Speciale FINAL - Forskning - IVA
Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA
7.4.2 Den intertekstuelle funktion Den intertekstuelle funktion er referencer tilstede i produktet, som refererer til andre produkter eller sammenhænge. I sin bredeste forstand er hele Natmus.dk’s web design en intertekstuel funktion. Da Natmus.dk benytter sig af et meget klassisk webdesign og bruger få afdæmpede farver, giver det associationer til andre ”seriøse” hjemmesider, som benytter sig af samme strukturerede opbygning. Et lidt mere specifikt eksempel på den intertekstuelle funktion er Natmus.dk’s valg af logo. På Natmus.dk er der i øverste venstre hjørne placeret et logo, som er gennemgående for hele hjemmesiden. I logoet indgår der en stiliseret illustration af Solvognen (Bilag 1). Solvognen bliver betegnet som en af de største skatte fra den danske oldtid og har status som ”genstand af enestående national betydning”( Nationalmuseet, 2012e). De fleste danskere har hørt om Solvognen. Men selv hvis man ikke genkender Solvognen som ”Solvognen”, så vil den stadig skabe association til noget gammelt eller anderledes. Her får man gennem en fælles kontekst visuelt illustreret, hvad det er som, Nationalmuseet beskæftiger sig med, og hvad det er, man kan forvente at finde på Natmus.dk. At Solvognen har fået en fremtrædende plads på hjemmesiden, er også et udtryk for, hvad Nationalmuseet som institution finder vigtig. 7.5 Koden 7.5.1 Den metakommunikative funktion Den metakommunikative funktion er til stede, når der kommenteres på, eller reflekteres over et billede ved hjælp af et andet billede. På Natmus.dk er det teksten og ikke billederne, der er den primære kommunikationsform. Billederne bruges kun til at illustrere det, der bliver skrevet på siden og der findes derfor ingen metakommunikative funktioner på Natmus.dk 7.5.2 Intersemiotiske funktion Den intersemiotiske funktion i form af forankringer er stærkt til stede på Natmus.dk og findes på stort set alle sider, bortset fra startsiden. Natmus.dk’s kommunikation er hovedsagelig tekstbaseret. Klikker man ind på næsten hvilken som helst side, vil man blive præsenteret for en tekstbid, som forklarer og 72
fortæller om det valgte emne. De billeder eller illustrationer, der er blevet valgt til de forskellige tekststykker, fungerer som en forankring af teksten, idet de valgte billeder forestiller det, der bliver skrevet om i teksten. Et eksempel er Hindsgavl-dolken (Nationalmuseet, 2012a). Her handler teksten om fundet af Hindsgavldolken. Der fortælles, hvor og hvornår dolken blev fundet, og at den er et eksempel på det høje håndværksmæssige niveau, der fandtes blandt datidens flintesmede. Til at illustrere disse oplysninger, er der under teksten og langs med højre side placeret et billede af Hindsgavl-dolken. Billederne af dolken er kun en visuel præsentation af det skrevne og tilføjer ikke yderlige oplysninger om emnet. Motivet består af dolken fotograferet på sort baggrund. 7.6 Mediet 7.6.1 Fatiske funktion Opretholdelsen af kontakten mellem afsenderen (i dette tilfælde Nationalmuseet) og modtageren sker hovedsageligt gennem Natmus.dk’s farvevalg og design. Gennem hele siden er farverne holdt i de samme grå nuancer på hvid baggrund. Den eneste anden gennemgående farve er den røde. Den farvekombination, som bliver brugt på forside gør sig også gældende for undersiderne på resten af hjemmesiden. Den eneste farve, der ænder sig, er farven på Krone-logoet i venstre hjørne af menuoversigten. Den skifter farve, alt efter hvilket menupunkt man er inde under. Ændringen er ikke så stor, at den fatiske funktion brydes, og man som bruger føler, at man er inde på en helt ny side. Dertil udgør kronen for lille en del af det overordnede hjemmesidedesign Brugen og placeringen af billeder er også med til at opretholde den fatiske funktion på siden. Derfor er det også mere tydeligt, når billederne enkelte steder på Natmus.dk er med til at bryde den fatiske funktion. Som det er blevet nævnt tidligere, består motivet af de fleste billeder på Natmus.dk af kulturarvsgenstande, som Nationalmuseet er i besiddelse af. Derudover er de fleste af genstandene fotograferet på en sort eller grå baggrund. Men der er nogle steder hvor det ikke er tilfældet, og på nogle enkelte sider, hvor der slet ikke er nogle billeder til at illustrere dét, der skrives om (Bilag 5). Manglen på billeder springer i øjnene, fordi man forventer, at der vil være et billede ligesom på de andre sider man har kigget på. I stedet bliver man præsenteret for en side som hovedsageligt består af en hvid baggrund og en kort tekstbid, f.eks. om hvorvidt 73
- Page 21 and 22: være så objektiv som mulig i fors
- Page 23 and 24: af konteksten hvori kommunikationen
- Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
- Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
- Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
- Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
- Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
- Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
- Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
- Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
- Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
- Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
- Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
- Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
- Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
- Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
- Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
- Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
- Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
- Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
- Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
- Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
- Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
- Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
- Page 69 and 70: når man som bruger har startet vid
- Page 71: på samme side et fotografi af Solv
- Page 75 and 76: sig en undermenu, hvor emnerne bliv
- Page 77 and 78: Mediet fungerer som mellemled melle
- Page 79 and 80: 8. Fra diskurs til praksis De to fo
- Page 81 and 82: Som det også blev nævnt i metodek
- Page 83 and 84: kommunikativ handling, som er rette
- Page 85 and 86: uudsigelige aspekter af en hjemmesi
- Page 87 and 88: 9. Konklusion Denne opgave har vær
- Page 89 and 90: Videns- og identitets-diskursen kom
- Page 91 and 92: landt andet til fordel for en mere
- Page 93 and 94: Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
- Page 95 and 96: Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
- Page 97 and 98: Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
- Page 99 and 100: Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
- Page 101 and 102: Bilag 7: Eksempel på den konverser
- Page 103 and 104: Bilag 7: Eksempel på den konverser
fortæller om det valgte emne. De billeder eller illustrationer, der er blevet valgt til de<br />
forskellige tekststykker, fungerer som en forankring af teksten, idet de valgte billeder<br />
forestiller det, der bliver skrevet om i teksten. Et eksempel er Hindsgavl-dolken<br />
(Nationalmuseet, 2012a). Her handler teksten om fundet af Hindsgavldolken. Der<br />
fortælles, hvor og hvornår dolken blev fundet, og at den er et eksempel på det høje<br />
håndværksmæssige niveau, der fandtes blandt datidens flintesmede. Til at illustrere<br />
disse oplysninger, er der under teksten og langs med højre side placeret et billede af<br />
Hindsgavl-dolken. Billederne af dolken er kun en visuel præsentation af det skrevne og<br />
tilføjer ikke yderlige oplysninger om emnet. Motivet består af dolken fotograferet på<br />
sort baggrund.<br />
7.6 Mediet<br />
7.6.1 Fatiske funktion<br />
Opretholdelsen af kontakten mellem afsenderen (i dette tilfælde Nationalmuseet) og<br />
modtageren sker hovedsageligt gennem Natmus.dk’s farvevalg og design. Gennem hele<br />
siden er farverne holdt i de samme grå nuancer på hvid baggrund. Den eneste anden<br />
gennemgående farve er den røde. Den farvekombination, som bliver brugt på forside<br />
gør sig også gældende for undersiderne på resten af hjemmesiden. Den eneste farve, der<br />
ænder sig, er farven på Krone-logoet i venstre hjørne af menuoversigten. Den skifter<br />
farve, alt efter hvilket menupunkt man er inde under. Ændringen er ikke så stor, at den<br />
fatiske funktion brydes, og man som bruger føler, at man er inde på en helt ny side.<br />
Dertil udgør kronen for lille en del af det overordnede hjemmesidedesign<br />
Brugen og placeringen af billeder er også med til at opretholde den fatiske funktion på<br />
siden. Derfor er det også mere tydeligt, når billederne enkelte steder på Natmus.dk er<br />
med til at bryde den fatiske funktion. Som det er blevet nævnt tidligere, består motivet<br />
af de fleste billeder på Natmus.dk af kulturarvsgenstande, som Nationalmuseet er i<br />
besiddelse af. Derudover er de fleste af genstandene fotograferet på en sort eller grå<br />
baggrund. Men der er nogle steder hvor det ikke er tilfældet, og på nogle enkelte sider,<br />
hvor der slet ikke er nogle billeder til at illustrere dét, der skrives om (Bilag 5).<br />
Manglen på billeder springer i øjnene, fordi man forventer, at der vil være et billede<br />
ligesom på de andre sider man har kigget på. I stedet bliver man præsenteret for en side<br />
som hovedsageligt består af en hvid baggrund og en kort tekstbid, f.eks. om hvorvidt<br />
73