Speciale FINAL - Forskning - IVA

Antagonismen mellem de to diskurser skaber også grund til forvirring, da det ofte kan
være svært at gennemskue, hvilken diskurs Kulturministeriet italesætter formidling ud
fra. Det følgende citat er et eksempel på dette.
”Her åbner den digitale formidling et nyt, hidtil aldeles ukendt
perspektiv for, hvor mange mennesker der kan få adgang til, og
bruge, kulturarven. Når kulturarven digitaliseres, kan den
pludselig gøres tilgængelig med et museklik og bliver dermed
tilgængelig for enhver, døgnet rundt, uden begrænsninger, i
hele landet – ja, principielt hele verden. Digitalisering af
kulturarven åbner nye muligheder for enhver kategori af
brugere. Alle vil kunne blive klogere på Danmarks kulturelle og
historiske arv.” (Kulturministeriet, 2009:7)
Her tales der både om ”digital formidling” af kulturarven og ”digitalisering af
kulturarven”. Så spørgsmålet er, om der er tale om formidling italesat gennem
Formidlings-diskursen, eller formidling italesat gennem Tilgængeliggørelses-diskursen.
I afsnit 6.5, blev citatet brugt som et eksempel på Tilgængeliggørelses-diskursen og
ordet formidling i første sætning blev ækvivaleret med digitalisering og
tilgængeliggørelse. Forvirringen mellem begreberne kan opstå, hvis man har fået
indtrykket af, at Kulturministeriet italesætter formidling gennem Formidlings-
diskursen, og man når til dette afsnit, hvor italesættelsen pludselig sker gennem en
anden diskurs.
Forvirring, skabt af antagonismen, kan også opstå, når der i et afsnit skelnes mellem
bevaring, tilgængeliggørelse og formidling, ”Formidling og tilgængeliggørelse på
tidssvarende medier og platforme nævnes også som vigtige hensyn […]”
(Kulturministeriet, 2008:23), mens det næste afsnit har overskriften ”Formidling” og
handler, om hvor mange billeder, film eller manuskripter, man har fået digitaliseret og
som det nu er muligt at søge i via eks. Kunst-indeks Danmark (Kulturministeriet,
2008:29).
En anden grund til forvirring er, at tilgængeliggørelses-diskursens ækvivalenskæde
nærmest fungerer som et mellemled i Formidlings-diskursen , uden at den dog er med
til at italesætte begrebet. For at man kan skabe nogen form for digital formidling, så er
det nødvendigt at kulturarven eller kulturarvsgenstandene er blevet digitaliserede, så de
62