Speciale FINAL - Forskning - IVA

ikke kan fikseres i en fast struktur, men at der er plads til forandring. Det er disse
forandringer i brugen af tegn og betydningsdannelsen, der er med til at definere
forskellige og i nogle tilfælde modstridende diskurser (Jørgensen & Phillips, 1999:22).
4.1.3 Laclau og Mouffes diskursteori
Inden for diskursanalyseteorierne findes der mange forskellige tilgange og teorier, som
hver især har deres tolkning af graden af konstruktivisme og tilgang til diskursanalysen.
Der kan blandt andet nævnes Foucault, Kosseleck, Faircloughs Kritiske diskursanalyse,
Diskurs psykologi og Laclau og Mouffes Diskursteori (Jørgensen & Phillips, 1999:29).
Det vil være for omfattende at beskrive alle teorier her, men det skal blot nævnes, at
hvad, der er med til at konstituere en diskurs, er meget forskelligt, fra Laclau og
Mouffe, der ser alt som en del af diskursen, til Fairclough, der kun ser diskurser som en
del af andre sociale processer, som konstituerer virkeligheden (Jørgensen & Phillips,
1999. 29). I denne opgave vil det analytiske udgangspunkt være Laclau og Mouffes
diskursteori, og resten af kapitlet vil derfor være en introduktion til netop denne teori.
Laclau og Mouffes diskursteori er en af de diskursanalytiske teorier, der kommer tættest
på den rene post-strukturalisme. I Diskursteorien er alt socialt konstrueret, og alt er
dermed også (udtryk for en) diskurs. Hele det sociale felt bliver set som en samling af
betydningsdannelsesprocessor (Laclau & Mouffe, 1985:113). Men selv om hele det
sociale felt i Diskursteorien bliver set som værende konstituerende for diskurs, så mener
Laclau og Mouffe stadig, at en stor del af vores adgang til virkeligheden og forståelsen
af denne går gennem sproget. Derfor er deres begrebsapparat i høj grad baseret med
udgangspunkt i semiotikken, men det samme begrebsapparat gælder, hvad enten der er
tale om en sproglig ytring eller en social handling.
Fordi denne opgave kun undersøger hvordan Kulturministeriet italesætter begreber
gennem rapporter (dvs. via det skrevne sprog) vil jeg ikke komme nærmere ind på,
hvordan Laclau og Mouffe behandler diskurser, som ikke er artikuleret via sproget.
Men vil blot nævne, at ligesom (sproglige) tegns betydning bliver defineret set i relation
til andre sproglige tegn, så bliver handlingers betydning også defineret i relation til
andre handlinger. At man tager på storbyferie i London, i stedet for at tage på
charterferie på Kreta er for eksempel også udtryk for en bestemt diskurs (Jørgensen &
Phillips, 1999:47).
16