Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

stemt kontekst.
Interviewene er planlagt som semistrukturerede, hvilket betyder at en række spørgsmål er nedfældet
på forhånd i en interviewguide, for at sikre at samtalen kommer omkring de temaer der
ligger i problemformuleringen, men også medvirke til at fremme en positiv interaktion mellem
intervieweren og den interviewede ”motivere interviewpersonerne til at tale om deres oplevelser
og følelser” (ibid s. 36).
Fokus på to uddannelser
Vi har valgt at undersøge i alt otte studerendes studiepraksis på to forskellige bacheloruddannelser.
Vi har ønsket at foretage et eksplorativt studie af, om en analyse af de to uddannelsers studiepraksisser
med udgangspunkt i Lloyd’s informationspraksis, suppleret af begreberne satisficing
og alignment, kan illustrere forskelle i forhold til den informationspraksis Lloyd definerer blandt
ambulanceførere og brandmænd. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i to uddannelseskontekster,
for at åbne op for at få forskellige perspektiver på informationspraksis de respektive steder.
Dermed vil vi i højere grad kunne dokumentere eventuelle forskelle i informationspraksis, og
samtidig kunne validere vores valgte udgangspunkt.
Interviewguide
Hensigten med interviewguiden (Bilag 1) er, at afdække de studerendes oplevelse af studiepraksis
i forbindelse med udarbejdelse af en akademisk opgave. Ud fra disse fremstillinger foretager vi en
fortolkning af deres informationspraksis, herunder hvilke informationskilder de gør brug af. Informationskilder
relaterer sig i denne sammenhæng til Annemaree Lloyds begreb informationspraksis,
som karakteriseres som opbygget omkring tre typer af information; information fra tekst, information
som en social oplevelse og information som en kropslig oplevelse. Spørgsmålene er
formuleret, så de så vidt muligt afdækker den studerendes oplevelse af studiepraksis i egen uddannelseskontekst.
Til udarbejdelse af interviewguiden har vi fundet inspiration i Alison J. Head og Michael B. Eisenbergs
rapport ”Finding context”, som undersøger studerendes problemløsningsstrategier i forbindelse
med arbejdet med en opgave (Head, Eisenberg 2009 s. 2). I rapporten finder de frem til fire
kontekster som er afgørende for de studerendes problemløsning; big picture context, language
context, situational context og information-gathering context (ibid s. 6). De beskrevne kontekster
betegnes ikke som teoretiske begreber, men som en metodisk opdeling af forfatternes resultater,
hvor ud fra en videre forskning skal foregå (ibid s. 2).
I relation til vores undersøgelse af de studerendes beskrivelse af informationspraksis, betragter vi
situational context, eller den situationelle kontekst, som særligt væsentlig, fordi den relaterer sig
til de studerendes behov for at kende og forstå de krav, der stilles til dem af deres underviser, og
af uddannelsen som helhed (ibid s. 9). Begrebet situeret kontekst relaterer sig til situeret læring,
og dermed også praksisteori, hvorfra Lloyd også tager sit udgangspunkt (Lloyd 2010b s. 14).
13