Lad isbj rnene danse upload

LAD ISBJØRNENE 

Skrevet af Rikke Frisenette, Marie Kendzior og Nina Lund 

Vejleder: Trine Schreiber 

Danmarks Biblioteksskole 

DANSE! 

Formidling og markedsføring af det det 

faglige emne klima og miljø 

Det erhvervsrelaterede projekt 2010

Abstract 

Lad isbjørnene danse! 

Dette projekt omhandler tilblivelsen af en klimafestival, som afholdtes på Roskilde 

Bibliotek mandag d. 30. november 2009 og den tilhørende markedsføring af 

arrangementet. 

Metoden og værktøjet personas benyttes sammen med segmenteringsværktøjet 

GallupKompas i arbejdet med projektets målgruppe. Modellen oplevelseskompasset 

præsenteres og på baggrund af dette udvælges et arrangement som formidlingsform. 

Tilrettelæggelsen af markedsføringen tager sit udgangspunkt i Kotlers fire P’er og 

Darlene E. Weingands videreudvikling af disse. 

Markedsføringstiltagene er todelte. I tillæg til Roskilde Biblioteks traditionelle medier 

forsøges udadvendt markedsføring, udenfor bibliotekets fysiske rum. 

For at evaluere klimafestivalen udføres på arrangementsaftenen en empirisk 

undersøgelse. 

Effekten af formidlingsformen og markedsføringen og disses virkning på målgruppen 

diskuteres. Det konkluderes, at oplevelse og oplysning med fordel kan gå hånd i hånd og 

at klimafestivalen var en vellykket formidlingsform, men at det er meget svært at lokke 

folk på biblioteket, hvis de ikke kommer der i forvejen. Ligeledes konkluderes, at det er 

meget ressourcekrævende at udføre opsøgende markedsføring, men at 

markedsføringen af biblioteket er et nødvendigt værktøj til at føre biblioteket tættere på 

borgerne. 

Erhvervsrelateret Projekt 2010 Rikke Frisenette, Marie Kendzior og Nina Lund 

2


Indholdsfortegnelse 

Abstract ................................................................................ 2 

Indledning ............................................................................. 5 

Problemformulering ............................................................6 

Metode ...............................................................................6 

Vores teoretiske afsæt ........................................................ 11 

Metoden og værktøjet personas ....................................... 11 

Oplevelsesøkonomi ........................................................... 14 

Markedsføring ................................................................... 18 

Klimafestivalen bliver til ...................................................... 22 

Idégrundlag ....................................................................... 22 

Målgruppe ........................................................................ 23 

Formidlingsform ................................................................ 25 

Attention! ......................................................................... 30 

Hvordan gik det? ................................................................. 34 

Evaluering af klimafestivalen - succes eller fiasko? ............. 37 

Kom de så, ikke-brugerne? ................................................ 37 

Ramte vi plet med et arrangement? ................................. 41 

Virkede markedsføringen? ................................................ 43 

Konklusion .......................................................................... 47 


3


Litteraturliste ...................................................................... 50 

Bilag .................................................................................... 53 

Bilag 1 Projektplan ............................................................ 53 

Bilag 2 Optællingsskema 1 ................................................ 58 

Bilag 3 Optællingsskema 2 ................................................ 58 

Bilag 4 Spørgeskema ......................................................... 59 

Bilag 5 Roskilde Biblioteks hjemmeside ............................ 60 

Bilag 6 Pressemeddelelser ................................................ 62 

Ansvarsfordelingen for opgavens afsnit er angivet i indholdsfortegnelsen som følger: 

(Rikke) er skrevet af Rikke Frisenette, (Nina) er skrevet af Nina Lund og (Marie) er 

skrevet af Marie Kendzior. Afsnit uden markeringer er skrevet fælles. 

Antal ord: 12.346 


4

Indledning 


Fra d. 7. til d. 18. december 2009 løb FN’s klimatopmøde under stor bevågenhed af 

stablen i København. 

COP15 COPENHAGEN 

UNITED NATIONS CLIMATE CHANGE CONFERENCE DEC 7 - DEC 18 2009 1 

Dette har i endnu højere grad været med til at sætte klima- og miljøproblematikken på 

den aktuelle dagsorden. Roskilde Bibliotek havde derfor valgt klima og miljø som det 

overordnede markedsføringstema for 4. kvartal 2009, og biblioteket ønskede i den 

forbindelse nye ideer til formidling af det faglige emne. 

Danske folkebiblioteker har en lovmæssig forpligtelse til formidling af samfundsmæssig 

information. Men den informationsteknologiske udvikling og karakteristika ved det 

senmoderne samfund, som aftraditionalisering og refleksivitet, har medvirket til, at 

oplysningsfunktionen ikke længere er bærende for bibliotekets legitimitet. 

Udviklingen af det moderne samfund og den øgede velstand har i stedet banet vejen for 

oplevelsessamfundet. Oplevelser er blevet en fast del af vores dagligdag, og knytter sig 

snart til selv de mest hverdagsbetonede gøremål. 

”Luk op for en god oplevelse og vær åben for en anden verden” 2 

Føtex Oplevelsesgavekort 

Oplevelser har altid været en del af bibliotekernes formidling. Men hvor der tidligere 

udelukkende var tale om den oplevelse, der er knyttet til bibliotekernes materialer, er 

fokus i dag flyttet til at også selve biblioteksbesøget skal være en oplevelse. Der har i 

kulturdebatten traditionelt været en tendens til at karakterisere oplevelse og oplysning 

som to modsætninger, men både politisk og kulturelt er denne adskillelse i opblødning. 

Men det er ikke nok at fokusere på oplevelser for at øge bibliotekernes popularitet. 

Synlighed, markedsføring og kendskab til brugerne er alle vigtige faktorer i arbejdet med 

sikre fremtidens bibliotek. 

1 http://da.cop15.dk/ 

2 http://www.foetex.dk 


5

Problemformulering 


Formålet med dette projekt bliver derfor at undersøge, hvordan det faglige emne klima 

og miljø bedst formidles på Roskilde Bibliotek. 

• Vi afprøver et arrangement som formidlingsform og diskuterer efterfølgende om 

formen var velegnet. 

• Endvidere diskuteres om et positivt idégrundlag for klimaemnet og det 

indholdsmæssige tema ”biler, bolig og besparelser” er den rette vinkel at 

anlægge i forhold til projektets målgruppe? 

Vi ønsker desuden at undersøge 

• om udadvendt markedsføring, udenfor bibliotekets fysiske rum, har en positiv 

effekt med hensyn til at tiltrække målgruppen? 

Metode 

Da vi tilbage i juni holdt vores første møde med Roskilde Bibliotek, sad vi med en meget 

åben og bred projektbeskrivelse. Fra bibliotekets side havde man ikke på forhånd lagt sig 

fast på et ønsket produkt, og vi fik ganske frie hænder til at komme med netop vores 

bud på, hvordan emnet klima og miljø bedst kunne formidles. De eneste ønsker, 

Roskilde Bibliotek havde, var, at vi skulle bestræbe os på at nå ud til gruppen af ikkebrugere 

og meget gerne mændene, Dette er for en stor dels vedkommende én og 

samme gruppe. Ifølge Bille m.fl. kommer nemlig 29% af mændene aldrig på biblioteket 3 . 

Derudover havde biblioteket et ønske om, at vores formidling gerne måtte være af 

utraditionel karakter. 

Vi besluttede tidligt i forløbet, at hovedformidlingsformen for projektet skulle være et 

arrangement. Resten af arbejdsprocessen blev centreret omkring tilrettelæggelsen af 

dette arrangement. Begrundelsen for og betydningen af dette valg er en af 

hjørnestenene i selve projektet og vil derfor blive uddybet undervejs i opgaven. Det er 

vigtigt at understrege, at der findes mange andre formidlingsformer, men at vi i denne 

opgave ikke har berørt disse og derfor ikke kan evaluere deres effekt. 

Vores arrangement var en klimafestival som løb af stablen i salen på Roskilde Bibliotek 

mandag d. 30. november 2009 kl. 17 – 20. 

Som dokumentation for vores produkt findes videofilm på følgende link: 

http://www.youtube.com/watch?v=YCgLSXb4VPw 

3 Bille m.fl. (2005) s.173 


6


Løbende i arbejdsprocessen holdt vi møder med vores kontaktgruppe på Roskilde 

Bibliotek. Gruppen bestod af afsnitsleder Karen Ørskov, udviklingsmedarbejder Dorrit 

Birklund, bibliotekar Malene Krüger, informationsmedarbejder Pernille Carneiro Juel og 

arrangementsansvarlig Vibeke Hove Hansen. Derudover hentede vi praktisk assistance 

hos bibliotekets portnere. 

Vi mødte undervejs i processen en utrolig velvilje fra Roskilde Biblioteks side, som bl.a. 

på arrangementsaftenen udvidede åbningstiden med en time og sørgede for særlige 

aktiviteter i børnebiblioteket. I anledning af klimafestivalen var der tillige i bibliotekets 

forhal etableret en klimacafé. Kantineleder Pernille Bisgaard var hovedansvarlig for 

caféen, men menuen var udarbejdet i samarbejde med os (se vedlagte menukort), 

ligesom vi havde indflydelse på prissætning af de enkelte retter. 

Vi overvejede nøje, hvad vi ville kalde vores arrangement, for at brugerne skulle få den 

rigtige association. Valget faldt på festival, fordi det signalerede en ubekymret stemning. 

Det var vigtigt, at der ikke var den mindste antydning af dommedagsstemning i 

forbindelse med vores arrangement. Definitionen på ordet festival passede desuden på 

det, vi havde i tankerne. Politikens Nudansk Ordbog 4 : ”Et arrangement, hvor mange 

mennesker samles om et bestemt emne”. Politikens Nudansk Leksikon 5 : ”Et stort udvalg 

af varer i en bestemt periode fx ostefestival eller vinfestival”. 

Navnet blev godt modtaget på Roskilde Bibliotek, der ligeledes syntes godt om de gode 

associationer, festival-begrebet giver i Roskilde. 

Vi havde entreret med følgende udstillere: 

• Honda. Bilfabrikanten præsenterede deres bud på en hybridbil: Honda Insight 

• Dansk Elbil Komité fremviste en elbil 

• Solkongen.dk. Introduktion af en el-cykel og solcelle-produkter til brug i 

hverdagen 

• Foreningen Grøn Hverdag. Information om grønne produkter og ideer 

• Bryggeriet Harboe. Smagsprøver på bryggeriets nylancerede klimaøl Clim8Beer 

• E-medier. Præsentation af indtil flere e-bogslæsere 

• Roskilde Kommune. Råd og vejledning af kommunens klimavejledere 

• Slagteriskolen. Informerede om miljørigtig brug af el i køkkenet og kom med 

smagsprøver på klimarigtige retter 

• Bæredygtigt Byggeri. Materiale om klimavenligt arkitektur 

4 Politiken Nudansk Ordbog (2008) 

5 Politiken Nudansk Leksikon (2002) 


7


Hver udstiller havde i salen en stand til deres rådighed. Standene bestod af et bord og 

en trefløjs skillevæg til ophængning af materiale. 

Honda og Dansk Elbil Komité havde desuden deres biler parkeret under en pavillon på 

handicap p-pladsen på Ved Klostermuren. 

Alle standene var på arrangementsaftenen bemandet af de respektive udstillere. 

Bryggeriet Harboe havde desværre ikke mulighed for at være til stede, og denne stand 

var derfor bemandet af os selv eller vores hjælpere. Alt i alt resulterede organiseringen i 

mange praktiske og alsidige opgaver, som til tider krævede fantasi og snarrådighed at 

løse. 

Projektbeskrivelsen var fra starten todelt: Formidling og markedsføring. En vigtig opgave 

i forbindelse med klimafestivalen var derfor det markedsføringsmæssige aspekt. Det er 

her vigtigt at understrege, at vores markedsføringsmæssige tiltag alene var knyttet til 

promovering af vores klimafestival og ikke til reklame for biblioteket og dets tilbud som 

helhed. Vi har derfor ikke forholdt os til Roskilde Biblioteks overordnede image eller 


8


hvilken funktion, biblioteket ønsker at indtage i lokalsamfundet. Vores markedsføring 

kunne groft opdeles i to. Dels i medier som Roskilde Bibliotek traditionelt benytter sig af 

og dels i vores mere utraditionelle tiltag. Det var vores ansvar at udarbejde de 

indholdsmæssige bidrag til de forskellige medier, og vi samarbejdede derefter med 

Roskilde Bibliotek om layout, trykning, vinduesudsmykning mv. 

Vores teoretiske grundlag om oplevelser og oplevelsesværdi hentede vi hovedsageligt i 

den danske bog Følelsesfabrikken 6 og særligt modellen oplevelseskompasset. 

Oplevelseskompasset var nyttigt, fordi det skabte overblik over virksomheders placering 

i forhold til deres relative branchetilhørsforhold og opstillede kriterier, der vurderes at 

have indflydelse på oplevelsesværdien. Forskerne ved Danmarks Biblioteksskole Casper 

Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen har overført modellen til biblioteksfeltet, 

og vi fandt derfor belæg for at benytte den som fundament. 

I arbejdet med vores målgruppe benyttede vi os af værktøjet personas. 

Personasmetoden er forholdsvist ny i biblioteksudvikling, og der vil senere i opgaven 

derfor komme en fyldestgørende præsentation af metoden. Vi talte i forbindelse med 

vores arbejde med personas med Roskilde Biblioteks analysemedarbejder Isabella 

Gothen, som har stået for udarbejdelsen af bibliotekets 19 personasprofiler. Her fik vi en 

grundig indføring i metodens fordele og ulemper. 

Vi benyttede os derudover af GallupKompas 7 . Et segmenteringsværktøj, der inddeler 

befolkningen i ni homogene grupper og som giver en nuanceret indsigt i forbrugernes 

holdninger, værdier og livsstil udelukkende på baggrund af holdningsspørgsmål. 

GallupKompasset benyttes også af Bille m.fl. 8 , hvilket er en fordel, hvis vi ønskede at 

sammenligne kulturvaneundersøgelsens resultater med vores egne. 

Ligeledes hæftede vi os ved, at sociologen Henrik Dahl argumenterer for brugen af 

segmenteringsundersøgelser ved udviklingen af kommunikation 9 . 

I vores afsnit om markedsføring indenfor biblioteksfeltet tog vi afsæt i den amerikanske 

professor Dalene E. Weingand. Hun har overført marketingsguruen Phillip Kotlers 

strategier fra det kommercielle marked til bibliotkesforhold. Hun tager sit udgangspunkt 

i Kotlers fire P’er og har udvidet modellen med yderligere to. For at sikre en 

sammenhæng til danske forhold læste vi derudover en del artikler om markedsføring i 

danske biblioteksfaglige tidsskrifter. 

Et af vores første skridt i arbejdet med at tilrettelægge klimafestivalen var at tage på 

inspirationsbesøg ved lignende arrangementer. Vi besøgte Charlottenlund Fort i 

Gentofte Kommune d. 29. 8., Lyngby Stadsbibliotek d. 12.9 og Brøndsalen i 

Frederiksberg Kommune d. 22.9. Desuden besøgte vi Hvidovre Hovedbibliotek d. 26.9 og 

6 

Lund m.fl.(2005) 

7 

GallupKompas 

8 

Bille m.fl. (2005) 

9 

Dahl (2005) s. 197 


9


d. 5.10. Vi kontaktede efterfølgende de ansvarlige arrangører for at høre om de 

erfaringer, de havde gjort sig med deres arrangement. 

For at kunne evaluere vores arrangement og undersøge effekten af vores markedsføring 

indeholder projektet også en empirisk undersøgelse. 

Undersøgelsen tog udgangspunkt i følgende arbejdsspørgsmål, som skulle hjælpe os 

med at besvare vores overordnede problemformulering: 

1. Hvor mange kom? Antal besøgende på klimafestivalen. 

2. Hvem kom? Ramte vi vores ønskede målgruppe? 

3. Fik de besøgende brugbare oplysninger med hjem? 

4. Hvilke stande var populære? 

5. Hvordan fik de besøgende kendskab til arrangementet? Hvilken betydning 

havde vores markedsføring? 

Vi ønskede at blande os så lidt så muligt i de besøgendes oplevelse af klimafestivalen. 

Vi valgte derfor at dele undersøgelsesdesignet op i to: De informationer, der kunne 

indhentes vha. observation, og de informationer, vi var nødt til at spørge ind til. 

Arbejdsspørgsmål 1 og delvist arbejdsspørgsmål 2 ønskede vi at besvare ved en 

trafiktælling: En person, som var placeret ved indgangen til bibliotekssalen, talte antal 

besøgende og registrerede også deres køn på et til lejligheden udarbejdet 

afkrydsningsskema (bilag nr. 2). Da vores målgruppe var voksne, fravalgte vi at tælle 

børn med. Vi var opmærksomme på den unøjagtighed, der ville opstå, hvis folk gik ud og 

ind af salen flere gange, men vi håbede, at vores tællere var gode til at huske ansigter. 

Arbejdsspørgsmål 4 ønskede vi også at besvare vha. observation: En observatør 

registrerede hvert 10. minut, hvor mange besøgende, der befandt sig ved hver enkelt 

stand. Deres køn blev ligeledes registreret. Også her lavede vi et afkrydsningsskema med 

tidspunkter og stande, for at sikre nøjagtighed og konsistens (se bilag nr. 3). 

De resterende arbejdsspørgsmål kunne vi kun få besvaret ved at udspørge de 

besøgende. Vi udarbejdede derfor et spørgeskema (se bilag nr. 4). Vi forsøgte bevidst at 

begrænse antallet af spørgsmål. Vi placerede to personer, der kontaktede folk, når de 

havde forladt salen. Den personlige kontakt skulle bevirke, at flere personer udfyldte et 

skema. Vores hjælpere udstyredes med en håndfuld blyanter, og de besøgende udfyldte 

selv skemaet, men kunne selvfølgelig stille spørgsmål, hvis der var uklarheder. Derved 

mindskedes det partielle bortfald. De udfyldte skemaer returneredes i en svarboks. 

Evalueringen af vores arrangement foregik desuden ved, at vores samarbejdsgruppe på 

Roskilde Bibliotek, som havde kendskab til vores overvejelser, og som overværede vores 

arrangement, vurderede forløbet på baggrund af deres erfaring med arrangementer i 


10


biblioteksverdenen. Desuden lovede Roskilde Bibliotek at videregive brugernes udsagn 

om forløbet til os, såfremt de havde modtaget nogen. 

Ligeledes sendte vi straks efter arrangementet en tak til samtlige udstillere og bad om 

deres mening af klimafestivalen. 

Afslutningsvis diskuterer vi opgavens problemstilling med udgangspunkt i det teoretiske 

afsæt og vores empiri. 

Vores teoretiske afsæt 

Vi var blevet enige med Roskilde Bibliotek om, at vores opgave bestod i at formidle 

emnet klima og miljø og finde på en utraditionel måde at markedsføre det på. Formålet 

var især at tiltrække nye brugere. For at løse opgaven, havde vi brug for viden inden for 

områder der vedrørte mål- og brugergrupper, formidlingsformer og 

markedsføringsprincipper. Vi endte med at bygge vores projekt på teorier vedrørende 

personas, oplevelsesøkonomi og markedsføring. 

Metoden og værktøjet personas 

Personas er fiktive, men realistiske karakterer, der repræsenterer forskellige brugerarketyper. 

Personasmetoden er et værktøj, som tager sit udgangspunkt i, at det er 

lettere at forholde sig til mennesker end til mængder af tal og statistisk materiale. 

Personas fungerer som stand-in for de reelle brugere. Personas bygger på virkelige data 

og faktuel research og beskrives i detaljer med navn, alder, køn, uddannelse, 

livsholdninger, interesser mv. Det er vigtigt at pointere, at personas ikke er en udvalgt 

repræsentant for målgruppen, men er sat sådan sammen, at den repræsenterer mange 

mennesker på en gang. Det er en sammensætning af data om målgruppen, der skal 

dække flest mulige interessenter, uden at miste sin sandsynlighed 10 . 

Personasmetoden blev introduceret af amerikaneren Alan Cooper i bogen The Inmates 

Are Running the Asylum fra 1998 11 . Metoden er oprindeligt udviklet til design af 

computerprogrammer og hjemmesider. Ideen til personas udspringer af Coopers 

iagttagelse af, at der på trods af stor variation i brugergrupperne alligevel altid fremstod 

et tydeligt mønster. Da Alan Cooper ikke var alene om sit udviklingsarbejde, 

kommunikerede han sine designidéer til samarbejdspartnerne ved hjælp af hypotetiske 

arketyper, personas. Dermed tydeliggjorde han, at designet havde udgangspunkt i 

brugernes behov. 

Oprindeligt var personas altså et værktøj til design af informationssystemer og websider. 

Men med tiden har metoden vundet indpas, først i marketingsøjemed og siden som 

strategisk værktøj. 

10 Engberg og Silberbauer (2006) s. 7 

11 Cooper (2003) 


11


Og netop som strategisk værktøj har folkebibliotekerne taget personas til sig. På 

Roskilde Bibliotekerne har man i de sidste år benyttet sig af personas som en metode til 

at udvikle tilbud og ydelser målrettet forskellige brugergrupper. (Se vedlagte hæfte) 

Kilde: Mulder & Yaar (2007) 

Figur 1: Udvikling af personas over tid 

I forbindelse med kommunalreformen skulle Roskilde Kommune pr. 1. januar 2007 

sammenlægges med Gundsø og Ramsø kommuner, og dermed skulle tre tidligere 

uafhængige bibliotekskulturer forenes. Dette blev startskuddet til arbejdet med 

personas. Motivationen var, at den fremtidige biblioteksbetjening og tilbuddene skulle 

målrettes brugerne og deres behov, og derfor var det nødvendigt at kende brugerne 12 . 

Personasmetoden er god til at opsamle den viden, man har om brugerne. Metoden er 

velegnet til at identificere brugerens mål, motivationer og forventninger og er med til at 

sikre, at man tager udgangspunktet i brugeren og ikke kun i hvilke ideer, der rør sig 

blandt medarbejderne 13 . 

Med personas rettes fokus på den specifikke bruger, snarere end på alle 14 . Faren er, at 

man ellers ofte i forsøget på at nå alle, arbejder ud fra laveste fællesnævner og når 

ingen 15 . 

“Personas bring the abstraction of “user” to life in very specific ways 

that help you make better design decisions” 16 

12 

Brynskov (2008) s. 16 

13 

Calabria (2004) 

14 

Pruitt og Adlin (2006) s. 15 

15 Mulder og Yaar (2007) s. 22 

16 Mulder og Yaar (2007) s. 269 


12


På Roskilde Bibliotekerne ønskede man sig tillige et værktøj, som i udviklingsarbejdet og 

sammenlægningsfasen kunne virke som et fælles grundlag for alle personalegrupper. 

Personas er her ideelt fordi, det er lettere og mere levende at forholde sig til en persona 

med navn og billede, som repræsenterer et bestemt brugersegment, end det er at 

forholde sig til en statistik. Alle personalegrupper har med personas samme 

referenceramme, og det giver mulighed for at brede udviklingsarbejdet ud i hele 

organisationen. Samtidig er metoden med til at sikre, at alle har den samme opfattelse 

af, hvem bibliotekets udvikling retter sig mod. Personas har også den fordel, at de 

skaber indlevelse i bibliotekets brugere på en sjov og medrivende måde. Blandt de 

ansatte på Roskilde bibliotek omtales de 19 personas sågar som ”familien” 17 . Dette 

illustrerer med al tydelighed, at personas er et meget praktisk anvendeligt værktøj, som 

er med til at konkretisere overordnede problemstillinger. 

Personas kan derudover være med til at synliggøre og sætte fokus på specifikke emner, 

som fx formidling. Ved hjælp af personassættet kan de ansatte skabe sig et overblik på 

tværs af de forskellige grupper og målrette formidling og kommunikation til de enkelte. 

En særlig fordel ved personasmetoden er, at den kan bidrage til at få ikkebrugersegmentet 

med i bibliotekernes udviklingsarbejde 18 . Ved også at udarbejde 

personas, der dækker ikke-brugerne, opnår man, at disse bliver nærværende og indgår 

på lige fod med brugerne i bibliotekets udviklingsarbejde. Dette er sjældent tilfældet i 

mere traditionelt udviklingsarbejde. 

På Roskilde Bibliotekerne har udviklingsafdelingen skabt 19 personas 19 . Datagrundlaget 

for disse personas er demografisk statistik om Roskildes borgere, en kommunal 

kulturundersøgelse, materiale fra kommunens borgerpanel, brugerundersøgelser og 

interviews. Dette er kædet sammen med teori om sociologi og generel 

samfundsudvikling, af bl.a. Pierre Bourdieu og Anthony Giddens 20 . Det er altid meget 

vigtigt at påpege, at personas, på trods af det statistiske fundament, er fiktion. Ved 

hjælp af det statistiske materiale opbygges et skelet, som danner basis for personaen, 

men denne får først endelig form, når man tilfører, hvad de på Roskilde Bibliotekerne 

betegner som sociologisk fantasi. Eksempler på denne ”lim”, som er med til at binde 

historien sammen, er navne på kæledyr og farver på biler. Dette er information, der ikke 

kan valideres, og det er vigtigt at understrege, at personas derfor ikke kan betegnes som 

en videnskabelig metode 21 . 

Det er tillige vigtigt at holde sig for øje, at personas aldrig er bedre end de data, de 

bygger på. Hvis grundlaget er mangelfuldt eller støtter sig op ad dårlig eller forkert 

17 Brynskov (2008) s.15 

18 Ringsted Bibliotek og Roskilde Bibliotekerne (2007) s. 3 

19 Roskilde Bibliotekerne (2008) 

20 Brynskov (2008) s.16 

21 Engberg og Silberbauer (2006) s. 7 


13


statistisk materiale, vil det resultere i utroværdige og unyttige personas 22 . Det kan i visse 

tilfælde være svært eller umuligt at skaffe sig kvantitativt materiale om helt specifikke 

emner eller ned i meget lille målestok. Her bliver interviews et uundværligt supplement 

til det statistiske materiale, og det er her, at inspirationen til den sociologiske fantasi 

hentes og netop det, som er med til sikre, at den har hold i virkeligheden 23 . 

Når man én gang skabt sine personas, kan de genbruges i mange sammenhænge. Dette 

er dog ikke ensbetydende med, at personas er et statisk værktøj. Tværtimod er det 

vigtigt, at personas ”holdes i live” og udvikler sig med samfundsudviklingen og 

lokalforholdene. I denne tid med finanskrise, kunne det fx være aktuelt, at én eller flere 

personas blev arbejdsløse. 

Personas er altså et nyttigt værktøj, som kan inddrages i mange dele af 

biblioteksarbejdet. Vi har derfor valgt at benytte metoden til at identificere vores 

målgruppe og til at udvælge den rette formidlingsform. 

Oplevelsesøkonomi 

Vores samfund i dag bliver af mange karakteriseret som et oplevelsessamfund. Pine og 

Gilmore var de første til at introducere begrebet oplevelsesøkonomi i deres bog: The 

Experience Economy - Work Is Theatre And Every Business A Stage fra 1999. Deres 

grundlæggende pointe er, at traditionelle konkurrenceparametre som pris, kvalitet og 

service ikke kan stå alene. Den største vækst skabes igennem oplevelser 24 . Borgernes 

ønsker om oplevelser er til stede i alle aspekter af tilværelsen også i deres forventninger 

til biblioteket. 

Når forskerne har skullet forklare, hvorfor samfundsudviklingen er gået i retning af et 

oplevelsessamfund, vælger de især to forklaringer. Den ene er socioøkonomisk, og den 

anden er af eksistentiel karakter. 

I den danske bog Følelsesfabrikken fra 2005 25 beskrives, hvordan der har været en 

utrolig velstandsstigning, og den procentvise andel af indkomsten, som anvendes på 

madvarer og beklædning, er faldet markant 26 . Dette betyder, at man kan købe 

oplevelser, som man før måtte afstå fra. Med til den socioøkonomiske forklaring hører 

også, at man har fået mere ferie og fritid, hvor der opstår et ønske om oplevelser. 

Den eksistentielle forklaring kan bl.a. findes hos Giddens 27 . Et af kendetegnene ved det 

senmoderne samfund er, at der ikke længere findes en endegyldig sandhed i form af 

normer, religion eller autoritet. Det enkelte individ må konstant træffe valg og er 

22 

Pruitt og Adlin (2006) s. 40 

23 

Brynskov (2008) s.16 

24 

Jochumsen og Hvenegaard Rasmussen (2006) s. 21 

25 Lund m.fl.(2005) 

26 Lund m.fl.(2005) s. 11 

27 Giddens (1991) 


14


tvunget til at definere sin egen identitet 28 . Man må i højere grad iscenesætte sig selv, og 

ens valg af oplevelser er med til denne iscenesættelse. Man er ikke kun, hvad man 

spiser, men også hvor man spiser 29 . Oplevelser kan anvendes som et redskab til at 

signalere følelser, værdier og holdninger til verden. 

Det er subjektivt, hvad der opfattes som en god oplevelse. Derfor er det vigtigt at have 

nogle begreber, der definerer, hvad man mener med oplevelser. Den tyske 

kultursociolog Gerhard Schulze 30 , som har arbejdet med segmentering af personer i 

forhold til oplevelser, definerer nydelse som den psykofysiske reaktion på gode 

oplevelser og skelner i den forbindelse mellem tre nydelsespræferencer: fordybelse, 

hygge og action. 

Lund m.fl. har i deres bog skabt et oplevelseskompas 31 . Oplevelseskompasset er nyttigt 

fordi, det skaber overblik over virksomheders placering i forhold til deres relative 

branchetilhørsforhold og opstiller faktorer, der vurderes at have indflydelse på 

oplevelsesværdien. 

Kilde: Lund m.fl. (2005) 

Kompasset ser således ud: 

Figur 2: Oplevelseskompasset 

På den vandrette akse er den ene yderpol de producenter, hvis formål er at skabe rene 

oplevelser og sælge dem fx koncertarrangører eller omrejsende tivolier. Den anden 

yderpol er producenter, der sælger et regulært produkt, men har knyttet en oplevelse til 

dette produkt. 

28 Kaspersen (2007) s. 437 

29 Lund m.fl.(2005) s. 25 

30 Jantzen og Vetner (2006) s. 256 

31 Lund m.fl.(2005) s. 21 


15


I forbindelse med den lodrette akse kigger man på, hvorvidt produktet eller 

serviceydelsen har en høj oplevelsesværdi. Forfatterne har fundet fire faktorer, som de 

mener, har betydning for oplevelsesværdien: 

1. Nyhedsværdi. Det er forbundet med en større oplevelse at være den første i 

bekendtskabskredsen, der anskaffer sig en ting, end den sidste. 

2. Gentagelse. Oplevelsen af en fantastisk film bliver mindre femte gang, man ser 

den. 

3. Uforudsigelighed. Den spænding, der er forbundet med uforudsigeligheden, 

forøger oplevelsesværdien. 

4. Personligt engagement. Aktiv deltagelse fremmer oplevelsen. Dette kan man 

bl.a. måle på tv-shows, hvor afgørelsen er op til seerne. 

Oplevelsesværdi er naturligvis meget subjektivt, og derfor kan to personers placering af 

samme oplevelse falde meget forskelligt ud. Følelsesfabrikkens forfattere anerkender 

denne svaghed og påpeger, at skalaen ikke er et forsøg på at rangordne oplevelser som 

gode eller mindre gode 32 . 

Forfatterne til Følelsesfabrikken har holdt sig til den kommercielle verden, men 

pointerer, at deres konklusioner også gælder for den del af oplevelsesøkonomien, der 

drives for offentlige midler. De to forskere på Danmarks Biblioteksskole Hvenegaard 

Rasmussen og Jochumsen 33 har udfyldt kompasset således, at det omhandler oplevelser 

på biblioteket, og vi finder derfor belæg for at benytte det som fundament. 

32 Lund m.fl.(2005) s. 19 

33 Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen (2008) s. 182 


16

Kilde: Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen (2008) 

Figur 3: Folkebibliotekernes oplevelseskompas 


Kendetegnende ved oplevelsesøkonomien er, at man ser en tendens til brancheglidning. 

Det vil sige, at virksomhederne begynder at handle med produkter, der oprindeligt hørte 

til i en anden branche. Fx havde Lego for nogle år siden held med at sælge børnetøj. 

Man ser også, at forretninger opnår et mersalg ved at tilbyde produkter, der førhen 

skulle købes i en helt anden forretning. Forfatterne nævner eksemplet ”Laundromat 

Café”, som er en blanding af et møntvaskeri, et antikvariat, et galleri og en café. Det 

interessante ved eksemplet er, at kombinationen af tilbud får ”Laundromat Café” til at 

ligge højere og længere til venstre i kompasset, end de fire elementer gør hver for sig. 

Som man kan læse ud af kompassets vandrette akse, kan oplevelsen have to formål 

enten som indhold i sig selv eller for at sælge. Dorte Skot-Hansen har tilføjet endnu et 

formål og karakteriserer oplevelser i kulturlivet på tre måder 34 : 

1. Oplevelse som strategisk værktøj (for at sælge) 

2. Oplevelse som iscenesættelse (for at skabe rammer) 

3. Oplevelse som indhold (oplevelse i sig selv – æstetisk og kunstnerisk) 

Tidligere har der været skarpe skel mellem kulturen og den kommercielle verden. Dette 

skel er blevet udvisket, og den danske regering opfordrer endda til et øget samarbejde 

mellem de to verdner 35 . Meget kort fortalt er tanken, at erhvervslivet skal være med til 

at sponsere en større udbredelse af kulturen, og kulturens indflydelse skal være med til 

34 Skot-Hansen (2007) s. 20 

35 Erhvervsministeriet & Kulturministeriet (2000) og Regeringen (2003) 


17


at gøre arbejdsstyrken mere kreativ og innovativ, hvilket er de parametre, man måler 

konkurrenceevne på i dag. Kulturlivet er en industri i sig selv og derved et 

indtjeningsgrundlag, og regeringen ser gerne, at der satses mere i den retning. 

På bibliotekerne kan man stadig mærke ånden fra den tid, hvor den finere del af 

kulturen ikke var i berøring med den kommercielle verden. Derfor er der ikke tradition 

for markedsføring af bibliotekets ydelser, men dette begynder at ændre sig. 

Markedsføring 

Hvor marketing førhen drejede sig om at sælge varer, drejer marketing sig i dag også om 

at sælge services. Markedsføring er ensbetydende med at have kontakt til sine brugere. 

Helen Coote som er strategi-, kommunikations- og marketingskonsulent 36 , beskriver i sin 

bog How to market your Libray service effectively, hvad marketing er i forbindelse med 

biblioteker. Hun understreger, at markedsføring ikke kun er reklame og salg, det er bare 

disse to ord, som oftest bliver sat i forbindelse med markedsføring. Der er mange andre 

faktorer, der spiller ind, såsom planlægning, analyse, identifikation af brugerbehov samt 

at gøre både brugere og potentielle brugere opmærksomme på bibliotekernes tilbud. 

Derudover er markedsføring ikke en separat funktion, men en proces, hvor alle i 

organisationen skal deltage. Det betyder fx, at de der varetager udlånsfunktionen, skal 

være lige så bekendt med markedsføringsstrategien som den øverste ledelse. 

Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at markedsføring ikke er en statisk proces. 

Derfor er det fordelagtigt at have en dynamisk markedsføringsplan, som kan tåle 

ændringer for at være fuldt opdateret. At fremstille en markedsføringsstrategi 

indebærer, at organisationen medtænker at være opsøgende således, at de kan få 

mediernes bevågenhed, da medierne lever af ”dag til dag nyheder” 37 . 

Ifølge Coote indebærer en effektiv markedsføringsstrategi følgende udgangspunkter 38 : 

• Identifikation af brugerne. Hvilken service og hjælp har de behov for? 

• Analyse af bibliotekets svagheder, styrker, muligheder samt deres serviceydelser 

• Indkredsning af konkurrenternes svage og stærke sider 

• Forståelse af forskellen mellem konkurrenterne og biblioteket 

• Fremstillingen af en praktisk handlingsplan over hvilke mål der skal opfyldes 

36 Coote (1994) 

37 Coote (1994) s.6 

38 Coote (1994) s.8-9 


18


Nedenstående figurer illustrerer før og efter at en service er blevet markedsført efter 

ovenstående punkter: 

Kilde: Coote (1994) s. 9 

A: Før. Det ses, at biblioteket er længere væk fra brugerne end konkurrenterne. 

B: Efter. Efter servicen er blevet markedsført, ses det, at biblioteket er langt tættere på brugerne. 

Figur 4: Afstanden til brugerne i forhold til brug af markedsføring 

Da folkebibliotekerne er en offentlig kulturinstitution, lyder ordene reklame og salg skidt 

i nogles ører. Men markedsføring af bibliotekernes tilbud er faktisk alfa og omega, hvis 

bibliotekerne skal overleve. Coote nævner flere grunde til, hvorfor markedsføring af 

bibliotekets produkter er så essentielle. For det første sælger bibliotekerne ikke sig selv, 

bare ved at være en offentlig kulturinstitution. Hvis ikke brugerne bliver gjort 

opmærksomme på, hvilke serviceydelser biblioteket tilbyder, kan det være ligegyldigt, 

hvor mange de har. For det andet er markedsføring vigtigt, fordi bibliotekerne i sidste 

ende lever af deres brugere. 

“In other words, marketing helps you to keep your job” 39 . 

Ifølge Niels Pinholt fra Ishøj Bibliotek skal den ydmyge holdning omkring, hvad 

bibliotekerne kan, være fortid. Han mener, at en effektiv markedsføringsstrategi kan 

give positiv opmærksomhed til fordel for biblioteket 40 . 

Ifølge Pinholt spænder bibliotekerne ben for sig selv, hvis de ikke markedsfører deres 

tilbud. Hans holdning er, at bibliotekerne bliver nødt til at råbe op om deres tilbud, og at 

de ikke skal tage det for givet, at brugerne kommer til stedet, bare fordi det er et 

folkebibliotek. 

”Der skal råbes. Vi skal råbe det ud fra hustagene, at bibliotekerne er krumtappen i 

informationssamfundets demokratiske udvikling” 41 

39 Coote (1994) s.3 

40 Pinholt (2003) 

41 Pinholt (2003) 


19


Ifølge Majken Jørgensen, PR-bibliotekar ved Høje-Tåstrup Kommunes Biblioteker 42 har 

folkebibliotekerne alt for længe haft en selvfølgelighed omkring deres egen 

tilstedeværelse i folks bevidsthed. Følgende udsagn har været karakteristisk for 

bibliotekernes selvopfattelse: 

”Vores tilstedeværelse er god nok. Når vi skal hittes, bliver vi det nok.” 

”Det hedder jo folkebibliotek, ikke - ergo finder folket nok frem til os når de har lyst” 43 . 

I artiklen Profiler dit bibliotek! påpeger informationsmedarbejder Michael Larsen, at 

bibliotekernes problem med at komme ud i offentligheden ligger hos bibliotekerne 

selv 44 . For at brænde igennem nutidens informationsstrøm, kræves der store ressourcer 

for at gennemføre en effektiv markedsføringskampagne. At slå igennem i medierne er 

svært, fordi der er mange andre, som kræver mediernes opmærksomhed, og samtidig er 

disse talerør traditionelt ikke de mest anvendte i biblioteksøjemed. 

Kendskab til bibliotekets målgruppe er et af de vigtigste redskaber til at opnå en effektiv 

markedsføring. Folkebibliotekets brugere er meget forskelligt sammensat, og alle har 

forskellige behov. Derfor kræver effektiv markedsføring indgående kendskab til 

bibliotekets brugere 45 . 

En af måderne at kende til målgruppen på er at indhente information om den. Det er 

vigtigt, at målgruppens behov klarlægges således, at biblioteket kan være på forkant og 

imødekomme den bedst muligt. Herefter skal biblioteket gøre sig klart, hvad brugerne 

præcist har brug for i den enkelte situation 46 . 

”Kunsten er ikke at give folk, det de vil have 

- kunsten er at give dem det, de ikke anede de ville have”. 

Georg Metz 47 

Værktøjet personas, som er beskrevet i tidligere afsnit, er her et meget nyttigt redskab 

til at analysere brugernes behov og sætte sig i deres sted. Når bibliotekets medarbejdere 

har sat sig grundigt ind i, hvem deres brugere er, og hvad de gerne vil have, kan de 

bedre optimere bibliotekets serviceydelser og imødekomme brugerne på deres 

præmisser. 

42 Jørgensen (1990) 

43 Jørgensen (1990) s.39 

44 Larsen (2003) 

45 Coote (2003) 

46 Coote (2003) s.11-12 



20

Coote nævner følgende nøgleord, som beskriver, hvad segmentering af 

brugergrupperne gør biblioteket i stand til 48 : 

• At vælge hvilke brugere der er vigtigst for biblioteket 


• At skræddersy og målrette reklameaktiviteterne efter bibliotekets segmenter 

• At identificere muligheder 

Den amerikanske professor Dalene E. Weingand har i flere bøger 49 overført 

marketingsguruen Phillip Kotlers strategier fra det kommercielle marked til 

bibliotkesforhold. Hun tager sit udgangspunkt i Kotlers fire P’er og har udvidet modellen 

med yderligere to, Prelude og Postlude. 

I det følgende bliver der redegjort for de 6 P’er: 

1. Prelude: Planlægningsfasen hvor hele strategien bliver fastlagt. 

2. Product: Produktet er det som biblioteket skal have sine brugere til at bruge. 

Her menes fx udlån, adgang til databaser og udstillinger. I marketingsøjemed er 

det især vigtigt at bibliotekets ”produkter” følger med samfundsudviklingen, 

således at de matcher brugernes behov. 

3. Price: Omkostningerne for produktion af de enkelte services. Herunder direkte 

og indirekte driftsomkostninger. Er produktet fx fjernlån, kan omkostningerne 

være personaletimer og fragt af bøgerne. 

4. Place: Stedet som skal forbinde brugeren med produktet. Et sted kan fx være et 

fysisk område på biblioteket, hvor en udstilling finder sted. Stedet kan også være 

ikke-fysisk, fx bibliotekets hjemmeside hvor der er adgang til bibliotekets 

søgebase. 

5. Promotion: Kommunikationen som skal være forbinde bruger og produktet. 

Promoveringen og markedsføringen er to sider af samme sag. Markedsføringen 

er den samlede plan, hvor promoveringen er reklamen for bibliotekets 

produkter. Det kan fx være på hjemmesiden under ”om biblioteket”, er der 

samlet række informationer om bibliotekets visioner/mål, personale og 

årsplaner. 

6. Postlude: Evaluering af markedsføringsstrategien. Virkede tiltagene efter 

hensigten? 

Bibliotekernes behov for kvalificeret markedsføring er vigtigt for at sikre brugerne og 

ikke-brugernes opmærksomhed. Nødvendigheden af reklame for bibliotekernes tilbud, 

må ikke undervurderes og skal på alle måder indgå i bibliotekernes virksomhedsplaner. 

48 Coote (2003) s.11 

49 Weingand (1998) og Weingand (1999) 


21

Klimafestivalen bliver til 


I de kommende afsnit vil vi redegøre for vores ideer og overvejelser omkring 

planlægningen og tilblivelsen af klimafestivalen. 

Idégrundlag 

I det sidste års tid har det næsten ikke været muligt at åbne en avis eller tænde for 

fjernsynet uden at blive mødt af ordet klima. Formidlingen af klimaproblematikken tager 

ofte i sit udgangspunkt i, at vi præsenteres for konsekvenserne af klimaforandringerne. 

Klimaforandringer som medfører stigende temperaturer, smeltende is, stigende 

vandstand, øget nedbør, større risiko for tørke og andre ekstremer. Disse 

klimaforandringer ses tydeligst fjernt fra vores himmelstrøg og kan være ganske svære 

at forholde sig til. Vi mener, at der er en tendens til, at man blokerer og lukker af for 

disse dårlige budskaber, hvis de ikke samtidig følges op af en inspiration til, at det er 

muligt at forandre situationen. 

Vi har derfor fra starten af vores projekt ønsket at formidle klimaemnet 

ud fra et positivt idégrundlag. 

Vi har ønsket at tage udgangspunkt i et inspirerende budskab, der viser, at der findes 

tiltag, der har stor gavnlig effekt på miljøet, uden at levestandarden af den grund 

behøver at blive forringet. Vi har ønsket at tage afsæt i nærmiljøet og i dagligdagen og at 

formidle direkte brugbare ideer, konkrete og overskuelige forslag, som er lette at 

forholde sig til og mulige for den enkelte at føre ud i livet. 

I de flestes bevidsthed forbindes isbjørne i dag med klimaproblematikken, og de hvide 

dyr er i mange sammenhænge med til at illustrere klimaforandringerne. Dette har vi 

udnyttet, og mottoet ”Lad isbjørnene danse” har fungeret som det gennemgående tema 

for festivalen og de tilhørende aktiviteter. Vi er opmærksomme på, at isbjørne-mottoet 

bryder med vores idégrundlag om nærmiljøet og dagligdagen, men vi har alligevel valgt 

at bruge disse dyr, da vi ikke mener os i stand til at finde en anden ”maskot”, der i ligeså 

tydelig grad signalerer klima og miljø. 


22


Det har derfor været ekstra vigtigt i klimafestivalens motto at bevare den positive 

tilgang, og vi mener, at ”Lad isbjørnene danse”, lever op til dette. Samtidig er dette 

motto med til at signalere en forbindelse til biblioteket med en indirekte henvisning til 

bogen 50 og filmen 51 med samme titel. 

Målgruppe 

Første skridt i udviklingsarbejdet var at bestemme målgruppen for vores formidling. 

Danske folkebiblioteker har, som navnet antyder, lovmæssige forpligtelse 52 til at 

servicere og betjene alle landets borgere. Men ønsker man at ramme alle, er der en 

risiko for at ramme ingen. Vores formidling af klimaemnet er heldigvis blot ét tiltag 

blandt mange på Roskilde Bibliotek, hvilket giver os mulighed for at indsnævre 

målgruppen og derved optimere vores formidling. 

I folkebiblioteksverdenen har der gennem tiderne været tradition for en opdeling i 

voksen- og børneafdelinger. Denne opdeling har vi bevaret, og vi valgte at fokusere på 

de voksne borgere som vores målgruppe. Denne gruppe af borgere er meget 

omfattende og forskelligartet, og vi har derfor benyttet os af forskellige redskaber til at 

foretage en yderligere afgrænsning. 

50 Stark (1992) 

51 Lad isbjørnene danse (1990) 

52 Lov nr. 340, kapitel 1 § 5 


23


GallupKompasset afspejler folks holdninger og er derfor en god pejling for hvilke 

grupper, der især interesserer sig for emnet klima og miljø. Se en udførlig beskrivelse af 

de enkelte segmenter på Gallups hjemmeside 53 . 

Kilde: GallupKompas 

Figur 5: Gallupkompasset 

Vi har på baggrund af segmentinddelingen en forventning om, hvem der vil have størst 

interesse i bibliotekets formidling af klimaemnet. Disse brugere finder vi i det modernefællesskabsorienterede 

segment, i fællesskabssegmentet og det traditionelfællesskabsorienterede 

segment. Disse er markeret med rødt på figur 5. Fælles for disse 

tre segmenter gælder, at de alle er engagerede i samfundsspørgsmål og politik og fatter 

interesse for miljø, klima og økologi. Alle tre grupper er flittige brugere af kulturelle 

aktiviteter og benytter også biblioteket. Der er en overvægt af kvinder i segmenterne og 

også en overrepræsentation af aldersgruppen 40+. I Roskilde Biblioteks personassæt 

repræsenteres det traditionel-fællesskabsorienterede segment af Gudrun Nørskov fra 

Ågerup 54 . En repræsentant for fællesskabssegmentet kunne være Hanne Juhl Jørgensen 

fra Jyllinge 55 , og det moderne-fællesskabsorienterede segment personliggøres af 

familien Thisted Jensen fra Trekroner 56 . Disse brugere er den ene del af vores 

målgruppe. 

De er vores ”sikre kort” 

Vi har en begrundet forventning om, at disse segmenter vil blive fanget af klimaemnet, 

og at formidlingsformen og vinklen på emnet betyder mindre, fordi stoffet i forvejen 

interesserer dem. 

Den anden del af målgruppen tilhører det moderne segment og det moderneindividorienterede 

segment, og er markeret med blåt på figur 5. Det er primært i disse 

to segmenter, at vi skal finde bibliotekets gruppe af ikke-brugere. I begge segmenter 

53 GallupKompas 

54 Roskilde Bibliotekerne (2008) s. 25 

55 Roskilde Bibliotekerne (2008) s.15 



24


finder vi flest yngre mennesker under 40 år, og der er en overrepræsentation af mænd. 

Dette er travle mennesker med gang i karrieren og økonomisk overskud. Begge 

segmenter følger med i, hvad der rører sig især hvad angår trends og livsstil, men de 

følger også med i generelle samfundsforhold. Fra personassættet er det homoseksuelle 

par Søren og Bo 57 et eksempel på det moderne-individorienterede segment, mens 

Holger Grønnedahl Mikkelsen 58 er det nærmeste, vi kommer på en repræsentant for det 

moderne segment. 

Disse to segmenter indeholder hverken klimaentusiasten 

eller den klassiske biblioteksbruger. 

Derfor bliver formidlingsformen og den vinkel, der anlægges på emnet afgørende for, 

om disse personer kan fanges af bibliotekets klimatema. 

Det er dog vigtigt at understrege, at hverken det moderne-individorienterede segment 

eller det moderne segment nærer en direkte klimaskepsis, som det derimod gør sig 

gældende hos GallupKompassets resterende tre segmenter. Disse segmenter er alle 

kendetegnet ved en meget begrænset samfundsinteresse, særligt hvad angår globale 

spørgsmål, og der hersker en udbredt skepsis overfor ny teknologi og ændringer i 

samfundet generelt. Vi har derfor ikke anset det for realistisk at kunne tilrettelægge en 

formidling af klimatemaet, som vil appellere til disse grupper. 

Med disse betragtninger i baghovedet og den konkrete viden om vores målgruppe i 

erindring, kastede vi os over valget af en formidlingsform for Roskilde Biblioteks 

klimatema. 

Formidlingsform 

Vi lagde ud med en brainstorm over mulige måder at formidle et fagligt emne på. Vi 

kunne komme i tanke om 16 mulige måder. 

Som tidligere nævnt kan oplevelse anvendes med forskellige formål. Ifølge de to 

forskere på Danmarks Biblioteksskole Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen har der i 

den kulturpolitiske debat været en tendens til at opfatte oplysning og oplevelse som 

modsætninger. Men i deres artikel Ej blot til oplysning præsenterer de flere eksempler 

på, at oplysning og oplevelser kan gå hånd i hånd 59 . Vi kunne se en ide med at anvende 

oplevelse som et strategisk værktøj. Dels til at lokke folk til biblioteket og dels til at 

skabe positive rammer omkring formidlingen. 



59 Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen (2008) s. 184 


25


For os var det vigtigt, at vi igennem vores formidling havde bidraget til folkeoplysningen. 

Så hvis brugerne udelukkende havde fået en oplevelse, ville vi ikke have nået vores mål. 

Vi indplacerede de 16 forskellige formidlingsmåder fra vores brainstorm i 

oplevelseskompasset. Den placering vi stræbte efter var en høj oplevelsesværdi men 

ikke et rent oplevelsesprodukt, dvs. øverste højre hjørne. Den nedenstående figur 6 

viser vores kompas. Dog har vi for overskuelighedens skyld kun medtaget 10 

formidlingsmetoder. 

Kilde: Frisenette, Kendzior og Lund (2009) 

Figur 6: Formidlingsformer i oplevelseskompasset 

Øverst på den lodrette akse er et klimaeksperimentarium. Vi måtte dog afstå fra at gå 

videre med denne ide af praktiske og økonomiske grunde. En klimafestival lå næstøverst 

i det hjørne af kompasset, som vi havde udset os. En klimafestival ville indeholde 

samtlige fire faktorer, som i flg. Følelsesfabrikkens forfattere har betydning for 


26


oplevelsesværdien 60 : Den ville have høj nyhedsværdi. Vi ville vælge udstillere, der 

havde produkter, som de besøgende ikke kom i berøring med til daglig. Der ville være 

således blive en stor grad af uforudsigelighed i kraft af indholdet af udstillernes stande. 

Der ville på ingen måde være tale om gentagelse, eftersom der i Roskilde Kommune ikke 

tidligere havde været afholdt klimafestivaler. Egendeltagelsen var udtalt. Vi ville vælge 

nogle udstillere, der havde produkter, publikum kunne røre ved, og samtidig ville de 

besøgende deltage aktivt bl.a. ved at tale med udstillerne på tomandshånd at tale med 

udstillerne. 

Vi besluttede os derfor for, at vi ville benytte os af en klimafestival til at formidle emnet. 

Vi har meget nøje overvejet, hvem vi ønskede som udstillere. Dels skulle vi finde ud af, 

hvad det faglige indhold, vi ville formidle, bestod i, og vi skulle finde den rette balance i 

forholdet mellem underholdning og faglighed. 

”[….] at ethvert brugertilbud skal have en klar og veldefineret værdi for modtageren 

for at kunne blive en succes” 61 

Konsulent Finn Thomsen, oplægsholder på Danmarks Biblioteksskole 

på en temadag i 2003 om markedsføring og profilering. 

Vi mente, at vores målgruppe ville finde værdi i råd og ideer, som de umiddelbart ville 

kunne gøre brug af efter festivalen. Derfor skulle indholdet i festivalen vedrøre de 

besøgendes hverdag. Det er altid et incitament, at ens valg kan mærkes på 

pengepungen. Derfor blev vores interne overskrift til festivalen: ”biler, bolig og 

besparelser”. Det var desuden absolut grundlæggende for os, at ingen af udstillerne 

tordnede dommedag og formaninger. Det skulle være gode råd og ideer, som man 

kunne tage til sig eller lade være. 

Vi valgte denne sammensætning af udstillere: 

1. Honda 

2. Dansk Elbil Komité 

3. Solkongen.dk 

4. E-medie 

5. Roskilde Kommune 

6. Foreningen Grøn Hverdag 

7. Slagteriskolen 

8. Bæredygtigt Byggeri 

9. Bryggeriet Harboe 

60 Lund m.fl.(2005) s. 19 

61 Larsen (2003) 


27


De fire første var vigtige fordi, de først og fremmest skulle tiltale mænd fra det 

individorienterede og det moderne-individorienterede segment, som var den del af 

vores målgruppe, vi skulle gøre en størst indsats for at nå. Den økonomiske vinkel og 

mulighederne for besparelser i dagligdagen skulle henvende sig til de personer, som 

efterspurgte mere praktiske tilgange, og for hvem klimasagen ikke var et spørgsmål om 

tro og overbevisning. Hondas hybridbil fremstod som et smart køretøj, dvs. at man ved 

selvsyn kunne konstatere, at det ikke er nødvendigt at give afkald på noget for at gavne 

miljøet. I forbindelse med elbilen, formodede vi, at selve det tekniske vedrørende bilen 

kunne interessere mændene. Solkongen præsenterede gadgets, som var baseret på 

solcelleenergi. Der var en masse til den indre drengerøv. E-medie havde tre modeller af 

e-bogslæsere og informerede samtidig om Roskilde Biblioteks service med udlån af ebøger. 

Det var desuden gældende for alle fire udstillere, at produkterne var meget nye i 

handlen. Vores festival kunne være den første mulighed for at stifte bekendtskab med 

bl.a. hybridbilen og e-bogslæseren. 

Roskilde Kommune, Foreningen Grøn Hverdag og Slagteriskolen var de udstillere, der 

skulle være vores garanter for det faglige indhold i klimafestivalen. De eksperter, der 

bemandede disse stande, var i stand til at formidle nogle centrale budskaber i 

klimadebatten, og de besøgende havde god mulighed til at stille spørgsmål og diskutere. 

Netop diskussionsdelen var vigtig: der var ikke tale om et ekspertpanel, der sad inde 

med sandheden. Roskilde Kommune havde i 2008 lavet en klimakampagne og havde 

derfor meget velegnet materiale klar. Grøn Hverdag havde en quiz med, hvor man 

kunne vinde et abonnement af deres tidsskrift. Denne quiz var med til at øge festivalens 

oplevelsesværdi. 


28


Bryggeriet Harboe havde i samarbejde med Novozymes reduceret en del af 

energiforbruget ved hjælp af en teknologi, der gjorde, at maltningsprocessen kunne 

udelades. Vi valgte øllet som et trækplaster til at lokke mænd ind på biblioteket. Harboe 

var ikke i stand til at sende en repræsentant med, men gav 120 øl til projektet. Vi 

vurderede, at øllet var så vigtig et blikfang, at vi fraveg vores princip, om at standen 

skulle være bemandet med en fagperson. 

Som tidligere nævnt bliver oplevelsesværdien højere, hvis man kombinerer elementer, 

der ikke tidligere har været forbundet, som i eksemplet møntvaskeri og antikvariat. Vi 

syntes at, det ville forhøje oplevelsesværdien, hvis de besøgende samtidig havde 

mulighed for at shoppe lidt. Dette tiltag var så nyt, at det krævede en undersøgelse fra 


29


administrationen på Roskilde Bibliotek, hvorvidt biblioteket var underlagt regler, der 

forhindrede en sådan handel. Det var ikke tilfældet, og de besøgende kunne bl.a. købe 

en soldrevet mobiloplader og et abonnement til Grøn Hverdag. 

Roskilde Bibliotek har ikke en café eller lignende til brugerne. Vi ville gerne øge 

oplevelsesværdien ved hjælp af en café med klimavenlig mad, og samtidig mente vi, at vi 

ville få flere besøgende, hvis folk kunne få aftensmaden på stedet, eftersom vores 

klimafestival fandt sted mellem 17.00 og 20.00. 

Vi fandt, at vores indhold i festivalen ville tilfredsstille både biblioteksbrugere og ikkebrugere. 

Næste opgave var ved hjælp af markedsføring at gøre opmærksom på 

festivalens eksistens. 

Attention! 

I dette afsnit vil vi redegøre for vores overvejelser og ideer i forbindelse med 

markedsføringen af klimafestivalen. Produktet i den overordnede 

markedsføringsstrategi er selve klimafestivalen, som refererer det 2. P, i den tidligere 

nævnte teori af P. Kotler og E. Weingand. De resterende P’er vil blive inddraget i det 

følgende. 

Prelude, Place og Price 

Planlægningsfasen udgjorde valg af målgruppe, samt hvilke traditionelle medier vi ville 

gøre brug af. Derudover overvejede vi, hvordan ikke-brugernes opmærksomhed kunne 

fanges ved hjælp af utraditionelle metoder. 

Place dækker både tid og sted. Kommunalvalget var en vigtig faktor, da det blev afholdt 

den 17. november i bibliotekets sal. Vi var derfor meget opmærksomme ikke at komme i 

karambolage med dette. Vi overvejede at promovere vores festival til denne valgaften, 

men fravalgte det, da vi ikke ville være til gene for vælgerne. Den endelige dato blev 

mandag den 30. november, da der erfaringsmæssigt er flere brugere til stede om 


30


mandagen. Derudover mente vi at tv’s julekalender kunne spille ind på deltagelsen, hvis 

klimafestivalen blev placeret i december. 

Med hensyn til overvejelserne omkring omkostningerne for markedsføringen omfattede 

de arbejdstid, herunder vores egen tid og bibliotekspersonalets tid, og udgifter til 

reklamemateriale. Vi havde ca. 2000 kr. til vores rådighed. På et tidspunkt i 

planlægningsfasen havde vi et ønske om at bruge en kendt person som trækplaster, 

men måtte konkludere, at det lå uden for de økonomiske rammer. 

Promotion 

Vores markedsføring kunne groft opdeles i to. For det første i medier som Roskilde 

Bibliotek benytter sig af til daglig så som: storskærme i biblioteksrummet, bibliotekets 

hjemmeside, Kvicklys butiksvinduer, plakater i filialbiblioteker og kontakt til den lokale 

presse. Den anden del var vores egne tiltag, som særligt var målrettet gruppen af ikkebrugerne. 

Deres opmærksomhed skulle indfanges ved hjælp af opsøgende 

markedsføring, som var uddeling af løbesedler i Silvan og Roskildes gågade: Algade 

iklædt hjemmesyede isbjørnekostumer. 

Vi havde planlagt, at isbjørnemaskotterne skulle være et gennemgående tema for 

festivalen. Dorrit Birklund fra Roskilde Bibliotek tog en serie billeder af os iklædt 

isbjørnedragter, mens vi indtog alle tænkelige dansepositurer. Denne billedserie skulle 

bruges: på hjemmesiden, på storskærmen, i aviserne, i Kvicklys vinduer og på plakater, 

der skulle opsættes i filialbibliotekerne(se vedlagte). Senere skulle borgerne kunne 

møde isbjørnene ”live” i Silvan og i Algade og på selve festivalen. En maskot som 

varemærke for en begivenhed er en nem måde at skabe genkendelighed på. 

Design til storskærmen og reklamefanen på bibliotekets hjemmeside blev udarbejdet i 

samarbejde med bibliotekets personale. Opgaven for os var først og fremmest at 

begrænse teksten. Et vellykket image på en storskærm handler om et godt billede som 

blikfang og kun den allermest nødvendige tekst. En hjemmeside kan bære mere tekst 

end storskærmen, fordi brugerne selv kan bestemme, hvor lang tid de vil blive på siden. 

Men ens for begge medier er, at oplysningerne skal være let overskuelige. Menuen for 

klimacafeen skulle ligeledes fremgå af reklamefanen på bibliotekets hjemmeside. (Se 

bilag nr. 5) Med storskærm og hjemmeside forventede vi at nå de daglige brugere af 

biblioteket. 

Vi udsendte pressemeddelelser til de to lokalaviser i Roskilde (se bilag nr. 6). Roskilde 

Bibliotek anvender i forvejen disse kanaler til at reklamere for deres tilbud, derfor var 

det oplagt at bruge dem til vores markedsføring. Promoveringen i lokalaviserne kunne 

således nå ud til begge vores målgrupper. Vi udarbejdede en pressemeddelelse, hvor 

indholdet omhandlede hvor og hvornår borgerne kunne møde isbjørnene i Silvan og i 

Algade. Tidspunktet for hvornår pressemeddelelsen skulle ud, var tilrettelagt efter 

avisernes udgivelsesdato. Dette var vigtigt, således at eventuelle journalister kunne tage 

billeder af isbjørnene. Pressemeddelelsen videresendte vi efterfølgende til P4 


31


København og TV2 Lorry. Vores tanke var at udbrede opmærksomheden om vores 

klimafestival til andre end de nærliggende lokale medier. 

Den fysiske udstilling i Kvicklys vinduer er ligeledes et af bibliotekets faste 

markedsføringstiltag. Vores udstilling skulle signalere håb for fremtiden. Samtidig skulle 

den fortælle, at festivalen handlede om brugbare ideer til, hvad man selv kunne gøre. 

Derfor planlagde vi, at vores del af vinduerne skulle indeholde billedserien med de 

dansende isbjørne fulgt af teksten: ”Lad isbjørnene danse” og for foden af billedserien 

en væltet papirkurv med glødepærer og en fuld kurv med sparepærer med teksten: 

”Fremtiden er lys”. Dekoratøren valgte dog, for at skabe helhed i vinduernes samlede 

udtryk, en anderledes løsning. 

Den udadvendte og opsøgende markedsføring var udelukkende vores egen idé. At møde 

en isbjørn med budskabet om at komme til klimafestival på det lokale bibliotek, så vi 

som en utraditionel måde at reklamere på, set fra et biblioteksfagligt perspektiv. For at 

få fat i målgruppen af ikke-brugere valgte vi at placere os i Roskildes gågade og i Silvan 

en lørdag formiddag med 500 løbesedler. Ideen med at opsøge vores målgruppe der, 


32


hvor de befandt sig, så vi som en anderledes måde at markedsføre på. Byggemarkedet 

Silvan antog vi for et oplagt sted at indfange mændene. Hertil kan tilføjes, at andre har 

haft samme tanke i marketingsøjemed. Som led i den internationale kampagne ”Mens 

Health Week” i 2009, brugte Stevns og Viborg Kommune ligeledes byggemarkeder til at 

opsøge deres målgruppe 62 . 

Vi valgte gågaden for at møde så mange forskellige mennesker som muligt. Den 

opsøgende markedsføring i Silvan og i Algade skulle medvirke til at få folk i tale. Hertil 

var isbjørnekostumerne et vigtigt virkemiddel til at opnå opmærksomhed og ”bryde 

isen”. Isbjørnene skulle desuden medvirke til at markedsføringen blev sjov og 

anderledes. 

I arbejdet løbesedlerne lagde vi igen vægt på, at teksten kort og præcist beskrev 

klimafestivalen. (Se vedlagte) 

Postlude 

Evalueringen af vores markedsføring er vores spørgeskemaer, som blev uddelt til 

festivalen (se bilag nr. 4). Efterfølgende har vi haft et evalueringsmøde med Roskilde 

Bibliotekets personale for at høre deres reaktioner. 

Efter flere måneders forberedelser med planlægning, udvalg målgruppe og 

formidlingsform og diverse markedsføringstiltag, oprandt dagen for klimafestivalen så 

endelig. 

62 http://www.viborg.dk og http://www.stevns.dk 


33

Hvordan gik det? 


For at kunne evaluere vores arrangement og undersøge effekten af vores markedsføring 

foretog vi på arrangementsaftenen en empirisk undersøgelse. 

Vores trafiktælling viser, at der i løbet af aftenen var 100 besøgende til klimafestivalen. 

De besøgende fordelte sig med 52 mænd og 48 kvinder. Der var flest besøgende i 

tidsrummet kl. 17-18, nemlig hele 69 personer. Kønsfordelingen var her 32 mænd og 37 

kvinder. Vores uddeling af spørgeskemaer til de besøgende resulterede i 57 udfyldte 

skemaer, 56 gyldige og 1 ugyldigt. Af spørgeskemaerne kan vi udlede følgende: 

Kønsfordelingen blandt de adspurgte var 64% mænd og 36% kvinder. 

Kønsfordeling 

Kvinder 

Mænd 

Figur 7 

Kilde: Undersøgelse af 30. november 2009 på Roskilde Bibliotek 

Blandt klimafestivalens deltagere var der stor overvægt i aldersgruppen 40+. Denne 

gruppe udgjorde 75% af de adspurgte, mens aldersgrupperne 16-39 år kun udgjorde 

25%. 

Aldersfordeling 

16-39 år 

40+ 

Figur 8 



34


I spørgeskemaet blev de besøgende udspurgt om deres biblioteksvaner. Spørgsmål 1 (se 

bilag nr. 4) indeholdt oprindeligt syv svarkategorier. Vi var i denne sammenhæng dog 

kun interesseret i, om de adspurgte kunne betegnes som biblioteksbrugere eller som 

ikke-brugere. Vi omkodede derfor svarekategorierne, så de første fire kategorier 

betegnede brugere og de sidste tre kategorier betegnede ikke-brugerne. Resultater 

viste, at der blandt de besøgende til klimafestivalen var en markant overrepræsentation 

af bibliotekets brugere. Denne gruppe udgjorde 88%, mens ikke-brugerne udgjorde 12%. 

Besøgsfrekvens 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

BRUGER IKKE-BRUGER 

3-10 gange om 

året 

1 gang om 

måneden 

Aldrig 

Figur 9 



35

Antal 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Kendskab til klimafestivalen 

Figur 10 



Langt de fleste respondenter, 76%, vidste på forhånd, at der var klimafestival på 

biblioteket. 

To medier, Roskilde Avis og Roskilde Bibliotekernes hjemmeside var topscorere, når de 

adspurgte skulle forklare, hvorfra de har deres kendskab til arrangementet. Men, som 

det fremgår af Figur 10, havde mund-til-mund-metoden blandt venner og bekendte også 

en stor betydning. 

Klimafestivalen bød som bekendt på ni forskellige udstillere. Vi udførte i løbet af aftenen 

hver 10. minut optælling af besøgende ved de enkelte stande. Optællingen viser, at Emedie 

og solkongen havde flest besøgende ved deres stande, og at disse stande var lige 

populære hos mænd og kvinder. 

I midten af feltet ligger standene fra Honda, Dansk Elbil Komité, Slagteriskolen, Grøn 

Hverdag og Roskilde Kommune. De to sidstnævnte appellerede både til mænd og 

kvinder. Derimod var der en overvægt af mandlige besøgende ved de to bil-stande, 

mens Slagteriskolen tiltrak flest kvinder. Udstillingsstandene fra Harboe og Bæredygtigt 

Byggeri tiltrak færrest besøgende. 


36


Langt størstedelen af respondenterne, 79%, svarede bekræftende på, at klimafestivalen 

havde givet dem brugbare oplysninger. 17% af de adspurgte var i tvivl om deres udbytte, 

mens 4% ikke mente, at de havde fået brugbare oplysninger med hjem. 

Brugbare oplysninger 

Figur 11 


Evaluering af klimafestivalen - succes eller fiasko? 

Da vi tilbage i september påbegyndte planlægningen af klimafestivalen, opstillede vi 

også flere succeskriterier, som vi håbede at kunne indfri. Først og fremmest var det 

vores hensigt at skabe et arrangement, som borgerne i Roskilde ville have lyst til at 

deltage i. Vi vedtog derfor, at 100 besøgende, helst af hankøn, skulle være den magiske 

grænse for, om klimafestivalen kunne kaldes en succes. 

Begejstringen var derfor stor, da vi på arrangementsaften registrerede lige præcis 100 

besøgende. Klimafestivalen var en succes! Eller var den? 

Kom de så, ikke-brugerne? 

Der er ingen tvivl om, at det lykkedes os at skabe en formidlingsform, som tiltrak et stort 

antal besøgende. Vores bestræbelser på at bygge festivalen op omkring temaet ”biler, 

bolig og besparelser” viste sig også at bære frugt. Skønt kvinder generelt benytter 

biblioteket oftere end mænd, opnåede vi en overvægt af mænd til netop vores 

arrangement. Vores observationer viste, at bil-standene var særligt populære hos de 

mandlige gæster, mens Slagteriskolen tiltrak kvinderne. 


Ja 

Nej 

Ved ikke 

37


De gamle kønsrollemønstre skal altså ikke negligeres. EU’s opinionsundersøgelse 

Eurobarometer viste da også store kønsforskelle i mænd og kvinders holdning til 

miljøspørgsmålet: 

”Mændene var fuldt opdaterede på den politiske diskussion, 

men det var kvinderne, som købte økologisk ind” 63 

I en debat-artikel i Information d. 8. maj 2009 64 diskuteres denne forskellighed. 

Sekretariatsleder Thomas Breck fra Informationscenter for Miljø og Sundhed fortæller, 

at tendensen er meget tydelig i deres forbrugerrådgivning, hvor over 70% af dem, som 

ringer ind, er kvinder. Han understeger derfor nødvendigheden af at lave kampagner, 

der specifikt er målrettet mænd, hvis man ønsker at vække deres interesse for klima og 

miljø. 

Endnu engang ser vi altså vigtigheden af et indgående kendskab til den udvalgte 

målgruppe. Man skal dog altid holde sig for øje, at det kan være farligt at skære alle over 

en kam. At begrænse sin målgruppe til at omfatte alle mænd er en yderst bred 

afgrænsning, og det har derfor været meget vigtigt for os at præsentere sider af 

klimaemnet, som vi mente særligt ville tiltrække vores udvalgte segmenter. På baggrund 

af vores arbejde med de udvalgte personas forventede vi en lang større interesse i 

målgruppen for teknologiske finesser og it end for gør-det-selv-løsninger og 

håndværksmæssig rådgivning – og det kom til at holde stik. 

63 Mygind (2009) 

64 Mygind (2009) 


38


Optællingen viste som sagt, at det lykkedes os at få mændene i hus, men det viste sig 

også at være en langt større udfordring at tiltrække ikke-brugerne. Af de fremmødte på 

klimafestivalen tilhørte hele 88% gruppen af personer, der i forvejen benyttede 

biblioteket. Vores formodning om, at denne gruppe ville være vores ”sikre kort” viste sig 

altså at holde stik. I flg. Bille m.fl. er der da også en tendens til, at personer der ofte 

kommer på biblioteket, i gennemsnit bruger det til flere aktiviteter i forhold til personer, 

der ikke kommer der lige så ofte 65 . Samtidig er der et sammenfald mellem de 

segmenter, der bruger biblioteket og interesse for klima- og miljøspørgsmål. 

Vi havde derfor tallene imod os, da vi forsøgte at tiltrække ikke-brugerne. De fleste 

familier lever i dag en meget travl hverdag, og især i vores udvalgte ikke-brugersegmenter 

findes der mange personer, der har meget lange arbejdsdage. En ting som 

har vundet bredt indpas i Danmark, er den fleksible arbejdstid. Det bliver mere og mere 

almindeligt at medarbejdere selv fastlægger deres arbejdstid inden for rammer 

udstukket af arbejdsgiveren 66 . 

”Hovedresultaterne er, at vi arbejder mere – en halv time mere per dag, 

har mindre fritid – næsten to timer mindre per dag” 67 

Dermed er der ikke megen plads til impulsive aktiviteter, og den begrænsede fritid er for 

mange nøje lagt i system. Den nye mangelvare i familierne er fri tid – tid der ikke er 

båndlagt med aktiviteter. Det er tid til én selv og tid, hvor der intet skal ske, der er 

forsvundet 68 . Man overvejer derfor grundigt hvilke aktiviteter, man ønsker at engagere 

sig i, og hvordan den sparsomme fritid skal udnyttes. Og har biblioteket ikke på forhånd 

en plads i kalenderen, er det meget få der møder op, selvom de måtte finde emnet 

interessant. Disse tendenser er i særlig grad udtalt i yngre familier, og kan være med til 

at forklare aldersfordelingen blandt festivalens besøgende. 

En ting er der dog altid plads til i de travle familiers kalendere: aktiviteter med børnene. 

Ved flere lejligheder, bl.a. vores inspirationsbesøg på Frederiksberg, er vi blevet 

anbefalet at tage udgangspunkt i aktiviteter af og for børn i formidlingen af klimaemnet, 

for ad den vej at lokke forældrene til. 

”Laver I noget for børnene, kommer forældrene af sig selv” 

Pia Staalgaard, kommunikationsmedarbejder, Frederiksberg Kommune 

På Frederiksberg havde skoleklasser bygget affaldsskulpturer, og der blev med stor 

succes holdt fernisering i forbindelse med åbningen af klimadagene. Et tilsvarende 

koncept i Roskilde ville givetvis have lokket en blandet skare af forældre på biblioteket. 

Både dem, der i forvejen kommer der og flere af ikke-brugerne. Det havde måske endda 

været muligt at tiltrække repræsentanter for de tre segmenter, som vi helt har fravalgt 

65 Bille m.fl. (2005) s. 176 

66 Gentofte mod år 2010; Megatrends (2009) 

67 Tiden – Det vi tror og det vi gør (2009) 

68 Tiden – Det vi tror og det vi gør (2009) 


39


at henvende os til. Fx føler vi os overbeviste om, at Bettina og Michael Høj Hansen 69 fra 

det individorienterede segment ville have været kommet, hvis sønnen Andreas havde 

udstillet skraldekunst på biblioteket. 

Vi fravalgte dog denne oplagte mulighed af formidlingsmæssige årsager. Havde vi taget 

udgangspunkt i børnene, var størstedelen af de deltagende kommet udelukkende med 

det formål at se deres eget barn og dets præstation, og der ville for de flestes 

vedkommende have været tale om en ren oplevelse og ikke oplysning. Vi ønskede 

derimod, at de besøgende skulle deltage i klimafestivalen for at blive klogere på 

klimaproblematikken. 

Der foreligger også den risiko at, folk allerede havde fået deres lyst styret. Som det 

fremgår af klimakalenderen i Roskilde Avis d. 27.november 2009 har det bestemt ikke 

skortet på muligheder for at deltage i klimaarrangementer i Roskilde Kommune 70 . 

I hele 2009 er vi blevet bombarderet med nyheder og informationer om 

klimaproblematikken. Helt tilbage i april måned introducerede, formand for den grønne 

tænketank Concito, Martin Lidegaard i en radioudsendelse på P1 da også begrebet 

klimakvalme 71 , og mange vil hævde, at mætningspunktet for længst er nået. 

”Vi er ved at tale klimaet ihjel” 72 

Man kunne derfor udmærket forstille sig, at mange resignerede og vendte det døve øre 

til, da endnu et klimaarrangement dukkede op. 

Kendetegnende for klimadebatten har været, at medierne, på trods af, at der er opstået 

politiske enighed om årsagerne til problemerne, har fastholdt den videnskabelige 

uenighed og fortsat formidler divergerende forklaringer 73 . At alt i princippet er til 

diskussion er ifølge Giddens, et af de vigtigste karakteristika ved det senmoderne 

samfund. Refleksivitetsniveauet er steget i takt med udviklingen af 

kommunikationsmidler, som har gjort samfundet i stand til at opsamle og lagre store 

mængder af information 74 . 

Det er dermed op til det enkelte individ konstant at træffe valg og finde sin egen 

identitet og ståsted - også i klimadebatten. Dette efterlader mange mennesker dybt 

forvirrede, og det kan dermed være fristende ikke at involvere sig og i stedet vende hele 

klimaproblematikken ryggen. 

69 Roskilde Bibliotekerne (2008) s. 13 

70 Roskilde Avis (2009) s. 54-55 

71 Vi får klimakvalme (2009) 

72 Vi får klimakvalme (2009) 

73 Nielsen (2009) 

74 Kaspersen (2001) s.126 


40

Ramte vi plet med et arrangement? 


Det senmoderne samfund er altså kendetegnet ved, at der ikke findes én sandhed. 

Således heller ikke i forbindelse med klimadebatten. Den daværende klimaminister 

Connie Hedegaard sagde på diskussionsaftenen på Hvidovre Bibliotek d. 5. 10.: 

”Det kan godt være, at forskerne om 10 år beviser, 

at klimaforandringerne ikke var menneskeskabte, 

men de tiltag vi foretager os nu, kan aldrig komme dårligt tilbage.” 

Dette udsagn viser med største tydelighed, at selv de mest fremtrædende personer i 

klimadebatten ikke kender sandheden. Enhver er nødt til at finde frem til sin egen 

sandhed. 

Vi havde derfor lagt stor vægt på, at folk kunne snakke med vores indbudte fagfolk på 

tomandshånd. Det vil sige, at vi i vores tilgang til folkeoplysning var meget bevidste om, 

at der ikke som i den traditionelle enhedskulturtanke var tale om en bestemt viden, som 

eksperterne skulle give videre til borgerne. 

Vi mener, at det lykkedes os at skabe nogle rammer for en vellykket dialog. Som 

eksempel kan nævnes en diskussion, vi overhørte, mellem personerne på Grøn Hverdags 

stand og en besøgende angående forholdet mellem økologi og klimavenlighed. 

Vores opgørelse viser, at de to stande Bryggeriet Harboe og Bæredygtigt Byggeri, som 

ikke var bemandet med fagfolk, var de stande med færrest besøgende. På disse stande 

kunne man udelukkende læse sig til de klimamæssige tiltag, som virksomheden stod for. 

At de to stande tiltrak færrest personer underbygger vores påstand om, at 


41


oplevelsesværdien er højere ved en dialog frem for oplysninger fra tekst jf. vores 

oplevelseskompas s. 24 

Den absolutte topscorer, hvad besøgstal angår, var E-medie med e-bogslæserne. Vi 

troede, at standen ville tiltrække mænd på grund af den elektroniske og tekniske side af 

sagen. Men Søren Mikkelsen fra E-medie, fortalte, at hans største gruppe af købere er 

kvinder over 50 år. Dette giver mening, hvis man ser e-bogslæseren som en forlængelse 

af bogen, som også finder sin største gruppe af fans i førnævnte gruppe. Endnu engang 

må vi konkludere, at det er de vante brugere af biblioteket, der tager bedst imod 

bibliotekets tilbud. 

I vores første kontakt spurgte Søren Mikkelsen, hvor meget en stand skulle koste. Dette 

spørgsmål blev en øjenåbner både for os, men også i høj grad for Roskilde Bibliotek. 

Aspektet med, at erhvervslivet kan have interesse i en kontakt med bibliotekerne, får alt 

for lidt opmærksomhed fra bibliotekernes side. Roskilde Bibliotek fremhæver, at 

erfaringen fra vores projekt har vist dem, at øget samarbejde med erhvervslivet både er 

muligt og også givtigt. Allerede i næste kvartals tema vil man forsøge at indtænke 

kontakten til erhvervslivet. 

Som vi tidligere har nævnt, kan oplevelser være forbundet med: fordybelse, hygge eller 

action. Et biblioteks mulighed for at skabe actionprægede oplevelser er efter vores 

mening ikke så gode, at man på nogen måde ville kunne konkurrere med markedets 

øvrige tilbud. I erkendelse af dette byggede vi vores arrangement op således, at der var 

mulighed for hygge og fordybelse. I vores indledende diskussioner havde vi overvejet, 

hvad en kendt person ville tilføre arrangementet. Lyngby Stadsbibliotek havde en 

koncertaften med Tamra Rosanes, og Hvidovre Bibliotek havde en diskussionsaften med 

Connie Hedegaard. Connie Hedegaard åbnede ligeledes klimafestivalen på 

Charlottenlund Fort, hvor metrologen Peter Tanev senere underholdt de fremmødte ved 

hjælp af remedier og PowerPoint-show. Vi havde dog ikke penge i budgettet til at 

invitere en kendis. Vi var af den mening, at antallet af besøgende ville blive højere ved 

tilstedeværelsen af en kendt person. Men efter optællingen af besøgende på vores 

klimafestival sammenlignet med det tre førnævnte arrangementer viser det sig, at der 

med vores 100 besøgende kom flest til vores festival. 

Traditionelt forbinder man oplysning med fornuft mere end med følelse. Men 

klimadebatten er præget af mange følelser bl.a. frygt, skyld og skam. Disse følelser 

skader efter vores mening mere end de gavner. Derfor havde vi lagt vægt på, at 

festivalen skulle have en positiv og optimistisk tilgang til emnet. Vi blev bekræftet i at, vi 

havde en pointe, da vi så Hopenhagens udspil under klimatopmødet. Hopenhagen var 

en open-source-kampagne under Københavns Kommune. 

75 Hopenhagen (2009) 

“It starts with hope, but the only way we can ensure 

a future of prosperity, health and progress is with action.” 75 


42


Udgangspunktet for vores festival skulle være ideer til, hvad man selv kunne gøre uden 

at gå tilbage til stenalderen. Vi mener, at denne ambition blev opfyldt idet vores 

spørgeskemaundersøgelse viste, at 79 % af de adspurgte angav, at de fik brugbare 

oplysninger med hjem efter besøget (se figur 11). 

På baggrund af spørgeskemaerne og tilbagemeldingen fra bibliotekarerne fra Roskilde 

Bibliotek, sammenholdt med vores egen opfattelse af festivalen konkluderer vi, at 

oplevelse og oplysning med fordel kan gå hånd i hånd. 

Den positive tilgang til emnet fremgik tydeligt af vores markedsføring af arrangementet. 

Hvilken effekt vores markedsføring havde omtales i følgende afsnit. 

Virkede markedsføringen? 

Nogle af de tiltag som var målrettet bibliotekets faste brugere viste at bibliotekets 

hjemmeside og Roskilde Avis var en succes. 16 personer havde fået kendskab til 

festivalen gennem Roskilde Avis, hvorimod ingen havde fået kendskab gennem 

Dagbladet Roskilde. Forskellen på de to aviser er, at Roskilde Avis er husstandsomdelt, 

mens Dagbladet Roskilde kræver abonnement. 

12 personer havde fået kendskab til festivalen via bibliotekets hjemmeside. Denne kanal 

henvender sig til bibliotekets brugere og er det første brugerne møder, når de logger på 

Roskilde Biblioteks hjemmeside. Derimod havde ingen kendskab til storskærmene. Dette 

er påfaldende, da denne kanal i de seneste år er blevet fremhævet, som værende det 

ypperste medie inden for bibliotekernes virtuelle formidling 76 . Herved kan vi ud fra vores 

undersøgelse konstatere, at der er meget stor forskel på effekten af bibliotekets egne 

kanaler, når det gælder om at gøre opmærksom på de tilbud og aktiviteter biblioteket 

tilbyder. 

Via udstillingen i Kvicklys vinduer havde to personer fået kendskab til festivalen. Det er 

overraskende, at så få har fået kendskab til arrangementet gennem denne kanal, da 

udstillingsvinduet ligger ud til gågaden. At promovere bibliotekets tilbud i det offentlige 

rum er et relativt nyt tiltag. Hvis denne kanal skal udnyttes optimalt er det værd at 

overveje omkostningerne. Vores lille undersøgelse viser, måske noget overraskende, en 

meget ringe effekt af et meget dyrt medie. Dette viser med al tydelighed, hvor vigtigt 

det er at evaluere sin markedsføring. Weingands sidste P i den før omtalte 

markedsføringsstrategi: Postlude er et punkt, som meget nemt går i glemmebogen. 

Derfor vil det være en fordel for biblioteket at evaluere effekten af udstillingen med en 

cost/benefit analyse. 

Når man arbejder med kommunikation, kommer man ikke uden om AIDA-modellen 77 . 

Modellen er en effekt-hierakimodel, der viser hvorledes et reklamebudskab virker på 

76 Rohde (2006) 



43


modtageren 78 . Modellen angiver de stadier en person formodes at skulle gennemgå, før 

handlingen kan finde sted, i vores tilfælde at folk dukker op til klimafestivalen. 

Nedenstående beskriver, hvordan brugeren følger de enkelte trin igennem AIDAmodellen. 

Kilde: Jørgensen (1990) s.44 

Figur 12 AIDA-modellen 

Punkterne i AIDA-modellen, kan vi overføre på vores markedsføring: 

Attention 

Isbjørnene i Silvan og i Algade 

Interest 

Løbesedlerne og vores præsentation af festivalen i Silvan og i Algade 

Desire 

Klimafestivalens indhold 

Action 

At den ønskede målgruppe besøger festivalen. 

Opmærksomhed 

Interesse 

Ønske 

Handling 

Som beskrevet i tidligere afsnit skulle isbjørnedragterne skabe opmærksomhed omkring 

vores festival i Silvan og i Algade. Det fremgik af vores empiriske undersøgelse, at kun 

fire ud af de 57 adspurgte havde kendskab til festivalen fra denne kanal. En vigtig 

iagttagelse var, at modtagelsen i Silvan var yderst positiv. De personer som vi uddelte 



44


løbesedler til, var meget interesserede i at høre om vores festival. Nogle henvendte sig 

direkte til os, mens andre efterspurgte flere løbesedler og én tilbød sig sågar som 

udstiller. 

I Algade oplevede vi ikke den samme positive opmærksomhed. På vores 

evalueringsmøde med Roskilde Bibliotek tilkendegav personalet, at de ville bruge vores 

positive erfaring fra Silvan til deres kommende promovering af tilbud og benytte sig af 

snævrere offentlige rum med særlig fokus på målgruppen, end det fx er tilfældet i 

Algade. På trods af vores utraditionelle markedsføring og uddeling af 500 løbesedler, 

havde det ikke den store effekt på fremmødet til klimafestivalen. AIDA-modellens figur 

er da også udformet som en trekant på spidsen for at symboliserer, at det er et fåtal af 

de reklamer, der skaber attention, der udløser action 79 . 

Men selvom vores udadvendte og opsøgende markedsføring ikke førte til flere 

besøgende på klimafestivalen, tolker vi på baggrund af den positive opmærksomhed, vi 

mødte i Silvan, at bibliotekets image er blevet styrket på længere sigt. 

”Det handler om at få plads i brugernes bevidsthed - så langt fremme i hukommelsen 

som muligt. Systematisk anvendelse af markedsføring vil give nye kontakter og virke 

som imagestøvklud” 80 




45


Kontakten til P4 København og Tv2 Lorry viste ikke at bære frugt. Hermed bekræfter det 

i vores tilfælde, Michael Larsens påpegning om hvor svært det er at trænge igennem til 

de landsdækkende medier. 

Vores markedsføring har været en meget ressourcekrævende proces. Alle vores 

aktiviteter har krævet mange mandetimer fra vores side. Roskilde Biblioteks kapacitet af 

personale som kunne hjælpe med mange af de praktiske foranstaltninger, har spillet en 

vigtig rolle. 

Opgaver som layout, dekoratør- og pressearbejde har alle været stillet til rådighed fra 

bibliotekets side. Den opsøgende markedsføring i Silvan og på Algade krævede fire timer 

pr mand, hvilket ville være svært at realisere i en normal arbejdssituation. Dette 

tidsforbrug er omkostningsfuldt, da det skal udbetales eller afspadseres. 

Alt i alt har markedsføringen været en succes eftersom 100 besøgte festivalen. Især 

Roskilde Avis og bibliotekets hjemmeside havde en positiv effekt på gruppen af 

bibliotekesbrugere. Uddelingen af løbesedler i Silvan og i Algade havde meget lidt effekt 

på målgruppen af ikke-brugere, dog mødte vi en meget positiv indstilling overfor 

bibliotekets tilstedeværelse i Silvan. Den føromtalte figur 4 viser i denne forbindelse, at 

vores tilstedeværelse i Silvan har ført borgerne tættere på biblioteket. Én succes som 

skal i glas og ramme, er den ene person, som opfyldte alle vores kriterier: mand, ikkebruger 

og han kom til festivalen, fordi han havde fået en løbeseddel i Silvan. 

Med baggrund i ovenstående evaluering kan man konstatere, at markedsføringen af 

bibliotekernes produkter et nødvendigt værktøj til at nå borgerne på, men samtidig en 

dyr og ressourcekrævende proces. 


46

Konklusion 


Mandag d. 30. november 2009 afholdt vi klimafestival på Roskilde Bibliotek. 

Arrangementet bød på ni forskellige udstillere og i løbet af tre timer kom der 100 

besøgende. 

Vores samfund i dag bliver af mange karakteriseret som et oplevelsessamfund. 

Oplevelser har altid været en del af bibliotekernes formidling. Mens der tidligere har 

været en tendens til at opfatte oplysning og oplevelse som modsætninger, findes der i 

dag flere eksempler på, at oplysning og oplevelser kan gå hånd i hånd. Vi har i dette 

projekt med fordel anvendt oplevelse som et strategisk værktøj. Dels til at lokke folk til 

biblioteket og dels til at skabe positive rammer omkring formidlingen. 

Det er subjektivt, hvad der opfattes som en god oplevelse. I den danske bog 

Følelsesfabrikken opstiller forfatterne fire faktorer, der vurderes at have indflydelse på 

oplevelsesværdien og som er medbestemmende for et tilbuds placering i kompasset. 

Den placering vi har tilstræbt var en høj oplevelsesværdi, men ikke et rent 

oplevelsesprodukt, dvs. øverste højre hjørne. 

Oplevelser kan være forbundet med fordybelse, hygge eller action. Et biblioteks 

muligheder for at skabe actionprægede oplevelser er efter vores mening ikke så gode, at 

man vil kunne konkurrere med markedets øvrige tilbud. I erkendelse af dette byggede vi 

vores arrangement op således, at der var mulighed for hygge og fordybelse. 

Det senmoderne samfund er kendetegnet ved, at der ikke findes én sandhed. Således 

heller ikke i forbindelse med klimadebatten. Enhver er nødt til at finde frem til sin egen 

sandhed. Vi havde derfor lagt stor vægt på, at folk kunne snakke med vores indbudte 

fagfolk på tomandshånd. Det vil sige, at vi i vores tilgang til folkeoplysning var meget 

bevidste om, at der ikke som i den traditionelle enhedskulturtanke var tale om en 

bestemt viden, som eksperterne skulle give videre til borgerne. Vi mener, at det på 

klimafestivalen lykkedes os at skabe rammer for en vellykket dialog. 

Vores undersøgelse viser, at de to stande, som ikke var bemandet med fagfolk, var de 

stande med færrest besøgende. På disse stande kunne de besøgende udelukkende læse 

sig til de klimamæssige tiltag, som virksomheden stod for. At de to stande tiltrak færrest 

personer underbygger vores påstand om, at oplevelsesværdien er højere ved en dialog 

frem for oplysninger fra tekst. 

Langt størstedelen af respondenterne, 79%, svarede i vores spørgeskema bekræftende 

på, at klimafestivalen havde givet dem brugbare oplysninger. På baggrund af 

spørgeskemaerne og tilbagemeldingen fra bibliotekarerne fra Roskilde Bibliotek, 

sammenholdt med vores egen opfattelse af festivalen konkluderer vi, at oplevelse og 


47


oplysning med fordel kan gå hånd i hånd og at klimafestivalen var en vellykket 

formidlingsform. 

Der er ingen tvivl om, at det lykkedes os at skabe en formidlingsform, som tiltrak et stort 

antal besøgende. Første skridt i udviklingsarbejdet var at bestemme målgruppen for 

vores formidling. Personas er her et nyttigt værktøj, som kan inddrages i mange dele af 

biblioteksarbejdet. Vi har derfor valgt at benytte metoden til at identificere vores 

målgruppe og til at udvælge den rette formidlingsform. Danske folkebiblioteker har, som 

navnet antyder, lovmæssige forpligtelse til at servicere og betjene alle landets borgere. 

Men ønsker man at ramme alle, er der en risiko for at ramme ingen. 

Vi valgte fra starten at operere med en todelt målgruppe, brugere og ikke-brugere. I 

tillæg hertil tog vi udgangspunkt i GallupKompasset og udvalgte fem segmenter. For tre 

af disse segmenter gælder, at de er engagerede i samfundsspørgsmål og politik og fatter 

interesse for miljø, klima og økologi – og er brugere af biblioteket. I de resterende to 

segmenter fandt bibliotekets gruppe af ikke-brugere. I begge segmenter finder vi flest 

yngre mennesker under 40 år, og der er en overrepræsentation af mænd. Disse to 

segmenter indeholder hverken klimaentusiasten eller den klassiske biblioteksbruger og 

derfor var formidlingsformen og den vinkel, der blev anlagt på emnet afgørende for, om 

disse personer fanges ind af bibliotekets klimatema. 

Vores bestræbelser på at bygge festivalen op omkring temaet ”biler, bolig og 

besparelser” viste sig at bære frugt. Vores observationer viste, at især bil-standene var 

populære hos de mandlige gæster. Skønt kvinder generelt benytter biblioteket oftere 

end mænd, opnåede vi en overvægt af mænd til netop vores arrangement. På baggrund 

af arbejdet med personas, forventede vi i målgruppen en stor interesse for teknologiske 

finesser og it– og det kom til at holde stik. 

Optællingen viste som sagt, at det lykkedes os at få mændene i hus, men det viste sig 

også at være en langt større udfordring at tiltrække ikke-brugerne. Af de fremmødte på 

klimafestivalen tilhørte hele 88% gruppen af personer, der i forvejen benytter 

biblioteket. Vi må derfor konstatere, at det er meget svært at lokke folk på biblioteket, 

hvis de ikke kommer der i forvejen. 

Traditionelt forbinder man oplysning med fornuft mere end med følelse. Men 

klimadebatten er præget af mange følelser bl.a. frygt, skyld og skam. Derfor havde vi 

lagt vægt på, at festivalen skulle have en positiv og optimistisk tilgang til emnet. Vi blev 

bekræftet i, at vi havde en pointe, da vi så Hopenhagens udspil under klimatopmødet i 

København. 

Den positive tilgang til emnet fremgik tillige tydeligt af vores markedsføring af 

klimafestivalen. 

Udklædt i hjemmesyede isbjørnekostumer bestod vores opsøgende markedsføring af 

uddeling af løbesedler i Silvan og Algade. En vigtig iagttagelse var, at modtagelsen i 

Silvan var yderst positiv. De personer som vi uddelte løbesedler til, var meget 


48


interesserede i at høre om vores festival. På trods af vores utraditionelle markedsføring 

og uddeling af 500 løbesedler, havde det dog ikke den store effekt på fremmødet til 

klimafestivalen. Kun to af de fremmødte angav at de havde fået kendskab til 

klimafestivalen via løbesedlen fra Silvan. Men selvom vores udadvendte og opsøgende 

markedsføring ikke førte til flere besøgende på klimafestivalen, tolker vi på baggrund af 

den positive opmærksomhed, vi mødte i Silvan, at bibliotekets image er blevet styrket 

på længere sigt. 

Samtidig må vi konstatere, at ingen havde fået kendskab til klimafestivalen via biblioteks 

storskærme. Dette er påfaldende, da denne kanal i de seneste år er blevet fremhævet, 

som værende det ypperste medie inden for bibliotekernes virtuelle formidling. 

Det er ligeledes overraskende, at så få havde fået kendskab til arrangementet via 

udstillingen i Kvicklys vinduer. Hvis denne kanal skal udnyttes optimalt er det værd at 

overveje omkostningerne. Vores lille undersøgelse indikerer en meget ringe effekt af et 

meget dyrt medie. Dette viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at evaluere sin 

markedsføring. 

Overordnet set har markedsføringen været en succes eftersom 100 besøgte festivalen. 

Men vi må konkludere, at det er meget ressourcekrævende at udføre opsøgende 

markedsføring for et enkelt arrangement og at det sammenholdt med effekten vil være 

svært at realisere i en normal arbejdssituation. Vi er dog overbeviste om, at vores 

tilstedeværelse i Silvan har ført biblioteket tættere på borgerne og at markedsføringen 

af biblioteket et nødvendigt værktøj i fremtidens folkebiblioteksudvikling. 


49

Litteraturliste 

Bille, Trine m.fl. (2005): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med 

udviklingslinjer tilbage til 1964. 1. udgave. AKF Forlaget 


Brynskov, Maria (2008): På fornavn med Eva og Mads Brian. I: Bibliotekspressen nr. 4, s. 

14-17 

Calabria, Tina (2004) An introduction to personas and how to create them. 

Internetadresse: http://www.steptwo.com.au/papers/kmc_personas . Lokaliseret 

6.12.2009 

Cooper, Alan (2003): The Origin of Personas. Internetadresse: 

http://www.cooper.com/journal/2003/08/the_origin_of_personas.html . Lokaliseret d. 

6.12.2009 

Coote, Helen (1994): How to make your library service effectively, The aslib know how 

guide. 1. udgave, Aslib,. 

Dahl, Henrik (2005): Hvis din nabo var en bil - En bog om livsstil. 2 udgave. Akademisk 

Forlag 

Engberg, Nanna og Silberbauer, Klaus (konsulenter) (2006): Personas til den 

fællesoffentlige borgerportal. Den Digitale Taskforce. Internetadresse: 

https://www.borger.dk/SiteCollectionDocuments/Partnerforum/Personasrapport%20v 

%201.1.pdf Lokaliseret d. 5.12.2009 

Erhvervsministeriet & Kulturministeriet (2000): Danmarks kreative potentiale. Kultur- og 

erhvervspolitiks redegørelse 2000. 1. udgave 

GallupKompas. Udgivet af TNS Gallup. Internetadresse: http://www.gallup.dk/voresmarkedsfokus/medier/printmedier/gallupkompas.aspx 

. Lokaliseret d. 20.12.2009 

Gentofte mod år 2010; Megatrends (2009) Udgivet af Instituttet for fremtidsforskning. 

Internetadresse: http://www.cifs.dk/dk/pt_gentofte_mega.asp#top . Lokaliseret d. 

20.12.2009 

Giddens, Anthony (1991): Modernitet og selvidentitet. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag 

Hopenhagen. Internetadresse: http://www.hopenhagen.org/spreadHope . Lokaliseret d. 

30.12.2009 

Hvenegaard Rasmussen, Casper og Jochumsen, Henrik (2008) Ej blot til oplysning. 

Biblioteket i oplevelsessamfundet. I: Jack Andersen m.fl. (Red.) At forstå biblioteket. En 

introduktion til teoretiske perspektiver (s. 159-188). 1. udgave. Danmarks 

Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole 


50


Jantzen, Christian og Vetner, Mikael (2006): Oplevelse. Et videnskabeligt glossar. I: 

Christian Jantzen og Jens F. Jensen (Red.) Oplevelser: Koblinger og transformationer 

(s.239-260). 1. udgave. Aalborg Universitetsforlag 

Jochumsen, Henrik og Hvenegaard Rasmussen, Casper (2006): Oplysning i 

senmoderniteten. I: Leif Emerek m.fl. (Red.) Folkebiblioteket som forvandlingsrum. 

Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og medielandskabet (s. 13-24). 1. udgave. 

Danmarks Biblioteksforening. 

Jørgensen, Majken (1999): If you can't dream it- you can't do it. I: Biblioteksarbejde, 

årgang 11, nr. 30, s. 39 

Kaspersen, Lars Bo (2007): Anthony Giddens. I: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen 

(Red.) Klassisk og moderne samfundsteori (s. 425-440) 4. udgave. Hans Reitzels Forlag 

Kaspersen, Lars Bo (2001): Anthony Giddens – introduktion til en samfundsteoretiker. 2 

reviderede udgave. Hans Reitzels Forlag 

Lad isbjørnene danse (1990) Instruktion: Birger Larsen. Manuskript: Birger Larsen. (Film) 

Larsen, Michael (2003): Profilér dit bibliotek!. I: Danmarks Biblioteker, årgang 7. nr. 6, s. 

1. Internetadresse: www.danmarksbiblioteker.dk Lokaliseret d. 28.12.2009 

Lov nr. 340 af 17. maj 2000 (2000): Lov om biblioteksvirksomhed 

Lund, Jacob Michael m.fl. (2005): Følelsesfabrikken. Oplevelsesøkonomi på dansk. 1. 

udgave. Børsens Forlag 

Mulder, Steve og Yaar, Ziv (2007): The User Is Always Right - A Practical Guide to 

Creating and Using Personas for the Web. 1. udgave. New Riders 

Mygind, Johanne (2009): Hr. CO2-kvote og frøken Grønt forbrug. I: Information, 8.maj 

2009, Internetadresse: http://www.information.dk/190579 Lokaliseret d. 16.12.2009 

Nielsen, Jørgen Steen (2009): Klimakvalme. I: Information, 17.april 2009, 

Internetadresse: http://www.information.dk/188480 . Lokaliseret d. 16.12.2009 

Pinholt, Niels (2003): Det sjoveste man kan foretage sig med tøj på. I: Danmarks 

Biblioteker, årgang 7, nr. 9, s. 1. Internetadresse: 

http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=1243 . Lokaliseret d. 28.12.2009 

Politikens Nudansk leksikon (2002) Redigeret af: Christian Becker Christensen m.fl.1. 

udgave. Politikens Forlag. 

Politikens Nudansk ordbog (2008) Redigeret af: Christian Becker Christensen. 20. 

udgave. Politikens Forlag. 


51


Pruitt, John og Adlin, Tamara (2006): The Persona Lifecycle. Keeping People in Mind 

Throughout Product Design. 1. udgave Elsevier 

Regeringen (2003): Danmark i Kultur- og oplevelsesøkonomien - 5 nye skridt på vejen. 

Ringsted Bibliotek og Roskilde Bibliotekerne (2007): Personas: Brugerfokuseret udvikling. 

Internetadresse: 

http://www.roskildebib.dk/om%20bibliotekerne/cb/metode%20og%20analyse/~/media 

/PDF%20dokumenter/CB/Projekter%20og%20analyser/Personas/Metoderapport.ashx . 

Lokaliseret d. 6.12.2009 på 

Rohde, Anne og Sidsel Bech-Petersen (2006): Hvordan forenes bibliotekernes fysiske og 

digitale tilbud?. I: Danmarks Biblioteker, årgang 10, nr. 2, s. 1. Internetadresse: 

http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default.aspx?ID=3829 . Lokaliseret d. 30.12.2009 

Roskilde Avis (2009): Klimakalender. 27. November 2009, s.54-55 

Roskilde Bibliotekerne [2008] Personas. Ikke publiceret materiale. 

Skot-Hansen, Dorte (2007): Byen som scene - kultur- og byplanlægning i 

oplevelsessamfundet. 1. udgave. Bibliotekarforbunde 

Stark, Ulf (1992): Lad isbjørnene danse. 2.udgave. Gyldendal 

Stevns Kommune. Internetadresse: http://www.stevns.dk/page4351.aspx . Lokaliseret d. 

02.01.2010 

Tiden – Det vi tror og det vi gør (2009) Udgivet af Center for Fremtidsforskning. 

Internetadresse: http://www.fremforsk.dk/vis_artikel.asp?AjrDcmntId=16 . Lokaliseret 

d. 21.12.2009 

Vi får klimakvalme (2009) Udgivet af Danmarks Radio. Internetadresse: 

http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2009/04/01115750.htm .Lokaliseret d. 

16.12.2009 

Viborg Kommune. Internetadresse: 

http://www.viborg.dk/db/Annoncer.nsf/WebPressemeddelelser/6B65A0C7EBA17764C1 

2575C900371D97 . Lokaliseret d. 02.01.2010 

Weingand, Darlene E. (1998): Future-driven library marketing. 1. udgave. American 

Library Association 

Weingand, Darlene E. (1999): Marketing/Planning Library and Information Services. 2. 

udgave. Libraries Unlimited, Inc. 


52

Bilag 

Bilag 1 Projektplan 


Projektbeskrivelse 

Fra d. 7. til d. 18. december 2009 løber FN’s klimatopmøde af stablen i København. 

Dette har været med til, i endnu højere grad, at sætte klima- og miljøproblematikken på 

den aktuelle dagsorden. Roskilde bibliotek har derfor valgt ”klima og miljø” som det 

overordnede markedsføringstema for 4. kvartal 2009. Biblioteket ønsker i den 

forbindelse nye ideer til formidling af et fagligt emne. 

”Klima og miljø” kan vel nærmest betegnes som et traditionelt emne i biblioteks- og 

folkeoplysningsregi, men folkebiblioteket har hos en del af befolkningen mistet sit image 

som videnstempel og opfattes af nogle som værende støvet og kedeligt. 

Folkebibliotekerne oplever tillige i disse år faldende besøgs- og udlånstal. Samtidig er 

bibliotekerne oppe imod, at klima og miljø-temaet i øjeblikket eksponeres massivt i alle 

medier, og der er stor fare for at ”mætningspunktet” snart er nået. 

Målbeskrivelse 

Vi har valgt at fokusere på voksne borgere, som målgruppen for vores projekt. I fht. 

biblioteket kan disse inddeles i en gruppe, der i forvejen benytter biblioteket og i en 

gruppe af ikke-brugere. Vi vil for at målrette vores formidling og markedsføring arbejde 

med Roskilde biblioteks personassæt. 

Udviklingen i dagens biblioteksverden peger på mange områder i retning af en større 

oplevelsesorientering, og dette er et af argumenterne for at vælge et arrangement, som 

produkt for vores projekt. Vores udgangspunkt er, at folkebiblioteket, med målrettet og 

oplevelsesorienteret formidling, stadig har en berettigelse som formidler af 

samfundsmæssige emner. 

Arrangementets overordnede idé er at satse på den positive tilgang til emnet klima og 

miljø. Vi ønsker at formidle et inspirerende budskab, der viser at der findes tiltag, der 

har stor gavnlig effekt på miljøet, uden at levestandarden af den grund behøver at blive 

forringet. Vi ønsker at tage vores udgangspunkt i nærmiljøet og i dagligdagen. At 

formidle direkte brugbare ideer, konkrete og overskuelige forslag, som er lette at 

forholde sig til. Dette koncept bliver arrangementets gennemgående tema og skal 

komme til udtryk i emnerne hos de forskellige udstillere. En bærende overskrift for 

arrangementet kunne være: Penge, biler og bolig og vi satser på følgende konkrete 

ideer: 

Klimavenlige huse: 

Husejerne skal bruge denne stand til at blive oplyst omkring de muligheder, der er for 

mere energirigtige huse. Målet er, at de skal have konkrete spareråd og få ideer til hvad 

de SELV kan gøre. 

Fremtidens biler: 


53


Elbiler / hybridbiler skal vise bæredygtig elektronik og være med til at give inspiration til, 

hvad bilejere kan bidrage med for at mindske co2 udslippet. 

Solceller/solenergi: 

Solceller er et spændende tiltag inden for bæredygtig energi. Standen skal vise hvor 

langt man er med udviklingen og være til inspiration for bl.a. husejerne, både på det 

mere praktiske plan, men også med sjove gadgets. 

Klimavenlig øl: 

Her er der forhåbentlig mulighed for smagsprøver. Er det sjove indslag og tager 

udgangspunkt i øl og bryggeriers popularitet hos en stor del af befolkningen. 

Roskilde kommune/klimavejleder: 

Denne stand er vigtig for Roskildes borgere. En klimavejleder fra kommunen skal 

fortælle borgene hvad Roskilde har gang i af tiltag og hvad borgerne kan gøre for 

Roskilde by. Ydermere skal den fungere som ”talerør” til borgerne. 

Vi har valgt disse indfaldsvinkler på klimaproblematikken, da vi forventer, at de også vil 

kunne interessere bibliotekets ikke-brugere. Den økonomiske vinkel og mulighederne 

for besparelser i dagligdagen henvender sig til den del af befolkningen, som efterspørger 

mere praktiske tilgange og for hvem, klimasagen ikke kun er et spørgsmål om tro og 

overbevisning. Ved at inddrage øl, biler og teknologi, håber vi særligt at kunne tiltrække 

mænd. 

Med et messearrangement vælger vi at satse på den personlige kontakt og dette skulle 

gerne være med til at gøre emnet lettere tilgængeligt. Vi forventer, at vores målgruppe 

vil sætte pris på at have deltaget i et arrangement, der giver dem et umiddelbart 

udbytte. 

Vi er af den overbevisning, at en vigtig forudsætning for, at formidlingen bliver en succes 

er, at biblioteket bliver bedre til at gøre opmærksom på sig selv og sine tiltag. Projektet 

vil derfor også indeholde en markedsføringsdel med fremstød der skal sætte fokus på 

klimaarrangementet. Vi forestiller os en todelt markedsføringsstrategi. 

Bibliotekets hjemmeside, storskærmene og udstilling i biblioteksrummet retter sig mod 

brugerne, der allerede har deres gang på biblioteket. Som supplement til dette, vil vi, 

løsrevet fra bibliotekssammenhæng, afprøve udadvendt og opsøgende markedsføring af 

arrangementet. Målet her er især at få kontakt til ikke-brugerne. 

Markedsføringstiltagene skal indeholde en humoristisk undertone, der både knytter an 

til den overordnede positive tilgang til emnet, og som også meget gerne må overraske i 

fht. hvad borgerne forventer sig af et bibliotek. 


54


Metodebeskrivelse 

Hovedformidlingsformen for projektet er et arrangement. Alt arbejde i forbindelse med 

planlægning og udførelse af arrangementet påhviler os. På arrangementsdagen 

etableres en café, som serverer klimavenlig mad. Kantineleder Pernille Bisgaard vil være 

hovedansvarlig for caféen. 

Til inspiration i vores arbejde med udvælgelse af udstillere, vil vi besøge lignende 

klimaarrangementer, både på folkebiblioteker og i andet regi. Vi vil efter besøgene tage 

kontakt til de ansvarlige personer og spørge ind til deres overvejelser og erfaringer med 

arrangementerne. 

Vi vil undervejs i planlægningsprocessen jævnligt holde møder med relevant personale 

fra Roskilde bibliotek. 

I forhold til at markedsføre klimaarrangementet påtager vi os følgende: 

Vi vil stå for indholdsmæssige inputs til den ene af klima- og miljøtemaets tre ”faner” på 

Roskilde biblioteks hjemmeside. 


55



56



57

Bilag 2 Optællingsskema 1 

17.00-17.15 

Mænd 

Kvinder 

Bilag 3 Optællingsskema 2 

Antal besøgende 

Kl. 17.00 Antal personer pr. stand 

Honda ude 

El-bil ude 

Honda inde 

El-bil inde 

Solkongen 

E-medier 

Slagteriskolen 

Grøn Hverdag 

Roskilde 

Kommune 

Harboe øl 

Bæredygtigt 

Byggeri 



58

Bilag 4 Spørgeskema 



59

Bilag 5 Roskilde Biblioteks hjemmeside 



60



61

Bilag 6 Pressemeddelelser 



62



63

Lad isbj rnene danse upload

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?