Taksonomikonstruktion - Strukturering af IDAs ... - Forskning

Taksonomikonstruktion 

- Strukturering af IDAs vidensunivers 

Det erhvervsrelaterede projekt 

Danmarks Biblioteksskole 2009 

Skrevet af: 

Hans Christian Kjær Hvillum & Leon Hetlevik 

Vejleder: 

Karen Birgitte Philipson 

Antal ord: 9.823 

Afleveringsdato: 5. januar 2009

Ud for de afsnit som Leon Hetlevik har skrevet, står der (LH). Ud for de afsnit som Hans Christian 

Kjær Hvillum har skrevet, står der (HCKH). 

ABSTRACT (HCKH OG LH) ......................................................................................................................................... 3 

INDLEDNING (HCKH OG LH) ..................................................................................................................................... 4 

PROBLEMFORMULERING (HCKH OG LH) ............................................................................................................ 5 

BEGREBSAFKLARING (HCKH OG LH) ................................................................................................................... 6 

METODE (LH) ................................................................................................................................................................. 7 

FORANALYSE .................................................................................................................................................................. 7 

KONSTRUKTION .............................................................................................................................................................. 7 

PROCESAFSNIT ............................................................................................................................................................. 9 

PLANLÆGNINGSFASEN (LH) ........................................................................................................................................... 9 

Enumerative og facetterede systemer ........................................................................................................................ 9 

Kontrollerede vokabularer ...................................................................................................................................... 10 

TERMINDSAMLING (HCKH) ......................................................................................................................................... 12 

Indsamling af termer fra IDA .................................................................................................................................. 13 

Interviews ................................................................................................................................................................ 13 

Ordoptælling ........................................................................................................................................................... 15 

DESIGN OG UDFORMNING AF TAKSONOMIEN (LH) ........................................................................................................ 16 

Taksonomiens opbygning ........................................................................................................................................ 16 

De ni nøglekriterier ................................................................................................................................................. 19 

IMPLEMENTERINGSFASEN (HCKH) ..................................................................................................................... 22 

1. REPRÆSENTATIONEN AF TAKSONOMIEN SKAL PLANLÆGGES: ............................................................................. 22 

2. TAKSONOMIEN SKAL INTEGRERES I DEN EKSISTERENDE INFRASTRUKTUR: ......................................................... 22 

3. STYRINGSPROCESSEN SKAL SIKRES: .................................................................................................................... 22 

Vedligeholdelse af taksonomien .............................................................................................................................. 22 

Tildeling af emneord ............................................................................................................................................... 23 

Card sorting ............................................................................................................................................................ 25 

KONKLUSION (HCKH OG LH) ................................................................................................................................. 26 

PERSPEKTIVERING (HCKH OG LH) ...................................................................................................................... 27 

LITTERATURLISTE .................................................................................................................................................... 28 

FASTFORMSDOKUMENTER ............................................................................................................................................ 28 

ELEKTRONISKE DOKUMENTER ...................................................................................................................................... 29 

BILAG 1 – TAKSONOMIEN ........................................................................................................................................ 30 

BILAG 2 – INTERVIEW ............................................................................................................................................... 35 

BILAG 3 – FOREDRAG ................................................................................................................................................ 36 

2

Abstract (HCKH og LH) 

I denne opgave beskrives processen med at konstruere en taksonomi til ingeniørforeningen i 

Danmark (IDA). Formålet med taksonomien er, at strukturere de dokumenter, der ligger på IDAs 

fællesdrev. 

Hoveddelen af opgaven består af et procesafsnit, der i tre afsnit forklarer arbejdet. 

Første afsnit omhandler planlægningsfasen. Der redegøres for overvejelser og valg af kontrolleret 

vokabular og taksonomi, og enumerative og facetterede systemer diskuteres. 

I andet afsnit beskrives de metoder, der er valgt til termindsamling. Det drejer sig om indsamling af 

termer fra IDAs allerede eksisterende vokabularer, interviews og ordoptælling. Arbejdet med 

metoderne beskrives, og deres anvendelighed vurderes. 

Tredje afsnit beskriver de metoder, der er anvendt til design og udformning af taksonomien. Heri 

beskrives taksonomiens opbygning, der tager udgangspunkt i PMEST, og de nøglekriterier der er 

anvendt, for at sikre en robust struktur. 

I opgavens anden del redegøres der for, hvad man skal være opmærksom på under 

implementeringsfasen og brug af taksonomien. Herunder tildeling af emneord, vedligeholdelse af 

taksonomien og brugertest i form af card sorting. 

Til sidst konkluderes det, hvilke metoder, der viste sig brugbare, og at det er vigtigt, at IDA 

etablerer en række foranstaltninger der sikrer, at taksonomien forbliver ”levende” og relevant. 

3

Indledning (HCKH og LH) 

Logisk håndtering af dokumenter og informationsrelationer i projekter og sager, er en voksende 

udfordring for de fleste viden- og servicebaserede virksomheder, store som små, hvor mange 

informationer, og meget viden dagligt skal håndteres. 

Der er et voksende behov for håndtering af den stadig stigende og ustrukturerede 

informationsmængde, og et behov for struktureret samarbejde på tværs af en organisation, og med 

eksterne brugere, kunder eller partnere. Samt at vital information ikke går tabt på lokale drev eller i 

mails, men er let tilgængelig i korrekt sammenhæng og version, overfor de rette personer. 

Alle data og informationer er i dag indeholdt i en ofte komplekst sammenkoblet it-infrastruktur. Det 

er disse data og informationer, der tilsammen udgør centrale byggesten i medarbejdernes viden. 

Men de gør ingen nytte, hvis medarbejderne ikke kan finde dem. Her er dokumenthåndtering en stor 

hjælp. Dokumenthåndtering dækker overordnet over procedurer og systemer, der sikrer, at 

dokumenter kan genfindes, så information ikke skal rekonstrueres og viden genopbygges. Det er 

nemlig både dyrt og spild af tid. 

Dokumenthåndtering er således et afgørende videndelingsværktøj, og den gode 

dokumenthåndtering åbner for kvalitetsmæssige forbedringer og effektiviserede arbejdsgange, når 

tiden ikke skal bruges til at genfinde dokumenter i virksomhedens it-arkitektur. Det giver overblik 

og dermed klare fordele for organisationen, såvel som for den enkelte medarbejder. 

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) er landets største interesseorganisation og fagforening for 

tekniske og naturvidenskabelige akademikere. De har ca. 200 ansatte fordelt mellem hovedkontoret 

i København, og regionskontorer i Aalborg, Århus og Odense. Foruden at være en fagforening for 

ingeniører, har IDA også en konferencevirksomhed, og de beskæftiger sig med påvirkning af 

samfundet gennem lobbyvirksomhed. 

IDA har som en del af deres Vision IDA 2011, et ønske om at blive ”den førende akademiske 

faglige interesseorganisation” 1 . Med deres egne ord: 

"Ingeniørforeningen vil kæmpe for de bedst tænkelige 

vilkår i kompetenceudvikling, arbejdsliv og familieliv 

for sine medlemmer i en balancering af de 

individuelle, stands- og samfundsmæssige hensyn.” 2 

For at opnå denne vision, mener de, at det er vigtigt, at gøre IDAs vidensressourcer tilgængelige på 

en nem og overskuelig måde. 

I den forbindelse udbød IDA seks mulige opgaver for biblioteksskolens erhvervsrelaterede projekt 

på 7. semester. Det drejer sig om: 

Udarbejdelse af en taksonomi 

Forslag til etablering af søgemaskine 

1 Ingeniørforeningen, IDA. (2008). 

2 Ibid. 

4

Kortlægning af informationskilder 

Vidensportal på intranettet 

Automatisk indeksering og tildeling af metadata 

Formålet med nærværende opgave er, at konstruere et udkast til et kontrolleret vokabular i form af 

en taksonomi til IDA, fordi vi ser det som værende udgangspunktet for de andre opgaver. Denne 

taksonomi skal bruges til at strukturere deres dokumenter, således at deres vidensunivers bliver 

mere overskueligt. Det er meningen, at taksonomien skal kunne benyttes af alle organisationens 

ansatte i deres daglige arbejde. Derfor er der et krav til, at den udover at være bredt dækkende, også 

skal kunne anvendes af folk, der ikke er informations- eller domænespecialister. 

Ordet taksonomi stammer fra de to græske ord: Taxis og nomos. Taxis betyder klassifikation eller 

orden, mens nomos betyder styring eller lov. 3 Så en taksonomi er en inddeling af fænomener 

(objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af 

samme. 4 

Vi har i opgaven lagt vægten på selve konstruktionen af taksonomien, og ikke på de efterfølgende 

tests og vedligeholdelse. Vi vil dog i opgaven beskrive metoder til disse formål. 

Disse overvejelser munder ud i følgende problemformulering: 

Problemformulering (HCKH og LH) 

Hvordan konstruerer man bedst muligt en taksonomi, der kan bruges til at strukturere IDAs 

vidensunivers? 

herunder 

Hvilke metoder egner sig bedst til formålet? 

Hvordan sikrer man sig at taksonomien forbliver relevant og ”levende”? 

3 Bitconomy. (2005, 13. december). 

4 Wikipedia, den frie encyklopædi. (2008, 10. december). 

5

Begrebsafklaring (HCKH og LH) 

Emneord/ termer: Vi bruger begrebet term for de ord eller begreber taksonomien består af, når de 

omtales i forbindelse med taksonomien. Når disse samme termer omtales i forbindelse med 

indeksering, kalder vi dem emneord. 

Over-/ underordnet term: Med disse begrebene mener vi termer der har en relation til hinanden. Den 

overordnede term står et niveau højere i taksonomiens hierarki end den underordnet term, som 

således står i underordnet relation til den overordnede. På engelsk bruges parent og child om denne 

relationen. 

Kategori: Dette begreb bruger vi som en samlebetegnelse for alle de termer der står i niveauet under 

en term i taksonomien. Eksempelvis er kategorien Uddannelse alle de uddannelser, der er listet op i 

det underordnede niveau. 

6

Metode (LH) 

Foranalyse 

Udgangspunktet for vores projekt var en løst formuleret tekst fra IDAs IT-afdeling, hvor de 

efterlyste hjælp til at klassificere og kortlægge IDAs vidensressourcer, samt skabe sammenhæng 

mellem alle data i deres forretningssystemer. Opgaven var stor og uoverskuelig, og indledningsvis 

druknede vi nærmest i IDAs planer, visioner og drømme om en fremtid, hvor man nærmest ikke 

skulle lede efter noget, det skulle bare dukke op, når man havde brug for det. 

Da vi ikke havde noget forkundskab om IDA, var det derfor vigtigt for os, at forstå organisationens 

opbygning og hvad de laver, for at finde ud af, hvordan vi bedst kunne hjælpe. Denne forståelse fik 

vi, ved at konstruere et concept map over organisationen. 

Et Concept map er et diagram, der viser sammenhængene mellem koncepter 5 . Det er et grafisk 

værktøj til at organisere og repræsentere viden. Idéen er, at disse koncepter er ”omgivet” af cirkler 

eller bokse, og relationerne mellem dem vises med streger eller pile, der forbinder dem. Disse pile 

kan man navngive. F.eks. ”Bliver varetaget af”, ”Består af”. 

Til at konstruere vores Concept map brugte vi programmet CMAP, et freeware-program der er 

beregnet til netop at konstruere Concept maps. 

Det, der virkelig var givtigt, var processen med at skabe et concept map. Den gav os en forståelse af 

organisationen IDA, samt en masse gode termer. 

Med den nyerhvervede viden om IDAs opbygning, gik vi i gang med at interviewe personer fra de 

forskellige afdelinger. Spørgsmålene drejede sig om, hvad de laver i afdelingen, hvilke 

informationer de producerer, og hvilke af de andre afdelinger de samarbejder med. Undervejs i 

interview-processen fik vi styrket vores forståelse af IDA, og de kommunikationsveje de ansatte 

bruger. 

Konstruktion 

Gennem dette indledende arbejde bestemte vi os for at organisere P-drevet, hvor de ansatte gemmer 

de fleste af deres dokumenter. Der findes ingen faste retningslinjer for, hvordan dokumenterne på Pdrevet 

skal organiseres, så hver enkelt medarbejder laver selv sin egen struktur. Denne struktur er 

ikke nødvendigvis dårlig, men der opstår problemer, når andre skal finde dokumenter de ikke selv 

har produceret. Efter at have gemt dokumenter på p-drevet uden retningslinjer i flere år, må man 

sige, at dette system har måttet vige pladsen for kaos. 

For at skabe et system i dette kaos, satte vi os for, at konstruere et kontrolleret vokabular, som skal 

bruges til at tildele dokumenterne emneord. Sammen med et dokumenthåndteringsprogram vil 

emneordene skabe en struktur i deres dokumenter, og deres vidensunivers bliver mere overskueligt. 

Det er meningen, at taksonomien skal kunne benyttes af alle organisationens ansatte i deres daglige 

5 White, H. (2007, 12 marts). 

7

arbejde. Derfor er der også et krav til, at den udover at være bredt dækkende, også skal kunne 

anvendes af folk, der ikke er informations- eller domænespecialister. 

Termindsamlingen består af både top-down- og bottom-up-metoden 6 . Top-down-metoden har vi 

brugt når vi har fundet termer fra allerede eksisterende vokabularer fra IDA. Det er f.eks. listen over 

kategorier for nyheder og arrangementer på ida.dk, og termer der blev brugt i det tidligere 

journalsystem Axapta. 7 Det anbefales også, at man kigger på eksisterende vokabularer når man skal 

konstruere et kontrolleret vokabular 8 . 

Bottom-up-metoden har vi brugt, når vi har kigget på dokumenter fra IDA, og udtrukket termer fra 

dem. Dokumenterne er hentet fra ida.dk, deres intranet og i mindre grad P-drevet. 

Disse to metoder komplimenterer hinanden godt 9 . De har på hver deres måde givet gode termer til 

taksonomien. 

Vi havde i udgangspunktet tænkt at indsamle termer til taksonomien hovedsageligt ved hjælp af et 

ordoptællingsprogram som textalyser.net. Ved hjælp af zipf’s lov 10 ville vi finde frem til de ”gode 

termerne” fra eksemplariske dokumenter taget fra P-drevet. Med eksemplariske dokumenter menes 

de dokumenter, der er mere repræsentative for samlingens intellektuelle struktur end andre 11 . 

Det viste sig dog, at disse ikke var mulige at skille fra hinanden i praksis, da P-drevet var for 

uoverskueligt et system. Vi havde ingen chance for at finde frem til de eksemplariske dokumenter, 

og frygtede derfor, at vi ville ende op med termer der ikke var repræsentative for IDA, eller i det 

mindste ikke ville dække bredt nok. 

I vores begrebsindsamling ledte vi efter opbygning og inddeling i kategorier og klasser. Det var ud 

fra disse informationer, vi konstruerede det Concept Map, der hjalp os med at få styr på 

organisationens opbygning. 

Vi interviewede også otte personer fra forskellige afdelinger, der kommer til at benytte 

taksonomien. 12 Med interviewene ønskede vi at afdække respondenternes arbejdsopgaver og 

informationsbehov. 

Til udarbejdelsen af det kontrollerede vokabular, tog vi udgangspunkt i eksisterende teorier 

omkring indeksering, og opbygning af systemer til indeksering af viden. Primært bøgerne: 

Organising Knowledge: Taxonomies, Knowledge and Organisational Effectiveness og Building 

Enterprise Taxonomies. Valget faldt primært på disse to bøger, fordi de havde fået gode 

anmeldelser på diverse fora. Desuden var det svært, at finde anden litteratur, da 

”virksomhedstaksonomier” er et forholdsvist nyt emne. 

6 

Wikipedia, den frie encyklopædi. (2008, 26. december).down 

7 

Microsoft Dynamics Axapta er en integreret virksomheds og e-businessløsning. Axaptas hjemmeside: 

http://www.microsoft.com/danmark/dynamics/axapta/default.mspx 

8 

Lykke Nielsen, M. (2001), s. 9. 

9 

Lykke Nielsen, M. (2001), s. 9. 

10 

Kowalski, G. J., & Maybury, M. T. (2000), s. 14. 

11 

Blair, D. C., & Kimbrough, S. O. (2001), s. 366. 

12 

Det drejer sig om: IT-afdelingen, Fællessekretariatet, Kommunikationsafdelingen, HR-afdelingen, Rådgivning og 

Forhandling, Politisk interessevaretagelse. 

8

Procesafsnit 

I dette afsnit beskriver vi, hvilke overvejelser vi har gjort under udarbejdelsen af taksonomien, de 

valg vi har truffet, og hvilke teorier vi har anvendt. Afsnittet er tredelt. Første del omhandler 

planlægningsfasen, dvs. de tanker, der lå forud for selve konstruktionen af taksonomien, og de valg 

der skulle træffes i forbindelse med dem. Anden del omhandler de metoder vi har anvendt i 

forbindelse med termindsamlingen, og en vurdering af, hvor godt de fungerede. Tredje del 

omhandler design og udformning af taksonomien, taksonomiens opbygning, og de kriterier vi har 

anvendt til at konstruere taksonomien. 

Planlægningsfasen (LH) 

En taksonomi er et klassifikationssystem med en hierarkisk struktur. I dette afsnit vil vi forklare de 

fordele, der er ved netop sådan et system. 

Enumerative og facetterede systemer 

Klassifikationssystemer kan opdeles i henholdsvis enumerative og facetterede systemer. Der er 

fordele og ulemper lige meget hvilket klassifikationssystem man vælger. I dette afsnit vil vi kort 

beskrive forskellene på de to systemer, og hvorfor vi har valgt det ene frem for det andet. 

Et enumerativt system 13 , er et system, hvor alle tænkelige emner, både enkle og sammensatte, er 

udtrykt i klasser på forhånd. Det kan være et specielt system, der dækker et nærmere defineret 

område, som f.eks. økonomi, eller det kan være et universelt system, der forsøger at udtrykke 

klasser for alle emner overhovedet. Et eksempel på sidstnævnte er folkebibliotekernes DK5. 

Enumerative systemer har en kort og gennemskuelig notation, de er intuitivt lette at anvende, og 

strukturen er sædvanligvis let at gennemskue. Skal man konstruere et enumerativt system fra 

bunden, er dette imidlertid en noget omfattende og besværlig proces. Det er dog kun for 

konstruktøren, men det betyder, at det er økonomisk omkostningstungt. Det er svært at få alle 

nuancerne i emnerne med, samtidig med, at det kan være vanskeligt, at placere et emne i én og kun 

én klasse. Nye emner kan ikke tilføjes, hvilket betyder, at det ikke kan udbygges i takt med 

domænets eventuelle udvikling af nye begreber. Derfor vil jævnlige revisioner være nødvendige, og 

det kan være dyrt, hvis domænet er præget af hurtig udvikling af nye emner og begreber. Det er 

vores vurdering, at et enumerativt system vil kræve for omfattende opdateringer i et dynamisk miljø 

som IDAs, hvor nye begreber opstår regelmæssigt. Det vil ikke være fleksibelt nok. 

Vi har derfor valgt, at konstruere et facetteret klassifikationssystem 14 . Facetterede systemer er 

systemer, hvor strukturen er fleksibel. Med andre ord, er kun de enkle klasser udtrykt i systemet og 

de sammensatte klasser udtrykkes således i notationen. Disse opbygges ved at analysere det 

emneområde, der skal dækkes i det antal begrebskategorier (facetter), der er tilstrækkeligt til at 

beskrive emnerne. Sammensatte emner har således ikke en indbygget klasse, men udtrykkes ved at 

kombinere de pågældende facetters notationselementer. De facetterede systemer kan være mere 

eller mindre frie eller stramme afhængig af valget af regler og principper for konstruktionen. 

Et eksempel herpå er den Universelle DecimalKlassifikation (UDK), der bruges af mange 

forsknings- og firmabiblioteker, som har behov for en elastisk struktur, der passer til lige netop 

13 

Stewart, D. L. (2008), s. 59. 

14 

Ibid, s. 61. 

9

deres specifikke fagområde. UDK rummer dog enkelte elementer fra det enumerative system, 

hvilket gør, at det kun kan betegnes som et næsten facetteret system. 

Da vi i vores taksonomi har forsøgt, at dække alle aspekter af IDA, indeholder den også elementer 

fra det enumerative system. 

Facetterede systemer er forholdsvis lette at konstruere, og det er problemfrit, at oprette nye emner, 

idet notationen blot udbygges. Ligeledes er fleksibiliteten stor mht. nuancerede eller komplekse 

emner. 

Den største begrænsning eller ulempe (udfordring) ved det facetterede klassifikationssystem, er den 

udbyggede notation. Ligeså specifikt man kan udtrykke et emne, ligeså uoverskueligt kan det blive, 

særligt for dem, der ikke beskæftiger sig med informationssøgning på daglig basis. Dette forbehold 

gælder dog sædvanligvis kun for universelle facetterede klassifikationssystemer, der skal rumme 

mange områder og komplekse emner. Vi har forsøgt at tage højde for dette, ved at konstruere 

taksonomien ud fra ni kriterier, som bliver beskrevet senere i dette afsnit. 

Kontrollerede vokabularer 

I dette afsnit vil vi forklare, hvad kontrollerede vokabularer er, og nævne nogle eksempler på disse. 

Ved hjælp af dette vil vi komme frem til, hvorfor vi har valgt, at konstruere netop en taksonomi, og 

ikke en anden form for kontrolleret vokabular. 

Et kontrolleret vokabular består af nogle på forhånd udarbejdede, standardiserede termer, der kan 

bruges til at beskrive et emneområde eller informationsdomæne 15 . De sikrer en vis grad af 

ensartethed og konsistens, hvilket er praktisk og hensigtsmæssigt, når der ikke er tilknyttet faste 

indeksører. Søgning bliver overskuelig, idet de på forhånd givne, standardiserede termer kan søges 

efter – disse kan scannes eller søges på listen i fysisk form. 

En af fordelene ved et kontrolleret vokabular er, at man derved samler dokumenterne under 

bestemte, på forhånd autoriserede termer. Hermed muliggør man en høj grad af præcision. Ved brug 

af ukontrollerede emneord (termer??) risikerer man, at få mange forskellige emnedefinitioner af 

dokumenter, som sagtens kunne være samlet under ét. Dermed risikerer man, at skulle søge i flere 

forskellige kategorier, for at få et udtømmende søgesæt. Desuden vil man aldrig kunne være sikker 

på, at få et udtømmende søgeresultat, da ingen har overblik over, hvilke emneord der egentlig er 

tildelt. 

Bruges der udelukkende kontrolleret sprog, kan der naturligvis ikke søges på, eller tildeles ord 

udenfor hierarkiet 16 . Dette kan resultere i, at fleksibiliteten bliver mindre og søgningen stiv. Der 

forekommer evt. tab af specificitet, f.eks. hvis et særligt begreb fra dokumentet skal udtrykkes med 

et mere generelt begreb. Dette mener vi dog at tage hensyn til, ved at man kan kontakte 

administratoren, hvis der mangler et emneord (læs afsnittet om brug af taksonomien). 

Der findes flere forskellige former for kontrollerede vokabularer, og de har varierende grad af 

kontrol og kompleksitet 17 . Den simpleste type er en synonym-ring, der er en måde at associere alle 

15 Stewart, D. L. (2008), s. 51. 

16 Lancaster, F. W. (1998), s. 14. 

17 Stewart, D. L. (2008), s. 51. 

10

kendte variasioner af en term. Det være sig synonymer, akronymer eller kendte fejlstavelser. På den 

måde vil man, når man søger på en term, også søge på alle de termer, der er forbundet med 

søgetermen. Synonym-ringen hjælper således med at finde dokumenter, der omhandler ting der 

søges på, og kan give en god recall, men der er ikke en særlig høj grad af precision i søgningen. 18 

En måde at forbedre synonym-ringen på, er ved at identificere en foretrukken term (authority file) 

blandt de associerede termer. Hvis man så søger på en ikke-foretrukken term, vil man blive ledt hen 

til den foretrukne. Både synonym-ringe og foretrukne termer kan forbedre søgningen i forhold til 

fritekstsøgning, men de hjælper på ingen måde søgeren med at artikulere sine informationsbehov. 

Til at guide søgeren rundt i vidensuniverset, og hjælpe til at finde frem til informationsbehovet, er 

taksonomiens hierarkiske struktur en stor hjælp. Hierarkierne er bygget op af tre basisrelationer 19 : 

- er en type 

- er en del af 

- er et tilfælde af 

Det gode ved at stille termerne op i relationshierarkier er, at hvis søgeren ikke finder nok brugbar 

information, kan han bevæge sig op i hierarkiet, og søge på en bredere term. Modsat kan søgeren, 

hvis han får for meget støj, bevæge sig ned i hierarkiet til en mere specifik term. 

Problemer med en taksonomi kan opstå, hvis termerne ikke ligger der, hvor søgeren mener de burde 

ligge. Det er vigtigt for at taksonomien skal opnå og fastholde succes, at brugerne har tillid til den 20 . 

For at forhindre dette problem anbefales det, at en person bliver udvalgt til at have hovedansvaret 

for vedligeholdelse og opdatering af taksonomien 21 , så brugerne kan henvende sig, hvis der er 

termer der mangler, eller befinder sig på en forkert plads. 22 

Det mest komplekse kontrollerede vokabular er tesaurusen. Kernestrukturen her er også hierarkisk, 

men den strækker sig også videre til at medtage relaterede termer ud over taksonomiens 

basisrelationer 23 . Termerne kan derfor forbindes på tværs af hierarkier, ved at være relaterede ud 

over taksonomiens bredere/smallere relation. Flere relationer mellem termerne skaber en bedre 

kontrol over søgningen end nogle af de andre nævnte kontrollerede vokabulerer, men der er også en 

pris at betale. Tesauruser er svære at vedligeholde, og kræver flere ressourcer end f.eks. en 

taksonomi eftersom relationerne er mere komplekse. 

For at strukturere IDAs vidensunivers, har vi derfor som tidligere beskrevet valgt, at konstruere en 

taksonomi. 

Til at begynde med forestillede vi os, at taksonomien skulle bruges til at systematisere 

mappestrukturen på IDAs P-drev. Tanken var, at dette ville give et godt overblik over, hvor 

forskellige dokumenter lå, ved at man kunne kalde mappen for netop det indholdet omhandlede. 

Dette viste sig desværre at ikke holde i praksis, da denne metode ikke ville kunne opretholde en høj 

18 

Mere om precision og recall i afsnitttet omhandlende tildeling af emneord. 

19 

Stewart, D. L. (2008), s. 54. 

20 

Lykke Nielsen, M. (1999), s 526. 

21 

Ibid. 

22 

Mere om dette i afsnittet omhandlende… eller bare et sidetal… 

23 

Stewart, D. L. (2008), s. 57. 

11

genfinding, når systemet indeholdt et stort antal dokumenter. Kort fortalt vil systemet miste sin 

værdi så snart der kommer for mange dokumenter under en term i taksonomien, fordi man så skulle 

lede efter dokumenterne i lister af andre dokumenter med samme specifikationer. Det enkelte 

dokument vil således blive nærmest usynligt i mængden af andre lignende dokumenter, og man får 

en lav precision i søgningen. Desuden havde man allerede forsøgt det i en af afdelingerne, og 

resultatet var, at den mappestruktur ikke blev brugt. 

Vi lagde os derefter fast på, at termerne i taksonomien skulle bruges som emneord. På denne måde 

vil man kunne tillægge flere emneord, hvorimod hvert dokument ville blive gemt under en enkelt 

term, hvis vi havde valgt, at bruge taksonomien til en mappestruktur. Ved brug af flere emneord vil 

vi få en højere precision i søgningen. 

Overvejelserne omkring, hvordan taksonomien skal fungere og se ud, bygger hovedsageligt på 

teorier omkring taksonomikonstruktion og, mere generelt, omkring konstruktion af kontrollerede 

vokabularer. Da der ikke findes nogen taksonomi-standard, er det mere anbefalede retningslinjer vi 

følger 24 . Hvor teorierne er modstridende, eller på anden måde åbner op for fortolkning, har vi taget 

udgangspunkt i hvad vi mener, vil være bedst i den konkrete situation - dvs. tildeling af emneord til 

IDAs dokumenter - ud fra den viden, vi har opnået gennem brug af metoderne. 

Termindsamling (HCKH) 

Det overordnede formål med at indeksere og/eller klassificere er, at kunne genfinde dokumenter ud 

fra deres emne. For at kunne genfinde et dokument ud fra forskellige kriterier (f.eks. forfatter, titel 

eller emne), må der udarbejdes en dokumentrepræsentation. Med andre ord en post, der beskriver 

dokumentets data og som kan hentes frem i stedet for hele dokumentet. 

Ved valg af begreber, bør det overordnede kriterium være et begrebs mulige værdi som indikator 

for et dokuments emne. Hvad angår emnets bestemmelse, hersker der en manglende konsensus i 

indekseringsteoretisk litteratur, og der findes således flere forskellige (videnskabsteoretiske) måder 

at gribe det an på. 25 Oftest vil indekseringsprocessen være en blanding af disse tilgange, dvs. at 

man mere eller mindre kan sammensætte de forskellige komponenter, så det passer til 

organisationens behov. Vi har således valgt, at anvende flere forskellige metoder til 

termindsamlingen. Disse bliver beskrevet senere i dette afsnit. 

Når man vælger de begreber, der skal udtrykke et dokuments emne, må man holde sig formålet med 

databasen for øje. Begreberne ekshaustivitet 26 (indekseringsdybde) og specificitet 27 

(detaljeringsgrad) udtrykker, hvor omfattende og detaljeret, man ønsker at registrere et dokument, 

hvilket igen er knyttet til organisationens behov. Med andre ord, er man kun interesseret i bestemte 

facetter af et dokuments emne, eller ønsker man en fuldstændig registrering. Ligeledes kan man 

være mere eller mindre detaljeret i udtrykket af et emne. Indekseres et dokument om psykisk 

arbejdsmiljø under termen arbejdsmiljø, er det udtryk for lav specificitet, og indekseres det omvendt 

som psykisk arbejdsmiljø for statsansatte civilingeniører, er det udtryk for høj specificitet. 

24 Levy, T. (2004), s. 2. 

25 Jens-Erik Mai beskriver i artiklen Deconstructing the Indexing Process en række af disse måder, men det ligger uden 

for denne opgaves fokus, at beskrive dem nærmere her. 

26 Lancaster, F. W. (1998), s. 23. 

27 Ibid, s. 19. 

12

Stewart anbefaler, at man begynder at udforme taksonomien, når man har en pulje på 100-500 

termer. 28 I de følgende afsnit vil vi beskrive og forklare de metoder vi har valgt at anvende til denne 

dataindsamling, samt hvad vi fik ud af, at anvende dem. 

Indsamling af termer fra IDA 

Det første vi gjorde i dataindsamlingsfasen var, at kigge på de eksisterende vokabularer, der 

allerede fandtes i IDA. Disse ressourcer afspejler, hvordan medarbejderne interagerer med 

informationsressourcerne indenfor IDA. 

Det er vigtigt, at anvende termer, som bliver brugt internt i organisationen. 29 De links og labels, der 

bliver brugt på intranettet og på hjemmesiden, repræsenterer et ”ad-hoc”-forsøg på en 

termstandardisering, selv om de selvfølgelig ofte udelukkende repræsenterer administratorens 

tanker. Det samme gør sig gældende for organisationens hjemmeside. Dette giver mulighed for, at 

finde frem til interne terminologier. Derfor er titler, navigationsknapper og pulldown-menupunkter, 

fra både interne og eksterne websider, gode ressourcer for termer. 

Vi fik adgang til IDAs intranet, medlemslogin til ida.dk og IDAs fællesdrev (P-drevet). Vi fik også 

udleveret lister over emneord de tidligere havde benyttet i deres journalsystem, samt de emneord de 

benytter på deres dokumenter omhandlende nyheder og arrangementer. 30 

Derudover har vi brugt søgefunktionen på IDAs hjemmeside til at lokalisere endnu flere termer. Var 

vi i tvivl om, hvad en term dækkede over, eller indeholdt af underemner, foretog vi en søgning. 

Denne metode gav en masse termer, som vi første omgang ikke havde fået øje på. 

Denne metode viste sig, at være den mest givtige, og gav os en masse ”gratis” termer. Samtidig gav 

disse allerede eksisterende vokabularer os en idé om den struktur, der er i organisationen, og gjorde, 

at vi kunne danne os et overblik over domænet. Dette hjalp os til at identificere, hvilke dokumenter, 

og klasser af dokumenter, der er vigtigst for brugerne. 

Interviews 

Det overordnede formål med vores interviews var, at få en idé om, hvad de arbejder med rundt om i 

de forskellige afdelinger, og få sat nogle ord på det. Tanken var, at finde termer til vores concept 

map, og i sidste ende til selve taksonomien. Desuden mente vi, at interviewene kunne bruges som et 

testværktøj til taksonomien. At man ud fra interviewene kunne opstille nogle test-scenarier, så man 

kunne teste, om lige netop disse dokumenter kunne beskrives ved hjælp af taksonomien. 

Vi valgte at foretage individuelle interviews, fordi de gav os mulighed for, at komme i dybden med 

spørgsmålene, og fordi det med én respondent er nemmere at aflæse, hvornår et emne er 

uddebatteret, og hvornår der er mulighed for, at komme et spadestik dybere. 31 

28 Stewart, D. L. (2008), s. 99. 

29 Lykke Nielsen, M. (2004), s. 15. 

30 Se metodeafsnittet. 

31 BAR-eva.dk. (2005b). 

13

Det overordnede kriterium for udvælgelse af respondenter til en kvalitativ undersøgelse er 

relevans. 32 Her støttede vi os meget til vores kontaktperson hos IDA, fordi hun havde kendskab til, 

hvem i de enkelte afdelinger, det ville være relevant at interviewe. 

Vores interviewguide 33 består af 12 spørgsmål, som er rangeret så de kommer i en naturlig 

rækkefølge. Der er udelukkende tale om spørgsmål omhandlende konkrete arbejdsforhold. Hvert 

interview var sat til at vare 20-30 minutter, og denne tidsplan viste sig at holde. Interviewguiden 

hviler på en eksplorativ tilgang. Det vil sige, at guiden skal opfattes som en ramme, der skitserer 

interviewets forløb. Interviewguiden satte os derfor i stand til, på en gang at bevare formål og 

struktur, ved kritisk at forfølge svarene, samtidig med, at sikre en vis spontanitet og åbenhed under 

forløbet. Således, at vi kunne indhente uforudsete kommentarer fra brugerne. 34 

Vi var begge til stede under interviewene, og rent praktisk gjorde vi det, at den ene stillede 

spørgsmålene, mens den anden noterede svarene. 35 Dette gjorde, at intervieweren kunne 

koncentrere sig om interviewets afvikling. I stedet for at optage interviewene, valgte vi 

udelukkende, at skrive stikordsreferater af dem. Dette gjorde vi, for ikke at anvende for mange 

ressourcer til bearbejdningen af interviewene. Både fordi der ikke var behov for at gå så meget i 

dybden, og fordi vi ikke havde behov for at citere fra interviewene. 36 

Når det var muligt, blev interviewene foretaget på medarbejdernes egen arbejdsplads. Dette gjorde, 

at de kunne vise os eksempler fra deres arbejde, samtidig med, at de svarede på spørgsmålene. Dette 

gav os en god forståelse for deres arbejdssituation, og vi kunne se de problemer de havde med at 

finde information. 37 Når det ikke var muligt, blev interviewene foretaget på det kontor, vi havde fået 

stillet til rådighed. Inden hvert interview informerede vi respondenterne om formålet med, og emnet 

for interviewet. Vi stillede direkte spørgsmål, og hvis respondenterne kom ud af en tangent, 

forsøgte vi at få dem tilbage på sporet igen. Nogle gange gav disse tangenter dog gode resultater, og 

hvis respondenterne begyndte at svare på tidligere spørgsmål, afbrød vi dem selvfølgelig heller 

ikke. 

Interviewene gav os nogle gode termer, og var også til hjælp, da vi skulle validere rigtigheden af de 

termer vi allerede havde valgt. Respondenternes svar fortalte os noget om, hvad man må kunne 

forvente, at dokumenterne der produceres rundt omkring i de forskellige afdelinger omhandler. Ud 

fra dette kunne vi foretage prøveindeksering af fiktive dokumenter, og fik dermed et indblik i, om 

de kunne beskrives med taksonomien. 

En vigtig sidegevinst ved disse interviews var, at vi kom rundt i de forskellige afdelinger, og 

præsenteret os selv og taksonomien, så de kommende brugere blev inddraget i processen med at 

skabe en taksonomi som de i sidste ende selv skal bruge. 

32 

BAR-eva.dk. (2005a). 

33 

Se bilag??? 

34 

Interviewguiden er baseret på Steiner Kvales Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1998 

– forbandet vrøvl!!! 

35 

Da der således udelukkende er tale om noter, er disse interviews ikke vedlagt opgaven. 

36 BAR-eva.dk. (2005a). 

37 BAR-eva.dk. (2005b). 

14

Ordoptælling 

Ikke alle metoder viste sig, at være brugbare. Vi ønskede, at foretage en ordoptælling på en række 

eksemplariske dokumenter. Resultaterne fra denne ordoptælling ville vi bruge som et supplement til 

de andre metoder. 

Eksemplariske dokumenter, er dokumenter, der beskriver eller viser den intellektuelle struktur 

indenfor et bestemt domæne. 38 Derved kan de fungere som udgangspunkt for et 

”indekseringsvokabular” for det område, og endnu vigtigere så giver de en narrativ kontekst i 

hvilken disse termer giver bedre mening. Derfor er det nemmere, at konstruere et indekseringssprog 

ud fra eksemplariske dokumenter, end det er, at gøre det fra bunden. I vores tilfælde ville et 

eksemplarisk dokument altså være et dokument, der viser strukturen og arbejdsgangene indenfor en 

bestemt afdeling. 

Udfra en række kriterier vi havde formuleret, ville vi udvælge de eksemplariske dokumenter fra 

IDAs fællesdrev, det såkaldte P-drev. Disse dokumenter ville vi derefter samle efter afdelinger, så 

vi nåede op på ca. 5000 ord pr. afdeling. Fordelen ved at samle dokumenterne efter afdeling var, at 

vi herved både kunne benytte korte såvel som lange dokumenter i ordoptællingen. Zipfs lov 

foreskriver, at korpusset af ord, skal bestå af min. 5000 ord, for at resultatet er brugbart. 39 

Dette tekstkorpus ville vi herefter køre gennem ordoptællingsprogrammet Textalyser 40 , der tæller 

forekomsten af ord. Programmet udstyrede vi med en stopordsliste, der indeholdt præpositioner, 

pronominer, adverbier og de mest frekvente verber. Denne skulle bruges til, at sortere højfrekvente 

ord som f.eks. ’og’, ’som’ og ’eller’ fra. Rent praktisk foregår denne ordoptælling ved, at 

programmet tæller ord- eller frasefrekvenser i dokumentet, og rangerer dem i forhold til deres 

forekomst. De ord der optræder flest gange, anses sædvanligvis som mest relevante og kommer til 

at optræde som emneord. Der kan også anvendes en ’stemmer’, dvs. en funktion der faciliterer 

søgning på ordstammerne. 

Ord eller fraser der optræder hyppigt i et dokument, optræder måske også hyppigt i hele basen og 

bliver derfor mindre signifikante at søge på. Man kan i denne forbindelse ’vægte’ ord eller fraser i 

forhold til, hvor signifikante de er. Dette kaldes relativ frekvens. Gode diskriminerende termer vil 

således være dem, der optræder forholdsvist sjældent i databasen. 

For at udpege disse eksemplariske dokumenter, prøvede vi først at danne os et overblik over 

mappestrukturen på P-drevet, ved at udfolde alle mapperne. Men det viste sig, at være et for stort og 

uoverskueligt projekt, da vi efter at have udfoldet Analyse-afdelingens mapper fandt ud af, at den 

indeholder 1182 undermapper. Analyse-afdelingen er kun den ene af 24 mapper inden for mappen 

Afdelinger, som igen er den ene af ni ”overmapper”. 41 Selvom alle disse mapper måske ikke er lige 

så store, ville det være et kæmpearbejde, alene at skabe sig et overblik. Derfor droppede vi den 

tanke. Men vores optælling illustrerer meget godt, hvor uoverskueligt og svært tilgængelige 

dokumenterne er hos IDA i dag. 

38 Blair, D. C., & Kimbrough, S. O. (2001), s. 366. 

39 Wyllys, R. E. (1981), s. 55-56. 

40 Textalysers hjemmeside: http://textalyser.net/ 

41 Ganger man dette regnestykke op, giver det 255.312 mapper i alt! Om tallet så reelt er større eller mindre ved vi ikke, 

da vi ikke ved, om Analyse-afdelingen har mange eller få mapper i forhold til de andre afdelinger. 

15

I udgangspunktet virkede det til at være en god metode, og derfor har vi brugt en del tid på, at få 

den til at fungere. Men når informationerne er så ustruktureret lagret, og databasen er så stor (477 

GB), som det er tilfældet hos IDA, har vi ikke mulighed for at gennemgå samtlige dokumenter. 

Derfor bliver det for tilfældigt, hvilke dokumenter vi udvælger, og i sidste ende, hvilke ord vi 

kommer frem til ved ordoptællingen. Vi har således ikke nogen chance for at vurdere, i hvilken grad 

de er dækkende, eller hvor dybt ned i de enkelte afdelinger vi egentlig kommer med de dokumenter 

vi udvælger. Dette er et godt eksempel på, at teori ikke altid let lader sig overføre til praksis. 

Det bedste havde været, hvis vi i samarbejde med de enkelte afdelinger havde udvalgt de 

eksemplariske dokumenter. Det tillod tiden dog ikke, og desuden er det ikke sikkert, at de ville 

kunne udpege eksemplariske dokumenter, der fanger essensen af, hvad den pågældende afdeling 

arbejder med. 

Design og udformning af taksonomien (LH) 

Efter således at have indsamlet termer, er næste fase selve udformningen og konstruktionen af 

taksonomien. I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan vi har grebet denne fase an, dvs. hvordan vi har 

struktureret disse termer i grupper, og de tanker der ligger bag. 

Taksonomiens opbygning 

Det øverste niveau i taksonomien er det, vi har lagt mest vægt på. Dette er indgangen til 

taksonomien, og for at de underliggende niveauer skal fungere hensigtsmæssigt ser vi det som 

vigtigt, at termerne i det øverste niveau er præcist formuleret. Undervejs i arbejdet med 

taksonomien har vi ændret navn på termerne i det øverste niveau, efterhånden som vi har fået flere 

termer, og en større viden om IDA. Dette ser vi ikke på som noget problem, snarere tvært imod. 

Selve arbejdet med at sætte termerne ind i taksonomiens struktur har givet os værdifuld viden om 

domænet. 

I udarbejdelsen af det øverste niveau har vi baseret os løst på Ranganathan's fem klassiske facetter, 

kaldet PMEST. Det er tanken om at opdele et område i gensidigt udelukkende facetter vi ser som 

nyttige. Den grundlæggende pointe er, at identificere nogle få gensidigt udelukkende kategorier, og 

skabe et hierarki for hvert af dem 42 . 

Vi vurderede, at den klassiske PMEST (Personality, Matter, Energy, Space og Time) ikke ville 

fungere så godt i vores specifikke tilfælde 43 . Vi havde svært ved at få PMEST-facetten Time til at 

passe ind, og da denne ene facet faldt ud, kom vi frem til, at vi ville skabe vore egne termer udfra de 

termer, vi havde hentet fra IDA. Stewart siger også, at man ikke er bundet til at bruge PMESTfacettene, 

men at man finder de passende termer fra den information man er i færd med at 

organisere 44 . Derfor definerede vi fem termer udfra de termer, vi havde samlet ind, og den viden vi 

har oparbejdet om IDA. 

De termer vi er kommet frem til i det overordnede niveau, er: 

- Medlemmer 

42 Stewart, D. L. (2008), s. 61. 

43 Ibid, s. 62. 

44 Ibid. 

16

- Videndeling 

- Dokumenttype 

- IDA 

- Andre samarbejdspartnere. 

”Medlemmer” er den term, der optræder først, fordi det er medlemmerne der er det centrale for 

IDA. Herunder kommer de termer, der relaterer sig til IDAs medlemmer. Det er meningen, at 

dokumenter der omhandler medlemmer skal indekseres med emneord der forklarer, hvilken type 

medlemssager dokumentet hovedsagligt omhandler. Indeksøren 45 kan frit vælge udelukkende at 

bruge emneord fra denne kategori, på forskellige eller samme niveau, eller kombinere med termer 

fra andre overordnede kategorier. Medlemmer er den eneste term vi har beholdt gennem hele 

processen, da vi anser denne for at være den mest centrale. 

”Videndeling” er den kategori, hvor medarbejdere møder hinanden på en eller anden måde, og 

udveksler viden med hinanden. Det kan være et personalemøde, et seminar, eller rådgivning. Hvis 

et dokument omhandler videndeling på en eller anden måde mellem medarbejdere i IDA, kan 

indeksøren vælge at bruge en term fra denne kategori som emneord. Denne kategori blev tidligere 

kaldt Aktiviteter, men blev ændret, da denne term kunne misforstås. 

”Dokumenttype” blev tidligere kaldt for Materiale. Denne term definerer vi som værende typen af 

materialer det gældende dokument er. Ved at bruge emneord fra denne kategorien, kan man således 

fortælle søgeren, hvad dokumentet er blevet brugt til. Er der tale om et brev, en personalehåndbog 

eller et direktiv? Vi forestiller os, at disse emneord typisk bliver brugt til at beskrive dokumenter, 

der hovedsagligt har en rolle som en bestemt materialetype. 

I kategorien ”IDA” har vi lagt termer for alle IDAs afdelinger og regionale netværk. Hvis et 

dokument omhandler, eller på anden måde burde forbindes med en af IDAs afdelinger eller 

kontorer rundt i landet, kan indeksøren vælge at indeksere med en term fra denne kategori. 

”Andre samarbejdspartnere” kan, sammen med kategorien IDA, sammenlignes med PMESTfacetten 

Space. Der er tale om et eksisterende sted eller en organisation, hvor en handling kan finde 

sted. Vi har valgt, at adskille disse for ikke at sammenblande IDAs interne afdelinger og kontorer 

med de eksterne samarbejdspartnere. 

I de underliggende niveauer bliver termerne så mere og mere specialiserede. Tanken er, at de 

underordnede niveauer skal dække alle aspekter af de overordnede. F.eks. skal alle termer under 

”Medlemmer” dække alt, der har med medlemmer at gøre. 

Termerne i det øverste niveau er ikke opstillet alfabetisk, men efter hvor vigtige vi anser 

kategorierne for at være i forbindelse med indeksering. Det er vigtigt at påpege, at denne opstilling 

er vor egen, og godt kan ændres inden taksonomien er færdig til brug. For at verificere, at de termer 

vi har valgt er brugbare for IDA, må vi tage de ansatte med i udformningen. I afsnittet 

”Kvalitetskontrol og testning af taksonomien” vil vi forklare nærmere om, hvilke metoder vi anser 

for at være de bedste til dette formål. 

45 Hvad enten dette er en person, eller processen bliver varetaget automatisk. 

17

For at lette genfindingen, er niveauerne under det øverste niveau er opstillet alfabetisk. Længere 

lister med ord bliver hurtigt uoverskuelige, og ved konsekvent at opstille termerne efter et system, 

man må antage at alle kender, håber vi at få brugeren af taksonomien til at føle sig «hjemme» i 

systemet. Alfabetisk rækkefølge må være den mest gennemskuelige systematiseringen af ord, og vil 

efter vores mening bidrage med øget intuitivitet i systemet. Igen vil vi påpege, at det er meningen 

brugerne skal være med til at bestemme udformningen. 

Vi har lagt vægt på, at termerne skal være gensidigt udelukkende, dvs. vi ønsker ikke at nogen term 

skal optræde mere end én gang. Dette er for at skabe konsistens i taksonomiens struktur, og dermed 

undgå forvirring. 46 Hvis det øverste niveau er grundigt gennemtænkt, burde det heller ikke være 

nødvendigt med gentagende termer, hvorfor vi har lagt så stor vægt på dette niveau. 

Det er meningen, at taksonomien skal være intuitiv for brugeren, og vi har derfor valgt at forsøge at 

holde hver termliste i en kategori på maksimalt 15 termer. Dette gør vi, for at brugeren skal kunne 

holde taksonomiens overordnede struktur, og samtidig finde frem til de detaljerede termer 47 . Det er 

vigtigt, at brugeren af taksonomien til hver en tid har nok forståelse for taksonomiens opbygning til 

at kunne træffe sit næste valg, og også finde tilbage uden problemer. 

Der er en grænse for, hvor mange ting man kan holde i hovedet. 48 Det er dette vi tager højde for, når 

vi konstruerer taksonomien ud fra et ønske om, at have maksimalt 15 termer i en termliste. 

Psykologen George Miller fandt gennem sine studier det ”magiske tal” 7 ± 2, som er det antal ting 

vi kan: 

- være opmærksomme på samtidig 

- holde i korttidshukommelsen 

- skille klart fra hinanden 

Miller fandt også ud, at hvis man holdt mere end 15 ting i hovedet samtidig, ville fejlmarginen blive 

for stor 49 . Der findes en strategi til at ”narre” hjernen til at huske flere ting, nemlig ved at gruppere 

dem sammen. Det er lige præcis denne strategi en taksonomis hiararkiske struktur benytter sig af 50 ; 

termerne er grupperet under sin forældreterm. Derfor vil det være muligt for en bruger af 

taksonomien, at holde hele strukturen i hovedet så længe vi holder os indenfor grænsen på 15 

termer. 

Vi har holdt os til 5 termer i det øverste niveau, netop for at optimere brugerens interaktion med 

strukturen. De underliggende niveauer efterstræber vi at holde på maksimalt 15 termer. Nogle 

steder i taksonomien har vi desværre været nødt til at lave termlister på mere end 15. Dette er under 

”Uddannelse” og ”Fagtekniske netværk”, som vi må antage de ansatte i IDA har kenskab til. I lister 

med termer, som man må antage at brugerne af taksonomien har kendskab til, er det muligt at have 

flere end 15 termer, uden at det går ud over evnen til at navigere 51 . 

46 Lambe, P. (2007), s. 20. 

47 Lambe, P. (2007), s. 186. 

48 Ibid, s. 186. 

49 Ibid, s. 187. 

50 Ibid, s. 190. 

51 Ibid. 

18

Vores taksonomi består af 5 niveauer. Lambe anbefaler udfra Miller og Dunbars magiske tal, at 

man ikke har mere end 3 nivauer, da man herefter begynder at miste overblikket, og navigeringen 

kan bryde sammen 52 . Men dette er kun anbefalinger, og ikke fastlagte regler. Vi har valgt, at lade 

vores taksonomi strække sig over 5 niveauer, og mener dette vil fungere fint, eftersom IDAs ansatte 

må antages, at have et grundlæggende kendskab til termerne, og har brug for en vis specificitet. 

Såfremt termerne er opstillet i et godt system, vil brugerne af systemet ikke miste overblikket. En 

anden pointe er, at Lambe regner med, at listerne er fyldt op med 15 termer i hver, noget vores 

taksonomi ikke er. Selv om der er 5 niveauer, har vi holdt os godt under det antal termer, den 

menneskelige hjerne kan arbejde med i 3 niveauer (3.375) 53 . 

Under opbygningen af de fem niveauer har vi hele tiden holdt relationsforholdet i tankerne. Vi har 

brugt alle de tre typer relationer som en taksonomi kan indeholde 54 , men vi har lagt vægt på, at 

relationerne skal være de samme indenfor en kategori for at vedholde konsistens. Eftersom det kun 

er et udkast til en taksonomi vi har konstrueret, skal disse relationer revideres inden taksonomien 

kan tages i brug. Vi forestiller os, at det bedst gøres i samarbejde med dem som skal bruge 

taksonomien, eftersom det er dem, der har den mest indgående viden om IDA og hvilke relationer 

termerne burde have. 

De ni nøglekriterier 

Til konstruktionen af taksonomien, har vi anvendt ni nøglekriterier for udformningen af robuste 

taksonomistrukturer. 55 Disse kriterier komplementerer og forstærker hinanden, og skal sikre, at 

taksonomien er internt konsistent, meningsfuld for brugerne, nem at navigere i, og varetager sin 

vigtigste opgave: At opdele store mængder indhold i mindre dele, der er nemme at navigere rundt i. 

De ni nøglekriterier er, at taksonomien skal være: 

Intuitiv 

Entydig 

”Åben” 

Konsistent og forudsigelig 

Relevant 

Sparsommelig 

Meningsfuld 

Holdbar 

Balanceret 

Disse ni nøglekriterier, samt hvordan man sikrer sig, at taksonomien overholder dem, bliver 

beskrevet nedenfor. Nogle af disse kriterier kan man teste for, ved at lade testbrugere indeksere en 

række dokumenter vha. taksonomien, mens andre kan testes ud fra den daglige brug af 

taksonomien. 

At taksonomien skal være intuitiv at anvende betyder, at den skal være nem at navigere i og bruge. 

Brugerne skal således kunne forudsige, i hvilke kategorier de kan finde de termer, de ønsker at 

52 Lambe, P. (2007), s, 190. 

53 Ibid, s. 191. 

54 Se Planlægningsfasen 

55 Ibid, s. 199-200. 

19

anvende. Om det er intuitivt for brugerne at anvende taksonomien kan man teste ved at observere, 

om de hurtigt navigerer frem til det, de søger, uden at gå i blindgyder. 

Med entydig menes der, at taksonomien ikke skal tilbyde alternativer. Brugeren må ikke være i tvivl 

om, hvilket ord, der er det rigtige. De enkelte termer må derfor ikke findes mere end ét sted i 

taksonomien. For at teste, om taksonomien er entydig, kan man se på, om brugerne med det samme 

kan identificere de termer de ønsker at bruge, uden først at overveje alternativer. 

Åben betyder, at taksonomien skal kunne supportere alt indhold. Taksonomien skal således kunne 

rumme nyt indhold, uden at det er nødvendigt med omfattende ekspansioner eller 

omstruktureringer. For at sikre sig, at taksonomien er åben, skal man sørge for, at der ikke er store 

samlekategorier med blandet indhold. Det er her vigtigt i fællesskab med domænespecialister at 

overveje, om fremtidigt indhold kan implementeres i de allerede eksisterende kategorier. 

At taksonomien skal være konsistent og forudsigelig betyder, at underkategorierne skal organiseres 

således, at det er nemt og logisk for brugerne, at navigere rundt. For at opnå dette, har vi valgt, at 

opstille alle termer, på nær dem på det øverste niveau alfabetisk. Dermed kan indeksøren forholde 

sig til et fast system. Om taksonomien er konsistent og forudsigelig kan man teste ved at observere, 

om brugerne indenfor de enkelte kategorier hurtigt kan navigere hen til den term eller underkategori 

de søger, uden først at skulle læse hele listen systematisk igennem. 

Med relevant menes der, at taksonomien ud fra et brugerperspektiv bør genspejle de måder, man 

normalt organiserer information og viden på i organisationen. For at teste, om taksonomien er 

relevant, kan man se på, om de søgetermer eller –fraser som brugerne anvender i deres søgninger, 

umiddelbart kan oversættes til en del af taksonomien. F.eks. ”referat fra Hovedbestyrelsesmøde 

omhandlende IDA Forsikring”. Dette kan man gøre, ved at undersøge log-filerne fra 

søgefunktionen. 

Sparsommelig betyder, at der ikke må være nogen gentagelser. Taksonomiens struktur skal hverken 

tilbyde mere eller mindre end påkrævet. Der kan her opstå et spændingsfelt med, at taksonomien 

samtidig skal være åben. For at taksonomien skal være sparsommelig, bør man sikre sig, at den ikke 

indeholder kategorier uden indhold. Desuden bør der ikke være kategorier, som er overfyldt med 

indhold. 

At taksonomien skal være meningsfuld betyder, at kategorier og underkategorier skal sætte 

brugeren i stand til, at kunne forudsige, hvad de indeholder. Man sikrer sig, at taksonomien er 

meningsfuld ved at sørge for, at brugerne ikke bliver overraskede eller direkte skuffede over det 

indhold, de finder i underkategorierne eller emnefolderne. 

Med holdbar menes der, at taksonomien skal konstrueres således, at den ikke behøver hyppige 

ændringer eller ekspansioner. En robust taksonomi kræver generelt kun en mindre revision en gang 

om året, medmindre der sker radikale og uforudsete ændringer i organisationen. Mere om dette 

senere under kapitlet om vedligeholdelse af taksonomien. Holdbarhed er noget, der testes over tid. 

For at taksonomien er holdbar eller robust, skal der ikke være nogen seriøse, eller gentagne klager 

fra brugerne, fordi de ikke kan tildele nyt indhold. Eller fordi de har svært ved at navigere. 

At taksonomien skal være balanceret betyder, at hvert niveau har en konsistent grad af generalitet 

og specificitet, når man sammenligner horisontalt gennem taksonomien. For at taksonomien er 

20

alanceret skal man sikre sig, at der ikke er områder i taksonomien, som er overbefolket med store 

mængder af udifferentieret indhold, mens andre områder er underbefolket. I forbindelse med 

balancen er det dog svært, at sikre sig, at termerne horisontalt er på samme niveau, for er 

arrangement eksempelvis på samme niveau som møde? 

21

Implementeringsfasen (HCKH) 

Men dette udkast til en taksonomi er kun begyndelsen. Der er stadig et stykke vej, før taksonomien 

kan understøtte mere effektiv vidensbrug og –”flow” i organisationen. Udover selve 

implementeringen, drejer det sig om, at sikre styringsprocessen og vedligeholdelsen af 

taksonomien. 

Lambe beskriver således tre hovedstadier i implementeringsfasen. 56 De to første punkter vil kort 

blive præsenteret nedenfor og ikke uddybet, da vi på nuværende tidspunkt ikke ved, hvordan 

taksonomien skal anvendes i praksis. 57 Vi har dog valgt at nævne dem for at give IDA en idé om, 

hvordan de skal fortsætte arbejdet. Derimod bliver det sidste punkt omhandlende styringsprocessen 

uddybet i næste afsnit, da vi godt på nuværende tidspunkt kan give et bud på dem. 

1. Repræsentationen af taksonomien skal planlægges: 

Det er vigtigt at overveje, hvordan taksonomien skal repræsenteres, hvilke værktøjer der 

skal bruges til at understøtte repræsentationen og hvilke usability-problemstillinger det er 

nødvendigt, at forudse og tage vare på. 

2. Taksonomien skal integreres i den eksisterende infrastruktur: 

Taksonomien er en udvidelse af den allerede eksisterende informations- og 

vidensinfrastruktur i organisationen, men den integrerer sig ikke automatisk. Derfor er det 

vigtigt at sørge for, at taksonomien bliver ”flettet ind” i det allerede eksisterende 

informationslandskab. 

3. Styringsprocessen skal sikres: 

En taksonomi er ikke en stationær størrelse, men noget der løbende udvikler sig. Nye 

begreber opstår, andre udgår, sproget ændrer sig etc. Alt dette må man tage højde for, og 

derfor skal taksonomien løbende vedligeholdes. Der bør derfor etablere en række at 

aktiviteter, der sikrer, at taksonomien forbliver ”levende” og relevant. Styringsprocessen 

omfatter også overvejelser omkring, hvordan selve emneordstildelingen skal foregå. Samt et 

bud på en metode som er egner sig til kvalitetskontrol af taksonomien. 

Vedligeholdelse af taksonomien 

Som tidligere nævnt, er det hensigtsmæssigt, at vedligeholdelsen af taksonomien foregår på centralt 

plan. Der bør udpeges en person eller en gruppe af personer, der som administratorer skal stå for 

vedligeholdelsen af taksonomien. Disse skal sikre, at den forbliver relevant og brugbar som 

beskrevet i det forudgående afsnit. 

56 Lambe, P. (2007), s. 208. 

57 Se indledningen omhandlende Vision IDA 2011. 

22

En oplagt måde at gøre dette på, er ved at logge brugernes adfærd, når de søger information. Har en 

bruger forsøgt, at søge på et ord flere gange og til sidst givet op, skulle man måske overveje, at 

tilføje det pågældende ord til taksonomien. Metoden har den fordel, at den ikke direkte involverer 

brugerne. 

I etablerings- og implementeringsfasen er det en rigtig god idé at sørge for, at få tilbagemeldinger 

fra de ansatte/brugere, både dem, der ”blot” henter information, men også dem, der producerer den. 

Vi forestiller os, at der i en periode er en eller flere koordinatorer, der samler op på respons, 

spørgsmål, og løse ender. 

Det er en god idé, at foretage en systematisk gennemgang af taksonomien indenfor seks måneder 

efter implementeringen af taksonomien, og derefter årligt. 58 Denne gennemgang bør være styret af 

de ni nøglekriterier som er omtalt tidligere i denne opgave. 

Derudover kan der implementeres en feed-back-funktion, der gør, at brugerne af taksonomien aktivt 

kan sende forslag til rettelser, ændringer og forbedringer videre til den medarbejder, der står for 

vedligeholdelsen af den. Således sikrer man, at ændringer implementeres i tide, og at taksonomien 

hele tiden giver mening for dem, der bruger den i deres daglige arbejde. 

Tildeling af emneord 

Det overordnede formål med tildeling af emnord er naturligvis genfinding. Dvs. at ressourcen skal 

dukke op i en søgning, hvor den er relevant. Her er det vigtigt at overveje, om brugerne selv skal 

have mulighed for at tildele emneord, når systemet er i brug, eller om denne proces skal foregå 

automatisk ved at et program tager sig af denne proces. Hvorvidt det er forfatterne selv der skal 

tildele disse emneord, eller denne proces skal foregå automatisk, er i sidste ende ikke op til os at 

vurdere. I dette afsnit vil vi dog give nogle bud på, hvordan taksonomien kan anvendes. Dvs. 

hvordan vi forestiller os, at man kan tildele emneord til dokumenterne. Men lige meget, hvordan 

tildelingen af emneord skal foregå rent praktisk, er der nogle generelle retningslinjer samt features 

ved søgefunktionen som vi mener, bør gøre sig gældende. 

De mest brugte mål for kvaliteten af indekserings- eller søgesystemer, er RECALL og 

PRECISION. 59 RECALL angiver i hvor stor udstrækning de relevante dokumenter i hele basen er 

fundet, mens PRECISION angiver andelen af relevante dokumenter i søgesættet. 

Disse to mål indikerer hvor lidt, eller hvor meget et system fungerer efter hensigten, som er at 

tilvejebringe relevant materiale uden støj. Relevans er dog mere end et spørgsmål om statistik, idet 

ikke alle opfatter det samme som lige relevant. 60 Dette hænger i høj grad sammen med kontekst og 

verdensbillede. Der tales om flere typer af relevans, hvor disse to mål falder ind under betegnelsen 

systembaseret eller objektiv relevans. I modsat fald tales der om subjektiv relevans, herunder bl.a. at 

den eneste der kan bedømme et dokuments relevans er brugeren af dokumentet. Der er endnu ikke 

nogen entydigt formulerede og anerkendte mål for andre typer af relevans end den systembaserede, 

hvorfor vi ikke vil komme nærmere ind på det her. 

58 Lambe, P. (2007), s. 234. 

59 Lancaster, F. W. (1998), s. 3. 

60 Stewart, D. L. (2008), s. 9. 

23

Man kan foretage brugertests med mere eller mindre autentiske søgninger og derefter regne på de 

fremfundne resultater i forhold til ovennævnte performancemål. Som det antydes, er man i 

princippet bekendt med basens størrelse og indhold for at kunne måle præcist. Det er imidlertid et 

noget omfattende arbejde, hvis basen er stor. Man kan dog godt nøjes med at teste et udsnit af 

basen. 

Efterhånden som databasen bliver større, vil antallet af dokumenter der er udstyret med det samme 

emneord også stige. Derfor er det nødvendigt, at indeksere dokumenterne, ved at tildele dem flere 

emneord (og gøre dem mere specifikke) således, at indekseringen er mere ”diskriminerende” og 

tillader søgninger i hvilke der opnås en tilfredsstillende grad af recall, samtidig med en acceptabel 

grad af precision. Men hvor mange emneord vil så være passende? Det er svært, at opstille regler 

for så forskellige dokumenter, både i størrelse og type, som der er tale om. 

Ifølge Lancaster 61 skal man tilstræbe, at tilfredsstille 80% af brugernes behov, da det vil kræve en 

meget højere grad af ekshaustivitet, at forøge dette til 90-95%. Men desværre giver han ikke nogen 

magisk formel for, hvor mange termer, der så skal til, for at tilfredsstille 80%. Dette må man i 

stedet bygge på viden om brugernes behov. Lancester foreslår bl.a., at man kan lave kontrollerede 

eksperimenter, hvor man sammenholder informationsbehov med en samling af dokumenter, der er 

indekseret med et forskelligt antal termer. Jo flere termer man forsyner et dokument med, desto 

mere tilgængeligt bliver det, og formodentlig vil det derfor blive fundet oftere. Lancaster foreslår en 

politik, hvor man tildeler mellem 8 og 15 termer til de fleste dokumenter. 62 

Vi mener, at hver post bør indeholde bibliografiske oplysninger om dokumentet. Det drejer sig om 

ophav, dato, filtype (dvs. om der er tale om et word-dokument, en PDF-fil osv.), titel (hvis en sådan 

findes) og filstørrelse. Sammen med disse bibliografiske oplysninger mener vi, at tre emneord vil 

være nok til at identificere IDAs dokumenter. 63 Hvis alt i et dokument skal registreres vil det skabe 

unødig støj, og brugerne vil få alt for mange resultater, med mindre de også inkluderer mange 

emneord i deres søgninger. 

Vi forestiller os, at når brugerne har fundet nogle poster, der ser relevante ud, kan de fortsætte 

søgningen ved at bruge de samme emneord, eller kombinationer af emneord, der bliver brugt i de 

poster, de har fundet. Det kunne f.eks. ske ved, at der i søgemaskinen var en indbygget ”Søg 

lignende titler”-funktion. Fra alle poster med mere end ét emneord bliver det via denne funktion 

muligt, at linke videre til en mellemside, hvor emneordene i posten vises tillige med information om 

hvor mange poster der findes med den samme kombination af emneord. Brugeren kan herfra vælge 

emneord til eller fra, og videresøge på den valgte kombination af emneord. 

I udgangspunktet forestillede vi os, at producenterne selv skulle tildele emneord til dokumenterne. 

Rent praktisk skulle dette foregå på den måde, at når man har skrevet en tekst, vælger man tre 

emneord, til at beskrive dokumentet. Disse kan frit vælges fra de niveauer man ønsker. Har man 

således valgt et emneord fra facetten medlemmer, er man ikke bundet til, hverken at vælge ord fra 

samme niveau, eller udelukkende fra medlemmer (skal uddybes yderligere). Hvis producenten 

mener, at der mangler et emneord, kan denne rette henvendelse til den person, som er udnævnt til 

administrator af taksonomien, som så tager stilling til, om termen skal medtages i taksonomien. 

61 

Lancaster, F. W. (1998), s. 26. 

62 

Ibid, s. 23. 

63 

Disse bibliografiske oplysninger er jo også termer, og dermed nærmer vi os de otte termer. 

24

Lars Aagaard fra IDAs IT-afdeling mener, at denne proces skal administreres automatisk. Dette 

sikrer bedre konsistens, og man kommer ud over de udfordringer der er forbundet med at lære folk 

at tildele emneord, og at de måske ikke gider, og det derved bliver noget sjusk… Til gengæld bliver 

det sværere, at fange de tilfælde, hvor taksonomien har mangler. I hvert fald kræver dette mere af 

testfasen… (mere om dette i afsnittet om testning og vedligeholdelse af taksonomien). 

Card sorting 

En metode, man kan anvende til kvalitetskontrol af taksonomien, er Card sorting. 64 Card sorting er 

en metode til at undersøge, hvordan folk grupperer ting. Herved kan man udvikle strukturer, der 

øger sandsynligheden for, at brugerne kan genfinde tingene. Card sorting er således en brugbar 

metode, når man har identificeret de termer, man ønsker at gruppere, men også som supplerende 

metode til at teste, om der er overensstemmelse med den måde, man har struktureret taksonomien 

på, og brugernes opfattelse af, hvordan begreberne hænger sammen. 

Fordelene ved denne metode er: 

At den er nem og billig at udføre. 

At den sætter en i stand til at forstå, hvordan ”rigtige mennesker” grupperer ting. 

Man identificerer, hvilke termer, der er svære at placere. 

At man identificerer terminologi, der er tilbøjelig til at blive misforstået. 

Rent praktisk gennemføres metoden ved, at navnene på de ting man ønsker at få grupperet, skrives 

ned på individuelle kort/sedler. Derefter beder man en række testpersoner om, at gruppere termerne 

på en måde, der giver mening for dem. Man kan også bede testpersonerne om, at navngive disse 

grupper. 

Efter at alle testpersonerne har gjort dette, skriver man disse data ind i et regneark, og undersøger 

grupperingerne. Højst sandsynligt vil der være en generel enighed om mange af termerne, og 

hvordan disse skal grupperes, så disse grupper giver sig selv. Særlig fokus skal man lægge på de 

termer, der ikke er konsensus omkring. Måske hjælper det, hvis de bliver omdøbt? 

For at metoden skal kunne fungere optimalt, er det vigtigt at sikre sig, at testpersonerne er 

repræsentative for dem, der i sidste ende skal anvende taksonomien. Litteraturen anbefaler, at man 

bruger så mange testpersoner som man kan overskue, og mindst seks. Man skal dog være 

opmærksom på, at jo flere man bruger, jo mere analysearbejde giver det i sidste ende. 

Hvor lang tid folk er om at sortere, varierer selvfølgelig meget, men som en tommelfingerregel, skal 

man regne med, at det tager ca. en halv time at sortere 50 termer. (Det skal man lige huske at have 

med i regnestykket, før man sætter folk til at sortere flere tusinde termer!!!) 

Det kunne have været spændende, at prøve denne metode. Men det tillod tiden desværre ikke. 

64 Information & Design. (2006, 25. oktober). 

25

Konklusion (HCKH og LH) 

Således mener vi, at have besvaret spørgsmålene i problemformuleringen. 

I planlægningsfasen undersøgte vi, hvilke former for klassifikationssystemer der findes. 

På baggrund heraf fandt vi ud af, at et facetteret klassifikationssystem, med kontrolleret hierarki i 

form af en taksonomi ville være bedst for IDA. Både på grund af dens gode egenskaber til at 

strukturere information i et hierarki, samtidig med at den er nem at vedligeholde og opdatere. Dette 

var også i overensstemmelse med IDAs ønske. 

At finde gode termer til vores taksonomi var et vigtigt arbejde, og til dette arbejde anvendte vi 

forskellige metoder. 

Vi har, som der bliver anbefalet i litteraturen omhandlende taksonomikonstruktion, fundet mange 

termer fra IDAs eksisterende vokabularer. Disse termer anser vi som gode, eftersom de er skabt af 

IDAs egne ansatte, og derfor er termer de selv anvender internt i organisationen. 

Interviewene var en også en meget givende metode, da de gav os både gode termer og indsigt i 

IDAs struktur og kommunikationsveje. Vi har også kunnet opsætte test-scenarier ud fra de svar vi 

fik i interviewene, og har på denne måden fått testet vor taksonomi. Denne testning skal der bygges 

videre på ved hjælp fra IDAs medarbejdere. 

Teorier omhandlende taksonomikonstruktion anbefaler, at man finder eksemplariske dokumenter 

fra samlingen taksonomien skal bruges på, og udtrækker termer fra disse ved hjælp af ordoptælling. 

Denne metode virkede i udgangspunktet som en god idé, men det viste sig, at være svært, for ikke 

at sige umuligt, at anvende den i praksis. Det store antal dokumenter på IDAs P-drev gjorde, at vi 

ikke kunne få overblik nok til udvælge eksemplariske dokumenter. Vi har således ikke nogen 

chance for at vurdere, hverken dækningsgrad af dokumentet, eller hvor dybt ned i de enkelte 

afdelinger vi egentlig kom. Dermed ikke sagt, at metoden ikke vil kunne fungere i en anden 

sammenhæng. 

På grundlag af dette konstruerede vi taksonomien. Her tog vi udgangspunkt i PMEST, samt ni 

nøglekriterier for at sikre en robust taksonomistruktur. 

For at taksonomien kan fungere optimalt, er det vigtigt at den bliver implementeret i det allerede 

eksisterende informationslandskab. For at bibeholde sin aktualitet og relevans, skal taksonomien 

jævnligt opdateres og vedligeholdes. I den forbindelse er det en god idé, at udpege en person, eller 

en gruppe af personer til at varetage disse opgaver. En god metode til at kvalitetskontrollere 

taksonomien, er card sorting. 

26

Perspektivering (HCKH og LH) 

Den 16/12-2008 præsenterede vi taksonomien for IDAs IT-afdeling. De var overvejende positive 

overfor projektet og gav udtryk for, at det var et godt udgangspunkt for deres videre arbejde frem 

mod Vision 2011. 

Vi har aftalt, at følge dette op, med en længere præsentation i slutningen af januar 2009, hvor 

interesserede fra flere af de andre afdelinger også vil være til stede. Det drejer sig hovedsageligt om 

dem, vi interviewede i forbindelse med projektet. Derfor får vi først deres endelige tilbagemelding 

efter denne dato. 

Fremadrettet er der en række tiltag man kan gøre, for at optimere taksonomien: 

Når man først har fået defineret taksonomien, kan den anvendes til flere formål. F.eks. kunne man 

forestille sig, at man udvider taksonomien til også at omfatte medarbejdere. Således at når man 

f.eks. søger på arbejdskonflikter, får man ikke alene de dokumenter, der omhandler 

arbejdskonflikter, men også en liste over de medarbejdere, der arbejder med/har speciale indenfor 

netop dette område. 

Man kan sørge for, at brugeren guides videre til de rigtige dokumenter, selv om der er søgt på et 

synonym. Det sikrer, at man når frem til relevant information, uanset hvilket ord man søger på. 

Endelig skal det nævnes, at grafisk navigation letter tilgangen til information, også for de utrænede 

informationssøgere. Derfor er det vigtigt, at opretholde fokus på dette aspekt, i det fremadrettede 

arbejde med taksonomien. 

27

Litteraturliste 

Fastformsdokumenter 

Blair, D. C., & Kimbrough, S. O. (2001). Exemplary documents: a foundation for information 

retrieval design. Information Processing and Management, 38/2002(3), 363-379. 

Kowalski, G. J., & Maybury, M. T. (2000). Information storage and retrieval systems: Theory and 

implementation (2. udg). Norwell, Massachusetts: Kluwer Academic Publishers. 

Lambe, P. (2007). Organising Knowledge: Taxonomies, Knowledge and Organisational 

Effectiveness. Oxford: Chandos Publishing. 

Lancaster, F. W. (1998). Indexing and Abstracting in Theory and Practice (2. udg). London: 

Library Association Publishing. 

Lykke Nielsen, M. (2004). Conceptual tools supporting information retrieval and sharing. 

Hummelshøj, M (ed). Proceedings of the 12th Nordic Conference for Information and 

Documentation, September 1-3, 2004, Aalborg, Denmark. Aalborg: Royal School of Library and 

Information Science. 14 - 21. 

Lykke Nielsen, M. (1999). Tesaurus, datawarehouse og elektronisk dokumentstyring. 

Bibliotekspressen, 1999(17), 524-527. 

Lykke Nielsen, M. (2001). Tesauruskonstruktion: Tesaurustyper, metoder, retningslinier: 

Undervisningsnoter. Upubliceret. København: Danmarks Biblioteksskole. 

Stewart, D. L. (2008). Building Enterprise Taxonomies (1. udg). Mokita Press. 

Wyllys, R. E. (1981). Empirical and Theoretical Bases Of Zipf's Law. Library Trends, 30/1981(1), 

s. 53-64. 

28

Elektroniske dokumenter 

BAR-eva.dk. (2005a). Interview. Lokaliseret den 4. januar 2009 på URL: http://www.bareva.dk/Metoder/Interview.aspx 

BAR-eva.dk. (2005b). Personlige interview. Lokaliseret den 4. januar 2009 på URL: 

http://www.bar-eva.dk/Metoder/Interview/Personlige%20interview.aspx 

Bitconomy. (2005, 13. december). Folksonomien: den mindste indsats betydning. Lokaliseret den 4. 

januar 2009 på URL: http://www.bitconomy.dk/default.asp?articleid=3196 

Information & Design. (2006, 25. oktober). What is Card Sorting. Lokaliseret den 4. januar 2009 på 

URL: http://www.infodesign.com.au/usabilityresources/design/cardsorting.asp 

Ingeniørforeningen, IDA. (2008). Vision 2011 IDA. Lokaliseret den 4. januar 2009 på URL: 

http://ida.dk/omida/visionogvaerdier/Sider/visionforida2011.aspx 

Levy, T. (2004). The State and Value of Taxonomy Standards. Lokaliseret den 4. januar 2009 på 

URL: http://www.dig-mar.com/worksem/Taxonomy.pdf 

White, H. (2007, 12 marts). How to Construct a Concept Map. Lokaliseret den 4. januar 2009 på 

URL: http://www.udel.edu/chem/white/teaching/ConceptMap.html 

Wikipedia, den frie encyklopædi. (2008, 10. december). Taksonomi. Lokaliseret den 4. januar 2009 

på URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Taksonomi 

Wikipedia, den frie encyklopædi. (2008, 26. december). Top-down and bottom-up design. 

Lokaliseret den 4. januar 2009 på URL: http://en.wikipedia.org/wiki/Top-down 

29

Bilag 1 – Taksonomien 

1. Medlemmer 1.1 Arbejdsmarkedssager Ansættelsesforhold 

Ansættelsesvilkår Jobklausuler 

Konkurrenceklausuler 

Kundeklausuler 

Medarbejderklausuler 

Ophavsret 

Arbejdskonflikter Blokade 

Uddannelsesklausuler 

Strejke 

Arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø 

Personaleforhold 

Psykisk arbejdsmiljø 

Arbejdsophør Afskedigelse 

Bortvisning 

Masseafskedigelse 

Opsigelse 

Arbejdsrettigheder Barsel 

Ferie 

Pension 

Arbejdstid Deltid 

Arbejdsvilkår 

Sygefravær 

Flextid 

Jobløn 

Merarbejde 

Beredskab (se Foreldreløse termer) Risiko 

Børn 

Forhåndsaftale 

Grænseaftale 

Hovedaftale 

Ingeniørmangel 

Klagesagsbehandling 

Konkurs 

Overarbejde 

Sikkerhed 

Terror 

Kontrakt Induividuelle kontrakte 

Ledelse Projektledelse 

Legater og fonde 

Lovgivning Arbejdsretssager 

Fagretlige spørgsmål 

Ferieloven 

Forhandlingsret 

Funktionærloven 

Kollektiv arbejdsret 

Markedsføringsloven 

Organisationsret 

30

Retssag 

Virksomhedsoverdrage 

Voldgiftssager 

Løn Aktieløn 

Efterløn 

Feriepenge 

Honorar 

Incitamentsaflønning 

Lønforhandling 

Manglende løn 

Vederlag 

Overenskomster Overenskomstforhand 

Stillingsbeskrivelser Ledige stillinger 

Udstationering 

1.2 Medlemskategorier Ledere i private virksomheder 

1.3 Fagtekniske netværk AIR 

Virksomhedsgruppe Anlæg 

Medlemmer i udlandet samt officerer m.v. 

Pensionister 

Privatansatte medlemmer af virksomhedsgrupper eller ACklubber 

Regions og kommunalt ansatte 

Selvstændige 

Statsansatte 

Bioteknologi 

Byggeri 

Datasikkerhed 

Elektronik 

Elektroteknik 

Industri 

Infastruktur 

Innovation 

IT 

Kemi 

Levnedsmiddelteknolo 

Planlægning 

Produktion 

Teknologi 

Telesektoren 

Transport 

Studiemedlemmer Studieliv 

Tillidsrepræsentant 

Øvrige privatansatte 

Byggeteknisk Gruppe 

DSM 

Elektronik og IT Gruppen 

Energiteknisk Gruppe 

Fagteknik 

Lederforum Forbundets Forretning 

LSI 

31

ManifiQue 

Miljøteknisk Gruppe 

MPS 

Netværk for selvstændige 

Nordjyske Planlæggere 

PTS 

Selskab for Informationsteknologi 

Skibs- og Maskinteknisk Gruppe 

Spildevandskomiteen 

Sundhedsteknologisk Gruppe 

1.4 Uddannelse Bygningskonstruktør 

Cand. IT 

Cand. Tek. Soc. 

Civilingeniør 

Datalogi 

Datateknologi 

Diplomingeniør 

Efteruddannelse 

Eksportingeniør 

Farmaceut 

Informatik 

Levnedsmiddelingeniør 

Matematik 

3. Videndeling 3.1 Arrangement Konference 

Kulturelle arrangementer 

Kurser Karriereplanlægningsk 

Seminar 

3.2 IT IT-support 

Sociale arrangementer 

3.3 Kommunikation Ekstern kommunikation 

3.4 Listevalg 

Intern kommunikation 

3.5 Møder Direktionsmøde 

Forbundforsamling 

Generalforsamling 

Personalemøde 

Politisk møde 

Repræsentantskabsmøde 

SU-møde 

Årsmøde 

3.6 Politisk Politisk dagsorden 

Politisk indflydelse 

TRU kursus 

Påvirkning af samfundet Faglig analyse 

Uddannelsespolitik 

3.7 Projekter Projekttype (?) Beskæftigelsesfremme 

3.8 Rådgivning Beskæftigelse 

3.9 Økonomi Budget 

Regnskab 

FIDA 

32

2. Dokumenttype 2.1 EDB-systemer Axapta 

DOC2000 

IDA Dokumenthåndtering 

2.2 Håndbøger Kontaktcenterhåndbog 

Miljøhåndbog 

2.3 Love og vedtægter Direktiv 

2.4 Publikationstype Artikler 

Personalehåndbog 

Proceshåndbogen 

Projekthåndbogen 

Brev 

IDAvisen 

Medlemsmail 

Nyhedsbrev 

Pjece 

Pressemeddelelse 

Presseomtale 

Referat 

4. IDA 4.1 IDAs afdelinger Bestyrelse 

Rapport Direktionsrapport 

Direktionen 

Ejeiendomsadministrationen 

Projektrapport 

Salgsrapport 

Årsrapport 

Forbundsafdelinger IDA-Kommunal 

Fællesadministrationen 

Fællessekretariatet 

IDA-STAT 

Hovedbestyrelsen Formand 

HR-afdelingen 

IDAs administration 

IT-afdelingen 

Kommunikations-afdelingen 

Mødecenter 

PIV 

PGA 

PGS 

Repræsentantskabet 

ROF 

Salg 

Politiske udvalg 

Sekretariater (?) TRUs sekretariat 

VGA 

33

4.2 IDAs regionale netværk IDA Fyn 

Økonomi-afdelingen 

IDA Nord 

IDA Sjælland 

IDA Syd 

IDA Vestjylland 

IDA Østjylland 

Københavns Region 

Nordsjælland Region 

5. Eksterne 

samarbejdspartnere 5.1 Andre danske fagforeninger AC 

HK 

5.2 Ingeniørfamilien DIP 

IAK 

IDA Forsikring 

Ingeniøren 

ISP 

Komplement 

Mannaz 

5.3 Medlemsrettede 

samarbejdspartnere AF 

ATP 

LG 

5.4 Samarbejde Det internationale samarbejde EF-Specialudvalg 

Energistyrelsen 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

EMF 

34

Bilag 2 – Interview 

Allerførst forklare, hvad vi egentlig laver: 

En taksonomi, der skal hjælpe IDA med at strukturere informationerne. En taksonomi er en 

hierarkisk organiseret emneordsliste der tilstræber, at dække alle aspekter af IDA. Meningen er, at 

når man efterfølgende opretter et nyt dokument, skal der tillægges emneord fra denne taksonomien, 

så det bliver nemmere at genfinde det. Det smarte ved en taksonomi er, at man kan se hvor i 

strukturen et dokument befinder sig, og derfor kan finde relaterede dokumenter. F.eks. kan man 

bevæge sig op i strukturen for at finde mere generelle emner og ned for at finde mere specialiserede. 

1. Hvad laver I, i denne afdeling? 

2. Hvilke problemer løser I? 

3. Hvilke faggrupper er ansat i denne afdeling? 

4. Hvilke andre afdelinger samarbejder I med? 

5. Hvilke typer af information producerer I, i denne afdeling? (eks. Manualer, små 

hjælpetekster, vejledninger) 

6. Hvem er ansvarlig for indholdet? (er der en hovedansvarlig, eller er producenterne selv 

ansvarlige for indholdet) 

7. Hvilke formater gemmer I jeres dokumenter i? (eks: doc, txt, hard copy) 

8. Hvilke drev ligger I informationerne ud på? 

9. Organiserer I denne information i producerer på en eller anden måde? I så fall: Hvordan? 

10. Hvilke former for information søger du typisk efter i forbindelse med det daglige arbejde? 

11. Hvor finder du informationerne? 

12. Køber I informationer udefra? I så fald, hvilke og hvorfra? 

Må vi vende tilbage senere, hvis (når) der dukker flere spørgsmål op? 

35

Bilag 3 – Foredrag 

36

Taksonomikonstruktion - Strukturering af IDAs ... - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?