Speciale FINAL - Forskning - IVA

men at det i stedet er de digitale kopier som bliver håndteret, så er der ikke længere
nogen risiko for at kulturarven kan lide skade eller forsvinde. Dermed fungerer
digitaliseringen både som beskyttelse og bevaring.
6.3.2 Fremtidssikring
Bevaringsdiskursen er meget fremtidsorienteret, og digitalisering bliver i denne diskurs
også ækvivaleret med begrebet fremtidssikring. Denne ækvivalenskæde kommer
specielt til udtryk når rapporterne begynder at gå i detaljerne og fokusere på de mere
tekniske aspekter af digitaliseringen af kulturarvsgenstandene:
”Det er også vigtigt at vælge et format, som er holdbart og
fremtidssikret, hvis den digitale fil skal bevares for eftertiden og
således videreformidles. (Kulturministeriet, 2008:17)
Her lægges der stor vægt på vigtigheden af at vælge det rette digitale format, når man
skal digitalisere kulturarvsgenstande, da valget af et forkert format vil betyde, at senere
genfinding og brug af materialet ikke længere er mulig. Modsat de tidligere citater
bliver der lagt vægt på de mere tekniske aspekter af digitalisering, og det kan diskuteres
om, det er udtryk for en tredje diskurs, som har digitalisering som flydende betegner.
Jeg vil argumentere for, at det ikke er tilfældet. Godt nok fokuseres der på digitale
formater og vigtigheden af, at det skal være muligt at få adgang til formatet i fremtiden,
men fokus ligger stadig på bevaring og fremtidssikringen af en genstand i et digitalt
format. Den samme fremtidssikringstanke er også synlig i det næste citat:
”Digital langtidsbevaring er en fælles betegnelse for de mange
aktiviteter, som skal sikre, at man i både nær og fjern fremtid
kan få adgang til at læse og udnytte de meget store
informationsmængder, som nu produceres og gemmes på digital
form.” (Kulturministeriet, 2006:18).
Her understreges det, at ”digital langtidsbevaring” eller digitalisering, både fungerer
som bevaring, men i lige så høj grad også skal sikre, at genstandene er tilgængelige i en
”nær og fjern fremtid”.
50