Speciale FINAL - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

3.1.3 Digital formidling Digital formidling er et bredt begreb, da det dækker formidling på selve kulturinstitutionen, såsom podcast/guidede ture og anden digital interaktion med de udstillede genstande og online formidling på institutionens hjemmeside. For at begrænse opgavens omfang vil fokus være på den digitale formidling, der finder sted på kulturinstitutionens hjemmeside. 4. Teori 4.1 Diskursanalyse – teori som metode Diskursanalyse er en undersøgelsesform, som i løbet af de sidste mange år har vundet indpas i socialvidenskaberne (Jochumsen & Rasmussen, 2006:51). Selve begrebet diskurs siger ikke så meget i sig selv, da der inden for dets forskningsfelt findes mange forskellige definitioner af, hvad en diskurs er. Men overordnet kan man definere en diskurs som ”en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på” (Jørgensen & Phillips, 1999:9). En diskursanalyses formål bliver dermed at undersøge, hvad og hvordan ting bliver sagt, for at identificere forskellige diskurser og deres indflydelser på sociale processer (Jochumsen & Rasmussen, 2006:51). Fordi der inden for det diskursanalytiske forskningsfelt ikke er enighed om, hvad der konstituerer en diskurs, findes der heller ikke en bestemt måde at foretage en diskursanalyse på, men derimod mange forskellige tværfaglige og multidisciplinære tilgange, der kan kombineres på mange forskellige måder (Jørgensen & Phillips, 1999: 9). Når man foretager en diskursanalyse, bevæger man sig fra et ontologisk udgangspunkt, hvor man forsøger at finde ind til grundlæggende antagelser eller sandheden om et fags genstandsfelt, til et epistemologisk ståsted, hvor man observerer, hvordan ting opfattes som sande eller grundlæggende sandheder (Andersen, 2003:XII). Når man i diskursanalysen har et epistemologisk udgangspunkt, hvor man er mere interesseret i spørgsmålet hvordan, end hvorfor, så giver det ikke mening at have én bestemt metode til at besvare et undersøgelsesspørgsmål på, da der som udgangspunkt ikke findes nogen universelsandhed at afdække. Fremgangsmåden til at løse 12
spørgsmålet vil derfor i høj grad afhænge af selve undersøgelsesgenstanden og genstandsfeltet (Andersen, 2003:XII). Derfor er der i diskursanalysen ikke længere tale om metode men analysestrategi, hvor man som forsker konstruerer en strategi for at undersøge et bestemt genstandsfelt. Dette betyder også, at der ikke længere er nogen klar grænse for hvornår diskursanalysen er teori, og hvornår den er metode, hvilket som oftest leder frem til ”diskursteori som metode”, hvor den egentlige analysestrategi bliver bestemt af undersøgelsesgenstanden (Jørgensen & Phillips, 1999:9). 4.1.1 Diskursanalysens videnskabsteoretiske felt Da der findes mange forskellige tilgange til diskursanalysen, er det ikke muligt at give en fyldestgørende karakteristik, som dækker alle tilgangene. Men selv om der findes forskellige tilgange til diskursanalysen, så eksisterer der nogle grundlæggende antagelser, som er fælles for alle diskursanalytiske tilgange, og som danner et fælles teoretisk grundlag. Det følgende afsnit vil derfor være en kort redegørelse for diskursanalysens basale teoretiske grundlag. Diskursanalysen har sine rødder i socialkonstruktionistisk og poststrukturalistisk sprogteori og semiotik. Ifølge socialkonstruktionismen er vores verdensopfattelse konstitueret af vores erkendelse (Jochumsen & Rasmussen, 2006: 67). Det betyder, at der ikke findes nogen endegyldig sandhed, men at den sociale virkelighed og vores opfattelse af denne, er en konstruktion som skabes gennem vores sprog og vores sociale handlinger. Det betyder at det er måden som vi taler om tingene på, som bestemmer hvordan vi som mennesker forstår virkeligheden. Fordi virkeligheden er en konstruktion betyder det samtidig også at der kan eksistere flere forskellige måder at forstå og se verden på. Selvom det socialkonstruktivistiske udgangspunkt er, at virkeligheden konstrueres gennem erkendelse, og at denne konstruktion i høj grad er påvirket af kultur og sociale processer, så skaber vi gennem disse konstruktioner alligevel en form for ”sandhed”. Det sker, da vi gennem de sociale processer skaber en form for entydighed og orden, og denne orden kan overtid antage en ”objektiv” karakter (Jochumsen & Rasmussen, 2006. 68). Vi bliver ude af stand til at se, at den måde som vi opfatter virkeligheden på, kun er en ud af mange måder at se og forstå verden på. Problematikken omkring konstruktion af virkeligheden og objektivitet vil blive diskuteret nærmere i afsnit 4.1.5. 13
Page 1 and 2: Det Informationsvidenskabelige Akad
Page 3 and 4: Indhold 1. Indledning - Digitaliser
Page 5 and 6: 1. Indledning - Digitalisering vs.
Page 7 and 8: melder klart ud, hvad de forventer
Page 9 and 10: kendetegnende for hjemmesider. Valg
Page 11: Nationalmuseets hjemmeside er overo
Page 15 and 16: materielt fænomen der sker uanset
Page 17 and 18: Centralt i Laclau og Mouffes diskur
Page 19 and 20: Flydende betegnere er elementer, so
Page 21 and 22: være så objektiv som mulig i fors
Page 23 and 24: af konteksten hvori kommunikationen
Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
Page 61 and 62: 6.7 Antagonisme - formidling I Kult
Page 63 and 64:
er digitalt tilgængelige og dermed
Page 65 and 66:
udtryk rent visuelt gennem eksempel
Page 67 and 68:
Billederne på undersiderne er klar
Page 69 and 70:
når man som bruger har startet vid
Page 71 and 72:
på samme side et fotografi af Solv
Page 73 and 74:
fortæller om det valgte emne. De b
Page 75 and 76:
sig en undermenu, hvor emnerne bliv
Page 77 and 78:
Mediet fungerer som mellemled melle
Page 79 and 80:
8. Fra diskurs til praksis De to fo
Page 81 and 82:
Som det også blev nævnt i metodek
Page 83 and 84:
kommunikativ handling, som er rette
Page 85 and 86:
uudsigelige aspekter af en hjemmesi
Page 87 and 88:
9. Konklusion Denne opgave har vær
Page 89 and 90:
Videns- og identitets-diskursen kom
Page 91 and 92:
landt andet til fordel for en mere
Page 93 and 94:
Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
Page 95 and 96:
Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
Page 97 and 98:
Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
Page 99 and 100:
Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
Page 101 and 102:
Bilag 7: Eksempel på den konverser
Page 103 and 104:
Bilag 7: Eksempel på den konverser
show all

Speciale FINAL - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?