Speciale FINAL - Forskning - IVA
Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA
kombinationsmuligheder til følge, betyder et helt nyt videnniveau for den enkelte forsker. (Kulturministeriet, 2006:8)” Her omtales kulturarven som råmateriale for forskning. Forskning kan også betegnes som en form for læring, om end det er på et højere niveau end det ville være i en undervisningssituation på eks. gymnasier eller universiteter. I de to foregående citater bliver der eksplicit nævnt digitalisering af kulturarven og man kunne umiddelbart tro, at det var selve digitaliseringen, der blev ækvivaleret med viden og læring. Det er dog ikke tilfældet. Kigger man for eksempel på det sidste citat om forskning, så er det stadig kilderne, dvs. kulturarven, som danner grundlaget for den viden, man som forsker erhverver sig. Digitaliseringen giver bare muligheden for en hurtigere adgang, men ækvivaleres i sig selv ikke med viden og læring. Det er stadig kulturarven, som er kilden og grundlaget for viden. 6.1.2 Kulturarv – individet og nationen Hvordan denne viden og kendskab til kulturarven er identitetsskabende kommer ikke direkte til udtryk i de foregående eksempler. Men der er andre steder i Kulturministeriets rapporter, hvor det er muligt at se, hvordan viden skabt på baggrund af kulturarven, bliver ækvivaleret med personlig udvikling og skabelse af identitet. At adgangen og kendskabet til kulturarven italesættes gennem enVidens- og identitets- diskurskommer tydeligt til udtryk i det følgende citat, hvor der direkte siges at: ”Adgangen til kulturarven har betydning for den enkeltes identitet og personlige udvikling – og for aktiv deltagelse i samfundet, kulturliv og demokrati” (Midtvejs, 10). Den samme udviklingstanke fortsættes et afsnit længere nede i samme rapport med ordene ”Her gør en ”multiplikatoreffekt” sig gældende, hvor kvalitet og volumen i eksponeringen af eksisterende kulturarvsmateriale har vist sig at fungere som motor for produktion af ny kultur, med alt hvad det indebærer af potentialer, både kunstnerisk, intellektuelt og kommercielt.” (Kulturministeriet, 2008:10) 40
Begge citater giver udtryk for ideen om, at kendskabet til kulturarven giver det enkelte individ en viden og nogle kompetencer, som er nødvendige for at kunne blive et dannet menneske og deltage og fungere i det danske samfund. Desuden antydes der i det sidste citat, at den dannelse, man som individ opnår ved at blive eksponeret for kulturarven, gør det muligt selv at skabe kunstnerisk eller intellektuelt materiale, som engang vil blive en del af kulturarven. ”Kulturarven har væsentlig betydning for danskernes identitetsfølelse i en globaliseret verden, og kunst og kultur får i disse år en stigende betydning (Kulturministeriet, 2006:3).” Dette er endnu et tydeligt eksempel på, hvordan kulturarven ækvivaleres med skabelsen af en identitet. Her bliver den identitet som, skabes specifikt, set som en dansk identitet, idet den bliver stillet overfor begrebet en globaliseret verden og set som et forsvar mod den manglende identitetsfølelse, som globaliseringen skaber. Men det er ikke tydeligt, om der i citatet hentydes til danskernes individuelle identiteter eller om der fokuseres på en national identitet, hvor Danmark og danskerne ses som et. I dette tilfælde er begge tolkninger mulige. Andre steder i rapporterne er det mere tydeligt, at det ikke kun er det enkelte individ, der hentydes til, når kulturarv ækvivaleres med identitetsskabende. Kulturarven er også vigtig for skabelsen af en national identitet. ”Kulturarven er nationens hukommelse. Kulturarvens aktive videreførelse og brug er grundlaget for vor eksistens som en kulturnation. Kulturarven er fundamentet for Danmarks identitet som et vidensamfund og et helt centralt råstof for fremtidens videnøkonomi. (Kulturministeriet, 2009:7).” Modsat de tidligere citater, så fokuseres der i dette ikke på det enkelte individ, når der tales om identitetsdannelse. Fokus er i stedet på den danske stat, hvor kulturarven er med til at skabe et fundament for dannelse af staten. Her bliver kulturarven stadig ækvivaleret med noget identitetsskabende, men fokus er skiftet fra det individuelle til det nationale. Desuden bliver der i dette afsnit specifikt skrevet hvilken, identitet som kulturarven er med til at skabe, nemlig en vidensidentitet. 41
- Page 1 and 2: Det Informationsvidenskabelige Akad
- Page 3 and 4: Indhold 1. Indledning - Digitaliser
- Page 5 and 6: 1. Indledning - Digitalisering vs.
- Page 7 and 8: melder klart ud, hvad de forventer
- Page 9 and 10: kendetegnende for hjemmesider. Valg
- Page 11 and 12: Nationalmuseets hjemmeside er overo
- Page 13 and 14: spørgsmålet vil derfor i høj gra
- Page 15 and 16: materielt fænomen der sker uanset
- Page 17 and 18: Centralt i Laclau og Mouffes diskur
- Page 19 and 20: Flydende betegnere er elementer, so
- Page 21 and 22: være så objektiv som mulig i fors
- Page 23 and 24: af konteksten hvori kommunikationen
- Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
- Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
- Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
- Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
- Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
- Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
- Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
- Page 39: Kulturministeriets syn på kulturar
- Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
- Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
- Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
- Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
- Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
- Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
- Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
- Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
- Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
- Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
- Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
- Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
- Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
- Page 69 and 70: når man som bruger har startet vid
- Page 71 and 72: på samme side et fotografi af Solv
- Page 73 and 74: fortæller om det valgte emne. De b
- Page 75 and 76: sig en undermenu, hvor emnerne bliv
- Page 77 and 78: Mediet fungerer som mellemled melle
- Page 79 and 80: 8. Fra diskurs til praksis De to fo
- Page 81 and 82: Som det også blev nævnt i metodek
- Page 83 and 84: kommunikativ handling, som er rette
- Page 85 and 86: uudsigelige aspekter af en hjemmesi
- Page 87 and 88: 9. Konklusion Denne opgave har vær
- Page 89 and 90: Videns- og identitets-diskursen kom
Begge citater giver udtryk for ideen om, at kendskabet til kulturarven giver det enkelte<br />
individ en viden og nogle kompetencer, som er nødvendige for at kunne blive et dannet<br />
menneske og deltage og fungere i det danske samfund. Desuden antydes der i det sidste<br />
citat, at den dannelse, man som individ opnår ved at blive eksponeret for kulturarven,<br />
gør det muligt selv at skabe kunstnerisk eller intellektuelt materiale, som engang vil<br />
blive en del af kulturarven.<br />
”Kulturarven har væsentlig betydning for danskernes<br />
identitetsfølelse i en globaliseret verden, og kunst og kultur får i<br />
disse år en stigende betydning (Kulturministeriet, 2006:3).”<br />
Dette er endnu et tydeligt eksempel på, hvordan kulturarven ækvivaleres med skabelsen<br />
af en identitet. Her bliver den identitet som, skabes specifikt, set som en dansk identitet,<br />
idet den bliver stillet overfor begrebet en globaliseret verden og set som et forsvar mod<br />
den manglende identitetsfølelse, som globaliseringen skaber. Men det er ikke tydeligt,<br />
om der i citatet hentydes til danskernes individuelle identiteter eller om der fokuseres på<br />
en national identitet, hvor Danmark og danskerne ses som et. I dette tilfælde er begge<br />
tolkninger mulige. Andre steder i rapporterne er det mere tydeligt, at det ikke kun er det<br />
enkelte individ, der hentydes til, når kulturarv ækvivaleres med identitetsskabende.<br />
Kulturarven er også vigtig for skabelsen af en national identitet.<br />
”Kulturarven er nationens hukommelse. Kulturarvens aktive<br />
videreførelse og brug er grundlaget for vor eksistens som en<br />
kulturnation. Kulturarven er fundamentet for Danmarks<br />
identitet som et vidensamfund og et helt centralt råstof for<br />
fremtidens videnøkonomi. (Kulturministeriet, 2009:7).”<br />
Modsat de tidligere citater, så fokuseres der i dette ikke på det enkelte individ, når der<br />
tales om identitetsdannelse. Fokus er i stedet på den danske stat, hvor kulturarven er<br />
med til at skabe et fundament for dannelse af staten. Her bliver kulturarven stadig<br />
ækvivaleret med noget identitetsskabende, men fokus er skiftet fra det individuelle til<br />
det nationale. Desuden bliver der i dette afsnit specifikt skrevet hvilken, identitet som<br />
kulturarven er med til at skabe, nemlig en vidensidentitet.<br />
41
Change language