Bacheloropgave - Forskning

3. Teori
I dette afsnit vil jeg først ud fra Leif Becker Jensen præcisere nogle af rammerne ud fra
det videnskabelige sandhedsbegreb og dernæst, på baggrund af Claus Holms teorier, se
nærmere på de to forskertyper; henholdsvis rethaveren og pluralisten, som netop har
hver deres tilgang til sandhedsbegrebet i en kommunikationssammenhæng. Jeg har
benyttet Universitetslovens Formålsparagraf til at undersøge, hvilken fordeling
forskningstyperne har. Ydermere har jeg beskrevet Claus Holms bud på fordeling af
hhv. Ideal- og Forfaldsformer. Da begrebet ’kommunikationsstrategi’ er flertydigt, har
jeg udarbejdet en tilgangsvinkel til begrebet, set ud fra denne opgaves formål og
indhold. Eftersom Handelshøjskolens (CBS) kommunikationsstruktur er et område, som
er meget lidt tilgængeligt rent informationsmæssigt, har jeg lavet en beskrivelse bygget
på det begrænsede materiale, jeg har haft adgang til.
Til sidst vil jeg kort beskæftige mig med ’Ekspertdatabasen’, nærmere bestemt
oprettelsestidspunktet og graden af benyttelse.
3.1. Leif Becker Jensen: Sandhedsbegrebet
I bogen, Fra patos til logos – videnskabsretorik for begyndere, beskæftiger Leif Becker
Jensen sig med, hvordan videnskaben arbejder rent retorisk og med videnskabens
erkendelsesproblemer i forhold til spørgsmålet: Hvad er sand viden? Indledningsvist
skriver Jensen følgende om videnskabens formål i et videnskabsretorisk perspektiv:
”Videnskabens formål er at skaffe ny og sand viden om virkeligheden, og tilsvarende er
det den videnskabelige retoriks formål at få accepteret denne viden som sand ved
offentligt at fremlægge en overbevisende argumentation for dens holdbarhed.” (Jensen
2004, s. 28)
Det er derfor ikke nok for forskeren at finde nye resultater, der skal også skabes en
konsensus i forskerkredse om disse nye resultater, og dette kræver altså, ifølge Leif
Becker Jensen, at forskeren er i stand til at overbevise sine forskerkolleger om
holdbarheden af resultaterne.
5