Speciale FINAL - Forskning - IVA

muligt sikrer adgangen til kulturarven. Kigger man i stedet på hvordan ministeriet har
tænkt sig at løse problemet, så bruges begrebet formidling. Kulturministeriet kunne
have sagt tilgængeliggørelse gennem metadata, men de har valgt at bruge begrebet
formidling. Hvilket må være et udtryk for, at formidling også her bliver italesat gennem
Tilgængeliggørelses-diskursen. (Formidling er det samme som tilgængeliggørelse og
tilgængeliggørelse er det samme som formidling.)
Det interessante ved dette citat er ikke kun, at der tales om tilgængelighed og
eksponering i form af metadata. Det er lige så interessant at bemærke at dette afsnit
forekommer i et kapitel med navnet ”Formidling” (Kulturministeriet, 2009:13). I dette
kapitel giver Digitaliseringsudvalget nogle eksempler og bud på, hvordan det
digitaliserede kulturarvsmateriale kan blive formidlet. Det er endnu et udtryk for, at
Kulturministeriet ækvivalerer formidling med digitalisering og tilgængeliggørelse og
italesætter begrebet ud fra en tilgængeliggørelsesdiskurs.
6.6 Formidlings-diskurs
Nodal-punkt: Digitalisering
Flydende betegner: Formidling
Ækvivalenskæder:
Spændende
Inspirerende
Nyt
Aktiviteter
Bruger interaktion
Denne diskurs har jeg valgt at kalde Formidlings-diskursen. Gennem denne diskurs
italesætter Kulturministeriet begrebet formidling og hvordan formidling (skal) ses i
relation til digitalisering og kulturarv. I de tre rapporter, som er blevet gennemgået, er
det kun ”Udredning af museers formidling”, hvor italesættelsen af formidling sker på to
niveauer. Der er tale om et ”generelt” formidlingsgreb, som omfatter alle typer
formidling – på museer, ude i det offentlige rum, publikationer, rundvisninger, på nettet
osv. Derudover tales der specifikt om digital formidling af kulturarv på nettet. (19).
Denne skelnen har ikke nogen indflydelse på den følgende analyse, da den digitale
formidling i rapporten ses som en ”sub-gruppe” til den generelle formidling. De
56