Bacheloropgave - Forskning

meget ud af disse kurser. Tiltaget skyldes, at ledelsen har et ønske om, at forskerne kan
imødekomme både danske og udenlandske medier. Prodekanen svarer ikke rigtig på,
hvilken forskertype CBS -ledelsen helst vil ’fremavle’, men fortæller, at man nok finder
flest, der laver deres sprog lidt om, da de ikke skal tale med ligeværdige. Der er ingen
’regler’ for, hverken mundtlige eller skriftlige, om man skal være rethavende eller
pluralistisk på CBS, fortæller prodekanen for Formidling. Han kommer desuden ind på
hvad ’Maren i kærret’ skal kunne forstå. Hvis der er et emne på CBS, som den brede
offentlighed har en interesse i, skal der kommunikeres ud om dette emne, og her giver
han eksemplet ’stress’. Hvis emnet ikke har den brede offentligheds interesse, skal der
ikke kommunikeres for kommunikationens skyld. Implicit lægger CBS’ ledelse op til, at
en forsker, som i en given situation ikke ønsker kontakt til medierne, ikke er forpligtet
til at gennemføre et interview.
Ydermere kommer prodekanen for formidling ind på, at der er mange forskellige felter i
kommunikationen. Dette skal forstås som et behov for flere kommunikationsopgaver;
der skal kommunikeres med både lægmand og eksempelvis erhvervslivet. Grundet
måden han fortæller dette på, henledes mine tanker på Claus Holms
’Kommunikationens ideal- og forfaldsformer’, som står omtalt i teoriafsnittet. Der
beskriver Claus Holm forskellige felter i kommunikationernes former. Hvor der er
forskellige forfaldsformer eller faldlemme, skal man som forsker være opmærksom på,
når man kommunikerer sin forskning. Sidst i interviewet spurgte jeg prodekanen for
Formidling, hvilken indtryk han har af ’ekspertdatabasens’ indvirkning på profileringen
af forskerne til de journalistiske medier. Hans svar var, at CBS ser på basen som en
hjælp for både journalistikken og erhvervslivet. I denne sammenhæng, bør det
bemærkes, at journalisterne bruger den til at finde en ekspert at interviewe, og at
erhvervslivet bruger den til at finde en eller flere forskere, der kan holde foredrag om et
givent emne, som CBS har ekspertise indenfor. Han fortæller endvidere, at det mere
skal ses som en eksponering af CBS’ samlede forskergruppe end en profilering af den
enkelte forsker. Der er ingen tvang fra ledelsen, om at forskerne skal stå i databasen,
men ifølge prodekanen for Formidling er cirka 90 procent af CBS’ forskere opstillet i
den. Med hensyn til sproget mener prodekanen, at sproget er enkelt og letforståeligt,
men der er nødvendigvis nogle fagtermer. Desuden planlægger man, at se databasen
igennem med henblik på en forbedring af sproget for at forbedrebrugervenligheden.
17