Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

Hun tilføjer til dette; ”så skal man lige putte en stjerne ind der, og et AND, og ting og sager... det er
sådan lidt... nå ja, det kan jeg også bruge” (I2S27). Her giver hendes udsagn indtryk af, at hun er
ironisk, og dermed, at hun har svært ved at forholde sig til søgeteknikkerne.
Interviewperson 1 har en anden indgangsvinkel til søgeteknikkerne. Generelt bruger hun meget tid
på at søge information, dels ved hjælp af kildelister, men også artikelsøgning. Her beskriver hun en
situation, hvor hun har fået hjælp af en bibliotekar; ”nogle gange når man er kørt fast [uklart] tage
op på biblioteket og snakke med en af bibliotekarerne, fordi de kan tit, fordi de er, antager jeg,
trænet i det her med informationssøgning, så kan de godt på en eller anden måde sætte nogle tanker
i gang... de er meget gode til, ”hvis du nu sætter det her i et citationstegn, eller skriver et OG,
eller et spørgsmålstegn”, det kan virkelig have stor betydning for, hvad man ender med at få”
(I1S20). I1 søger altså hjælp hvis hun ikke kan komme videre, og hun understreger brugen af søgeteknikkerne
som væsentlig i forhold til de resultater man får. Blandt disse studerende er det altså
forskelligt, om de evner at forholde sig til søgetenikkerne.
Videnskabelige artikler fremhæves af flere frem for bøger, som lettere at arbejde med af flere
grunde. Interviewperson 4 opsummerer fordelene i det følgende; ”... den er så præcis og der bliver
ikke draget på en masse forskellige teorier på en gang, nødvendigvis, der er selvfølgelig en teoridel,
men den har sin egen konklusion” (I4S22). I4 beskriver her at artiklerne er gode til at give en
fornemmelse af en teori, og hvordan den kan bruges, netop fordi artiklerne ofte kun benytter en
enkelt eller få teorier ad gangen. Han uddyber med følgende; ”...bøger har en tendens til at skulle
behandle feltet mere overordnet, og så er de jo også inde og fortolke på nogen ting, og så inddrager
de et helt værk, så skal man selv have læst det, for at vide om det er korrekt det de siger”
(I4S22).
Interviewperson 3 nuancerer dette i følgende udtalelse; ”...artikler [er] også enormt gode fordi de
kommer med nogle mere snævre synspunkter, og nogle mere up to date ting, og sådan har jeg det
i hvert fald, at det er det du har brug for selv, det tvist der, for bøgerne er meget straight og meget
den generelle holdning til et emne” (I3S22). Hun kommer også med denne betragtning; ”Artikelsøgning
synes jeg kan give rigtig meget, især hvis jeg finder nogen der har nogle rigtig gode teorisektioner,
de kan summe op på en hel bog eller på mange værker, og der plukker de meget fra forskellige
forfattere, og det kan give på få sider det der overblik som man mangler, som man ikke
rigtig har overskud til at læse ved at læse 4-5 forskellige bøger” (I3S2). Artiklerne kan altså både
have en opsummerende funktion i forhold til et emneområde og dets teori, men kan også dække
meget specifikke emner, og udgangspunktet i forhold til begge roller er, at artikler bidrager til at
give overblik på en måde, som det ifølge disse interviewpersoner er vanskeligt at opnå i bøger.
Opsamlende om informationssøgning kan det siges, at to studerende giver udtryk for at benytte
”deres egen” metode til strukturering af opgaven og informationssøgning. Dette hjælper dem til at
holde fokus i processen.
Tre studerende giver udtryk for at det er vigtigt at foretage en opfattende informationssøgning, og
giver ikke udtryk for udprægede vanskeligheder med det. Dog kan det være en udfordring at ud-
25