Bacheloropgave - Forskning

1. Indledning
Min nysgerrighed i forhold til de videnskabelige forskeres tilgang til sandhedsbegrebet
blev vakt, da jeg så en artikel i Humaniora -magasinet om, at forskerne i dag selv
skriver mange af de debatindlæg, som omhandler forskning i pressen. Det satte en
undren i gang om, hvorfor der ikke er mere kommunikation imellem lægmænd og
forskere. Jeg begyndte at lægge mærke til, at når der skulle bruges forskere til emner
inden for samfundsvidenskab og humaniora, brugte især de elektroniske medier CBS-
forskere til af være eksperter. Det gav en ny undren, hvorfor kun CBS-forskere? Hvad
kan de, som andre forskere ikke kan? Eller skulle man måske spørge: Hvordan kan det
være at CBS-forskere er bedre til at komme i kontakt med medierne? Mange spørgsmål,
men en forelæsning om forskningsformidling på Danmarks Biblioteksskole gav mig en
idé til, hvordan jeg kunne komme ind til kernen af dette problem, nemlig ved at se på
hvordan CBS-forskerne ser på sandhedsbegrebet, og hvordan kommunikationen med de
journalistiske medier håndteres hos dem?
1.2. Problemfelt og problemformulering
På basis af kvalitative interviews med to forskere og med prodekanen for formidling på
CBS samt en analyse af CBS’s ekspertdatabase vil jeg i dette projekt arbejde ud fra
følgende problemformulering.
Problemformulering
- Hvilken sammenhæng er der mellem forskerens tilgang til sandhedsbegrebet (Claus
Holm) og forskerens tilgang/adgang til medierne?
- Hvilke kommunikationsstrategier for forskningsformidling har henholdsvis forskere
og ledelse på CBS, og hvilke problemer kan der ligge heri?
Første forskningsspørgsmål søges primært besvaret på baggrund af forskerinterviewene,
hvorimod det næste spørgsmål i højere grad tager udgangspunkt i interviewet med
prodekanen og analysen af ekspertdatabasen.
1