Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

Del 2 Analyse af informationspraksis
I denne del af afhandlingen vil vi analysere informationspraksis på henholdsvis BaMMC/ASB og
SIA, ved brug af Lloyds tre informationkilder eller informationskontekster. Disse er henholdsvis:
Information som en tekstbaseret oplevelse, information som en social oplevelse og information
som en kropslig oplevelse.
Tekstuelle informationskilder
På baggrund af interviewene har vi identificeret følgende typer af tekstuelle informationskilder i
de to uddannelseskontekster: Regler/opgavekriterier; Metodelitteratur; Teori/teoretikere; Egne
eller andres opgaver. Databaser og informationssøgning beskrives indirekte gennem metodelitteratur
og teori/teoretikere. Ovenstående typologi benyttes til strukturering af afsnittet om de tekstuelle
informationskilder, i analysen af såvel i BaMMC/ASB og SIA konteksterne.
Tekstuel information er tilgængelig i for eksempel manualer, lærebøger, regler og procedurer, og
repræsenterer legitimerede værdier i praksisfællesskabet. Disse kilder formidles typisk direkte til
studerende i form af pensum og anbefalet litteratur.
Sociale informationskilder
Undervisere/vejledere udgør kilder til sanktioneret information, men de kan også udgøre en kilde
til situationel viden, der kan støtte den studerendes udvikling af en institutionaliseret identitet.
Dette kan ske gennem fortælling af erfaringsbaserede oplevelser, der belyser handlingsforløb, og
der igennem guider studerende i deres egen læreproces.
Information som man kan få adgang til gennem uformel interaktion med medstuderende og undervisere,
definerer Lloyd som tavs eller situeret viden (Lloyd 2009 s. 402). Denne viden er knyttet
til håndtering af delprocesser i den pågældende praksis.
Medstuderende kan udgøre sociale kilder til information. Deres fortolkning kan den lærende sætte
op imod den viden de selv har konstrueret, og derved teste deres viden op imod ligesindedes.
Analysen af de to uddannelseskontekster er struktureret omkring de forskellige sociale informationskilder,
som er fremkommet gennem analyse af vores interviews. Det drejer sig om: Vejledere/Undervisere;
medstuderende og private netværk. Vejledere og undervisere er som de erfarne
praktikere i konteksten autoriteter, som har en magtposition. Dette vil vi komme ind på i forbindelse
med afsnittet om Vejledere/Undervisere.
Kropslige informationskilder
Lloyds ambulaceførere oplevede, at størstedelen af den viden de baserer deres praksis på, er opnået
gennem ”being on the road, and doing it, carrying it out and making mistakes” (Lloyd 2009 s.
411). Ligeledes ser vi i vores undersøgelse, at det at skrive akademisk opgave og opsøge information
hertil, er noget der læres gennem ”learning by doing”.
37