Speciale FINAL - Forskning - IVA
Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA
I dette citat bliver formidling igen ækvivaleret med interaktivitet og bruger interaktion. Dette gøres, når der i eksemplet lægges vægt på, at man som bruger har muligheden for at se dragterne fra forskellige vinkler, flytte rundt på dragtdele og ”gå i deres lommer”. Der skrives ikke direkte at disse interaktioner er formidling, men da ”Kongedragter” bliver præsenteret som et eksempel på digital formidling, så må de fremhævede interaktions muligheder være tiltag der specielt udmærker sig ved formidling og dermed også være del af den ækvivalenskæde, som skabes i Formidlings-diskursen. 6.6.3 Nyt og nyskabende I Formidlings-diskursen bliver formidling også ækvivaleret med noget nyt elle nyskabende. Når der i rapporterne bliver brugt begrebet nyt, så er det noget nyskabende i selve formidlingsformen der refereres til og ikke nye kulturarvsgenstande. Dette er højst sandsynligt, fordi digital formidling (på nettet) stadig er en relativ ny ting og Kulturministeriet ser det som en kontrast til klassisk museums-og kulturformidling formidling. I rapporterne er der dog kun ganske få steder, hvor der gives eksempler på hvad nyskabende formidling er, mens der heller ikke gives nogle eksempler på, hvad der opfattes som klassisk formidling. Derfor er det ikke muligt at komme nærmere ind på, hvad der menes med ny eller nyskabende formidling. Italesættelsen af digital formidling som ny og nyskabende kommer blandt andet til udtryk i beskrivelsen af projektet Kulturnet Danmark, et projekt som blev startet af Kulturministeriet i 1996 med henblik på at udvikle kulturformidlingen på nettet. Projektet og formidling beskrives på denne måde: ”Projektet støtter særligt nyskabelser og eksperimenter inden for formidling på internettet hos de statslige og statsstøttede kulturinstitutioner.” (Kulturministeriet, 2008:33). Selvom der her er tale om en beskrivelse af et projekt, som har til formål at udvikle formidling til brug på nettet, så er det stadig et eksempel på hvordan formidling italesættes gennem Formidlings-diskursen. At Kulturministeriet opretter et projekt med henblik på at udvikle formidling på nettet viser, at formidling på nettet anses som vigtigt, men siger i sig selv ikke så meget om hvordan begrebet betydningsudfyldes. Men fordi der i beskrivelsen af projektet lægges særlig vægt på ”nyskabelser og eksperimenter inden for formidling”, må det betyde at det er sådan Kulturministeriet forstår digital formidling. 60
6.7 Antagonisme - formidling I Kulturministeriets rapporter bliver formidling italesat gennem Tilgængeliggørelses- diskursen og Formidlings-diskursen . Det antagonistiske forhold mellem de to diskurser opstår, da begge diskurser forsøger at betydningsudfylde formidling på hver deres måde. Selv om begge diskurser kredser om nodal-punktet digitalisering, så kan der dannes to forskellige ækvivalenskæder, som italesætter formidling på to meget forskellige måder. I Tilgængeliggørelses-diskursen” bruges ordet formidling i sin mest enkle forstand. Formidling ækvivaleres med det at videregive en oplysning fra afsender til modtager (jf. første del af afsnit 5.2). I denne diskurs skal det forstås sådan, når noget er blevet gjort tilgængeligt, og man som bruger kan få adgang til det på internettet, så er der tale om formidling. Der er eksempelvis tale om formidling, hvis man tager et billede af en stenøkse og lægger billedet ud på nettet. Det er selve digitaliseringshandlingen, der bliver ækvivaleret med formidling – ligeså snart noget er blevet digitaliseret og lagt på nettet, så er det blevet formidlet. I Formidlings-diskursen lægges der vægt på nogle andre kvaliteter, når der tales om formidling. Modsat Tilgængeliggørelses-diskursen så består Formidlings-diskursens ækvivalenskæde af begreber som stort set alle har en uudsigelig karakter - spændende, nyskabende og brugerinddragende. Det vil sige, at formidlingseksemplet i Tilgængeliggørelses-diskursen ikke kan betegnes som formidling i Formidlings- diskursen. Her er først tale om formidling, når den digitaliserede genstand optræder i en nyskabende, spændende eller brugerinddragende sammenhæng. I rapporterne fra Kulturministeriet opstår antagonismen, da formidling italesættes ud fra begge diskurser, uden at der på noget tidspunkt bliver givet en ordentlig definition på begrebet, sådan som Kulturministeriet opfatter det. Et opslag i en ordbog, ligesom det blev gjort i begrebsafklaringskapitlet (se afsnit 5.2) viser nemlig, at formidling kan italesættes ud fra Tilgængeliggørelses-diskursen og Formidlings-diskursen, og begge måder teknisk set er lige korrekte. Nu er en diskursanalyse ikke et forsøg på et finde den rigtige måde at tale om begreber på, men pointen er, at antagonismen på sin vis også opstår, fordi begge italesættelser er ”lige korrekte”. 61
- Page 9 and 10: kendetegnende for hjemmesider. Valg
- Page 11 and 12: Nationalmuseets hjemmeside er overo
- Page 13 and 14: spørgsmålet vil derfor i høj gra
- Page 15 and 16: materielt fænomen der sker uanset
- Page 17 and 18: Centralt i Laclau og Mouffes diskur
- Page 19 and 20: Flydende betegnere er elementer, so
- Page 21 and 22: være så objektiv som mulig i fors
- Page 23 and 24: af konteksten hvori kommunikationen
- Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
- Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
- Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
- Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
- Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
- Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
- Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
- Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
- Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
- Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
- Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
- Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
- Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
- Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
- Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
- Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
- Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
- Page 59: ”Adgangen til og formidling af ku
- Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
- Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
- Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
- Page 69 and 70: når man som bruger har startet vid
- Page 71 and 72: på samme side et fotografi af Solv
- Page 73 and 74: fortæller om det valgte emne. De b
- Page 75 and 76: sig en undermenu, hvor emnerne bliv
- Page 77 and 78: Mediet fungerer som mellemled melle
- Page 79 and 80: 8. Fra diskurs til praksis De to fo
- Page 81 and 82: Som det også blev nævnt i metodek
- Page 83 and 84: kommunikativ handling, som er rette
- Page 85 and 86: uudsigelige aspekter af en hjemmesi
- Page 87 and 88: 9. Konklusion Denne opgave har vær
- Page 89 and 90: Videns- og identitets-diskursen kom
- Page 91 and 92: landt andet til fordel for en mere
- Page 93 and 94: Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
- Page 95 and 96: Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
- Page 97 and 98: Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
- Page 99 and 100: Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
- Page 101 and 102: Bilag 7: Eksempel på den konverser
- Page 103 and 104: Bilag 7: Eksempel på den konverser
6.7 Antagonisme - formidling<br />
I Kulturministeriets rapporter bliver formidling italesat gennem Tilgængeliggørelses-<br />
diskursen og Formidlings-diskursen . Det antagonistiske forhold mellem de to diskurser<br />
opstår, da begge diskurser forsøger at betydningsudfylde formidling på hver deres<br />
måde. Selv om begge diskurser kredser om nodal-punktet digitalisering, så kan der<br />
dannes to forskellige ækvivalenskæder, som italesætter formidling på to meget<br />
forskellige måder.<br />
I Tilgængeliggørelses-diskursen” bruges ordet formidling i sin mest enkle forstand.<br />
Formidling ækvivaleres med det at videregive en oplysning fra afsender til modtager<br />
(jf. første del af afsnit 5.2). I denne diskurs skal det forstås sådan, når noget er blevet<br />
gjort tilgængeligt, og man som bruger kan få adgang til det på internettet, så er der tale<br />
om formidling. Der er eksempelvis tale om formidling, hvis man tager et billede af en<br />
stenøkse og lægger billedet ud på nettet. Det er selve digitaliseringshandlingen, der<br />
bliver ækvivaleret med formidling – ligeså snart noget er blevet digitaliseret og lagt på<br />
nettet, så er det blevet formidlet.<br />
I Formidlings-diskursen lægges der vægt på nogle andre kvaliteter, når der tales om<br />
formidling. Modsat Tilgængeliggørelses-diskursen så består Formidlings-diskursens<br />
ækvivalenskæde af begreber som stort set alle har en uudsigelig karakter - spændende,<br />
nyskabende og brugerinddragende. Det vil sige, at formidlingseksemplet i<br />
Tilgængeliggørelses-diskursen ikke kan betegnes som formidling i Formidlings-<br />
diskursen. Her er først tale om formidling, når den digitaliserede genstand optræder i en<br />
nyskabende, spændende eller brugerinddragende sammenhæng.<br />
I rapporterne fra Kulturministeriet opstår antagonismen, da formidling italesættes ud<br />
fra begge diskurser, uden at der på noget tidspunkt bliver givet en ordentlig definition<br />
på begrebet, sådan som Kulturministeriet opfatter det. Et opslag i en ordbog, ligesom<br />
det blev gjort i begrebsafklaringskapitlet (se afsnit 5.2) viser nemlig, at formidling kan<br />
italesættes ud fra Tilgængeliggørelses-diskursen og Formidlings-diskursen, og begge<br />
måder teknisk set er lige korrekte. Nu er en diskursanalyse ikke et forsøg på et finde<br />
den rigtige måde at tale om begreber på, men pointen er, at antagonismen på sin vis<br />
også opstår, fordi begge italesættelser er ”lige korrekte”.<br />
61
Change language