Speciale FINAL - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Antagonisme er udtrykket for konflikt i diskursteorien. En antagonisme opstår når to forskellige diskurser støder sammen i forsøget på at betydningsudfylde et bestemt begreb og gensidigt forhindrer hinanden i at gøre dette (Jørgensen & Phillips, 1999:60). Jørgensen og Phillips bruger identiteter som eksempel på et antagonistisk forhold. Der kan opstå et antagonistisk forhold mellem ens identitet som arbejder og dansker. Arbejder-identiteten kan forhindre at man gør sin pligt som dansk soldat i krigstid, eller ens identitet som dansk soldat betyder at man skal slås mod andre arbejderfæller fra andre lande. I dette tilfælde blokerer den ene diskurs den anden, fordi diskurserne stiller modstridende krav til ens handlinger. For den enkelte diskurs betyder dette modsætningsforhold at dens eksistens (betydningsdannelse) og entydighed er truet af det diskursive felt (alt det som diskursen har udelukket). Som modsætning til antagonisme står begrebet hegemoni (Jørgensen & Phillips, 1999:61). Hegemoni er en fastlåsning af elementer i momenter på tværs af forskellige modstridende diskurser. Dette betyder, at hegemoni opstår, når en af diskurserne har ”vundet” retten til at betydningsudfylde og definere den flydende betegner (Jørgensen & Phillips, 1999: 61). Antagonismen, som opstod, fordi to diskurser forsøgte at betydningsudfylde det samme tegn på hver deres måde, er blevet opløst. I eksemplet med identiteter betyder det, at der er sket en ”hegemonisk intervention”, når man ser sig selv som dansker og vælger at gå i krig mod andre nationaliteter, frem for at se sig som arbejder på tværs af landegrænser. Fastlåsningen af et tegns betydning er altid kun midlertidig, og muligheden for andre måder at italesætte det samme tegn på er altid til stede. Derfor vil selve hegemonien også kun være midlertidig, da der teoretisk set altid er mulighed for at kombinere tegnene på en anden måde (Andersen, 2003:55) 4.1.5 Forskerens rolle I denne sammenhæng er det også vigtigt at nævne forskerens eller undersøgerens rolle i en diskursanalyse. Diskursanalysens teoretiske udgangspunkt er, at ens forståelse og oplevelse af verden er socialt konstrueret og afhænger af, hvordan forskellige sociale praksisser er blevet italesat. Ideen om, at alt er en konstruktion betyder hermed at jeg som specialeskrivende også er en del af en diskurs' konstruerede virkelighed (Jørgensen & Phillips, 1999:32). Selvom man som forsker (eller kandidat studerende) forsøger at 20
være så objektiv som mulig i forsøget på at besvare sine undersøgelsesspørgsmål, så vil selve grundantagelsen i diskursanalysens teori reelt set betyde at objektivitet aldrig er mulig. At være fluen på væggen og foretage en objektiv analyse kan ikke lade sig gøre, da man gennem opvækst og uddannelse er blevet del af den eksisterende diskurs(er) og har taget dennes sociale praksisser til sig. Jo tættere ens eget liv er på den undersøgte diskurs, des sværere vil det være at se forskellige sociale praksisser og sprogbrug som en diskurs og ikke bare som ”selvfølgeligheder” (Jørgensen & Phillips, 1999:32). Dette er en udfordring, man skal være bevidst om, når man som forsker forsøger at identificere en diskurs. Udover problematikken med at identificere en diskurs, man selv er del af, har den socialkonstruktivistiske tankegang også en indflydelse på de resultater og konklusioner, som en undersøgelse kommer frem til. Da der ikke findes nogle endegyldige sandheder, er de resultater, man som forsker finder frem til ikke mere rigtige eller forkerte end andre forskeres resultater (Jochumsen & Rasmussen, 2006:53). Hvordan disse problemer gribes an af teoretikere inden for feltet varierer meget. I Laclau og Mouffes, diskursteori som bliver anvendt i dette speciale, er problematikken tydelig, da alt, ifølge dem, er diskurs. Desværre beskæftiger de sig ikke med problemstillingen, men vælger at se deres teori og analyse som objektive (Jørgensen & Phillips, 1999:32). Derfor er jeg også bevidst om, at de resultater jeg finder frem til i denne opgave, ikke er objektive og ikke kan, eller skal, ses som den endelig sandhed. Jeg har ikke foretaget en 100 % objektiv analyse af min undersøgelses genstandsfelt, da jeg allerede er en del af én eller flere diskurser. Dette gør sig især gældende for de begreber, jeg har valgt at undersøge i dette speciale. Kulturarv, formidling og digitalisering er begreber, som jeg allerede ser gennem en særlig optik. Fælles for disse tre er, at de alle sammen er begreber, som jeg gennem mine fem år på Det Informationsvidenskabelige Akademi, har fået italesat på en bestemt måde. (Ud fra den herskende kulturformidlingsdiskurs på <strong>IVA</strong>) Hvilken diskurs det er, kan jeg ikke svare på, da jeg selv er en del af diskursen, og som nævnt tidligere højst sandsynligt ser det som selvfølgeligheder og ikke diskurs. 4.1.6 Operationalisering af diskursteoriens begreber I Diskursteorien gør Laclau og Mouffe brug af et bredt teoretisk begrebsapparat, men de giver ikke nogen egentlig fremgangsmåde til rent praktisk at foretage en analyse. Jørgensen og Phillips skriver i deres bog ”Diskursanalyse som teori og metode”, at når 21
Page 1 and 2: Det Informationsvidenskabelige Akad
Page 3 and 4: Indhold 1. Indledning - Digitaliser
Page 5 and 6: 1. Indledning - Digitalisering vs.
Page 7 and 8: melder klart ud, hvad de forventer
Page 9 and 10: kendetegnende for hjemmesider. Valg
Page 11 and 12: Nationalmuseets hjemmeside er overo
Page 13 and 14: spørgsmålet vil derfor i høj gra
Page 15 and 16: materielt fænomen der sker uanset
Page 17 and 18: Centralt i Laclau og Mouffes diskur
Page 19: Flydende betegnere er elementer, so
Page 23 and 24: af konteksten hvori kommunikationen
Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
Page 63 and 64: er digitalt tilgængelige og dermed
Page 65 and 66: udtryk rent visuelt gennem eksempel
Page 67 and 68: Billederne på undersiderne er klar
Page 69 and 70: når man som bruger har startet vid
Page 71 and 72:
på samme side et fotografi af Solv
Page 73 and 74:
fortæller om det valgte emne. De b
Page 75 and 76:
sig en undermenu, hvor emnerne bliv
Page 77 and 78:
Mediet fungerer som mellemled melle
Page 79 and 80:
8. Fra diskurs til praksis De to fo
Page 81 and 82:
Som det også blev nævnt i metodek
Page 83 and 84:
kommunikativ handling, som er rette
Page 85 and 86:
uudsigelige aspekter af en hjemmesi
Page 87 and 88:
9. Konklusion Denne opgave har vær
Page 89 and 90:
Videns- og identitets-diskursen kom
Page 91 and 92:
landt andet til fordel for en mere
Page 93 and 94:
Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
Page 95 and 96:
Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
Page 97 and 98:
Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
Page 99 and 100:
Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
Page 101 and 102:
Bilag 7: Eksempel på den konverser
Page 103 and 104:
Bilag 7: Eksempel på den konverser
show all

Speciale FINAL - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?