Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

More documents

Recommendations

Info

Informationspraksis på BaMMC/ASB Information som en tekstbaseret oplevelse Vi vil herunder eksemplificere med de fire interviewpersoners oplevelse og brug af disse informationskilder. Regler/opgavekriterier Tre af interviewpersoner fra ASB udtrykker ikke at anvende disse informationskilder. Kun én af de studerende, I4, beskriver, at han undersøger baggrundsinformation om betingelser for opgaveskrivning, men han nævner det til gengæld flere gange. Han udtaler følgende; ”De [underviser/vejleder] er ikke altid gode til at afklare forventningerne kan man sige. Men så kan jeg heldigvis finde det af andre veje, fordi det er som regel koblet på en eksamen, det vil sige de følger også et regelsæt, og det kan jeg som regel finde hvis det er.” (I4S1). Her beskriver den studerende, hvordan et regelsæt for eksamen udgør en hjælp for ham, når underviser eller vejleder ikke afklarer præmisserne for opgaveskrivning, på en fyldestgørende måde. Her fungerer regelsættet som et alternativ til underviser/vejleder, men hvor den studerende i denne udtalelse udtrykker det som noget sekundært, i forhold til den afklaring, underviser kan tilbyde. Dette kan tolkes i retning af, at vedkommende foretrækker at få underviser eller vejleders fortolkning af reglerne, men når denne ikke er tilgængelig, vender han sig mod den tekstuelle information. Dette tyder på at den studerende betragter underviser som en større autoritet end studieordningen, sikkert på baggrund af, at den studerende er underlagt undervisers fortolkning af denne. Studieordningen udgør den sanktionerede informationskilde, som fungerer som en overordnet ramme for dette praksisfællesskab. Men i kraft af underviser og vejleders ret til fortolkning af reglerne, ligger vedkommende inde med den situerede viden, som har den endelige autoritet i den specifikke situation. Metodelitteratur Ingen af de fire interviewpersoner kommer med klare tilkendegivelser af, at de anvender metodelitteratur i deres studiepraksis. De giver ikke udtryk for, at deres vejledere fremhæver metodelitteraturen som et godt udgangspunkt, og det er sandsynligt at det er grunden til, at ingen af dem nævner denne som væsentlig i deres informationspraksis. Teori og teoretikere Alle interviewpersonerne fra ASB nævner, at inspiration til opgaveskrivning ofte findes i teoribaserede modeller og anden teoretisk information. Interviewperson 3 udtrykker, at hun bruger akademiske artikler til at få et overblik over et teoriområde; ”Artikelsøgning synes jeg kan give rigtig meget, især hvis jeg finder nogen der har nogle rigtig gode teorisektioner, de kan summe op på en 39
hel bog eller på mange værker, og der plukker de meget fra forskellige forfattere, og det kan give på få sider det der overblik som man mangler” (I3S2). Her beskrives brugen af artikler, med deres overskuelige struktur, til at give et overblik over relevante teoretikere på feltet, eller en opsummering af værker indenfor feltet. Hun henviser til underviserers fremhævelse af akademiske kilder fra tidsskrifter(I3S9), og til, at det teoretiske felt skal afdækkes bredt; ”så har der været fokus på hvordan laver du din research og i noget PR vi har haft, har der været hvordan du afdækker dit teoretiske grundlag... så der er ret meget fokus på at gøre det bredt og så få det hele afdækket” (I3S29). Her har hun fundet, at artiklerne har fungeret godt for hende til at få det teoretiske overblik, og hun bruger det bevidst (I3S20). Man fornemmer at hun har haft gode erfaringer med dette, og hun beskriver, hvordan hun har udviklet denne metode under et akademisk metodekursus, hvor de studerende skulle udarbejde en bibliografi (I3S27). Fokus i undervisningen var på indsamling af materialer, herunder artikler, i sammenhæng med argumentation for valg af kilder. Hun beskriver at have fået en bedre fornemmelse af det teoretiske felt, ved at arbejde på denne måde, og fordi metoden er opstået i forbindelse med undervisning, oplever hun den som anbefalet af underviser, og dermed sanktioneret og konstitueret i hendes informationspraksis. Interviewperson 4 giver udtryk for holdninger lignende ovenstående (I4S22). En anden interviewperson, I2, beskriver sin brug af modeller, men man fornemmer, at hun er blevet kritiseret for at have brugt dem for meget, eller forkert. I det følgende fremgår spørgsmål og svar mellem interviewer og interviewperson; ”Så det er tit I søger efter modeller? (tøven)... Det er fordi jeg er sådan en tosse der gerne vil bruge de modeller, jeg synes det er let at gå til, og jeg synes de strukturerer tingene fint. De giver sådan et overblik over tingene, så det vil jeg gerne... selvfølgelig kan man ikke altid bruge dem” (I2S27). Denne udtalelse kan indikere at den studerende har fået at vide, at overdreven brug af modeller kan forenkle tingene for meget, og at hun skal være opmærksom på dette. Det er sandsynligvis vejleder der har pointeret dette, og det indikerer, at hun oplever overdreven brug af modeller som ikke velset i hendes informationspraksis. Interviewperson 1 benævner de vigtigste teoretikere som ”forfædrene” eller ”fundamentet” (I1S21), som hun finder ved at kigge i kildelisterne på pensumlitteraturen. Hun understreger pointen ved at sige at hun foretrækker at bruge primære kilder. Hun fokuserer bevidst på de anerkendte teoretikere, og søger videre ud fra kildelister, og har udbygget metoden ved at benytte primære kilder. En stor motivationsfaktor for hende er frygten for at komme til at plagiere, ved at benytte en dårlig kilde (I1S9). Hun beskriver også, hvordan hun og en medstuderende er blevet rost for at deres arbejde er solidt, forstået som velfunderet (I1S17), og at det er vigtigt for hende. Ud fra dette må man konkludere, at hun oplever plagiering, også ved et uheld, som uacceptabelt i hendes informationspraksis, og at det er meget vigtigt for hende ikke at kompromittere denne. På samme måde er hendes omhyggelige kildebrug blevet rost, og dette konstituerer hendes fremgangsmåde. 40
Page 1 and 2: 2011 Informationspraksis omkring de
Page 3 and 4: Alignment .........................
Page 5 and 6: Indledning I uddannelsesbiblioteker
Page 7 and 8: Afhandlingens opbygning Afhandlinge
Page 9 and 10: Kontekstbegrebet knytter sig såvel
Page 11 and 12: det i stand til at udvikle procedur
Page 13 and 14: de udfordringer som uddannelsessyst
Page 15 and 16: Metode I dette afsnit redegøres fo
Page 17 and 18: Head og Isenberg definerer de tre
Page 19 and 20: dækkede de tre informationskilder
Page 21 and 22: Del 1 Analyse af studiepraksis I de
Page 23 and 24: ingen skal have tyngde, at formuler
Page 25 and 26: tidligere er blevet rost for samme
Page 27 and 28: opgaven og til informationssøgning
Page 29 and 30: vælge kilder i forbindelse med dat
Page 31 and 32: todebøger end de øvrige interview
Page 33 and 34: har ændret sig således, at de på
Page 35 and 36: live forvirrede af hinanden…det k
Page 37 and 38: (S21). De opleves som meget valide
Page 39 and 40: ferencer, med henblik på at tilpas
Page 41: Øvelse og observation bringer krop
Page 45 and 46: Interviewperson 2 beskriver forskel
Page 47 and 48: onen i det følgende; ”Jeg synes
Page 49 and 50: socialisering og inkorporering af e
Page 51 and 52: Vejleder er autoriteten i denne inf
Page 53 and 54: processen. Hun er den eneste der n
Page 55 and 56: giver skriftlig og mundtlig feedbac
Page 57 and 58: det er de også blevet glade for, d
Page 59 and 60: så mange gange” (I5S30). Se ogs
Page 61 and 62: Vi mener også at det er udtryk for
Page 63 and 64: Sociale informationskilder Fælles
Page 65 and 66: Diskussion Lloyd trækker kontekste
Page 67 and 68: formationspraksisser? Analysen af i
Page 69 and 70: Referenceliste American Library Ass
Page 71 and 72: Interviewguide 1. Hvad har du det,
Page 73 and 74: kan det her også være PR”. Opga
Page 75 and 76: der kan hjælpe dig, dem der sidder
Page 77 and 78: Skal I skrive opgave i disse De er
Page 79 and 80: Hvordan finder du din vej ind i de
Page 81 and 82: Interviewperson 2 (I2) / ASB Interv
Page 83 and 84: egentlig heller ikke vi har fået r
Page 85 and 86: Hvad er det der gør at du bliver i
Page 87 and 88: Det har virkelig ikke været ret me
Page 89 and 90: 30. Hvordan vil du beskrive din ege
Page 91 and 92: Interviewperson 3 (I3) / ASB Interv
Page 93 and 94:
hvor man ikke rigtig ved hvor man s
Page 95 and 96:
det ikke noget som overrasker mig,
Page 97 and 98:
oplagt mulighed, som jeg helt sikke
Page 99 and 100:
Interviewperson 4 (I4) / ASB Interv
Page 101 and 102:
ind i en bacheloropgave. Det synes
Page 103 and 104:
gå metodisk og grundigt til værks
Page 105 and 106:
vil egentlig bare give os noget mer
Page 107 and 108:
Det kunne være spændende, hvis ma
Page 109 and 110:
har også været noget mere sporadi
Page 111 and 112:
Ja... men nogle gange er det også
Page 113 and 114:
esearch, hvorimod har du nu skimmet
Page 115 and 116:
modsatte, jeg personligt går meget
Page 117 and 118:
Interviewperson 5 (I5) / SIA Interv
Page 119 and 120:
så jeg kan kun sige at det er blev
Page 121 and 122:
nødvendigvis har sat noget der har
Page 123 and 124:
Intervier: Kan du huske hvor i fand
Page 125 and 126:
ord, og tænke at der ikke er andre
Page 127 and 128:
fordi det er forskelligt afhængig
Page 129 and 130:
imellem. Man er nødt til at have l
Page 131 and 132:
15. I hvilken grad oplever du at di
Page 133 and 134:
21. Hvilken type information synes
Page 135 and 136:
gange kan man så godt huske dem. O
Page 137 and 138:
Interviewperson 7 (I7) / SIA Interv
Page 139 and 140:
5. Hvordan håndterer du/I disse va
Page 141 and 142:
igen - så sidder men pludselig med
Page 143 and 144:
en opgave, end når du sidder med e
Page 145 and 146:
godt nok det vi har søgt og fundet
Page 147 and 148:
imelig ambitiøse, og to der også
Page 149 and 150:
Man kan godt mærke at skolen har n
Page 151 and 152:
tænker jeg, for det kan jo også v
show all

Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?