Speciale FINAL - Forskning - IVA

er digitalt tilgængelige og dermed kan indgå i den digitale formidling. Dette er
nødvendige tiltag for at kunne formidle, men de er ikke formidling i sig selv.
Den antagonistiske kamp mellem de to diskurser kan spores i alle tre analyserede
rapporter, og der er ingen tegn på en lukning eller hegemoni mellem diskurserne. Dette
kan have betydning for hvordan kulturinstitutionerne, som er underlagt
Kulturministeriet, rent praktisk formidler kulturarven på nettet. Hvis institutionerne
forventes at følge de forslag og påbud, som Kulturministeriet udstikker i rapporterne,
kan der opstå problemer, når der i rapporterne findes to måder at formidle på. Når
kulturinstitutionerne bliver bedt om at formidle kulturarven på nettet, skal de så gøre det
på baggrund af formidlings-diskursen, tilgængeliggørelses-diskursen eller begge
diskurser samtidig. Resultatet af formidlingen vil afhænge af, hvilken diskurs der
følges.
Vælger kulturinstitutionerne at følge Tilgængeliggørelses-diskursen, kan de digitalisere
de fysiske samlinger, forsyne de enkelte genstande med metadata og på denne måde
formidle kulturarven (Kulturministeriet, 2009:13). På denne måde ville det være muligt
at søge på metadata i diverse søgemaskiner og dermed få adgang til den danske
kulturarv. Denne diskurs tager ikke hensyn til det immaterielle aspekt af kulturarven.
Som det blev vist i afsnit 5.3, så arbejder Kulturministeriet med et todelt
kulturarvsbegreb, hvor der skelnes mellem den materielle og immaterielle kulturarv.
Når Kulturministeriet i Tilgængeliggørelses-diskursen” ækvivalerer formidling med
digitalisering og tilgængelighed (Kulturministeriet, 2008:7), udelukker de samtidig den
immaterielle del af kulturarven. For hvordan digitaliserer og tilgængeliggør man noget,
som er immaterielt.
Formidlings-diskursen giver derimod muligheden for også at formidle dele af den
immaterielle kulturarv. Her fokuseres der på mere end ren tilgængeliggørelse, ved at
ækvivalere formidling med noget spændende eller brugerinddragelse. Følges
Formidlings-diskursen , er der mulighed for at skabe et kendskab til en større del af den
danske kulturarv og dermed bruge den i en sammenhæng, som kan være videns-og
identitetsskabende.
63