gamle design. Design ændringen og farveændringen bryder den fatiske funktion og er med til at understrege over for brugeren, at man har bevæget sig fra et sted til et andet. Man har bevæget sig fra en type af internet formidling til en anden. 7.6.2 Navigative funktion. Ud af de fire navigative strukturer, som Thorlacius nævner i sin analyse, er der to af dem til stede på Nationalmuseet hjemmeside. Det drejer sig om hierarkistrukturen og til en vis grad hypernet-strukturen. Den mest dominerende navigative funktion på Natmus.dk er hierarkistrukturen. Som det også blev nævnt i afsnittet om den formale æstetiske funktion, så består den navigative funktion på Natmus.dk af en bjælkemenu øverst på siden, hvorfra man i en dropdown menu kan vælge mellem flere tematiske emner, som f. eks. Danmark, Verden eller Temaer. De valgte emners undermenuer eller undertemaer kommer dernæst til syne lodret ned langs venstre side. Det er i denne menu, at den hierarkiske struktur bliver tydelig. Valgte man at klikke på emnet ”Danmark” i dropdown menuen øverst på siden, vil menuen i venstre side være inddelt i forskellige tidsperioder så som ”Oldtiden” og ”Middelalderen” (Bilag 2). Klikker man på et af disse emner, åbner der 74
sig en undermenu, hvor emnerne bliver mere og mere specifikke. f.eks. Oldtid (indtil år 1050) Bondestenalder (4000 f.Kr.– 1700 f.Kr) Rav Offerfund af rav. Desuden er den aktive side, dvs. den side man er på, markeret med anden skriftfarve i menuen, så man som bruger hele tiden er klar, over hvor man befinder sig henne i hierarkiet. Hypernet-strukturen er til stede på startsiden, hvor man i nederste højre hjørne har mulighed for at klikke sig videre til nogle af de sociale netværk hvor Nationalmuseet også har en profil, som f.eks. Flickr, Facebook eller Twitter. Derudover har man som bruger også mulighed for at besøge museets forskellige blogs. Teknisk set er de stadig en del af museets og dets kommunikation/formidling, men man forlader Natmus.dk’s hjemmeside format og havner i stedet i et blogformat. Det bliver gjort tydeligt i designet, at man har bevæget sig fra et punkt til et andet (jf. den fatiske funktion). Der er to steder på siden, hvor der linkes til de syv forskningsblogs. De to adgange finder man enten i bunden af startsiden, hvor man kan se den seneste blogopdatering og klikke sig ind på opslaget eller under menupunktet ”Historisk viden” i menuen øverst på siden. Det er et af de få steder hvor der linkes til noget uden for Natmus.dk (De syv blogs har teknisk set også Natmus.dk som en del af deres Url, men de er ikke længere en del af hjemmesiden Natmus.dk. Derfor kan bloggenes links betegnes som hypernet-struktur.) Hypernet-strukturen er også til stede andre steder på siden, dog i en begrænset form. Under nogle af menupunkterne er der links til relaterede emner eller artikler, som ikke er en del af hjemmesidens tematiske og hierarkiske opbygning. De små billeder i venstre side er nogle gange mere end bare billeder, nogle gange fungerer de også som links til andre dele af hjemmesiden (Bilag 3). Det gør det muligt for brugeren selv at bestemme hvad han eller hun vil undersøge og åbner op for flere valgmuligheder end hvis der kun var den hierarkiske inddeling af siden. Brugeren har dog ikke fuldkommen frihed til at klikke sig rundt, da det der linkes til i venstre hjørne stadig relaterer sig til det emne man læser om i øjeblikket. Opsummering Jeg har i det ovenstående analyseret Nationalmuseets hjemmeside Natmus.dk med udgangspunkt i Lisbeth Thorlacius webanalysemodel. Jeg vil ikke lave en detaljeret gennemgang, men kun ganske kort opridse analysens resultater. 75
- Page 23 and 24: af konteksten hvori kommunikationen
- Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
- Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
- Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
- Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
- Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
- Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
- Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
- Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
- Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
- Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
- Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
- Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
- Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
- Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
- Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
- Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
- Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
- Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
- Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
- Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
- Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
- Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
- Page 69 and 70: når man som bruger har startet vid
- Page 71 and 72: på samme side et fotografi af Solv
- Page 73: fortæller om det valgte emne. De b
- Page 77 and 78: Mediet fungerer som mellemled melle
- Page 79 and 80: 8. Fra diskurs til praksis De to fo
- Page 81 and 82: Som det også blev nævnt i metodek
- Page 83 and 84: kommunikativ handling, som er rette
- Page 85 and 86: uudsigelige aspekter af en hjemmesi
- Page 87 and 88: 9. Konklusion Denne opgave har vær
- Page 89 and 90: Videns- og identitets-diskursen kom
- Page 91 and 92: landt andet til fordel for en mere
- Page 93 and 94: Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
- Page 95 and 96: Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
- Page 97 and 98: Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
- Page 99 and 100: Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
- Page 101 and 102: Bilag 7: Eksempel på den konverser
- Page 103 and 104: Bilag 7: Eksempel på den konverser
sig en undermenu, hvor emnerne bliver mere og mere specifikke. f.eks. Oldtid (indtil år<br />
1050) Bondestenalder (4000 f.Kr.– 1700 f.Kr) Rav Offerfund af rav. Desuden<br />
er den aktive side, dvs. den side man er på, markeret med anden skriftfarve i menuen, så<br />
man som bruger hele tiden er klar, over hvor man befinder sig henne i hierarkiet.<br />
Hypernet-strukturen er til stede på startsiden, hvor man i nederste højre hjørne har<br />
mulighed for at klikke sig videre til nogle af de sociale netværk hvor Nationalmuseet<br />
også har en profil, som f.eks. Flickr, Facebook eller Twitter. Derudover har man som<br />
bruger også mulighed for at besøge museets forskellige blogs. Teknisk set er de stadig<br />
en del af museets og dets kommunikation/formidling, men man forlader Natmus.dk’s<br />
hjemmeside format og havner i stedet i et blogformat. Det bliver gjort tydeligt i<br />
designet, at man har bevæget sig fra et punkt til et andet (jf. den fatiske funktion). Der<br />
er to steder på siden, hvor der linkes til de syv forskningsblogs. De to adgange finder<br />
man enten i bunden af startsiden, hvor man kan se den seneste blogopdatering og klikke<br />
sig ind på opslaget eller under menupunktet ”Historisk viden” i menuen øverst på siden.<br />
Det er et af de få steder hvor der linkes til noget uden for Natmus.dk (De syv blogs har<br />
teknisk set også Natmus.dk som en del af deres Url, men de er ikke længere en del af<br />
hjemmesiden Natmus.dk. Derfor kan bloggenes links betegnes som hypernet-struktur.)<br />
Hypernet-strukturen er også til stede andre steder på siden, dog i en begrænset form.<br />
Under nogle af menupunkterne er der links til relaterede emner eller artikler, som ikke<br />
er en del af hjemmesidens tematiske og hierarkiske opbygning. De små billeder i<br />
venstre side er nogle gange mere end bare billeder, nogle gange fungerer de også som<br />
links til andre dele af hjemmesiden (Bilag 3). Det gør det muligt for brugeren selv at<br />
bestemme hvad han eller hun vil undersøge og åbner op for flere valgmuligheder end<br />
hvis der kun var den hierarkiske inddeling af siden. Brugeren har dog ikke fuldkommen<br />
frihed til at klikke sig rundt, da det der linkes til i venstre hjørne stadig relaterer sig til<br />
det emne man læser om i øjeblikket.<br />
Opsummering<br />
Jeg har i det ovenstående analyseret Nationalmuseets hjemmeside Natmus.dk med<br />
udgangspunkt i Lisbeth Thorlacius webanalysemodel. Jeg vil ikke lave en detaljeret<br />
gennemgang, men kun ganske kort opridse analysens resultater.<br />
75
Change language