Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

Private netværk
Der gives ikke udtryk for at andre netværk spiller en rolle i forhold til disse interviewpersoners
indhentning af viden i forhold til arbejdet med en akademisk opgave. En enkelt studerende, I2,
udtrykker, at hun er blevet opmærksom på brugen af metodeafsnit, fordi hun har hjulplet nogle
sygeplejeveninder med deres opgaver (I2S9). Dette perspektiverer hendes egen informationspraksis,
men hun giver ikke udtryk for at det forfiner hendes arbejde med en akademisk opgave. Hun
udtrykker blot et ønske om at samme krav fandtes på BaMMC uddannelsen, i det hun mener at
dette kunne lette arbejdet med at skabe en rød tråd mellem metode- og teorivalg.
Information som en kropslig oplevelse
I det følgende vil vi eksemplificere med de fire interviewpersoners oplevelse og brug af disse informationskilder.
Kropslig information kan observeres og læres i den sociale kontekst ved iagttagelse af handlinger i
informationspraksis. Her kan et samarbejde mellem to eller flere studerende om en opgave give
anledning til en del kropslig læring. F.eks. beskriver I1 (I1S3), hvordan hun og hendes medstuderende
læser den fundne information sammen, og også strukturerer den, i forhold til den opgave
de er i gang med. Denne proces afføder nogle konkrete produkter, som resultat af den proces de
har været igennem – I1 nævner et statisk outline.
På samme måde kan en opgave skrevet af studerende på samme uddannelse fungere som objekter
i informationspraksis, som giver anledning til læring hos andre studerende (I326). En opgaves
struktur, brug af teori og kildevalg tolker vi som handlinger i denne informationspraksis, som kan
iagttages af andre studerende. Dog foretrækkes opgaver, hvor bedømmelsen er kendt, da dette
giver medstuderende mulighed for at validere den i forhold til deres informationspraksis.
Interviewperson 1 beskriver en vejledningssituation, hvor en vejleder har formidlet pointen om
metakommunikation; ”Det var egentlig en vejleder der blev ved med at tude os ørerne fulde af
metakommunikation, metakommunikation, og jeg må indrømme, jeg kunne overhovedet ikke lide
ham, hvorfor ved jeg ikke, kemien passede bare ikke, men da han fik os til at... lyt nu lige, prøv nu
lige at give det en chance, det har været helt fantastisk, jeg synes det har højnet mine opgaver
fremadrettet” (I1S13). Selv om informationen om metakommunikation er formidlet via en social
oplevelse, har den også elementer af kropslig information. Vejlederen har måske forklaret, og illustreret
det sagte ved at skrive eller ”diktere” noget, som den studerende kan bruge som udgangspunkt.
Den studerende kalder senere metakommunikation for en skrivestrategi, og dermed mener
vi, at den kan fortolkes som en strukturerende handling i denne informationspraksis.
Et af tidspunkterne hvor alle interviewpersonerne giver udtryk for kropslig, eller tavs viden, er, når
de formulerer sig om de akademiske krav til en opgave (I1I2I3I4S9). De kan alle komme med rimelig
udførlige eksempler på de akademiske krav. Fordi de har udarbejdet flere opgaver igennem
deres studieår, er det ikke fremmed for dem at forholde sig til disse krav, og dermed er der sket en
45