Speciale FINAL - Forskning - IVA
Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA
med en anden farve, f.eks i Krone-logoet. Farvevalget er med til at give siden et roligt og minimalistisk udtryk. Selve sidens opbygning er klassik og en ”standard webside opbygning”, med en bjælkemenu øverst på siden, hvor man via en dropdown menu kan vælge et emne. Her er hvert emne markeret med en lille rød firkant, med en hvid pil i. Det valgte emnes undermenu kommer dernæst til syne lodret ned langs den venstre, her er emnerne opdelt i hierarkier, hvor emnerne bliver mere og mere specifikke, f.eks. Oldtid (indtil år 1050) Ældre jernalder (500 f.Kr.– 400 e.Kr) Kvinden fra Huldremose Huldremosekvindens dragt (Bilag 3). Visuel virker siden struktureret og professionel og man har som besøgende på siden tiltro til det, som bliver fortalt og formidlet. 7.3.2 Den uudsigelige æstetiske funktion Den uudsigelige æstetiske funktion er en svær størrelse, da den dækker over noget uudsigeligt, hvilket betyder at funktionen egentlig er umulig at beskrive i en analyse. Dertil kommer, at den æstetiske funktion også er meget subjekt afhængig, da det er de færreste ting der opfattes ens af alle folk. Dette gør sig specielt gældende, når det er oplevelser og indtryk, der påvirker en persons følelser. Det følgende er en beskrivelse af nogle elementer på Natmus.dk, som potentielt kunne være med til at skabe en uudsigelig oplevelse, selv om det højst sandsynligt ikke gælder for alle som besøger hjemmesiden. På Natmus.dk er der ikke så mange visuelle elementer, der kan være med til at skabe en uudsigelig oplevelse, da hjemmesiden primært er baseret på tekster, og det visuelle kun er til for at understøtte, det som bliver skrevet. Det kan diskuteres, hvor vidt billederne af oldtidsgenstandene indeholder nogle uudsigelige kvaliteter eller ej. Muligheden for at se genstande, som et moderne menneske ikke kender til, eller i hvert fald ikke støder på i hverdagen, kan for nogle mennesker have noget uudsigeligt over sig. Måske indeholder genstanden i sig selv ikke en uudsigelig kvalitet, men kombineret med oplysningerne om at genstandene er flere tusinde år gamle, kan det tænkes, at der for nogle mennesker opstår en eller anden oplevelse eller følelse, som de ikke har følt før. Nationalmuseet har fotograferet og digitaliseret en stor del af kulturarvsgenstandene fra deres samlinger og gjort dem tilgængelige på Natmus.dk. Her fungerer de som illustrationer til den skrevne tekst. Når der eksempelvis skrives om Solvognen, så er der 70
på samme side et fotografi af Solvognen, så man har muligheden for at se, hvordan den ser ud. De fleste af billederne findes i en utrolig høj opløsning, og man har som bruger mulighed for at zoome ind og udforske dem i detaljen. Muligheden for at zoome ind på udvalgte dele af kulturarven kan også danne grund for noget uudsigeligt. Med zoom- funktionen kan man komme utroligt tæt på de enkelte genstande, tættere på end det er muligt i Nationalmuseets fysiske udstilling. Man kan komme så tæt på, at man faktisk ikke længere kan se, hvad det er for en genstand, man kigger på. I stedet er det muligt at se den mindste ridse eller fold, som heller ikke ville være mulig at se i den fysiske udstilling (Bilag 4). En anden æstetisk funktion er brugen af Youtube-videoer. Til nogle enkelte af oldtidsgenstandene har Nationalmuseet produceret en kort Youtube video, hvor museumsinspektøren Flemming Kaul fortæller om nogle af Nationalmuseets genstande, f.eks. om Egtvedpigen (Nationalmuseet, 2012d). Videoens kombination af levende billeder, baggrundsmusik og Flemming Kauls fortælling skaber en ny dimension til det, der bliver skrevet på Natmus.dk, og kan for nogle danne grundlag for noget uudsigeligt. 7.4 Kontekst 7.4.1 Den referentielle funktion Den referentielle funktion har fokus på tegnenes betydning og indholdssiden af produktet. Hvor fokus ikke er på, hvordan billederne ser ud, men hvad de fortæller, og hvordan de gør det. Som det blev nævnt i metodeafsnittet, er Thorlacius formål med denne funktion ikke særlig tydelig. Fotografierne af kulturarvsgenstandene kan være et eksempel på den referentielle funktion. Billederne af eksempelvis Solvognen og Hindsgavldolken er ikoner idet de ligner de genstande, som de henviser til. Dette er tilfældet, idet de fungerer som illustrationer til de små artikler, som Natmus.dk her skrevet om de enkelte genstande. Da Natmus.dk er meget teksttung, er det svært at finde nogle visuelle tegn, som er udtryk for den referentielle funktion. Links fra startsiden til de forskellige undersider kan tolkes som indeksikale, idet de indikerer, at der er mere tekst eller flere billeder, hvis man klikker på linket. 71
- Page 19 and 20: Flydende betegnere er elementer, so
- Page 21 and 22: være så objektiv som mulig i fors
- Page 23 and 24: af konteksten hvori kommunikationen
- Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
- Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
- Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
- Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
- Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
- Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
- Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
- Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
- Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
- Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
- Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
- Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
- Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
- Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
- Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
- Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
- Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
- Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
- Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
- Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
- Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
- Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
- Page 69: når man som bruger har startet vid
- Page 73 and 74: fortæller om det valgte emne. De b
- Page 75 and 76: sig en undermenu, hvor emnerne bliv
- Page 77 and 78: Mediet fungerer som mellemled melle
- Page 79 and 80: 8. Fra diskurs til praksis De to fo
- Page 81 and 82: Som det også blev nævnt i metodek
- Page 83 and 84: kommunikativ handling, som er rette
- Page 85 and 86: uudsigelige aspekter af en hjemmesi
- Page 87 and 88: 9. Konklusion Denne opgave har vær
- Page 89 and 90: Videns- og identitets-diskursen kom
- Page 91 and 92: landt andet til fordel for en mere
- Page 93 and 94: Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
- Page 95 and 96: Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
- Page 97 and 98: Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
- Page 99 and 100: Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
- Page 101 and 102: Bilag 7: Eksempel på den konverser
- Page 103 and 104: Bilag 7: Eksempel på den konverser
på samme side et fotografi af Solvognen, så man har muligheden for at se, hvordan den<br />
ser ud. De fleste af billederne findes i en utrolig høj opløsning, og man har som bruger<br />
mulighed for at zoome ind og udforske dem i detaljen. Muligheden for at zoome ind på<br />
udvalgte dele af kulturarven kan også danne grund for noget uudsigeligt. Med zoom-<br />
funktionen kan man komme utroligt tæt på de enkelte genstande, tættere på end det er<br />
muligt i Nationalmuseets fysiske udstilling. Man kan komme så tæt på, at man faktisk<br />
ikke længere kan se, hvad det er for en genstand, man kigger på. I stedet er det muligt at<br />
se den mindste ridse eller fold, som heller ikke ville være mulig at se i den fysiske<br />
udstilling (Bilag 4).<br />
En anden æstetisk funktion er brugen af Youtube-videoer. Til nogle enkelte af<br />
oldtidsgenstandene har Nationalmuseet produceret en kort Youtube video, hvor<br />
museumsinspektøren Flemming Kaul fortæller om nogle af Nationalmuseets genstande,<br />
f.eks. om Egtvedpigen (Nationalmuseet, 2012d). Videoens kombination af levende<br />
billeder, baggrundsmusik og Flemming Kauls fortælling skaber en ny dimension til det,<br />
der bliver skrevet på Natmus.dk, og kan for nogle danne grundlag for noget uudsigeligt.<br />
7.4 Kontekst<br />
7.4.1 Den referentielle funktion<br />
Den referentielle funktion har fokus på tegnenes betydning og indholdssiden af<br />
produktet. Hvor fokus ikke er på, hvordan billederne ser ud, men hvad de fortæller, og<br />
hvordan de gør det. Som det blev nævnt i metodeafsnittet, er Thorlacius formål med<br />
denne funktion ikke særlig tydelig.<br />
Fotografierne af kulturarvsgenstandene kan være et eksempel på den referentielle<br />
funktion. Billederne af eksempelvis Solvognen og Hindsgavldolken er ikoner idet de<br />
ligner de genstande, som de henviser til. Dette er tilfældet, idet de fungerer som<br />
illustrationer til de små artikler, som Natmus.dk her skrevet om de enkelte genstande.<br />
Da Natmus.dk er meget teksttung, er det svært at finde nogle visuelle tegn, som er<br />
udtryk for den referentielle funktion. Links fra startsiden til de forskellige undersider<br />
kan tolkes som indeksikale, idet de indikerer, at der er mere tekst eller flere billeder,<br />
hvis man klikker på linket.<br />
71
Change language