Bacheloropgave - Forskning

More documents

Recommendations

Info

modsiger sig den mere populære formidlings- og interviewform. Endnu lader han dog ikke til at være i risikogruppen. Opsamling det kommunikationsstrategiske aspekt Begge forskere giver udtryk for, at man skal stille sin ekspertise til rådighed for medierne, så forskningen kommer ud til folk. Dette udtryk stemmer meget godt overens med påstand 4 i Leif Becker Jensens 6 påstande for videnskabsretorik, som jo omhandler offentlig aktivitet. Eller rettere: Hvis man ikke har offentlig accept eller forståelse. Med det mener Leif Becker Jensen, accept eller forståelse fra ligeværdige, altså folk med samme videnskabelige baggrund, fra personer af sammen dannelsestrin. Hvis man så ser på universitetslovens formålsparagraf, skal man også deltage i den offentlige debat for på den måde at formidle viden videre til befolkningen. Men som FLPF også fortæller, får universiteterne de fleste økonomiske midler fra offentlige puljer. Så det drejer sig ikke kun om at komme ud med viden, men også at bevare den gode relation til det uofficielle såvel som det officielle samfund, da det er dem der har den formelle myndighed over forvaltningen af statsfinanserne og dermed bevillingerne. Claus Holm omtaler ligeledes dette i sin bog 11 , hvori han redegør for udviklingen i forskningens mål, hvor det nu ofte er blevet et spørgsmål for universiteterne om at kunne opnå tilstrækkelige bevillinger. Dette dilemma vil jeg ikke uddybe yderligere. 4.1.3. Ledelsesaspektet Forskeren fra ledelse, politik og filosofi: FLPF mener ikke, at kommunikationen til de journalistiske medier skal styres af ledelsen. Hun mener desuden, at forskere kommunikerer mere som forskere indenfor et område/emne end som en del af organisation. FLPF mener, at CBS kunne blive bedre til at finde ud af, hvordan man kunne kommunikere bedre med medierne. FLPF mener, at forskerne også bør kommunikere ud til de journalistiske medier under produktionen af ny viden således, at offentligheden kan blive inddraget i en debat. Med hensyn til deltagelse i interviews, mener FLPF, at det ikke er alle forskere, der skal stille op i de 11 Holm, Claus (2006): Forståelsens Rasen 15
journalistiske medier. Hvis de ikke har lyst, bør kommunikationen til medierne ikke påtvinges forskerne. Forskeren fra Finansiering: FF mener ikke at CBS’ ledelsesstrategi for kommunikationen med de journalistiske medier er klar. Som eksempel kan nævnes ledelsens synspunkt angående forskernes samlede forbrug af tid på kommunikationen med de journalistiske medier eller debatten om, hvorvidt forskerne skal bruge tiden på anden vis, f.eks. til undervisning af studerende, offentlige foredrag og lignende. Fra tid til anden får FF at vide, at hans formidling til de journalistiske medier er udmærket udført. FF kommer desuden ind på, at der mangler en form får ’gulerod’ eksempelvis en form for aflønning eller lignende, hvis man vil have flere forskere til at optræde i medierne. Opsamling af ledelsesaspektet Begge interviewede forskere mener, at konceptet ’medietræningskurser’ er en idé som bør vinde større udbredelse, netop på grund af den fremtidige mulighed for mere og bedre offentliggørelse af forskning. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at en sådan tilgang til egentlig interviewtræning kan dreje bredere spektre af forskere ind mod den pluralistiske tilgang, og dermed væk fra den rethavende. Hvis man ser bort fra det rent åbenlyse, at forskningen formidles bredere, kan dette på sigt også hjælpe til en højnet kvalitet af forskernes konkrete formidlings- og kommunikationsopgaver. Bedre retoriske kundskaber vil kun være en fordel, hvad formidlingen til det omgivne samfund angår. Her forstås ’retorisk’ ikke som fokuseret på ordvalg, men i høj grad også på fremtoning. 4.2. Analyse af kommunikationsstrategier for forskningsformidling – prodekaninterviewet Prodekanen udtaler, at kommunikationsafdelingen har lavet medietræningskurser siden 2003 såvel på dansk som på engelsk, fordi der er ansatte på CBS, som ikke kan tale dansk. Han fortæller endvidere, at disse mediekurser skal hjælpe forskerne til at få en fornemmelse af, hvad de skal gøre i den situation, hvor en journalist skal bruge en forsker som ekspert til sin artikel eller til en udsendelse på tv. En øvelse er blandt andet at udsætte forskeren for en tænkt situation. Prodekanen giver udtryk for, at de har gjort 16
Page 1 and 2: Sandhedsbegrebet set i forhold til
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Indledning..
Page 5 and 6: 2. Metodiske og teoretisk overvejel
Page 7 and 8: denne forbindelse fortalt om hovedt
Page 9 and 10: Efter at forskeren har tilegnet sig
Page 11 and 12: Efter rethaverens opfattelse svigte
Page 13 and 14: Idealet er for forskeren at vise an
Page 15 and 16: 4. Analyse 4.1. Analyse af forskern
Page 17: historier engang imellem bliver lid
Page 21 and 22: Ovenstående i CBS’ ledelsesstrat
Page 23 and 24: Forbrugere & Forbrugeradfærd børn
Page 25 and 26: dette vil blive rettet i den planla
Page 27 and 28: 5. Konklusion og perspektiv Der syn
Page 29 and 30: Kilder: Litteratur: Holm, Claus. (2
Page 31 and 32: Bilag 1. Spørgeguide efter de tre
Page 33: Bilag 2. CBS’s organisationsdiagr

Bacheloropgave - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?