Speciale FINAL - Forskning - IVA

4.2.3 Produktet
Produktet dækker både indholdssiden og udtrykssiden af det samlede produkt
(hjemmesiden), altså selve indholdet eller budskabet, og hvordan indholdet og
budskabet kommer til udtryk (Thorlacius, 2003:7).
4.2.3.1 Den formale æstetiske funktion
Den formale æstetiske funktion defineres af Thorlacius som det visuelle udtryks evne til
at formidle en sanselig og erkendelsesmæssige oplevelse (Thorlacius, 2004:90). Disse
oplevelser er baseret på almene og ”før-oplevede” erfaringer, som vi har tilfælles med
de fleste andre mennesker. Dette gør det muligt at beskrive oplevelsen ved hjælp af
sprog, der henviser til almene sanselige erfaringer, som eksempelvis farve, størrelse
eller form, og som kan klassificeres på den ene eller anden måde (Thorlacius, 2003:9).
4.2.3.2 Den uudsigelige æstetiske funktion
Den uudsigelige æstetiske funktion er en oplevelse mellem det vi kender og ikke kender.
Den uudsigelige æstetiske funktion er de elementer af sanselig og erkendelsesmæssig
karakter i det visuelle udtryk, som ikke kan beskrives med ord, men som alligevel har
en indflydelse på den visuelle oplevelse (Thorlacius, 2003:9). Modsat den formale
æstetiske funktion er den uudsigelige funktion ikke baseret på almene sanse- og
følelsesmæssige erfaringer, men er i stedet en æstetisk oplevelse af sanselig karakter,
som vi ikke har erfaret før (Thorlacius, 2004:90). Det kunne eksempelvis være en
bestemt farve som i kombination med billedets motiv skaber en stemning og sætter
gang i nogle følelser, uden at man som person kan forklare oplevelsen, og hvorfor man
oplever billedet som man gør.
4.2.4 Konteksten
Konteksten er den sammenhæng, hvori kommunikationen foregår. Thorlacius skelner i
sin webanalysemodel mellem to forskellige kontekster, den tekstlige og den
situationelle. Den tekstlige kontekst er den tekstlige sammenhæng og vedrører de
tekstlige omgivelser for et tekstligt udtryk. Den situationelle kontekst er den
kommunikationssituation, som teksten udspringer af eller bliver brugt i (Thorlacius,
2003:11). Thorlacius gør opmærksom på, at kommunikationssituationen ville være
bedre egnet til at beskrive den situationelle kontekst, men at hun har valgt at bibeholde
betegnelsen kontekst som et overordnet begreb. Hun giver derfor heller ikke udtryk for,
27