Speciale FINAL - Forskning - IVA
Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA
udredninger fra Kulturministeriet giver et meget broget billede af, hvordan Kulturministeriet ønsker at digitalisere og formidle. Hvad der skal bevares og formidles er der derimod ikke tvivl om. Hovedformålet med digitalisering og digital formidling er en bevaring af den danske kulturarv, så den kommer alle danskere til gode, og vi alle kan nyde glæde af den. Det følgende citat er et godt eksempel på, hvordan Kulturministeriet bruger begreberne digitalisering og digital formidling og er en af årsagerne til, at jeg har valgt at skrive denne opgave. ”Her åbner den digitale formidling et nyt, hidtil aldeles ukendt perspektiv for, hvor mange mennesker der kan få adgang til, og bruge, kulturarven. Når kulturarven digitaliseres, kan den pludselig gøres tilgængelig med et museklik og bliver dermed tilgængelig for enhver, døgnet rundt, uden begrænsninger, i hele landet – ja, principielt hele verden. Digitalisering af kulturarven åbner nye muligheder for enhver kategori af brugere. Alle vil kunne blive klogere på Danmarks kulturelle og historiske arv.” (Kulturministeriet, 2009:7) I dette citat tales der både om digitalisering af kulturarven og digital formidling af samme. Der tales om adgang til kulturarven, tilgængelighed, nye muligheder og muligheden for at blive klogere på Danmarks kulturelle arv. Men det et uklart, hvad Kulturministeriet egentlig mener med de to begreber. Umiddelbart virker det mystisk, at det er den digitale formidling der giver adgangen, og digitaliseringen, der skal gøre os klogere på kulturarven, men samtidig er det også digitaliseringen, der giver adgang til kulturarven. Dette citat samt mange andre, har som sagt givet mig indtrykket af, at Kulturministeriet forstår digitalisering og digital formidling på flere forskellige måder. Rapporter og andre skrivelser fra Kulturministeriet er med til at danne grundlaget for de beslutninger der tages, hvad enten det gælder drift af museer, økonomiske beslutninger eller digitalisering og digital formidling. Hvis der fra Kulturministeriets side findes denne tvetydighed i definitionen af begreberne, må det også have en betydning for de kulturinstitutioner, der hører ind under Kulturministeriet. Hvis Kulturministeriet ikke 6
melder klart ud, hvad de forventer af henholdsvis digitalisering og digital formidling på nettet, hvordan skal de forskellige kulturinstitutioner så gribe det an, og kan de i sidste ende leve op til de retningslinje som Kulturministeriet giver? Disse overvejelser har fået mig til at stille følgende spørgsmål: 2. Problemformulering Hvordan italesættes begreberne digitalisering, digital formidling og kulturarv af Kulturministeriet, og kommer disse italesættelser rent praktisk til udtryk på Nationalmuseets hjemmeside Natmus.dk? Hvordan er den egentlige adgang til kulturarven via institutionens hjemmeside? 3. Analysestrategi Som problemformuleringen indikerer, vil denne opgave være en undersøgelse af hvordan Kulturministeriet italesætter de tre begreber kulturarv, digitalisering og formidling og hvordan disse politiske italesættelser kommer til udtryk på et rent praktisk niveau. For at undersøge dette, vil opgaven starte med en begrebsafklaring og kort definition af begreberne kulturarv, digitalisering og formidling, sådan som de typisk bliver defineret i diverse opslagsværker. Disse definitioner vil ikke blive brugt direkte i den følgende analyse, men er medtaget for at vise, hvordan man som ”standard” definerer og forstår de tre begreber. Besvarelsen af problemformuleringens spørgsmål vil bestå af en analyse og et diskussionsafsnit. Selve analysen vil bestå af to dele og foregå på henholdsvis et politisk niveau, som analyserer Kulturministeriets politiske italesættelser igennem udvalgte rapporter, og et institutionelt niveau, som analyserer Nationalmuseets kommunikation på deres hjemmeside Natmus.dk. For at besvare spørgsmålet om, hvordan Kulturministeriet italesætter begreberne kulturarv, digitalisering og formidling, vil jeg foretage en diskursanalyse af 3 udvalgte 7
- Page 1 and 2: Det Informationsvidenskabelige Akad
- Page 3 and 4: Indhold 1. Indledning - Digitaliser
- Page 5: 1. Indledning - Digitalisering vs.
- Page 9 and 10: kendetegnende for hjemmesider. Valg
- Page 11 and 12: Nationalmuseets hjemmeside er overo
- Page 13 and 14: spørgsmålet vil derfor i høj gra
- Page 15 and 16: materielt fænomen der sker uanset
- Page 17 and 18: Centralt i Laclau og Mouffes diskur
- Page 19 and 20: Flydende betegnere er elementer, so
- Page 21 and 22: være så objektiv som mulig i fors
- Page 23 and 24: af konteksten hvori kommunikationen
- Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
- Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
- Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
- Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
- Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
- Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
- Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
- Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
- Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
- Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
- Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
- Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
- Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
- Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
- Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
- Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
melder klart ud, hvad de forventer af henholdsvis digitalisering og digital formidling på<br />
nettet, hvordan skal de forskellige kulturinstitutioner så gribe det an, og kan de i sidste<br />
ende leve op til de retningslinje som Kulturministeriet giver?<br />
Disse overvejelser har fået mig til at stille følgende spørgsmål:<br />
2. Problemformulering<br />
Hvordan italesættes begreberne digitalisering, digital formidling og kulturarv af<br />
Kulturministeriet, og kommer disse italesættelser rent praktisk til udtryk på<br />
Nationalmuseets hjemmeside Natmus.dk?<br />
Hvordan er den egentlige adgang til kulturarven via institutionens hjemmeside?<br />
3. Analysestrategi<br />
Som problemformuleringen indikerer, vil denne opgave være en undersøgelse af<br />
hvordan Kulturministeriet italesætter de tre begreber kulturarv, digitalisering og<br />
formidling og hvordan disse politiske italesættelser kommer til udtryk på et rent<br />
praktisk niveau.<br />
For at undersøge dette, vil opgaven starte med en begrebsafklaring og kort definition af<br />
begreberne kulturarv, digitalisering og formidling, sådan som de typisk bliver defineret<br />
i diverse opslagsværker. Disse definitioner vil ikke blive brugt direkte i den følgende<br />
analyse, men er medtaget for at vise, hvordan man som ”standard” definerer og forstår<br />
de tre begreber.<br />
Besvarelsen af problemformuleringens spørgsmål vil bestå af en analyse og et<br />
diskussionsafsnit.<br />
Selve analysen vil bestå af to dele og foregå på henholdsvis et politisk niveau, som<br />
analyserer Kulturministeriets politiske italesættelser igennem udvalgte rapporter, og et<br />
institutionelt niveau, som analyserer Nationalmuseets kommunikation på deres<br />
hjemmeside Natmus.dk.<br />
For at besvare spørgsmålet om, hvordan Kulturministeriet italesætter begreberne<br />
kulturarv, digitalisering og formidling, vil jeg foretage en diskursanalyse af 3 udvalgte<br />
7
Change language