Speciale FINAL - Forskning - IVA

2000’erne (jf. ordbøgerne), men det er dog løbende blevet nævnt op gennem det 19. og
20. århundrede, uden at der dog har været fuldkommen konsensus om ordets betydning.
Op gennem historien har begrebet både refereret til forskellige holdninger og
definitioner af hvad kulturarv er. Desuden kan man ofte finde referencer til
kulturarvsbegrebet, sådan som det er defineret af Kulturstyrelsen i dag, selv om de
egentlige ord, der bruges, er nogle andre. Når man kigger på, hvordan man tidligere har
betegnet det vi i dag kalder kulturarv, kan man se, at der i højere grad har været en
skelnen mellem det materielle og immaterielle (mht. ordbrug). Tidligere har ord som
danefæ (som stadig bliver brugt af Kulturstyrelsen), rigsklenodier, oldtidsminder og
fortidsminder været brugt til at beskrive det rent materielle aspekt af kulturarven
(Jensen, 2008:29). Når der tidligere er blevet talt om kulturarv, og det faktiske ord
Kulturarv er blevet brugt, så har fokusset ofte været på den immaterielle del af
begrebet. Som nævnt ovenfor blev der brugt andre ord, når der blev talt om de egentlige
fysiske genstande. Men der har også været brugt andre synonymer for den immaterielle
kulturarv, såsom kulturmønstre, det nedarvede, tradition, arven fra borgerskabet, en
ædel gave, en skat, men først og fremmest blev kulturarven beskrevet som ren og skær
”arv” (Jensen, 2008:29).
Brugen af ordet arv skal ses i forhold til en etnos-tænkning som dominerede indtil
midten af 1900-tallet. Jordens befolkning blev set som forskellige folkeslag og
nationalstater med hver deres kultur, hvor hvert menneske arvede dele af deres
kulturelle og biologiske kendetegn, som til dels havde karakter af noget kollektivt
(Jensen, 2008:31). I denne tænkning blev kulturarv set som en del af den danske
folkesjæl og det, der konstituerede den danske identitet. I 1970'erne bliver den
nationale etnos-tænkning suppeleret af et mere globalt udblik med UNESCOs tiltag til
at sikre “world cultural heritage”, altså verdenskulturarven (Jensen, 2008:35). Ved
pludselig at se kulturarv i en global kontekst frem for en national kontekst, bliver etnos-
tænkningen ophævet. Kulturarv er ikke længere noget, der er med til at konstituere en
national identitet. Nu er kulturarven blevet fælles for alle mennesker overalt på kloden
og er med til at definere en identitet som menneske og beboer på planeten Jorden.
Selvom der siden 1970'erne har været et fokus og en bevidsthed om menneskets globale
og fælles kulturarv, har det ikke betydet at etnos-tænkningen er forsvundet fuldstændigt,
når det i Danmark er blevet talt om kulturarv. Det øgede fokus på kulturarv og brugen
af ordet har for alvor taget fat med dannelsen af Anders Fogh Rasmussens borgerlige
regering i 2001 (Jensen, 2008:8). Her er kulturarvsbegrebet blevet brugt til at beskrive
36