Bacheloropgave - Forskning

More documents

Recommendations

Info

omdiskuterede erkendelsesteoretiske problemer. Under behandlingen af punktet forforståelse behandler Becker således spørgsmålet, om vi er i stand til at forholde os objektivt til vores egen forforståelse, eller om vi ”i virkeligheden ikke kan se ud over vores egen næsetip,” forstået således at vi har svært ved at afgøre præcist, hvor vores egen referenceramme slutter. (Becker Jensen 2004, s. 24) Med hensyn til 5. påstand, som går på at ’få viden accepteret ved at argumentere overbevisende for den’ 6 , er spørgsmålet grundlæggende: Hvad skal der til for at argumentere overvisende i en videnskabelig sammenhæng? En vigtig forudsætning er, at forskeren er i stand til at følge de gældende normer og diskurser inden for den givne videnskabelige genre, og dette vil som hovedregel resultere i at mange forskere vil tilstræbe en vis konservatisme af frygt for at træde ved siden af genren. Fælles for alle tre påstande er, i forhold til formidlingsaspektet, problemet med at finde et klart skel imellem en videnskabelig og en mere dagligdags sandhed. Det genfinder man hos Claus Holm i hans opstilling af forskellige forskertyper, som vil blive behandlet i det næste afsnit. 3.2. Rethavere versus pluralister - Claus Holms forskertyper Ifølge Claus Holm (Holm 2006) er der overordnet set to former for forskertyper, henholdsvis rethaveren og pluralisten. Rethaveren er karakteriseret ved, at denne ønsker at følge den videnskabelige sandhed, forstået således at sandheden kun kan videregives inden for den videnskabelige sprogbrug. Pluralisten derimod ser ingen problemer i at ændre det sproglige udtryk, sådan at den videnskabelige viden bliver tilgængelig for brugere uden for det videnskabelige fællesskab. (Holm 2006, s. 18f) I Claus Holms formulering siger rethaveren: ”Hvis I ikke forstår det, så må I gøre jer større anstrengelser.” (ibid. s. 18) Heroverfor siger pluralisten: ”Hvis I ikke kan forstå det, jeg siger, så skal jeg nok ændre det, så det giver mening for jer” (ibid. s. 19). 6 Jensen, Leif Becker (2004) s.26 7
Efter rethaverens opfattelse svigter pluralisten som udgangspunkt sit ansvar over for den videnskabelige korrekte viden, og omvendt mener pluralisten, at rethaveren er intolerant og at denne svigter sine formidlingsmæssige forpligtelser over for det samfund, som betaler hans forskning. Spørgsmålet om, hvilken position forskerne bør indtage, hænger på denne måde også sammen med en større diskussion af universiteternes formidlings- og kommunikationsforpligtelse. 3.2.1. Sandhedsbegrebet og kommunikationsforpligtelsen Ifølge universitetslovens formålsparagraf skal der kommunikeres ud til offentligheden ud fra et grundlæggende princip om ligeværdighed: § 2. Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Stk. 3. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Af formålsparagraffens stk. 3 fremgår det, at universiteterne, udover at skulle bidrage med ny viden til vækst og velfærd, også skal deltage i den offentlige debat og sørge for generelt at udveksle viden med det omgivende samfund. Dette taler klart for en pluralistisk tilgang til sandhedsbegrebet. Men hvis man retter blikket mod samme paragrafs stk. 2, som netop betoner det videnskabs-etiske aspekt, trækkes perspektivet over mod rethaverens position. At begge positioner er indeholdt i universitetets formålsparagraf, kan ses som udtryk for, at problematikken er til stede hele vejen igennem den tankegang som universitetet er opbygget efter. Dog må man sige, at hovedvægten ligger på den pluralistiske tilgang. Dette udleder jeg ikke mindst af, at det i stk. 3 gøres til universitets opgave at tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Og heraf fremgår det i øvrigt, at man på universitet også har brug for en kommunikationsstrategi. 8
Page 1 and 2: Sandhedsbegrebet set i forhold til
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Indledning..
Page 5 and 6: 2. Metodiske og teoretisk overvejel
Page 7 and 8: denne forbindelse fortalt om hovedt
Page 9: Efter at forskeren har tilegnet sig
Page 13 and 14: Idealet er for forskeren at vise an
Page 15 and 16: 4. Analyse 4.1. Analyse af forskern
Page 17 and 18: historier engang imellem bliver lid
Page 19 and 20: journalistiske medier. Hvis de ikke
Page 21 and 22: Ovenstående i CBS’ ledelsesstrat
Page 23 and 24: Forbrugere & Forbrugeradfærd børn
Page 25 and 26: dette vil blive rettet i den planla
Page 27 and 28: 5. Konklusion og perspektiv Der syn
Page 29 and 30: Kilder: Litteratur: Holm, Claus. (2
Page 31 and 32: Bilag 1. Spørgeguide efter de tre
Page 33: Bilag 2. CBS’s organisationsdiagr

Bacheloropgave - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?