Speciale FINAL - Forskning - IVA
Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA
5. Begrebsafklaringer I de følgende afsnit vil jeg give en kort introduktion til begreberne digitalisering, formidling og kulturarv. Definitionerne er ikke baseret på Kulturministeriets italesættelser, men stammer fra forskellige opslagsværker og artikler og er et udtryk for hvordan begreberne ”officielt” defineres. Diskursanalysen i det næste kapitel vil vise om Kulturministeriet forstår begreberne på samme måde eller ej. Desuden vil jeg også give en beskrivelse af kulturarvsbegrebets oprindelse og hvordan kulturarven er blevet beskrevet rent historisk. 5.1 Digitalisering Slår man op i Informationsordbogen, defineres digitalisering som: ” Transformation af tekst og billeder til data der kan lagres og vises på et digitalt medium” (Digitalisering, 2011). Det er denne definition af begrebet digitalisering som jeg har valgt at lægge til grund for denne opgave. Det vil sige, når Nationalmuseet tager et billede af en stenøkse og lægger billedet op på deres hjemmeside, eller når Det Kongelige Bibliotek scanner en tekst af Holberg og gør den læsbar på nettet, så er der tale om digitalisering. Digitalisering kan derimod ikke sidestilles med digital formidling, i hvert fald ikke når der tages udgangspunkt i Informationsordbogens definition af de to begreber (en definition af begrebet formidling i kommer næste afsnit). Fordi et billede af en stenøkse, et potteskår eller en anden kulturhistorisk genstand er lagt på nettet og folk nu har muligheden for at se disse genstande, betyder det ikke, at disse genstande er blevet formidlet. I disse tilfælde er der ”kun” tale om digitalisering og tilgængeliggørelse af den digitaliserede genstand. 5.2 (Kultur)Formidling Formidling er et af de begreber, som er utrolig brede og kan defineres og forstås på mange forskellige måder. Forsøger man at slå ordet op i en ordbog eller et leksikon, ligesom det blev gjort med digitalisering, er det ikke altid muligt at gøre dette. Et af de opslagsværker der dog har en definition, er Informationsordbogen. Her defineres formidling som : 32
”En aktivitet, der fungerer som forbindende mellemled. I sin bredeste betydning al medieret kommunikation. [...] I denne betydning er alle biblioteker og databaseværter, museer, forlag, tidsskrifter osv. formidlingsinstitutioner. I en snævrere betydning mediering fra specialiserede faggrupper til den bredere offentlighed, dvs. omfattende fx oversættelse, popularisering og undervisning” (Formidling, 2012). Første del af opslaget, ”al medieret kommunikation”, er en utrolig bred definition af begrebet. Formidlingen fra eller gennem en database vil for eksempel være noget helt andet end formidlingen fra et museum. En database vil som oftest kun gøre digitaliserede genstande digitalt tilgængelige, mens der i et museums formidling som regel indgår flere elementer end ”bare” tilgængeliggørelse. Derfor vil definitionen af formidling tage udgangspunkt i den anden del af opslaget. Her er formidling defineret som noget mere end tilgængeliggørelse, og man formidler eksempelvis gennem popularisering eller undervisning. I en museumssammenhæng ser man som regel formidling i form af både undervisning og popularisering. Hvordan man rent praktisk vælger at gøre dette, afhænger i høj grad af mediet, man ønsker at formidle igennem, dét man ønsker at formidle, og hvem det er man formidler til. Der er stor forskel på, om man skal formidle historie(er) om det antikke Grækenland til gymnasieelever via en film, eller om man skal formidle stenalderfund, som eks. stenøkser, til en 6. klasse via en hjemmeside. Der er endda forskel på at formidle om det antikke Grækenland på nettet og stenøkser på nettet. Da der her er tale om henholdsvis noget materielt og immaterielt. Formidlingssituationer kræver forskellig tilgang, både når det gælder det rent intellektuelle niveau, og det rent praktiske. For hvordan formidler man noget, der er immaterielt. Når det kommer til en stenøkse, kan man ”bare” tage et billede og vise det. Men hvis man gennem stenøksen vil formidle bredere og fortælle om samfundet, som stenalderøksen stammer fra, så er det ikke nok at tage et billede og gøre det tilgængeligt i en bog eller på nettet. Formidling kræver ”noget mere”, som strækker sig ud over ren tilgængeliggørelse af det, man ønsker at formidle. 5.3 Kulturarv - en definition og ordets brug i Danmark. Kulturarv er et bredt begreb med mange facetter, som forstås på mange forskellige måder. Hvordan det defineres afhænger af, hvem man spørger. Forskellige 33
- Page 1 and 2: Det Informationsvidenskabelige Akad
- Page 3 and 4: Indhold 1. Indledning - Digitaliser
- Page 5 and 6: 1. Indledning - Digitalisering vs.
- Page 7 and 8: melder klart ud, hvad de forventer
- Page 9 and 10: kendetegnende for hjemmesider. Valg
- Page 11 and 12: Nationalmuseets hjemmeside er overo
- Page 13 and 14: spørgsmålet vil derfor i høj gra
- Page 15 and 16: materielt fænomen der sker uanset
- Page 17 and 18: Centralt i Laclau og Mouffes diskur
- Page 19 and 20: Flydende betegnere er elementer, so
- Page 21 and 22: være så objektiv som mulig i fors
- Page 23 and 24: af konteksten hvori kommunikationen
- Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
- Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
- Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
- Page 31: Den ene struktur udelukker ikke de
- Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
- Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
- Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
- Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
- Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
- Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
- Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
- Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
- Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
- Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
- Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
- Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
- Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
- Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
- Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
- Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
- Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
- Page 69 and 70: når man som bruger har startet vid
- Page 71 and 72: på samme side et fotografi af Solv
- Page 73 and 74: fortæller om det valgte emne. De b
- Page 75 and 76: sig en undermenu, hvor emnerne bliv
- Page 77 and 78: Mediet fungerer som mellemled melle
- Page 79 and 80: 8. Fra diskurs til praksis De to fo
- Page 81 and 82: Som det også blev nævnt i metodek
”En aktivitet, der fungerer som forbindende mellemled. I sin<br />
bredeste betydning al medieret kommunikation. [...] I denne<br />
betydning er alle biblioteker og databaseværter, museer, forlag,<br />
tidsskrifter osv. formidlingsinstitutioner. I en snævrere<br />
betydning mediering fra specialiserede faggrupper til den<br />
bredere offentlighed, dvs. omfattende fx oversættelse,<br />
popularisering og undervisning” (Formidling, 2012).<br />
Første del af opslaget, ”al medieret kommunikation”, er en utrolig bred definition af<br />
begrebet. Formidlingen fra eller gennem en database vil for eksempel være noget helt<br />
andet end formidlingen fra et museum. En database vil som oftest kun gøre<br />
digitaliserede genstande digitalt tilgængelige, mens der i et museums formidling som<br />
regel indgår flere elementer end ”bare” tilgængeliggørelse.<br />
Derfor vil definitionen af formidling tage udgangspunkt i den anden del af opslaget. Her<br />
er formidling defineret som noget mere end tilgængeliggørelse, og man formidler<br />
eksempelvis gennem popularisering eller undervisning. I en museumssammenhæng ser<br />
man som regel formidling i form af både undervisning og popularisering. Hvordan man<br />
rent praktisk vælger at gøre dette, afhænger i høj grad af mediet, man ønsker at formidle<br />
igennem, dét man ønsker at formidle, og hvem det er man formidler til. Der er stor<br />
forskel på, om man skal formidle historie(er) om det antikke Grækenland til<br />
gymnasieelever via en film, eller om man skal formidle stenalderfund, som eks.<br />
stenøkser, til en 6. klasse via en hjemmeside. Der er endda forskel på at formidle om det<br />
antikke Grækenland på nettet og stenøkser på nettet. Da der her er tale om henholdsvis<br />
noget materielt og immaterielt. Formidlingssituationer kræver forskellig tilgang, både<br />
når det gælder det rent intellektuelle niveau, og det rent praktiske. For hvordan<br />
formidler man noget, der er immaterielt. Når det kommer til en stenøkse, kan man<br />
”bare” tage et billede og vise det. Men hvis man gennem stenøksen vil formidle bredere<br />
og fortælle om samfundet, som stenalderøksen stammer fra, så er det ikke nok at tage et<br />
billede og gøre det tilgængeligt i en bog eller på nettet. Formidling kræver ”noget<br />
mere”, som strækker sig ud over ren tilgængeliggørelse af det, man ønsker at formidle.<br />
5.3 Kulturarv - en definition og ordets brug i Danmark.<br />
Kulturarv er et bredt begreb med mange facetter, som forstås på mange forskellige<br />
måder. Hvordan det defineres afhænger af, hvem man spørger. Forskellige<br />
33
Change language