Speciale FINAL - Forskning - IVA

6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs
Nodal-punkt: Digitalisering
Flydende betegner: Formidling
Ækvivalenskæder:
1. Digitalisering
2. Adgang
3. Tilgængelighed
Dette er den første af to diskurser, som forsøger at italesætte og betydningsudfylde
begrebet formidling. I denne diskurs bliver den flydende betegner formidling
ækvivaleret med digitalisering, adgang og tilgængelighed og jeg har derfor valgt at
kalde den for en Tilgængeliggørelses-diskurs.
Når Kulturministeriet italesætter formidling gennem denne diskurs, betyder det, at så
snart at en kulturarvsgenstand er blevet digitaliseret, og dermed på den ene eller anden
måde er blevet gjort tilgængelig på internettet, så er der tale om formidling. Eller sagt
på en anden måde digitalisering er lig med formidling.
Nodal-punktet i Tilgængeligheds-diskursen er digitalisering. Det er selve
digitaliseringsprocessen, som er i fokus, og som alle de andre tegn i diskursen kredser
om. Det er digitalisering, som er årsagen til, at kulturarven kan tilgængeliggøres og
formidles.
6.5.1 Tilgængelighed
I Tilgængeliggørelses-diskursen defineres digitalisering på samme måde som
digitalisering er defineret i begrebsafklaring-afsnittet (kap.5.1). Men samtidig giver
diskursen udtryk for at digitalisering er det samme som formidling, og at der i selve
digitaliseringen og adgangen til kulturarvsgenstandene ligger nogle
formidlingsegenskaber. Lige så snart en genstand er blevet digitaliseret og er blevet
gjort tilgængelig på nettet, så er det muligt for alle at lære noget og derved blive et
klogere og mere oplyst individ. Det, at der ofte er en reference til, at man bliver klogere,
eller at digitaliseringen af diverse arkiver eller samlinger kan hjælpe en med at skabe
sig en identitet viser, at selve digitaliseringen, det at scanne et billede og dernæst lægge
det op på nettet, er meget mere en ren tilgængeliggørelse. Formidling i denne diskurs
italesættes ud fra en antagelse om, at de enkelte kulturarvsgenstande kan ”tale for sig
53