Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

om de kan afdække emneområdet tilstrækkeligt. En af de usikre studerende udtrykker en modstand
overfor at læse for meget, da hun er usikker på nytten heraf. De studerende understreger
alle vigtigheden af bruge af teori og få lavet en god problemformulering. To studerende nævner at
undervisningen i akademisk metode ikke har været fyldestgørende
Studerendes oplevelse af vejleder- og underviserrelationen
Vores interviewpersoner fra BaMMC/ASB fremhæver en afklaring af præmisserne for opgaveskrivning
som meget væsentlig. Derfor har klare udmeldinger om forventninger fra underviser eller
vejleder stor betydning for interviewpersonerne, og sker dette ikke, resulterer det i frustrationer.
Interviewperson 4 udtaler følgende, på spørgsmålet om vejleders evne til at formulere sig om
præmisser; ”Det er mere den måde de håndterer det på som kommer til at betyde noget for et
godt forløb eller ej” (I4S1). Han fortsætter; ”De er ikke altid gode til at afklare forventningerne kan
man sige” (I4S1). Samme studerende udtrykker, at der er nogle undervisere han bruger mere end
andre, fordi vedkommende er god til at give ham brugbar feedback; ”hun plejer altid sige lige de
der 5-6 rigtige ting, som gør at så er der ikke flere spørgsmål” (I4S6). Han opsøger altså bevidst en
underviser, som han ved kan give ham den hjælp han skal bruge.
Interviewperson 1 beskriver en situation, hvor hun, sammen med en medstuderende, har valgt et
utraditionelt emne; ”Jeg har tit været ude i at skrive indenfor emner hvor der ikke har fandtes nogle
akademiske kilder, men hvor det har handlet om argumentation, hvor jeg har siddet med vejleder
og sagt ”*Studerendes navn], det er skide spændende det her men der er faktisk ikke noget research
på det, men hvis du tør, hvis I tør, så go for it, for det lyder virkelig spændende”” (I1S1). Eksemplet
illustrerer hvordan den studerende søger godkendelse af emnevalget hos vejleder, men
hvor vejlederens positive opbakning også betyder meget.
Et eksempel, hvor samarbejdet med vejleder ikke fungerede optimalt, bringes frem af Interviewperson
2; ”jeg har skrevet en enkelt opgave alene, men det var nemlig med en teori som vejlederen
havde foreslået, men der var så også noget teori fra et andet fag, som så skulle med, og så var han
så ikke helt enig i hvordan det skulle bruges, da vi kom til eksamen, og der kunne man godt have
brugt noget lidt mere... at have vendt det. Hvor jeg så havde opfattet at det skulle bruges på én
måde, men det var nok lige noget andet han havde tænkt på” (I2S6). En misforståelse mellem vejleder
og studerende giver anledning til en frustration hos den studerende, som ærgrer sig over, at
misforståelsen ikke blev opklaret tidligere. Hun resignerer dog med udsagnet; ”Men sådan er det”
(I2S6), sikkert for at vise at hun kender præmisserne, men man får indtryk af at hun har tænkt over
episoden.
To interviewpersoner udtrykker sig om vejledernes forskellige krav til akademisk opgaveskrivning.
Interviewperson 4 udtaler som følger: ”teori har jeg ikke problemer med *...+ men selve metodedelen
kan godt forvirre mig nogle gange, fordi det virker som om der bliver lagt forskellig vægt på
det” (I4S10). Den studerende udtrykker en forvirring over forskellige krav fra vejleders side, og
kommer også ind på et eksempel, hvor hans skriftsprog kritiseres for at være for formelt, hvor han
21