Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

More documents

Recommendations

Info

ver frigjort ressourcer til andre dele af arbejdsprocessen (Lloyd 2009 s. 402). Erfarne praktikeres beretninger og situationelle viden sætter novicen i stand til at kortlægge mennesker som informationsressourcer. Uddannelseskonteksten I den formelle uddannelseskontekst anfører Lloyd, at mulighederne for adgang til praktisk viden gennem sociale og kropslige informationskilder er begrænsede, på baggrund af uddannelsens dekonstekstualiserede natur (ibid s. 403). Den praktiske viden findes, ifølge Lloyd, i en uformel og/eller ustruktureret læringskontekst. Begrebet ”dekontekstualieret” har hun fra Jean Lave, som netop problematiserer uddannelsessystemets isolerede natur fra de virkelige arbejdsliv. Læringens bliver en vare når man ikke lærer for at vide, men for at kunne udtrykke viden i forbindelse med bedømmelse {{76 Lave,Jean 2007/f s. 95}}. Læringens varegørelse i uddannelseskonteksten er, ifølge Lave, med til at skabe afstand mellem uddannelsen og de reele læringsbehov i det kommende arbejdsliv. Undervisningens indhold kan opleves at have mindre grad af mening, derved at den har en instrumentel funktion. Lloyd beskriver uddannelseskonteksten som et kontrolleret miljø, der ikke kan redegøre for realiteter, usikkerheder og for den række af informationskilder som er nødvendige i den virkelige arbejdsudførelse. I udførelse af det faktiske arbejde, skal mennesker få den tekstbaserede information til at stemme overens med den fysiske og sociale information, som opleves i den praktiske udførelse af arbejdet. (Lloyd 2009 s. 404). Lloyd har konstrueret en model, der viser vægtningen af tekstuel information, social information og kropslig information i en given kontekst (ibid s. 403). I hendes undersøgelse af ambulanceføreres brug af informationskilder under uddannelse, placerer hun tekst i kernen, som den mest centrale kilde til viden. Herefter kommer social viden, og til sidst kommer kropslig viden, som den mindst betydningsfulde kilde til information i uddannelseskonteksten hos ambulanceførere. I sin nye bog skelner Lloyd mellem formelle og uformelle læringskontekster (Lloyd 2010b). I uformelle læringskontekster kan evner og praktisk viden udtrækkes fra kropslige erfaringer. Den formelle læringskontekst favoriserer bevidsthed over kroppen, hvorfor begrebsmæssig viden er overlegen i forhold til den praktiske viden. (Lloyd 2010b s. 149). Alignment & Satisficing I dette afsnit vil vi definere begreberne aligment og satisficing, som vi mener kan være med til at belyse uddannelseskontekstens vilkår, og dermed studerendes valg af informationskilder. Vi mener ikke, at Lloyds tre informationskilder, tegner et dækkende billede af informationspraksis i en uddannelseskontekst. Vi har derfor fundet det nyttigt, at inddrage begreberne ”alignment” og ”satisficing”, som vi mener underbygger analysen af informationpraksis i en uddannelseskontekst, ved at være baggrundsfaktorer som influerer informationpraksis. ”Alignment” er blevet et populært begreb indenfor uddannelsesvæsenet, fordi det forholder sig til 9
de udfordringer som uddannelsessystemet står i. Mange studerende er svære at motivere, og det stiller krav til læringsfokuserede aktiviteter. Når der er sammenhæng imellem, hvad man ønsker at nå (læringsmål), måden man underviser på, og måden hvorpå man vurderer studerendes præstationer (eksamen), er undervisningen langt mere effektiv, end når dette ikke er tilfældet (Biggs 2003). Denne effektive undervisningtilrettelæggelse kaldes Alignment. Begrebet kan således bruges til at analysere en uddannelsesmæssig kontekst, i forhold til graden af sammenhæng (alignment) mellem ovenstående. Uddannelsens læringsmål, undervisning og vurderingsformer, siger noget om konteksten, fordi de er med til at påvirke lærendes adfærd og motivation (Biggs 2003). Det er af afgørende betydning for de studerendes læring, at undervisningen dertil forsøger at fremme dybdelæring fremfor overfladelæring. Nogle af de ting der kan føre til overfladelæring hos studerende, er deres oplevelse af: Bare at skulle bestå; For lidt tid; For stor arbejdsbyrde; Misforståelse af krav; Manglende evne til at forstå stoffet; Kynisme; Prioritering af ikke akademiske aktiviteter fremfor akademiske. (Ibid s. 15) John Biggs beskriver motivation som et springende punkt for læring, hvor alignment, eller overensstemmelse mellem læringsmål, undervisning og bedømmelseskriterier, skaber en rød tråd gennem et undervisningsforløb, som giver mening for de studerende (Biggs s. 53). Denne overensstemmelse skaber en gennemsigtighed gennem undervisningsforløbet, fordi de krav der stilles i forbindelse med eksamen, har været eksplicitte i læringsmål og undervisning. Fra Bigg’s synspunkt er alignment altså vigtigt for at de studerende opnår en optimal læring i et undervisningsforløb. Vi vil bruge Biggs teori om alignment i vores analyse, til at identificere mangel på alignment, og til at forklare hvordan eksempler på manglende alignment har betydning for de studerendes adfærd, og dermed deres informationpraksis. Alignment relaterer sig til uddannelseskonteksten, og kan belyse forskellige vilkår i de to uddannelser, som kan influere på informationspraksis. ”Satisficing” er en sammentrækning af ”satisfy” og ”sufficient”. Begrebet stammer fra Herbert Simon i 1976, der fremlagde det synspunkt, at mennesker i højere grad ”tilfredsstiller” end ”maksimerer”, som på det tidspunkt var den dominerende administrative teori med hensyn til beslutningstagning: ”People will satisfice when they make a decision that satifies and suffices for the purpose. This satisfactory sufficiency enables decision making which is good enough, rather than the absolute best – that which satisfices, while not ideal, will suffice to satisfy requirements”(Brown s. 1241). Begrebet bruges indenfor Bibliotek og Informationsvidenskab til at forklare informationssøgningsadfærd, hvor mennesker laver en ”tilstrækkelig beslutning” i forhold til at møde deres informationsbehov, uden nødvendigvis at overveje alle muligheder. Satisficing er en mulig forklaring, på det fænomen som Zipf i 1949 navngav ”the Principle of Least Effort”, at mennesker estimerer mængden af arbejde forbundet med en given opgave, nu og i fremtiden, og udfører den del af arbejdet nu, som de estimerer bedst vil reducere deres samlede indsats (Poole, 1985 i:) (Fisher, Erdelez & McKechnie 2005 s. 6). Begrebet Satisficing beskriver en ”kognitiv økonomi”, der styrer hvornår der er anvendt tilstrækkelige ressourcer på en opgave. Satisficing er i princippet udtryk for rationalitet. 10
Page 1 and 2: 2011 Informationspraksis omkring de
Page 3 and 4: Alignment .........................
Page 5 and 6: Indledning I uddannelsesbiblioteker
Page 7 and 8: Afhandlingens opbygning Afhandlinge
Page 9 and 10: Kontekstbegrebet knytter sig såvel
Page 11: det i stand til at udvikle procedur
Page 15 and 16: Metode I dette afsnit redegøres fo
Page 17 and 18: Head og Isenberg definerer de tre
Page 19 and 20: dækkede de tre informationskilder
Page 21 and 22: Del 1 Analyse af studiepraksis I de
Page 23 and 24: ingen skal have tyngde, at formuler
Page 25 and 26: tidligere er blevet rost for samme
Page 27 and 28: opgaven og til informationssøgning
Page 29 and 30: vælge kilder i forbindelse med dat
Page 31 and 32: todebøger end de øvrige interview
Page 33 and 34: har ændret sig således, at de på
Page 35 and 36: live forvirrede af hinanden…det k
Page 37 and 38: (S21). De opleves som meget valide
Page 39 and 40: ferencer, med henblik på at tilpas
Page 41 and 42: Øvelse og observation bringer krop
Page 43 and 44: hel bog eller på mange værker, og
Page 45 and 46: Interviewperson 2 beskriver forskel
Page 47 and 48: onen i det følgende; ”Jeg synes
Page 49 and 50: socialisering og inkorporering af e
Page 51 and 52: Vejleder er autoriteten i denne inf
Page 53 and 54: processen. Hun er den eneste der n
Page 55 and 56: giver skriftlig og mundtlig feedbac
Page 57 and 58: det er de også blevet glade for, d
Page 59 and 60: så mange gange” (I5S30). Se ogs
Page 61 and 62: Vi mener også at det er udtryk for
Page 63 and 64:
Sociale informationskilder Fælles
Page 65 and 66:
Diskussion Lloyd trækker kontekste
Page 67 and 68:
formationspraksisser? Analysen af i
Page 69 and 70:
Referenceliste American Library Ass
Page 71 and 72:
Interviewguide 1. Hvad har du det,
Page 73 and 74:
kan det her også være PR”. Opga
Page 75 and 76:
der kan hjælpe dig, dem der sidder
Page 77 and 78:
Skal I skrive opgave i disse De er
Page 79 and 80:
Hvordan finder du din vej ind i de
Page 81 and 82:
Interviewperson 2 (I2) / ASB Interv
Page 83 and 84:
egentlig heller ikke vi har fået r
Page 85 and 86:
Hvad er det der gør at du bliver i
Page 87 and 88:
Det har virkelig ikke været ret me
Page 89 and 90:
30. Hvordan vil du beskrive din ege
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
hvor man ikke rigtig ved hvor man s
Page 95 and 96:
det ikke noget som overrasker mig,
Page 97 and 98:
oplagt mulighed, som jeg helt sikke
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
ind i en bacheloropgave. Det synes
Page 103 and 104:
gå metodisk og grundigt til værks
Page 105 and 106:
vil egentlig bare give os noget mer
Page 107 and 108:
Det kunne være spændende, hvis ma
Page 109 and 110:
har også været noget mere sporadi
Page 111 and 112:
Ja... men nogle gange er det også
Page 113 and 114:
esearch, hvorimod har du nu skimmet
Page 115 and 116:
modsatte, jeg personligt går meget
Page 117 and 118:
Interviewperson 5 (I5) / SIA Interv
Page 119 and 120:
så jeg kan kun sige at det er blev
Page 121 and 122:
nødvendigvis har sat noget der har
Page 123 and 124:
Intervier: Kan du huske hvor i fand
Page 125 and 126:
ord, og tænke at der ikke er andre
Page 127 and 128:
fordi det er forskelligt afhængig
Page 129 and 130:
imellem. Man er nødt til at have l
Page 131 and 132:
15. I hvilken grad oplever du at di
Page 133 and 134:
21. Hvilken type information synes
Page 135 and 136:
gange kan man så godt huske dem. O
Page 137 and 138:
Interviewperson 7 (I7) / SIA Interv
Page 139 and 140:
5. Hvordan håndterer du/I disse va
Page 141 and 142:
igen - så sidder men pludselig med
Page 143 and 144:
en opgave, end når du sidder med e
Page 145 and 146:
godt nok det vi har søgt og fundet
Page 147 and 148:
imelig ambitiøse, og to der også
Page 149 and 150:
Man kan godt mærke at skolen har n
Page 151 and 152:
tænker jeg, for det kan jo også v
show all

Informationspraksis omkring den akademiske opgave - UC Viden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?