Bacheloropgave - Forskning

More documents

Recommendations

Info

meget ud af disse kurser. Tiltaget skyldes, at ledelsen har et ønske om, at forskerne kan imødekomme både danske og udenlandske medier. Prodekanen svarer ikke rigtig på, hvilken forskertype CBS -ledelsen helst vil ’fremavle’, men fortæller, at man nok finder flest, der laver deres sprog lidt om, da de ikke skal tale med ligeværdige. Der er ingen ’regler’ for, hverken mundtlige eller skriftlige, om man skal være rethavende eller pluralistisk på CBS, fortæller prodekanen for Formidling. Han kommer desuden ind på hvad ’Maren i kærret’ skal kunne forstå. Hvis der er et emne på CBS, som den brede offentlighed har en interesse i, skal der kommunikeres ud om dette emne, og her giver han eksemplet ’stress’. Hvis emnet ikke har den brede offentligheds interesse, skal der ikke kommunikeres for kommunikationens skyld. Implicit lægger CBS’ ledelse op til, at en forsker, som i en given situation ikke ønsker kontakt til medierne, ikke er forpligtet til at gennemføre et interview. Ydermere kommer prodekanen for formidling ind på, at der er mange forskellige felter i kommunikationen. Dette skal forstås som et behov for flere kommunikationsopgaver; der skal kommunikeres med både lægmand og eksempelvis erhvervslivet. Grundet måden han fortæller dette på, henledes mine tanker på Claus Holms ’Kommunikationens ideal- og forfaldsformer’, som står omtalt i teoriafsnittet. Der beskriver Claus Holm forskellige felter i kommunikationernes former. Hvor der er forskellige forfaldsformer eller faldlemme, skal man som forsker være opmærksom på, når man kommunikerer sin forskning. Sidst i interviewet spurgte jeg prodekanen for Formidling, hvilken indtryk han har af ’ekspertdatabasens’ indvirkning på profileringen af forskerne til de journalistiske medier. Hans svar var, at CBS ser på basen som en hjælp for både journalistikken og erhvervslivet. I denne sammenhæng, bør det bemærkes, at journalisterne bruger den til at finde en ekspert at interviewe, og at erhvervslivet bruger den til at finde en eller flere forskere, der kan holde foredrag om et givent emne, som CBS har ekspertise indenfor. Han fortæller endvidere, at det mere skal ses som en eksponering af CBS’ samlede forskergruppe end en profilering af den enkelte forsker. Der er ingen tvang fra ledelsen, om at forskerne skal stå i databasen, men ifølge prodekanen for Formidling er cirka 90 procent af CBS’ forskere opstillet i den. Med hensyn til sproget mener prodekanen, at sproget er enkelt og letforståeligt, men der er nødvendigvis nogle fagtermer. Desuden planlægger man, at se databasen igennem med henblik på en forbedring af sproget for at forbedrebrugervenligheden. 17
Ovenstående i CBS’ ledelsesstrategi kan således beskrives som følger: 18 • Tværsproglige mediekurser. • Tolerance overfor forskellige forskertyper. • Relativ frihed til forskerne vedrørende mediekontakt. • Frihed til forskerne om offentliggørelse af navne og ekspertområder i ekspertdatabasen. • Let forståeligt sprog i ekspertdatabasen, trods brug af fagtermer. 4.3. Analyse af CBS’s ekspertdatabase ”Find en ekspert” Når man går ud fra Hoff-Clausens analysemodel, skal man først se på det æstetiske. Det vil jeg gøre ved først at undersøge cbs.dk’s startside, samt hvordan det ser ud fra brugerens synspunkt, og dernæst vil jeg følge brugerens vej til ’ekspertdatabasen’. Hvad er det første indtryk, man får, når man ser på forsiden? Den er meget simpelt opbygget med stilbilleder og lidt tekst og hyperlink til overgrupperinger inden for et givent emne. I boksen, ’For pressen’, er der lavet et hyperlink til ’Find en ekspert’, som linker videre til ekspertdatabasen ’Experts@CBS’. Denne side vil jeg se nærmere på igennem Hoff-Clausens analysemodel.
Page 1 and 2: Sandhedsbegrebet set i forhold til
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Indledning..
Page 5 and 6: 2. Metodiske og teoretisk overvejel
Page 7 and 8: denne forbindelse fortalt om hovedt
Page 9 and 10: Efter at forskeren har tilegnet sig
Page 11 and 12: Efter rethaverens opfattelse svigte
Page 13 and 14: Idealet er for forskeren at vise an
Page 15 and 16: 4. Analyse 4.1. Analyse af forskern
Page 17 and 18: historier engang imellem bliver lid
Page 19: journalistiske medier. Hvis de ikke
Page 23 and 24: Forbrugere & Forbrugeradfærd børn
Page 25 and 26: dette vil blive rettet i den planla
Page 27 and 28: 5. Konklusion og perspektiv Der syn
Page 29 and 30: Kilder: Litteratur: Holm, Claus. (2
Page 31 and 32: Bilag 1. Spørgeguide efter de tre
Page 33: Bilag 2. CBS’s organisationsdiagr

Bacheloropgave - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?