Speciale FINAL - Forskning - IVA

opslagsværker lægger vægt på forskellige aspekter af begrebet. I det følgende vil jeg
forsøge at give en definition af begrebet, som det forstås i dag, og som det vil blive
brugt i denne opgave - for derefter at give en kort beskrivelse af begrebets historiske
udvikling i det danske sprog.
Slår man ordet kulturarv op i Den Store Danske på nettet, så står der som det første, at
kulturarv er ”kulturprodukter, der i særlig grad udgør et lager for menneskelig erfaring,
og som derfor tvinger til eftertanke og er med til at forme en kulturel identitet”
(Kulturarv, 2009). En definition der ligger i tråd med Den Stores Danskes definition,
kan man finde på Kulturstyrelsens hjemmeside. Her kan man læse at kulturarv er:
”Alt hvad mennesket har efterladt sig gennem tiderne:
strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave
og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den
sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Det vil sige hele
samfundsudviklingen frem til i dag” (Hvad er "kulturarv?",
2012).
Mere specifikt skelner Kulturstyrelsen mellem 3 forskellige typer af kulturarv. Den
faste kulturarv (bygninger, broer, gravhøje), den løse kulturarv (genstande, som ofte
opbevares på museer, i arkiver eller på biblioteker) og den immaterielle kulturarv (for
eksempel egnsretter, folkeviser eller Bournonville-balletten) (Hvad er "kulturarv?",
2012). Forskellen i de to definitioner ligger i fokusset på henholdsvis kulturel identitet
og samfundsudvikling og bredden af genstande, som kan defineres som værende en del
af kulturarven. Den Store Danskes definition giver udtryk for at der eksisterer en eller
anden form for kvalitetsmålestok for, hvornår en genstand kan være kulturarv.
Kulturstyrelsen derimod definerer ”alt” som kulturarv. Rent praktisk opererer
Kulturstyrelsen med flere grader af bevaringsværdighed når det gælder den enkelte
genstand, men som udgangspunkt bliver ”alt” opfattet som kulturarv. Desuden nævner
Kulturstyrelsen specifikt den immaterielle kulturarv og giver eksempler på, hvad det
kunne omfatte. Den Store Danske definition nævner kun ”kulturprodukter”.
Spørgsmålet er så, om der i brugen af ordet ”kulturprodukter” også medregnes noget
immaterielt, eller om det kun er fysiske genstande der er tale om.
34