Speciale FINAL - Forskning - IVA

Flydende betegnere er elementer, som særligt er åbne for forskellige fortolkninger og
betydningstilskrivninger. En flydende betegner er et tegn, som forskellige diskurser
forsøger at betydningsudfylde på hver deres måde (Jørgensen & Phillips, 1999:39).
Definitionerne af et element og en flydende betegner er meget ens, og det kan være
svært at skelne mellem dem. Fælles for dem er, at begge begreber beskriver et ord, der
endnu ikke har fået fikseret sin betydning og som stadig mangler at blive
indholdsudfyldt. Forskellen ligger i, at en flydende betegner, er mere åben for flere
betydninger, og betydningsudfyldelsen sker på tværs af forskellige diskurser. ”Desuden
markerer de flydende betegnere i højere grad en konfliktlinje mellem interne diskurser”
(Jochumsen & Rasmussen, 2006:62).
Ækvivalenskæde
Identificeringen af en diskurs’ flydende betegner kan ske ved hjælp af
ækvivalenskæder. En ækvivalenskæde er sammenkobling af betydninger og er ord, som
associeres til begrebet (Jochumsen & Rasmussen, 2006:63). Begrebet ”mand” kan
eksempelvis ækvivaleres med far, stærk, fodbold og meget andet. Det er, hvad der
ækvivaleres og ikke ækvivaleres til tegnet mand, som viser, hvilken diskurs mand
italesættes ud fra (Jørgensen & Phillips, 1999:55).
Sætter man disse begreber i relation til hinanden betyder det, at en diskurs forsøger at
fjerne flertydigheden ved at omdanne elementer til momenter gennem en lukning.
Selvom der aldrig kan være tale om en komplet fastlåsning af et tegns betydning da
lukningen altid kun vil være midlertidig. På grund af flertydigheden i hvert tegn og i en
hver ytring vil en hver artikulation altid være en potentiel ”nyfiksering” af et tegns
betydning og potentielt skabe nye diskurser (Jørgensen Phillips, 1999:39)
Fordi denne fastlåsning aldrig er komplet, som den ville være i en Saussuresk eller
strukturalistisk forstand, og fordi en artikulation altid kan sætte tegn sammen i nye
mønstre og sammenhænge, vil der altid være en kamp mellem de enkelte tegns
betydning og om forandringen af diskursens struktur.
Det er denne kamp mellem diskurser og deres forøg på at skabe en betydningsdannelse
og betydningsudfylde de tomme tegn, som er en af de overordnede pointer i Laclau og
Mouffes diskursteori. Til at beskrive denne kamp mellem forskellige diskurser som
forsøger at italesætte det samme tegn/den samme ting, bruger Laclau og Mouffe
begreberne hegemoni og antagonisme.
19