Speciale FINAL - Forskning - IVA

Speciale FINAL - Forskning - IVA Speciale FINAL - Forskning - IVA

10.08.2013 Views

Overordnet er det følgende antagelser, der ligger til grund for de fleste diskursanalytiske tilgange. Det gælder også Laclau og Mouffes diskursteori, som bliver brugt i denne opgave. Ingen objektiv sandhed. Vores verdensopfattelse er ikke at spejlbillede af ”den virkelige verden”, men er et produkt af hvordan vi kategoriserer vores verden gennem vores sprogbrug (Jørgensen & Phillips, 1999:13). Historisk og kulturel specificitet. Vores forståelse af verden er historisk og kulturelt bestemt. Vores verdensbilledet har gennem tid forandret sig og gør det stadig. Dette betyder at den sociale verden konstrueres socialt og ikke udspringer af ydre forhold eller stabile karakteristika (Andersen, 2003:XVI). Måden vi forstår verden på skabes og opretholdes af sociale processor. Det er gennem den sociale interaktion (ikke kun sproget) at man som person og/eller samfund konstituerer fælles sandheder og verdensopfattelser (Jørgensen & Phillips, 1999:13) og kæmper om hvad der er sandt eller falskt. Sammenhæng mellem viden og social handling. Forskellige verdensbilleder skaber forskellige sociale handlinger og opfattelser af hvad der er rigtig og forkert. Nogle ting bliver en selvfølge mens andre bliver utænkelige. Disse konstruktioner af viden og sandheder udmønter sig i konkrete (sociale) handlinger. (Andersen, 2003:XVI). 4.1.2 Sprogets betydning Diskursanalyse baserer sig på strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofi, der siger at adgangen til virkeligheden går gennem sproget (Jochumsen & Rasmussen, 2006:52). Det er gennem sproget, at vi beskriver virkeligheden, men det kan aldrig blive en objektiv beskrivelse, da virkeligheden er konstitueret af den måde, som vi vælger at omtale virkeligheden på. Det er gennem sproget, at diskurser skabes - og også gennem sproget, at de kan aflæses og identificeres. Som eksempel på, hvordan sprog kan påvirke ens opfattelse af virkeligheden, bruger Jørgensen og Phillips en beskrivelse af en oversvømmelse (Jørgensen & Phillips, 1999:18). Selve oversvømmelsen er et 14

materielt fænomen der sker uanset hvordan det omtales. Men når fænomenet omtales i forsøget på at sætte det ind i en meningsgivende sammenhæng, vil det ske ud fra forskellige forståelser, dvs. diskurser. De fleste mennesker vil højst sandsynligt omtale oversvømmelsen som et naturfænomen, men herefter trække på forskellige diskurser for at forstå fænomenet. Nogle vil se det ud fra en meteorologisk diskurs, andre vil se det som et bevis på global opvarmning, mens en tredje part måske vil opfatte det som Guds straf for menneskers synder. De forskellige diskurser vil have en indflydelse på hvilke reaktioner der er mulige og have betydning for den sociale handlen. Dermed konstituerer diskurser ikke kun begivenheder men også sociale relationer og identiteter (Jørgensen & Phillips, 1999:18). Diskursanalysens sprogopfattelse tager afsæt i sprogstrukturalisten Saussures sprogteori/semiotik. Kort fortalt så Saussure forholdet mellem sproget og virkeligheden som arbitrært (vilkårligt), hvor sproget var det system som vi opfattede virkeligheden igennem (Kjørup, 2006:17). Verden tillægges betydning gennem sociale konventioner, hvor bestemte ting forbindes med og repræsenteres af bestemte tegn (ord eller handlinger). Tegnet betyder i sig selv ikke noget, det er først når det ses i relation til andre tegn, at tegnet bliver defineret og får sin betydning. Et tegn får sin specifikke værdi og betydning ved at være forskellig fra andre tegn (Kjørup, 2006:15). Denne definition af tegn og deres betydningsdannelse kan sammenlignes med et udspændt net, hvor nettet symboliserer sproget, og hver knude i nettet repræsenterer et tegn. Betydningen af tegnet defineres af dets placering i forhold til de andre knuder i nettet. Hos Saussure er sprogets struktur uforanderlig, hvilket betyder at et tegn altid vil have samme betydning (Jørgensen & Phillips, 1999:20). I poststrukturalismen modificeres Saussures tanker, men ideen er grundlæggende den samme. Tegn får stadig deres betydning i kraft af deres forhold til andre tegn, og forståelsen af et tegn sker stadig, når man ser de forskellige tegn i relation til hinanden. Forskellen ligger i, at sprogets struktur ikke længere er uforanderlig (Jørgensen & Phillips, 1999:20). Et tegn eller ords betydning bliver ikke længere fikseret i en fastlagt struktur. Strukturen som tegnet fikseres i, er forskellig alt efter hvilken sammenhæng tegnene bruges i. Dette betyder også, at et tegns betydning kan ændres alt efter hvilke andre tegn det sættes i relation til. Brugen og betydningen af de enkelte tegn skifter fra situation til situation og det er disse skift, som er med til at skabe forskellige diskurser. Selvom et tegn kan have forskellige betydninger, betyder det ikke at ”alt flyder” og at ord kan betyde hvad som helst. Pointen med tegn (eller ords) flertydighed er, at tegn 15

materielt fænomen der sker uanset hvordan det omtales. Men når fænomenet omtales i<br />

forsøget på at sætte det ind i en meningsgivende sammenhæng, vil det ske ud fra<br />

forskellige forståelser, dvs. diskurser. De fleste mennesker vil højst sandsynligt omtale<br />

oversvømmelsen som et naturfænomen, men herefter trække på forskellige diskurser for<br />

at forstå fænomenet. Nogle vil se det ud fra en meteorologisk diskurs, andre vil se det<br />

som et bevis på global opvarmning, mens en tredje part måske vil opfatte det som Guds<br />

straf for menneskers synder. De forskellige diskurser vil have en indflydelse på hvilke<br />

reaktioner der er mulige og have betydning for den sociale handlen. Dermed<br />

konstituerer diskurser ikke kun begivenheder men også sociale relationer og identiteter<br />

(Jørgensen & Phillips, 1999:18).<br />

Diskursanalysens sprogopfattelse tager afsæt i sprogstrukturalisten Saussures<br />

sprogteori/semiotik. Kort fortalt så Saussure forholdet mellem sproget og virkeligheden<br />

som arbitrært (vilkårligt), hvor sproget var det system som vi opfattede virkeligheden<br />

igennem (Kjørup, 2006:17). Verden tillægges betydning gennem sociale konventioner,<br />

hvor bestemte ting forbindes med og repræsenteres af bestemte tegn (ord eller<br />

handlinger). Tegnet betyder i sig selv ikke noget, det er først når det ses i relation til<br />

andre tegn, at tegnet bliver defineret og får sin betydning. Et tegn får sin specifikke<br />

værdi og betydning ved at være forskellig fra andre tegn (Kjørup, 2006:15). Denne<br />

definition af tegn og deres betydningsdannelse kan sammenlignes med et udspændt net,<br />

hvor nettet symboliserer sproget, og hver knude i nettet repræsenterer et tegn.<br />

Betydningen af tegnet defineres af dets placering i forhold til de andre knuder i nettet.<br />

Hos Saussure er sprogets struktur uforanderlig, hvilket betyder at et tegn altid vil have<br />

samme betydning (Jørgensen & Phillips, 1999:20). I poststrukturalismen modificeres<br />

Saussures tanker, men ideen er grundlæggende den samme. Tegn får stadig deres<br />

betydning i kraft af deres forhold til andre tegn, og forståelsen af et tegn sker stadig, når<br />

man ser de forskellige tegn i relation til hinanden. Forskellen ligger i, at sprogets<br />

struktur ikke længere er uforanderlig (Jørgensen & Phillips, 1999:20). Et tegn eller ords<br />

betydning bliver ikke længere fikseret i en fastlagt struktur. Strukturen som tegnet<br />

fikseres i, er forskellig alt efter hvilken sammenhæng tegnene bruges i. Dette betyder<br />

også, at et tegns betydning kan ændres alt efter hvilke andre tegn det sættes i relation til.<br />

Brugen og betydningen af de enkelte tegn skifter fra situation til situation og det er<br />

disse skift, som er med til at skabe forskellige diskurser.<br />

Selvom et tegn kan have forskellige betydninger, betyder det ikke at ”alt flyder” og at<br />

ord kan betyde hvad som helst. Pointen med tegn (eller ords) flertydighed er, at tegn<br />

15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!