Speciale FINAL - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

aggrund for diskursanalysen, er der ingen tegn på hegemoni, ingen af de to diskurser vinder retten til at betydningsudfylde tegnet digitalisering. Dette betyder, at Kulturministeriet endnu ikke har valgt én måde at tale om digitalisering på, men at de i rapporterne løbende skifter mellem to forskellige måder at forstå og tale om digitalisering på. Rent teoretisk skulle antagonismen mellem Effektiviserings-diskursen og Bevarings- diskursen og kampen for at opnå hegemoni, betyde at den ene diskurs skulle udelukke den anden. Dvs. når Kulturministeriet taler om digitalisering gennem Bevaringsdiskursen, så kan de samtidig ikke italesætte det samme begreb gennem Effektiviserings-diskursen. Men kigger man på de to diskurser rent praktisk, så udelukker Effektiviserings-diskursen italesættelse af begrebet digitalisering ikke bevarings- diskursens italesættelse af selv samme begreb. Logisk set kan en effektiviserings-diskurs godt eksistere side om side med en bevarings-diskurs, selv om det er det samme begreb de forsøger at betydningsudfylde. At digitalisering i effektiviserings-diskursen bliver ækvivaleret med samarbejde, koordinering og færre omkostninger udelukker ikke, at digitalisering også kan ækvivaleres med bevaring og fremtidssikring. Groft sagt kan man sige, at begge diskurser accepteres, fordi de arbejder på to forskellige niveauer. De behandler to vidt forskellige aspekter af det samme begreb. Effektiviserings-diskursen arbejder på et institutionelt niveau, hvor der fokuseres på de rent praktiske aspekter ved digitalisering og selve digitaliseringsprocessen, og hvad den har af betydning for institutionerne. Nodal-punktet i denne diskurs var som nævnt digitalisering, og det er omkring selve digitaliseringsprocessen, at alle tegnene i denne diskurs kredser. Bevarings-diskursen arbejder på et genstands-niveau. Her er nodal- punktet kulturarven, og der fokuseres på, hvordan digitalisering er en fordel, når kulturarven skal bevares og fremtidssikres. Fordi de to diskurser arbejder på to forskellige niveauer kan begge diskurser godt betydningsudfylde tegnet digitalisering, selv om der rent teoretisk er en antagonisme og der dermed burde være en kamp mellem de to diskurser. 52
6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs Nodal-punkt: Digitalisering Flydende betegner: Formidling Ækvivalenskæder: 1. Digitalisering 2. Adgang 3. Tilgængelighed Dette er den første af to diskurser, som forsøger at italesætte og betydningsudfylde begrebet formidling. I denne diskurs bliver den flydende betegner formidling ækvivaleret med digitalisering, adgang og tilgængelighed og jeg har derfor valgt at kalde den for en Tilgængeliggørelses-diskurs. Når Kulturministeriet italesætter formidling gennem denne diskurs, betyder det, at så snart at en kulturarvsgenstand er blevet digitaliseret, og dermed på den ene eller anden måde er blevet gjort tilgængelig på internettet, så er der tale om formidling. Eller sagt på en anden måde digitalisering er lig med formidling. Nodal-punktet i Tilgængeligheds-diskursen er digitalisering. Det er selve digitaliseringsprocessen, som er i fokus, og som alle de andre tegn i diskursen kredser om. Det er digitalisering, som er årsagen til, at kulturarven kan tilgængeliggøres og formidles. 6.5.1 Tilgængelighed I Tilgængeliggørelses-diskursen defineres digitalisering på samme måde som digitalisering er defineret i begrebsafklaring-afsnittet (kap.5.1). Men samtidig giver diskursen udtryk for at digitalisering er det samme som formidling, og at der i selve digitaliseringen og adgangen til kulturarvsgenstandene ligger nogle formidlingsegenskaber. Lige så snart en genstand er blevet digitaliseret og er blevet gjort tilgængelig på nettet, så er det muligt for alle at lære noget og derved blive et klogere og mere oplyst individ. Det, at der ofte er en reference til, at man bliver klogere, eller at digitaliseringen af diverse arkiver eller samlinger kan hjælpe en med at skabe sig en identitet viser, at selve digitaliseringen, det at scanne et billede og dernæst lægge det op på nettet, er meget mere en ren tilgængeliggørelse. Formidling i denne diskurs italesættes ud fra en antagelse om, at de enkelte kulturarvsgenstande kan ”tale for sig 53
Page 1 and 2: Det Informationsvidenskabelige Akad
Page 3 and 4: Indhold 1. Indledning - Digitaliser
Page 5 and 6: 1. Indledning - Digitalisering vs.
Page 7 and 8: melder klart ud, hvad de forventer
Page 9 and 10: kendetegnende for hjemmesider. Valg
Page 11 and 12: Nationalmuseets hjemmeside er overo
Page 13 and 14: spørgsmålet vil derfor i høj gra
Page 15 and 16: materielt fænomen der sker uanset
Page 17 and 18: Centralt i Laclau og Mouffes diskur
Page 19 and 20: Flydende betegnere er elementer, so
Page 21 and 22: være så objektiv som mulig i fors
Page 23 and 24: af konteksten hvori kommunikationen
Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
Page 51: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
Page 69 and 70: når man som bruger har startet vid
Page 71 and 72: på samme side et fotografi af Solv
Page 73 and 74: fortæller om det valgte emne. De b
Page 75 and 76: sig en undermenu, hvor emnerne bliv
Page 77 and 78: Mediet fungerer som mellemled melle
Page 79 and 80: 8. Fra diskurs til praksis De to fo
Page 81 and 82: Som det også blev nævnt i metodek
Page 83 and 84: kommunikativ handling, som er rette
Page 85 and 86: uudsigelige aspekter af en hjemmesi
Page 87 and 88: 9. Konklusion Denne opgave har vær
Page 89 and 90: Videns- og identitets-diskursen kom
Page 91 and 92: landt andet til fordel for en mere
Page 93 and 94: Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
Page 95 and 96: Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
Page 97 and 98: Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
Page 99 and 100: Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
Page 101 and 102: Bilag 7: Eksempel på den konverser
Page 103 and 104:
Bilag 7: Eksempel på den konverser
show all

Speciale FINAL - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?