Speciale FINAL - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

danner det empiriske grundlag for denne opgave. Selv om rapporterne har forskellige forfattere, så er alle tekster, rapporter og udredninger blevet gjort tilgængelige samme sted og har Kulturministeriet som den endelige afsender og må dermed også være udtryk for en fælles holdning. Derfor vælger jeg at se de tre rapporter som et samlet hele og som ét udsagn fra én afsender, nemlig Kulturministeriet. 3.1.1.1 Afgrænsning ”Udredning af museers formidling” beskæftiger sig ikke kun med digital formidling, men med alle aspekter af museumsformidling. Derfor har jeg valgt kun at analysere de kapitler, som specifikt behandler begreberne formidling og digitalisering. Det drejer sig om Indledningen, ”Kapitel 1: Baggrunden for Formidlingsudvalgets arbejde”, ”Kapitel 5: Udvikling af museernes udstillinger og andre formidlingsaktiviteter” og ”Kapitel 6: Digitale formidlingsformer på internettet”. Kapitlerne, som omhandler eks. museernes åbningstidspunkter og besøgstal, er blevet udeladt af analysen, da de hverken har formidling, digitalisering eller kulturarv som fokus. ”Digitalisering af kulturarven - Midtvejsrapport fra Digitaliseringsudvalget” fra 2008 og ”Digitalisering af kulturarven - Endelig rapport fra Digitaliseringsudvalget” fra 2009 fokuserer derimod specifikt på digitalisering og digital formidling af kulturarven og er skrevet netop for at præsentere en række forslag til digitalisering og formidling. Derfor er disse to rapporter medtaget i deres fulde længde. 3.1.2 Natmus.dk Nationalmuseets hjemmeside er en stor og omfattende hjemmeside som indeholder ufattelig mange informationer. En gennemgang og analyse af alle sider på Natmus.dk ville fylde alt for meget og være for omfattende for en opgave af denne størrelse. Derfor har jeg valgt kun at analysere udvalgte dele af Natmus.dk. Ved at foretage dette valg, er jeg opmærksom på, at opgaven ikke vil give et fuldstændigt/endegyldigt svar på, hvordan forholdet mellem ”diskurs og praksis” udmønter sig på Nationalmuseets hjemmeside, men kun vil være et lille udsnit af praksis på Natmus.dk. Havde jeg valgt at fokusere på andre dele af hjemmesiden, ville de konklusioner, der kan drages, måske være anderledes. Jeg har dog valgt denne fremgangsmåde, da jeg på denne måde vil have mulighed for at gå mere i detaljen med de enkelte dele. 3.1.2.1 Afgrænsning 10
Nationalmuseets hjemmeside er overordnet delt op i 3 forskellige dele (Bilag 1). Det drejer sig om ”Besøg museerne”, hvor hvert museum, som hører under Nationalmuseet, har deres egen side, f.eks. Frilandsmuseet, Brede Værk og Nationalmuseet selv. Andet menupunkt hedder ”Historisk viden” og er delt op i underpunkter såsom Danmark, Verden og Temaer, hvor der ikke skelnes mellem de forskellige institutioner. Det tredje menupunkt hedder ”Salg og ydelser” og fokuserer på de mere kommercielle aspekter af museumsdrift, såsom undervisning og undervisningsmateriale, leje af lokaler og museumsbutikken. Jeg har valgt kun at fokusere på det, man kan finde under punktet ”Historisk viden”, og set bort fra de enkelte museers sider, som kan findes under ”Besøg museerne”. Først og fremmest for at begrænse mængden af empirisk data, men også fordi ”Historisk viden” har kulturarven og kulturarvsgenstandene som fokus. Da det blandt andet er kulturarvsbegrebet som er genstand for denne opgaves undersøgelser, vil det være logisk at analysere de dele af Natmus.dk, der har kulturarven som hovedfokus, i stedet for at analysere de dele af hjemmesiden, som beskæftiger sig med mere praktiske aspekter som åbningstider og rutevejledninger. Som grundlag for webanalysen har jeg derfor udvalgt følgende dele af Natmus.dk Startsiden. Startsiden er valgt, da den er det første man, som museumsbesøgende ser, når man besøger Nationalmuseets hjemmeside. Den kan give et hurtigt overblik over det som institutionen finder vigtigt. Man må antage, at informationerne på forsiden, er de oplysninger som institutionen ønsker, at brugerne skal se. Danmarks oldtid. Danmarks oldtid er valgt, fordi dette tema giver et bredt repræsentativt eksempel på Nationalmuseets formidling af forskellige tidsperioder. Da den danske oldtid strækker sig over en lang periode, er emnet om Danmarks oldtid opdelt i flere undersider, hver side med fokus på forskellige perioder af den danske oldtid. Eksempelvis bronzealderen, yngre jernalder og vikingetiden. Jeg vil ikke foretage en analyse af hver enkelt side under menupunktet Oldtid, men i stedet vælge nogle enkelte nedslagspunkter som vil være repræsentative for Nationalmuseets formidling af den danske oldtid. 11
Page 1 and 2: Det Informationsvidenskabelige Akad
Page 3 and 4: Indhold 1. Indledning - Digitaliser
Page 5 and 6: 1. Indledning - Digitalisering vs.
Page 7 and 8: melder klart ud, hvad de forventer
Page 9: kendetegnende for hjemmesider. Valg
Page 13 and 14: spørgsmålet vil derfor i høj gra
Page 15 and 16: materielt fænomen der sker uanset
Page 17 and 18: Centralt i Laclau og Mouffes diskur
Page 19 and 20: Flydende betegnere er elementer, so
Page 21 and 22: være så objektiv som mulig i fors
Page 23 and 24: af konteksten hvori kommunikationen
Page 25 and 26: 4.2.1.2 Den implicitte afsender Den
Page 27 and 28: 4.2.3 Produktet Produktet dækker b
Page 29 and 30: derfor forklarer noget med omskrivn
Page 31 and 32: Den ene struktur udelukker ikke de
Page 33 and 34: ”En aktivitet, der fungerer som f
Page 35 and 36: Da det er Kulturstyrelsens syn på
Page 37 and 38: en homogen dansk kultur i tråd med
Page 39 and 40: Kulturministeriets syn på kulturar
Page 41 and 42: Begge citater giver udtryk for idee
Page 43 and 44: viden, læring og dannelse. Følger
Page 45 and 46: dvs. digitalisering med effektivite
Page 47 and 48: koordinering på tværs af institut
Page 49 and 50: egistreret på en form for medie).
Page 51 and 52: 6.3.3 Genstandssynet Som nævnt i s
Page 53 and 54: 6.5 Tilgængeliggørelses-diskurs N
Page 55 and 56: egne hjemmesider og det enkelte mus
Page 57 and 58: egenskaber, der gør sig gældende
Page 59 and 60: ”Adgangen til og formidling af ku
Page 61 and 62:
6.7 Antagonisme - formidling I Kult
Page 63 and 64:
er digitalt tilgængelige og dermed
Page 65 and 66:
udtryk rent visuelt gennem eksempel
Page 67 and 68:
Billederne på undersiderne er klar
Page 69 and 70:
når man som bruger har startet vid
Page 71 and 72:
på samme side et fotografi af Solv
Page 73 and 74:
fortæller om det valgte emne. De b
Page 75 and 76:
sig en undermenu, hvor emnerne bliv
Page 77 and 78:
Mediet fungerer som mellemled melle
Page 79 and 80:
8. Fra diskurs til praksis De to fo
Page 81 and 82:
Som det også blev nævnt i metodek
Page 83 and 84:
kommunikativ handling, som er rette
Page 85 and 86:
uudsigelige aspekter af en hjemmesi
Page 87 and 88:
9. Konklusion Denne opgave har vær
Page 89 and 90:
Videns- og identitets-diskursen kom
Page 91 and 92:
landt andet til fordel for en mere
Page 93 and 94:
Nationalmuseet. (2012a). Hindsgavld
Page 95 and 96:
Bilag 1 : www.natmus.dk - Startside
Page 97 and 98:
Bilag 3: Huldremosekvindens dragt.
Page 99 and 100:
Bilag 5: Huldremosekvinden-en mords
Page 101 and 102:
Bilag 7: Eksempel på den konverser
Page 103 and 104:
Bilag 7: Eksempel på den konverser
show all

Speciale FINAL - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?