Bacheloropgave - Forskning
Bacheloropgave - Forskning
Bacheloropgave - Forskning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sandhedsbegrebet set i forhold til<br />
<strong>Forskning</strong>skommunikation<br />
Bachelor projekt<br />
Studerendes navn: Christian Aarslev Larsen<br />
Årgang: 2007<br />
Vejleders navn: Trine Schreiber<br />
Maj 2010<br />
Antal ord: 7091<br />
Udarbejdet af Christian Aarslev Larsen<br />
Danmarks Biblioteksskole
Abstract:<br />
I denne opgave vil jeg beskrive og gennemgå kommunikationen imellem<br />
forskerverdenen og den brede befolkning. Med udgangspunkt i interviews med forskere<br />
fra Handelshøjskolen CBS, vil jeg analysere denne kommunikation, og den brede<br />
befolkning er repræsenteret ved de journalistiske medier. Et punkt i denne<br />
kommunikation er ’sandhedsbegrebet’.<br />
I forbindelse med sandhedsbegrebet vil jeg fokuserepå følgende: den rethavende- og<br />
den pluralistiske forskertype, som den er opstillet af Claus Holm (2006).<br />
Problematikken i denne sammenhæng afhænger af forskernes kontakt til medier (og<br />
dermed den brede befolkning), og hvordan man som forsker færdes i denne<br />
sammenhæng. I opgaven vil jeg, på baggrund af førnævnte interviews, argumenterefor,<br />
at disse to typer formentligt ikke findes i Danmark i deres rene former, men at de<br />
nærmere synes at smelte sammen til én enkelt forskertype.<br />
I forbindelse med netop analysen af førnævnte typer, vil jeg behandle den<br />
kommunikationsstrategi, som benyttes på CBS. Heri indgår bl.a. CBS’ forskeres tilgang<br />
til medierne. Forskernes kommunikation med medierne vil blive behandlet ud fra<br />
Universitetslovens Formålsparagraf.<br />
Udarbejdet af Christian Aarslev Larsen
Indholdsfortegnelse<br />
1. Indledning............................................................................................................. 1<br />
1.2. Problemfelt og problemformulering .......................................................................................1<br />
2. Metodiske og teoretisk overvejelser...................................................................... 2<br />
2.1. Metode domæneanalyser: .......................................................................................................2<br />
2.2. Metode: interviews .................................................................................................................2<br />
3. Teori ..................................................................................................................... 5<br />
0<br />
3.1. Leif Becker Jensen: Sandhedsbegrebet ..............................................................................5<br />
3.2. Rethavere versus pluralister - Claus Holms forskertyper ..................................................7<br />
3.4. Claus Holms: ’Kommunikationens ideal- og forfaldsformer’............................................9<br />
3.5. Hvad er kommunikationsstrategi i forhold til denne opgave? .........................................10<br />
3.6. CBS’s kommunikationsstruktur ........................................................................................10<br />
3.6. Ekspertdatabasen .............................................................................................................11<br />
4. Analyse ............................................................................................................... 12<br />
4.1. Analyse af forskernes tilgang til sandhedsbegrebet - forskerinterviewene ..........................12<br />
4.1.2.Det kommunikationsstrategiske aspekt – Hvilke strategier anvender de to forskere i<br />
forhold til at komme ud med deres budskab?..........................................................................13<br />
4.1.3. Ledelsesaspektet ............................................................................................................15<br />
4.2. Analyse af kommunikationsstrategier for forskningsformidling – prodekaninterviewet.....16<br />
4.3. Analyse af CBS’s ekspertdatabase ”Find en ekspert” ..........................................................18<br />
4.4. Diskussion.............................................................................................................................22<br />
5. Konklusion og perspektiv .................................................................................... 24<br />
Kilder: ..................................................................................................................... 26<br />
Bilag 1: Spørgeguide efter de tre interviews.<br />
Bilag 2: CBS’s organisationsdiagram.
1. Indledning<br />
Min nysgerrighed i forhold til de videnskabelige forskeres tilgang til sandhedsbegrebet<br />
blev vakt, da jeg så en artikel i Humaniora -magasinet om, at forskerne i dag selv<br />
skriver mange af de debatindlæg, som omhandler forskning i pressen. Det satte en<br />
undren i gang om, hvorfor der ikke er mere kommunikation imellem lægmænd og<br />
forskere. Jeg begyndte at lægge mærke til, at når der skulle bruges forskere til emner<br />
inden for samfundsvidenskab og humaniora, brugte især de elektroniske medier CBS-<br />
forskere til af være eksperter. Det gav en ny undren, hvorfor kun CBS-forskere? Hvad<br />
kan de, som andre forskere ikke kan? Eller skulle man måske spørge: Hvordan kan det<br />
være at CBS-forskere er bedre til at komme i kontakt med medierne? Mange spørgsmål,<br />
men en forelæsning om forskningsformidling på Danmarks Biblioteksskole gav mig en<br />
idé til, hvordan jeg kunne komme ind til kernen af dette problem, nemlig ved at se på<br />
hvordan CBS-forskerne ser på sandhedsbegrebet, og hvordan kommunikationen med de<br />
journalistiske medier håndteres hos dem?<br />
1.2. Problemfelt og problemformulering<br />
På basis af kvalitative interviews med to forskere og med prodekanen for formidling på<br />
CBS samt en analyse af CBS’s ekspertdatabase vil jeg i dette projekt arbejde ud fra<br />
følgende problemformulering.<br />
Problemformulering<br />
- Hvilken sammenhæng er der mellem forskerens tilgang til sandhedsbegrebet (Claus<br />
Holm) og forskerens tilgang/adgang til medierne?<br />
- Hvilke kommunikationsstrategier for forskningsformidling har henholdsvis forskere<br />
og ledelse på CBS, og hvilke problemer kan der ligge heri?<br />
Første forskningsspørgsmål søges primært besvaret på baggrund af forskerinterviewene,<br />
hvorimod det næste spørgsmål i højere grad tager udgangspunkt i interviewet med<br />
prodekanen og analysen af ekspertdatabasen.<br />
1
2. Metodiske og teoretisk overvejelser<br />
2.1. Metode domæneanalyser:<br />
Analyser af ekspertdatabasen ’experts@CBS’ sker ud fra Elisabeth Hoff-Clausens<br />
”Online Ethos”, som opstiller en metode med tre punkter: Æstetik, disponering og<br />
karakteristiske udsagn. Denne metode anvendes til analyse af kampagnesites med<br />
brugerne som informanter. Jeg vil bruge metoden i denne analyse med mig selv som<br />
bruger og derved komme med en analyse af ’ekspertdatabasen’. Under karakteristiske<br />
udsagn går jeg dog mere ind på brugen af sprog og rangorden.<br />
2.2. Metode: interviews<br />
Kvalitative interviews med to forskere og prodekanen for formidling på CBS.<br />
I forhold til problemformuleringen har jeg valgt at inddrage tre interviews, som jeg selv<br />
har foretaget. Hovedformålet med at inddrage disse tre interviews er at indhente<br />
empirisk information til at kunne analysere og diskutere min problemformulering. 1 I det<br />
næste vil jeg kort redegøre for de metodiske overvejelser, som jeg har gjort i den<br />
forbindelse.<br />
Tematisering:<br />
Min indgangsvinkel til disse interviews er en hypoteseafprøvning, idet mine interviews<br />
er delvis strukturerede (semi-strukturerede), og jeg har således udarbejdet en<br />
tilnærmelsesvis standardiseret spørgeguide, hvor jeg på forhånd har formuleret og<br />
prioriteret en række spørgsmål i forhold til specifikke relevante temaer (se bilag 1). 2<br />
Udarbejdelsen af spørgeguide for de tre interviews:<br />
1 Kvale, Steinar (1997) s. 104-105<br />
2 Kvale, Steinar s. 104<br />
2
Informanterne modtog ikke spørgeguiden inden interviewene, kun et<br />
forskningsspørgsmål, som stort set er identisk med opgavens problemformulering.<br />
Hvordan gik interviewene?<br />
Det første interview var med den ene af to forskere fra afdelingen ’Ledelse, Politik og<br />
Filosofi’ (FLPF). Dette fandt sted på forskerens eget kontor, og det gav mig den fordel,<br />
at jeg løbende kunne se informantens ansigtsudtryk, og dermed aflæse evt. usagte<br />
tilføjelser til interviewet. Det andet interview var med forskeren fra Finansiering (FF),<br />
som dog ikke befandt sig i landet, hvilket resulterede i, at nævnte interviewet måtte<br />
foregå via telefon, og uden mulighed for at aflæse informantens ansigtsudtryk. Mit<br />
sidste interview var med prodekanen for Formidling, som ligeledes måtte foregå via en<br />
mobiltelefonisk forbindelse, hvilket gav nogle tekniske problemer med at holde<br />
forbindelsen under hele interviewet, men med et par afbrydelser og en smule god<br />
tålmodighed, lykkedes det til sidst.<br />
Design<br />
Jeg har tilstræbt at opbygge interviewene således, at interviewpersonerne gradvist ledes<br />
frem mod det egentlige tema. Ved den indledende samtale, hvor interviewaftalerne kom<br />
i stand, har jeg derfor, som nævnt, kun valgt at informere dem om det overordnede tema<br />
(forskningsspørgsmålet). Under selve interviewet informeredes de gradvist.<br />
Etiske aspekter i forbindelse med interviews<br />
Steinar Kvale(1997) skriver meget præcist, om hvad man skal være opmærksom på<br />
angående informering af informanterne:<br />
”Informeret samtykke indebærer, at forskningsdeltagerne informeres om undersøgelsens<br />
generelle formål og om designet i hovedtræk såvel som om mulige risici og fordele ved<br />
at deltage i forskningsprojektet” 3<br />
Hvis man sammenholder dette citat med min fremgangsmåde i forhold til mine<br />
interviewpersoner, har jeg ringet og e-mailet med informanterne og aftalt tider, og i<br />
3 Kvale, Steinar s. 118<br />
3
denne forbindelse fortalt om hovedtrækkene i min undersøgelse. Derefter har jeg fået<br />
mine interviewpersoners samtykke til, om de ville deltage i denne undersøgelse.<br />
Ydermere har jeg, i overensstemmelse med Kvales anbefalinger, meddelt personerne, at<br />
deres private data ikke vil blive publiceret i undersøgelsen. 4<br />
Spørgeguide før de tre interviews<br />
Spørgeguide for interviewet med prodekan for formidling<br />
4<br />
• Hvad gøres der konkret for at forskerne skal kommunikere bedre med de<br />
journalistiske medier?<br />
• Ønsker ledelsen på CBS at fremme en rethavende eller en pluralistisk<br />
forskertype?<br />
• Eller ønsker man en forsker, der ligger et sted imellem en rethavende og en<br />
pluralistiske forsker?<br />
• Hvor rethavende/pluralistisk må en forsker være på CBS ifølge ledelsen?<br />
• Hvad gøres der politisk for at forskerne skal kommunikere mere med lægmand?<br />
• Hvad er dit indtryk af, hvilken betydning databasen ”find en ekspert” har på<br />
profilering af forskerne til de journalistiske medier?<br />
Spørgeguide til interviewet med forskerne<br />
• Har du konkret oplevet problemer med at holde sandhedsværdien, når du har<br />
skullet kommunikere din forskningsviden videre til journalistiske medier?<br />
• I hvor høj grad vil du omformulere dit budskab, så det giver mening for<br />
journalisten?<br />
• Hvilke strategier lægger du, for at kunne komme ud med dit budskab?<br />
• Hvor meget skal man som forsker gøre for at formidle sin forskning?<br />
• Synes du at ledelsen på CBS gør nok for, at I som forskere er klar til at<br />
imødekomme de journalistiske medier?<br />
4 ”Fortrolighed i forskning drejer sig om, at private data, der kan identificere interviewpersonerne, ikke<br />
bliver rapporteret.” Kvale, Steinar(1997), s. 120.
3. Teori<br />
I dette afsnit vil jeg først ud fra Leif Becker Jensen præcisere nogle af rammerne ud fra<br />
det videnskabelige sandhedsbegreb og dernæst, på baggrund af Claus Holms teorier, se<br />
nærmere på de to forskertyper; henholdsvis rethaveren og pluralisten, som netop har<br />
hver deres tilgang til sandhedsbegrebet i en kommunikationssammenhæng. Jeg har<br />
benyttet Universitetslovens Formålsparagraf til at undersøge, hvilken fordeling<br />
forskningstyperne har. Ydermere har jeg beskrevet Claus Holms bud på fordeling af<br />
hhv. Ideal- og Forfaldsformer. Da begrebet ’kommunikationsstrategi’ er flertydigt, har<br />
jeg udarbejdet en tilgangsvinkel til begrebet, set ud fra denne opgaves formål og<br />
indhold. Eftersom Handelshøjskolens (CBS) kommunikationsstruktur er et område, som<br />
er meget lidt tilgængeligt rent informationsmæssigt, har jeg lavet en beskrivelse bygget<br />
på det begrænsede materiale, jeg har haft adgang til.<br />
Til sidst vil jeg kort beskæftige mig med ’Ekspertdatabasen’, nærmere bestemt<br />
oprettelsestidspunktet og graden af benyttelse.<br />
3.1. Leif Becker Jensen: Sandhedsbegrebet<br />
I bogen, Fra patos til logos – videnskabsretorik for begyndere, beskæftiger Leif Becker<br />
Jensen sig med, hvordan videnskaben arbejder rent retorisk og med videnskabens<br />
erkendelsesproblemer i forhold til spørgsmålet: Hvad er sand viden? Indledningsvist<br />
skriver Jensen følgende om videnskabens formål i et videnskabsretorisk perspektiv:<br />
”Videnskabens formål er at skaffe ny og sand viden om virkeligheden, og tilsvarende er<br />
det den videnskabelige retoriks formål at få accepteret denne viden som sand ved<br />
offentligt at fremlægge en overbevisende argumentation for dens holdbarhed.” (Jensen<br />
2004, s. 28)<br />
Det er derfor ikke nok for forskeren at finde nye resultater, der skal også skabes en<br />
konsensus i forskerkredse om disse nye resultater, og dette kræver altså, ifølge Leif<br />
Becker Jensen, at forskeren er i stand til at overbevise sine forskerkolleger om<br />
holdbarheden af resultaterne.<br />
5
Efter at forskeren har tilegnet sig en ny erkendelse skal denne altså, for reelt at<br />
producere ny viden til forskningsfeltet gennem videnskabsretorikken, søge at vinde<br />
anerkendelse for sine nye resultater. Blandt andet med udgangspunkt i<br />
videnskabsfilosoffen Thomas S. Kuhn opstiller Leif Becker nedenstående 6<br />
fundamentale påstande for videnskabsretorik.<br />
Beckers 6 påstande om videnskab og forskning:<br />
1. Problem – formålet med videnskaben er at løse problemer og, som han skriver meget<br />
kort, ”uden problemer – ingen videnskab”.<br />
2. Ny viden og erkendelse – ”uden søgen efter ny viden – ingen videnskab”.<br />
3. Sande svar – ”uden sandhedssøgning – ingen videnskab”.<br />
4. Offentlig aktivitet – ”uden offentlig kontrol og accept – ingen videnskab”.<br />
5. Retorisk aktivitet – ”uden forpligtende retorisk – ingen videnskab”.<br />
6. Etisk ideal – ”uden en forpligtende etik for forskning – ingen videnskab”. 5<br />
I sammenhæng med denne opgave vil jeg i særlig grad rette fokus mod den 3. påstand<br />
om sandhedssøgning, 4. påstand om opnåelse af offentlig accept og endelig 5. påstand,<br />
som retter sig imod den forpligtende retoriske aktivitet.<br />
I forhold til sandhedsbegrebet skelner Becker Jensen grundlæggende mellem en daglig<br />
sandhed, hvor vi selv udgør referencerammen, og en videnskabelig sandhedsforståelse,<br />
hvor referencerammen netop ligger ud over os selv som privatpersoner og er fælles med<br />
andre. (Becker Jensen 2004, s. 19).<br />
I forhold til påstand 4 og spørgsmålet om at vinde den offentlige accept er<br />
klarlæggelsen af referencerammen et centralt punkt, som har sit udgangspunkt i<br />
5 Bearbejdet ud fra Becker Jensen 2004, s. 13.<br />
6
omdiskuterede erkendelsesteoretiske problemer. Under behandlingen af punktet<br />
forforståelse behandler Becker således spørgsmålet, om vi er i stand til at forholde os<br />
objektivt til vores egen forforståelse, eller om vi ”i virkeligheden ikke kan se ud over<br />
vores egen næsetip,” forstået således at vi har svært ved at afgøre præcist, hvor vores<br />
egen referenceramme slutter. (Becker Jensen 2004, s. 24)<br />
Med hensyn til 5. påstand, som går på at ’få viden accepteret ved at argumentere<br />
overbevisende for den’ 6 , er spørgsmålet grundlæggende: Hvad skal der til for at<br />
argumentere overvisende i en videnskabelig sammenhæng? En vigtig forudsætning er,<br />
at forskeren er i stand til at følge de gældende normer og diskurser inden for den givne<br />
videnskabelige genre, og dette vil som hovedregel resultere i at mange forskere vil<br />
tilstræbe en vis konservatisme af frygt for at træde ved siden af genren.<br />
Fælles for alle tre påstande er, i forhold til formidlingsaspektet, problemet med at finde<br />
et klart skel imellem en videnskabelig og en mere dagligdags sandhed. Det genfinder<br />
man hos Claus Holm i hans opstilling af forskellige forskertyper, som vil blive<br />
behandlet i det næste afsnit.<br />
3.2. Rethavere versus pluralister - Claus Holms forskertyper<br />
Ifølge Claus Holm (Holm 2006) er der overordnet set to former for forskertyper,<br />
henholdsvis rethaveren og pluralisten. Rethaveren er karakteriseret ved, at denne<br />
ønsker at følge den videnskabelige sandhed, forstået således at sandheden kun kan<br />
videregives inden for den videnskabelige sprogbrug. Pluralisten derimod ser ingen<br />
problemer i at ændre det sproglige udtryk, sådan at den videnskabelige viden bliver<br />
tilgængelig for brugere uden for det videnskabelige fællesskab. (Holm 2006, s. 18f)<br />
I Claus Holms formulering siger rethaveren: ”Hvis I ikke forstår det, så må I gøre jer<br />
større anstrengelser.” (ibid. s. 18) Heroverfor siger pluralisten: ”Hvis I ikke kan forstå<br />
det, jeg siger, så skal jeg nok ændre det, så det giver mening for jer” (ibid. s. 19).<br />
6 Jensen, Leif Becker (2004) s.26<br />
7
Efter rethaverens opfattelse svigter pluralisten som udgangspunkt sit ansvar over for den<br />
videnskabelige korrekte viden, og omvendt mener pluralisten, at rethaveren er intolerant<br />
og at denne svigter sine formidlingsmæssige forpligtelser over for det samfund, som<br />
betaler hans forskning.<br />
Spørgsmålet om, hvilken position forskerne bør indtage, hænger på denne måde også<br />
sammen med en større diskussion af universiteternes formidlings- og<br />
kommunikationsforpligtelse.<br />
3.2.1. Sandhedsbegrebet og kommunikationsforpligtelsen<br />
Ifølge universitetslovens formålsparagraf skal der kommunikeres ud til offentligheden<br />
ud fra et grundlæggende princip om ligeværdighed:<br />
§ 2. Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale<br />
niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse,<br />
foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige<br />
fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater.<br />
Stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik.<br />
Stk. 3. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale<br />
samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i<br />
samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det<br />
omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.<br />
Af formålsparagraffens stk. 3 fremgår det, at universiteterne, udover at skulle bidrage<br />
med ny viden til vækst og velfærd, også skal deltage i den offentlige debat og sørge for<br />
generelt at udveksle viden med det omgivende samfund. Dette taler klart for en<br />
pluralistisk tilgang til sandhedsbegrebet. Men hvis man retter blikket mod samme<br />
paragrafs stk. 2, som netop betoner det videnskabs-etiske aspekt, trækkes perspektivet<br />
over mod rethaverens position.<br />
At begge positioner er indeholdt i universitetets formålsparagraf, kan ses som udtryk<br />
for, at problematikken er til stede hele vejen igennem den tankegang som universitetet<br />
er opbygget efter. Dog må man sige, at hovedvægten ligger på den pluralistiske tilgang.<br />
Dette udleder jeg ikke mindst af, at det i stk. 3 gøres til universitets opgave at tilskynde<br />
medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Og heraf fremgår det i øvrigt, at man<br />
på universitet også har brug for en kommunikationsstrategi.<br />
8
3.4. Claus Holms: ’Kommunikationens ideal- og forfaldsformer’<br />
Figur 1: Claus Holms ”<strong>Forskning</strong>skommunikationens troværdighed abonnerer på et balanceideal” 7<br />
Dette kort (se figur 1.) viser Claus Holms bud på fordelingen af ideal- og<br />
forfaldsformer. Kortet er, som vist, inddelt i fire felter. Feltet omhandlende ’stat’ skal<br />
vise forholdet mellem forskerens viden og brugernes intellektuelle kapacitet der, som<br />
bekendt, er nødvendig for at forstå den viden. Idealet er, at forskningen gøres<br />
sandhedsorienteret og ikke fremhæver modsætningen, også kaldet forfaldsformen, som<br />
er selvtilstrækkelighed. En selvtilstrækkelig forsker fremstår som en person, der i sin<br />
formidling benytter fagsprog, som vedkommende ville have gjort det internt i<br />
forskningsmiljøet.<br />
Næste felt omhandler ’civilsamfund’, og søger at vise forholdet mellem forskerens<br />
formidling af viden og brugerens dygtighed indenfor det enkelte felt. Forskeren bør<br />
søge efter at formidle sagligt uden at blive for populistisk i sin tilgang. (Holms<br />
forfaldsform). I denne kontekst vil det betyde, at den populistiske tilgang er ’at skære<br />
det ud i pap’, hvilket som oftest vil sige, at sagligheden forsvinder ud af sagens indhold.<br />
I nederste højre felt er ’marked’ placeret, som viser forholdet mellem forskerens<br />
videnskabelige formidling og brugerens muligheder for at gøre brug af denne ydelse.<br />
7 Holm, Claus (2006): Forståelsens rasen s. 47<br />
9
Idealet er for forskeren at vise anvendeligheden i forhold til brugeren. Forfaldsformen i<br />
dette felt er behagesyge, som skal forstås som en tilsidesættelse af forskerens<br />
ytringsfrihed eller faglige stolthed i en søgen efter at få en kontrakt. Det sidste felt<br />
’personskab’ omhandler forholdet imellem ”forskerens formidling af viden og<br />
brugerens mulighed for at gøre brug heraf som ydelse” 8 . Idealet i dette felt er at gøre<br />
forskerens viden mere synlig på en ny og original måde. Modpolen i dette felt er<br />
eksponeringssyge, hvilket vil sige, at forskeren ikke kan forklare sin forskning inden for<br />
f.eks. et fjernsynsindslags fastsatte tidsramme og i stedet for viser, at vedkommende kan<br />
tage sig nydeligt ud.<br />
Det er derfor en balance imellem idealet af formidling og forfaldsformerne, som giver<br />
troværdighed.<br />
3.5. Hvad er kommunikationsstrategi i forhold til denne opgave?<br />
Kommunikationsstrategi er her set i forhold til denne opgave, hvor jeg bl.a. beskæftiger<br />
mig med, hvordan forskerne takler sandhedsbegrebet, og hvilken strategi de anvender,<br />
når de får en henvendelse. Jeg har også set på, hvad ledelse på CBS går ud på rent<br />
strategisk med hensyn til at hjælpe forskerne med at håndtere kommunikationen til de<br />
journalistiske medier.<br />
3.6. CBS’s kommunikationsstruktur<br />
Kommunikationsafdelingen på CBS er slået sammen med Business Relations og hedder<br />
i daglig tale CBS Business Relations & Communications. Denne afdeling er rent<br />
organisatorisk placeret under universitetsdirektøren som en del af<br />
fællesadministrationen, og det fremgår af figur 2.<br />
Prodekanen for Formidling er organiseret under forskningsdekanen. Ud fra denne<br />
organisationsplan, er der ingen organisatorisk sammenhæng imellem<br />
kommunikationsafdelingen og prodekanen for Formidling.<br />
8 Holm, Claus (2006): Forståelsens rasen s. 51<br />
10
Figur 2: CBS’s organisationsdiagram 9<br />
3.6. Ekspertdatabasen<br />
Ekspertdatabasen blev lanceret i 2003 og er udviklet og bliver opdateret af CBS-<br />
biblioteket. Ifølge CBS’s seneste udviklingskontrakt under punkt 3 ”vidensspredning”,<br />
var besøgsantallet 69.739 i 2006. Det tal vil de gerne havde til at stige, og det fremgår af<br />
de mål, CBS har opstillet. I 2010 er målet 120.000 besøgende. Det er også et mål, at<br />
antallet af presseklip, hvor CBS-forskere, ledere og studerende, som er brugt som<br />
eksperter, vil stige fra 5.271 i 2006 til målet i 2010 på 6.600. Der er ingen beskrivelse<br />
af, hvordan de vil nå dette mål. Hvis man læser videre i teksten, er det for at skabe<br />
’viden- og erfaringsudveksling’, at de ønsker at øge antallet af besøgende 10 . Denne<br />
tekstformulering lægger op til universitetslovens formålsparagraf, som er beskrevet i<br />
teoriafsnittet.<br />
9 http://www.cbs.dk/om_cbs_campus/menu/organisationsdiagram (se bilag 2.)<br />
10 Udviklingskontrakt for Handelshøjskolen i København 2008-2010 s.9<br />
11
4. Analyse<br />
4.1. Analyse af forskernes tilgang til sandhedsbegrebet - forskerinterviewene<br />
Denne del af analysen er bygget op omkring tre overordnede temaer i forhold til<br />
problemformuleringen: 1. Det kommunikationsstrategiske aspekt, 2. Det sproglige<br />
aspekt og 3. Ledelsesaspektet.<br />
4.1.1. Sandhedsværdiens aspekt<br />
Forskeren fra ledelse, politik og filosofi (FLPF):<br />
Forskeren fra ledelse, politik og filosofi udtaler, at hun ikke har oplevet, at det skulle<br />
være et problem at holde sandhedsværdien, men at hun har skullet overveje, hvordan<br />
hun skulle forsimple ordvalget, uden at det skulle gå ud over sandhedsværdien. Hun<br />
fortæller desuden, at hvis der kommer en journalist med en vinkling på en historie, som<br />
hun synes om, vil hun gøre meget for at imødekomme journalisten. Hvis der derimod<br />
kommer en journalist hvis præmisser ikke er i orden ifølge FLPF, kan hun godt finde på<br />
at afvise journalisten. FLPF siger, at det har været tilfældet en enkel gang indtil videre.<br />
Forskeren fra Finansiering:<br />
Forskeren fra Finansiering udtaler, at han ikke har oplevet ikke at kunne holde<br />
sandhedsværdien. Han føler heller ikke, at han er blevet presset fra de journalistiske<br />
medier til at skulle ændre på sine principper omkring sandhedsværdi. Han siger, at man<br />
måske ikke altid kan få alle detaljer med, fordi der ikke er tid nok til at uddybe. FF siger<br />
desuden, at der findes to former for roller som ekspert: Den, hvor man bliver brugt som<br />
forklarende ekspert, og den, hvor man bliver brugt som en analytiker. Ifølge FF er ”den<br />
forklarende ekspert” nødt til at ændre sit sprog og fjerne de mest faglige termer, når<br />
han/hun skal redegøre for en problemstilling. ”Den analytiske ekspert” skal analysere et<br />
emne og redegøre for hvilke konsekvenser, det eventuelt har. Som eksempel nævnte han<br />
Grækenlands økonomiske krise. I den analytiske rolle må eksperten gerne bruge<br />
fagtermer. FF tænker meget over det stillede spørgsmål og overvejer altid, hvilket<br />
medie der er tale om. Der er eksempelvis forskel på, om han skal udtale sig til<br />
Orientering på P1 eller til P3- nyhederne, hvor man på Orientering på P1 har god tid,<br />
12
mens man i P3- nyhederne ikke har de samme muligheder for at uddybe sine svar. Han<br />
mener dog ikke ud fra disse betragtninger, at han ændrer sit budskab. Hvad angår Claus<br />
Holms tese om, at det ødelægger sandhedsværdien at forsimple sproget, mener<br />
forskeren for Finansiering ikke, at forsimplede svar påvirker hans videnskabelige<br />
sandhedsværdi. Han medgiver dog, at det afhænger af, hvor nødvendigt det er at have<br />
alle antagelser med. Implicit mener forskeren altså ikke, at der er et problem vedrørende<br />
sandhedsværdi, så længe konklusionen fremgår i medierne. Detaljerne er mindre<br />
væsentlige, og hvis det er det, der menes med at gå på kompromis med sandheden, vil<br />
han sige, at han ikke går på kompromis.<br />
Opsamling af sandhedsværdiens aspekt<br />
Hvis man kigger på ovenstående udtalelser, fremgår det, at hverken FLPF eller FF har<br />
oplevet nogle problemer med at holde sandhedsværdien. Hvis man tager udgangspunkt i<br />
Claus Holms to forskertyper, hører både FLPF og FF efter min mening til gruppen af<br />
pluralistiske forskertyper, fordi de ikke anser det for ødelæggende for sandhedsværdien<br />
at ændre sproget. De mener tværtimod, at de ved at gå i dialog med ”lægmanden”<br />
skaber en fælles referenceramme, hvor forskningen kan forstås. I henhold til Leif<br />
Becker Jensens beskrivelse af sand viden, bør man imidlertid være opmærksom på, at<br />
man ikke kommer for tæt på den daglige sandhed, hvor man som bekendt kun<br />
observerer sin egen referenceramme, i modsætning til den videnskabelige<br />
sandhedsforståelse, hvor man betragter det hele som en del af et større billede. Set fra<br />
dette synspunkt, er det således vigtigt at holde sin privatperson uden for<br />
referencerammen.<br />
4.1.2.Det kommunikationsstrategiske aspekt – Hvilke strategier anvender de to<br />
forskere i forhold til at komme ud med deres budskab?<br />
Forskeren fra ledelse, politik og filosofi:<br />
FLPF har den strategi, at hvis hun skal bruge medierne, prøver hun at få kontakt med de<br />
journalisterne uden at holde sig til nogen bestemt skabelon. FLPF mener, at hendes<br />
13
historier engang imellem bliver lidt nørdede, men at disse også samtidig kan give en<br />
undren, da nogle vil tænke: ’laver de også sådanne noget på CBS’. FLPF anfører<br />
desuden, at hun tænker over, hvordan hun skal bruge medierne, når hun skal<br />
kommunikere sin forskning frem. Hun anfører dog også i den forbindelse, at hun ikke<br />
altid har ’tid’ til det. Hvis det omvendt er de journalistiske medier, der henvender sig til<br />
hende, svarer hun på spørgsmål, og hun formidler også gerne sin forskning, hvis de<br />
beder om dette i en eller anden sammenhæng. FLPF synes desuden ikke, at hun i sit<br />
daglige virke har brug for, eller svært ved, at komme i kontakt med de journalistiske<br />
medier. Hun mener derimod, at forskerne bør henvende sig det øjeblik, medierne lægger<br />
vægt på emner, der er relevante for den enkelte forskers arbejde, hvilket automatisk vil<br />
give en positiv respons fra mediernes side. Modsat de, som henvender sig ”FOR at<br />
henvende sig”. Selv kommer hun ikke ofte i medierne, hvilket hun har det godt med.<br />
Hun henvender sig kun i – for hende – relevante sammenhænge.<br />
Set fra mit synspunkt, søger hun at fremstå som en forsker af den pluralistiske<br />
forskningstype, hvorimod hun, bevidst eller ej., nærmere flytter sig over imod den<br />
rethavende forskertype.<br />
Forskeren fra Finansiering:<br />
FF lægger ikke nogen strategi. Han behøver heller ikke at henvende sig til medierne, de<br />
henvender sig til ham. Dette skyldes i høj grad finanskrisen, hvor hans felt udgør et<br />
meget interessant grundlag for det journalistiske arbejde. Dette er i sig selv en god ting<br />
set fra et formidlingsmæssigt synspunkt. Ulempen i denne sammenhæng er populismen<br />
i medierne, som har medført, at journalisterne er begyndt at henvende sig i for stort et<br />
omfang set ud fra ’relevante’ emner. F.eks. spørges der nu om, hvilken slags taske han<br />
benytter. Situationer som disse, gør at FF ofte takker nej til henvendelser fra medierne.<br />
FF frasiger sig også fotografering fra irrelevante, opstillede vinkler. Han besidder en<br />
forståelse for mediernes behov for speciel fotografering og interessante baggrunde, men<br />
mener, at det kan forringe den professionelle fremtoning fra hans side, hvis han<br />
indvilger i at blive fotograferet for at tilfredsstille massemedierne, frem for at fokusere<br />
på den videnskabelige formidling. Set ud fra Holms model, er der i givet fald en god<br />
chance for, at FF kunne udvikle den førnævnte eksponeringssyge, såfremt han ikke<br />
14
modsiger sig den mere populære formidlings- og interviewform. Endnu lader han dog<br />
ikke til at være i risikogruppen.<br />
Opsamling det kommunikationsstrategiske aspekt<br />
Begge forskere giver udtryk for, at man skal stille sin ekspertise til rådighed for<br />
medierne, så forskningen kommer ud til folk. Dette udtryk stemmer meget godt overens<br />
med påstand 4 i Leif Becker Jensens 6 påstande for videnskabsretorik, som jo<br />
omhandler offentlig aktivitet. Eller rettere: Hvis man ikke har offentlig accept eller<br />
forståelse. Med det mener Leif Becker Jensen, accept eller forståelse fra ligeværdige,<br />
altså folk med samme videnskabelige baggrund, fra personer af sammen dannelsestrin.<br />
Hvis man så ser på universitetslovens formålsparagraf, skal man også deltage i den<br />
offentlige debat for på den måde at formidle viden videre til befolkningen. Men som<br />
FLPF også fortæller, får universiteterne de fleste økonomiske midler fra offentlige<br />
puljer. Så det drejer sig ikke kun om at komme ud med viden, men også at bevare den<br />
gode relation til det uofficielle såvel som det officielle samfund, da det er dem der har<br />
den formelle myndighed over forvaltningen af statsfinanserne og dermed bevillingerne.<br />
Claus Holm omtaler ligeledes dette i sin bog 11 , hvori han redegør for udviklingen i<br />
forskningens mål, hvor det nu ofte er blevet et spørgsmål for universiteterne om at<br />
kunne opnå tilstrækkelige bevillinger. Dette dilemma vil jeg ikke uddybe yderligere.<br />
4.1.3. Ledelsesaspektet<br />
Forskeren fra ledelse, politik og filosofi:<br />
FLPF mener ikke, at kommunikationen til de journalistiske medier skal styres af<br />
ledelsen. Hun mener desuden, at forskere kommunikerer mere som forskere indenfor et<br />
område/emne end som en del af organisation. FLPF mener, at CBS kunne blive bedre til<br />
at finde ud af, hvordan man kunne kommunikere bedre med medierne. FLPF mener, at<br />
forskerne også bør kommunikere ud til de journalistiske medier under produktionen af<br />
ny viden således, at offentligheden kan blive inddraget i en debat. Med hensyn til<br />
deltagelse i interviews, mener FLPF, at det ikke er alle forskere, der skal stille op i de<br />
11 Holm, Claus (2006): Forståelsens Rasen<br />
15
journalistiske medier. Hvis de ikke har lyst, bør kommunikationen til medierne ikke<br />
påtvinges forskerne.<br />
Forskeren fra Finansiering:<br />
FF mener ikke at CBS’ ledelsesstrategi for kommunikationen med de journalistiske<br />
medier er klar. Som eksempel kan nævnes ledelsens synspunkt angående forskernes<br />
samlede forbrug af tid på kommunikationen med de journalistiske medier eller debatten<br />
om, hvorvidt forskerne skal bruge tiden på anden vis, f.eks. til undervisning af<br />
studerende, offentlige foredrag og lignende. Fra tid til anden får FF at vide, at hans<br />
formidling til de journalistiske medier er udmærket udført. FF kommer desuden ind på,<br />
at der mangler en form får ’gulerod’ eksempelvis en form for aflønning eller lignende,<br />
hvis man vil have flere forskere til at optræde i medierne.<br />
Opsamling af ledelsesaspektet<br />
Begge interviewede forskere mener, at konceptet ’medietræningskurser’ er en idé som<br />
bør vinde større udbredelse, netop på grund af den fremtidige mulighed for mere og<br />
bedre offentliggørelse af forskning. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at en<br />
sådan tilgang til egentlig interviewtræning kan dreje bredere spektre af forskere ind mod<br />
den pluralistiske tilgang, og dermed væk fra den rethavende. Hvis man ser bort fra det<br />
rent åbenlyse, at forskningen formidles bredere, kan dette på sigt også hjælpe til en<br />
højnet kvalitet af forskernes konkrete formidlings- og kommunikationsopgaver. Bedre<br />
retoriske kundskaber vil kun være en fordel, hvad formidlingen til det omgivne samfund<br />
angår. Her forstås ’retorisk’ ikke som fokuseret på ordvalg, men i høj grad også på<br />
fremtoning.<br />
4.2. Analyse af kommunikationsstrategier for forskningsformidling –<br />
prodekaninterviewet<br />
Prodekanen udtaler, at kommunikationsafdelingen har lavet medietræningskurser siden<br />
2003 såvel på dansk som på engelsk, fordi der er ansatte på CBS, som ikke kan tale<br />
dansk. Han fortæller endvidere, at disse mediekurser skal hjælpe forskerne til at få en<br />
fornemmelse af, hvad de skal gøre i den situation, hvor en journalist skal bruge en<br />
forsker som ekspert til sin artikel eller til en udsendelse på tv. En øvelse er blandt andet<br />
at udsætte forskeren for en tænkt situation. Prodekanen giver udtryk for, at de har gjort<br />
16
meget ud af disse kurser. Tiltaget skyldes, at ledelsen har et ønske om, at forskerne kan<br />
imødekomme både danske og udenlandske medier. Prodekanen svarer ikke rigtig på,<br />
hvilken forskertype CBS -ledelsen helst vil ’fremavle’, men fortæller, at man nok finder<br />
flest, der laver deres sprog lidt om, da de ikke skal tale med ligeværdige. Der er ingen<br />
’regler’ for, hverken mundtlige eller skriftlige, om man skal være rethavende eller<br />
pluralistisk på CBS, fortæller prodekanen for Formidling. Han kommer desuden ind på<br />
hvad ’Maren i kærret’ skal kunne forstå. Hvis der er et emne på CBS, som den brede<br />
offentlighed har en interesse i, skal der kommunikeres ud om dette emne, og her giver<br />
han eksemplet ’stress’. Hvis emnet ikke har den brede offentligheds interesse, skal der<br />
ikke kommunikeres for kommunikationens skyld. Implicit lægger CBS’ ledelse op til, at<br />
en forsker, som i en given situation ikke ønsker kontakt til medierne, ikke er forpligtet<br />
til at gennemføre et interview.<br />
Ydermere kommer prodekanen for formidling ind på, at der er mange forskellige felter i<br />
kommunikationen. Dette skal forstås som et behov for flere kommunikationsopgaver;<br />
der skal kommunikeres med både lægmand og eksempelvis erhvervslivet. Grundet<br />
måden han fortæller dette på, henledes mine tanker på Claus Holms<br />
’Kommunikationens ideal- og forfaldsformer’, som står omtalt i teoriafsnittet. Der<br />
beskriver Claus Holm forskellige felter i kommunikationernes former. Hvor der er<br />
forskellige forfaldsformer eller faldlemme, skal man som forsker være opmærksom på,<br />
når man kommunikerer sin forskning. Sidst i interviewet spurgte jeg prodekanen for<br />
Formidling, hvilken indtryk han har af ’ekspertdatabasens’ indvirkning på profileringen<br />
af forskerne til de journalistiske medier. Hans svar var, at CBS ser på basen som en<br />
hjælp for både journalistikken og erhvervslivet. I denne sammenhæng, bør det<br />
bemærkes, at journalisterne bruger den til at finde en ekspert at interviewe, og at<br />
erhvervslivet bruger den til at finde en eller flere forskere, der kan holde foredrag om et<br />
givent emne, som CBS har ekspertise indenfor. Han fortæller endvidere, at det mere<br />
skal ses som en eksponering af CBS’ samlede forskergruppe end en profilering af den<br />
enkelte forsker. Der er ingen tvang fra ledelsen, om at forskerne skal stå i databasen,<br />
men ifølge prodekanen for Formidling er cirka 90 procent af CBS’ forskere opstillet i<br />
den. Med hensyn til sproget mener prodekanen, at sproget er enkelt og letforståeligt,<br />
men der er nødvendigvis nogle fagtermer. Desuden planlægger man, at se databasen<br />
igennem med henblik på en forbedring af sproget for at forbedrebrugervenligheden.<br />
17
Ovenstående i CBS’ ledelsesstrategi kan således beskrives som følger:<br />
18<br />
• Tværsproglige mediekurser.<br />
• Tolerance overfor forskellige forskertyper.<br />
• Relativ frihed til forskerne vedrørende mediekontakt.<br />
• Frihed til forskerne om offentliggørelse af navne og ekspertområder i<br />
ekspertdatabasen.<br />
• Let forståeligt sprog i ekspertdatabasen, trods brug af fagtermer.<br />
4.3. Analyse af CBS’s ekspertdatabase ”Find en ekspert”<br />
Når man går ud fra Hoff-Clausens analysemodel, skal man først se på det æstetiske. Det<br />
vil jeg gøre ved først at undersøge cbs.dk’s startside, samt hvordan det ser ud fra<br />
brugerens synspunkt, og dernæst vil jeg følge brugerens vej til ’ekspertdatabasen’.<br />
Hvad er det første indtryk, man får, når man ser på forsiden? Den er meget simpelt<br />
opbygget med stilbilleder og lidt tekst og hyperlink til overgrupperinger inden for et<br />
givent emne. I boksen, ’For pressen’, er der lavet et hyperlink til ’Find en ekspert’, som<br />
linker videre til ekspertdatabasen ’Experts@CBS’. Denne side vil jeg se nærmere på<br />
igennem Hoff-Clausens analysemodel.
Figur 3: Forside fra CBS´s ekspertdatabase (screen print fra 10-05-2010)<br />
Når man ser på det æstetiske, vil jeg sige, at der ikke er nogen overflødige oplysninger.<br />
Emnerne er opdelt i overområder og derefter i mere specifikke områder. Tekst farven<br />
kunne muligvis være mere tydeligt, og der kunne for eksempel med fordel have været<br />
anvendt en anden farve til skriften, så den gik mere tydelig igennem. Det er min<br />
vurdering, at den er meget stilren og konservativ, idet den fx ikke har en overdreven<br />
brug af grafik. Man får den opfattelse, at man får de oplysninger, man har brug for.<br />
Efter analysen ud fra Hoff-Clausen, vil jeg gå ind og undersøge det sprog, der er valgt i<br />
denne database. Modaliteten er kun tænkt i tekst, der er eksempelvis ingen illusioner til<br />
at underbygge forståelsen af emneområderne. Atmosfæren på databasen er meget<br />
minimalistisk, uden unødige omsvøb, kun et eller et par enkelte ord om hvert emne.<br />
Hvis man går videre til disponeringen af forsiden, ses der i midten af siden en alfabetisk<br />
opstilling af ”emneområder” og under disse nogle af de konkrete underområder og<br />
emner (se figur 3). Alt dette foregår som nævnt på midten af skærmen; menuen til<br />
databasen er i venstre side af skærmen. I øverste del af skærmen under den faste<br />
hovedmenu, er der opstillet en beskrivelse af, hvordan databasen fungerer, så man bliver<br />
sporet ind på den tankegang / vidensverden, man skal bruge.<br />
De enkelte emneområder på forsiden er karakteristiske udsagn, som brugeren af<br />
hjemmesiden kan tænkes at søge efter. Under emneområderne<br />
19
Forbrugere & Forbrugeradfærd<br />
børn som forbrugere, forbrugeradfærdsteori, forbrugerforhold, kundeloyalitet,<br />
positionering,<br />
er de synlige underemner således med til at skabe en forståelse af, hvad der menes med<br />
overgrupperingen, og brugerne af databasen kan hurtigt danne sig et overblik over,<br />
hvordan den vidensverden, som er repræsenteret hos CBS, er bygget op. De synlige<br />
underemner er også her opstillet efter alfabetisk orden, og er bevidst udvalgt, så de<br />
bedst muligt bidrager til at beskrive overemnet. Eksempelvis er de synlige underemner<br />
under emneområdet Interkulturel Kommunikation, i nævnte rækkefølge: forhandling,<br />
kulturelle værdier, national identitet. Som det fremgår af figur 4, er der altså her tale om<br />
en selektion i forhold til kommunikation til modtageren set i forhold til overemnet.<br />
Figur 4: Søgeresultat: Interkulturel kommunikation (screen print fra 10-05-2010)<br />
En anden søgestrategi som databasen understøtter, er en søgning ud fra en samlet<br />
alfabetisk liste af emneområderne (der er tale om korrespondance, eftersom<br />
overemnerne er fremhævet med fed): som understøtter de brugere, som selv har et<br />
defineret emne, som de ønsker at undersøge, og de brugere, som kender til CBS<br />
vidensverden. (se figur 5)<br />
20
Figur 5: Emner alfabetisk (screen print fra 10-05-2010)<br />
Ud for hvert emneområde står der et tal, som henviser til, hvor mange forskere der har<br />
tilføjet sig som ekspert for netop dette emneområde.<br />
Nogle af eksperterne har mange emneområder, dette kan ifølge CBS’s egne<br />
undersøgelse af CBS’s medierelationer fra 2009 (note internt dokument), være et<br />
problem. Således virker det på modtagerne fra erhvervsbladet ”Lederne” direkte<br />
”mistænksomt”, hvis en forsker har alt for mange emneområder. Ifølge deres vurdering<br />
er det mistænksomt, hvis eksperten har mere end 30 ekspertområder. Et andet udsagn<br />
som ”Børsen” omtaler i samme undersøgelse er, at de synes, det er vigtigt, at forskerne<br />
melder fra, hvis emnet er uden for deres område, for ellers virker det utroværdigt. Der<br />
er måske nogle, der skal tage deres profil på ekspertdatabasen op til overvejelse, da de<br />
er i oppe omkring de 30 ekspertområder. Udtalelserne fra de forskellige aviser og<br />
fagblade bør give de mange forskere på Ekspertdatabasen stof til eftertanke. De må<br />
være interesserede i at virke troværdige.<br />
Nogle af termerne på ”find en ekspert” er fagtermer ”diskursanalyse”, og andre er mere<br />
pluralistiske som ”balance mellem familie og arbejdsliv”. Der mangler en stringent<br />
bestemmelse af, hvordan sprogbruget skal være, samt en uddybning af for eksempel<br />
ordet ’diskursanalyse’. Dette kan udføres ganske simpelt, ved brug af parentes eller en<br />
mindre beskrivelse i en forklaringsboks. Dog må man formode, at netop eksempler som<br />
21
dette vil blive rettet i den planlagte forbedring af ekspertdatabasen, som jeg omtalte<br />
tidligere.<br />
4.4. Diskussion<br />
Findes der stadig to forskertyper? Eller rettere: findes Claus Holms to forskertyper den<br />
dag i dag? Det mener jeg ikke. Dette skyldes de betragtninger, jeg har gjort mig i<br />
interviews med to forskere, som begge synes at have lagt sig imellem de to typer, .<br />
Begge forskere bevæger sig i et grænseland imellem den rethavende type og egentlig<br />
pluralisme. At overholde grundidéen om sandhedsværdi, kan vise sig ganske svært at<br />
udføre rent praktisk, når medierne ser sig forpligtet overfor lyttere/seere/læsere til at<br />
levere underholdning. Naturligvis bør – og skal – en forsker med jævne mellemrum<br />
søge at udvikle formidlingsmetoderne af sin forskning, men at acceptere (og værre; at<br />
fremme) sig selv som en brik i et mediestyret underholdningsapparat er at gå for langt.<br />
Se f.eks. FF: hvis han var gået med til altid at stille op og besvare spørgsmål om sit<br />
forbrug af tasker, for at ”afsløre sin personlighed”, og måske tilmed spørgsmål vedr.<br />
beklædningsgenstande, ville han i disse tilfælde fremstå som en halv-berømthed frem<br />
for en uddannet forsker. En sådan situation ville formentligt forringe FF’s<br />
sandhedsværdi.<br />
Tilbage i 2007, sendte Danmarks Radio en debat i programmet ’Viden Om’ 12 , hvor man<br />
diskuterede netop forskningskommunikation, og man konkluderede bl.a. at forskere fra<br />
tid til anden skal have lov til at være forskere og ikke skal være forpligtet til<br />
underholdning. Omvendt talte man også om, at ikke alle burde formidle forskning,<br />
eftersom det ikke er alle forskere, der er gode til at formidle. Ved samme lejlighed talte<br />
man om perspektivløs forskning, og formidlingsværdien af forskning som end ikke de<br />
implicerede forskere kan oplyse relevansen af. Måske løsningen er en<br />
kommunikationsmedarbejder, rekrutteret blandt forskerstaben?<br />
I henhold til ovenstående interviews, har forskerne som udgangspunkt ingen, eller få,<br />
problemer med at komme i kontakt med de journalistiske medier, men andre problemer<br />
er tilstedeværende. FLPF har eksempelvis udtalt, at hun bevidst har besværliggjort visse<br />
12 Viden Om (2007): Danmarks Radio.<br />
22
af sine udtalelser til en journalist, fordi dennes præmisser ikke stemte overens med det,<br />
FLPF mente, at et interview med en forsker bør bruges til. Om dette skyldes, at<br />
journalisten havde en skjult dagsorden vides ikke, men det stemmer godt overens med<br />
en artikel om emnet. Forsker Charlotte Wien har udtalt: ”…journalistik i<br />
dagbladsgenren er ret uforenelig med den måde, vi (forskere, red.) arbejder på i den<br />
akademiske verden.” 13 Årsagen til denne kommunikative forvirring kunne skyldes, at<br />
forskere og journalister er uddannet indenfor to forskellige domæner, og derfor taler to<br />
forskellige sprog.<br />
FF har udtalt, at et vigtigt element, der bør indføres, er klare principper fra ledelsen,<br />
f.eks. i form af ’gulerodsprincippet’, hvor forskere loves en form for erkendtlighed for<br />
at stille op i mediernes søgelys. Aalborg Universitet afregner kontant for dette, udtaler<br />
FF.<br />
Dog bør dette udføres med stor varsomhed, da man let risikerer at forskerne antager en<br />
meget populistisk tilgang – en sikker tilgang – i søgen efter økonomiske gevinster, frem<br />
for videnskabelige landvindinger. En anden vej frem kan vise sig at være CBS’ metode,<br />
i form af medietræningskurser. Men, spørger jeg, skal man nødvendigvis kommunikere<br />
så meget med medierne? Ja, er det åbenlyse svar, set fra et juridisk synspunkt. Men<br />
svaret et ligeledes et rungende ’ja’ set fra et formidlingsmæssigt synspunkt, for ét af<br />
forskningens primære mål er som bekendt oplysning, i dette tilfælde oplysning af den<br />
brede befolkning. Jeg mener dog, at oplysning bør gå to veje; forstået på den måde, at<br />
forskerne skal oplyse den brede befolkning om forskningen, og forskernes ledelse skal<br />
oplyse forskerne om kommunikationsstrategier, f.eks. i form af en ”brugsanvisning” til<br />
formidling. Mine interviews med FF og FLPF tyder på, at ingen af disse har en<br />
overordnet plan for hvornår og hvordan kommunikationen med medierne skal udføres.<br />
Dybest set, drejer hele debatten vedr. kommunikation om, universiteternes pligt til, at<br />
udvise troværdighed overfor offentligheden.<br />
13 Jensen, Steen B. (2010): Det frustrerende møde mellem forsker og journalist. S.32.<br />
23
5. Konklusion og perspektiv<br />
Der synes at være en nogenlunde klar sammenhæng mellem forskernes tilgang til<br />
sandhedsbegrebet og deres tilgang/adgang til medierne. Dog ikke i Claus Holms typers<br />
rene former. Interviews med de to forskere antyder, at de nærmere befinder sig i en<br />
gråzone imellem den rethavende type og den pluralistiske type, end direkte i én af disse<br />
to grupper. De fremstår som om, at de befinder sig i den rethavende type, når de omgås<br />
deres kolleger, men samtidig er villige til at ændre sproget i kommunikationssituationer<br />
med de journalistiske medier. Dog uden at ødelægge sandhedsværdien, som de meget<br />
klart søger at opretholde.<br />
Ledelsen på CBS har en kommunikationsstrategi, som går ud på, at give forskerne<br />
relativ frihed overfor de journalistiske medier, men samtidig tilbyde<br />
medietræningskurser, på både dansk og engelsk, i en søgen efter at forbedre forskerne i<br />
deres kontakt til medierne og dermed offentligheden. Da CBS benytter sig af relativ<br />
frihed, kan der opstå komplikationer med Universitetslovens Formålsparagraf, som<br />
faktisk pålægger ledelserne at tilskynde forskerne til at deltage i debatter, som finder<br />
sted i det offentlige rum. Herigennem bl.a. i de journalistiske medier. Ydermere opstår<br />
der komplikationer med CBS’ interne strategi, hvor medietræningskurserne er frivillige<br />
idet, at definitionen som frivilligt kan give manglende retoriske kompetencer i de<br />
situationer, hvor forskerne er påtvunget et interview, f.eks. i perioder med debatter, der<br />
er relevante for igangværende forskning på CBS.<br />
Såfremt de interviewede forskere har en egentlig strategi, kan denne deles i to; én til<br />
hver forsker. FLPF har ikke nogen egentlig plan for mediekontakt, men opsøger<br />
medierne når hun vil oplyse offentligheden om et givent emne. Ydermere udviser hun<br />
en vis åbenhed overfor journalisterne, dog med forbehold såfremt journalisternes<br />
præmisser ikke stemmer overens med hendes professionelle mål.<br />
FF besidder tilsyneladende ingen strategi, modsat FLPF der trods alt har en overordnet<br />
plan. FF beskæftiger sig med et felt, som er meget aktuelt i de økonomiske debatter,<br />
hvilket gør at medierne henvender sig til ham. I denne forbindelse er han til tider nødt til<br />
24
at afvise journalister. Manglende kommunikationsstrategier fra forskernes side kan<br />
forårsage problemer med at offentliggøre viden på rette tidspunkt. I øjeblikket har FF<br />
ikke dette problem, men på andre tider kan det vise sig problematisk, at man ikke kan få<br />
tilstrækkelig tid i medierne. Som eksempel kan nævnes FLPF, som netop er nødt til at<br />
henvende sig for at kunne offentliggøre sin viden, netop fordi, finanskrisen i øjeblikket<br />
er højaktuelt. Omvendt kan det også skyldes, at hendes forskningsområde ikke er noget,<br />
den brede befolkning reelt debatterer særligt ofte.<br />
CBS har givet mulighed for at benytte den føromtalte ’ekspertdatabase’, netop for at<br />
give de journalistiske medier, og dermed offentligheden, lettere kontakt til den enkelte<br />
forsker. Denne indgår i CBS’ officielle kommunikationsstrategi, men bliver den<br />
benyttet optimalt? Særligt det terminologiske er et problem. Ganske vist rummer den et<br />
vist mål af hverdagssprog, men visse steder mangler den en klar beskrivelse, eller<br />
definition, af et givent emne. Dette kan skabe nogle kommunikationsmæssige<br />
problemer, når man taler om formidling af forskning. Det grundlæggende problem i<br />
denne sammenhæng, kan vise sig at være kommunikationen mellem ledelse og forskere.<br />
Ledelsen på CBS fremstår med en klar strategi vedr. kontakt til offentligheden, men det<br />
er den enkelte forsker selv, som bestemmer, hvad der skal stå i ekspertdatabasen.<br />
25
Kilder:<br />
Litteratur:<br />
Holm, Claus. (2006) Forståelsens rasen: Om troværdig forskningsformidling. 1. udg.<br />
Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.<br />
Jensen, Leif B. (2004) Fra patos til logos. 1 udg. Roskilde Universitetsforlag.<br />
Hoff-Clausen, Elisabeth (2008) Webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis. 1.<br />
udg. Samfundslitteratur.<br />
Kvale, Steinar (1997) Interview, oversat af Bjørn Nake. 1. udg. Hans Reitzels Forlag.<br />
Hjemmesider:<br />
Retsinformation. LBK nr. 985 af 21/10/2009 Bekendtgørelse af lov om universiteter.<br />
Besøgt d. 05.04.2010<br />
Internetadresse:http://www.retsinformation.dk/print.aspx?id=127797&exp=1<br />
Handelshøjskolen CBS. (2008/28.05.2009). Udviklingskontrakt for Handelshøjskolen i<br />
København CBS. Besøgt d. 03.05.2010 Internetadresse:<br />
http://www.cbs.dk/content/download/81269/1081965/file/Underskrevet%20CBS%20U<br />
K%202008-2010%20endelig%20version.pdf<br />
Jensen, Steen B. (2010) Det frustrerende møde mellem forsker og journalist: Nyt<br />
forskningsprojekt skal bringe forskere og journalister på bølgelængde. Magasinet<br />
Humaniora, 1./2010(25. årgang), omfang. Besøgt d. 07.05.2010 Internetadresse:<br />
http://www.fi.dk/publikationer/2009/magasinet-humaniora-nr-2-2009/Humaniora%202-<br />
09%20.pdf<br />
Andre kilder:<br />
Danmarks Radio. (2007) Viden Om - Skades forskningen af formidling? Besøgt: d. 26-<br />
05-2010 Internetadresse:<br />
26
http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Program<br />
merne/2007/04/20070420152513.htmViden om 2007<br />
Kommunikationsafdelingen på CBS. CBS medierelationer 2009. (Internt dokument)<br />
27
Bilag 1.<br />
Spørgeguide efter de tre interviews:<br />
Informanterne modtog ikke spørgeguiden inden interviewene, kun et<br />
forskningsspørgsmål, som stort set er identisk med opgavens problemformulering:<br />
”Hvilken kommunikationsstrategier for forskningsformidling har henholdsvis forskere<br />
og ledelse på CBS, og hvilke problemer kan der ligge heri?”<br />
Spørgeguide til interviewet med prodekanen for formidling<br />
• Hvad gøres der konkret for, at forskerne skal kommunikere bedre med de<br />
journalistiske medier?<br />
• Claus Holm skelner mellem to forskertyper: en rethaver, som ikke ønsker at lave<br />
om på sit sprog og dermed ”rykke” ved sandheden i forskningen, og en pluralist,<br />
som er en forskertype, der omvendt gerne vil lave om på sproget, så andre kan få<br />
adgang til forskningen, også selv om det måske går lidt ud over<br />
sandhedsværdien.<br />
- Ønsker ledelsen på CBS at fremme en rethavende eller en pluralistisk<br />
forskertype?<br />
- Eller ønsker man en forsker, der ligger et sted imellem en rethavende og en<br />
pluralistiske forsker?<br />
• Hvor rethavende/pluralistisk må en forsker være på CBS ifølge ledelsen?<br />
• Hvad gøres der politisk, for at forskerne skal kommunikere mere med lægmand?<br />
• Hvad er dit indtryk af, hvilken betydning databasen ”find en ekspert” har på<br />
profilering af forskerne til de journalistiske medier?
Udarbejdelsen af spørgeguide for de to forskerinterviews:<br />
Informanterne modtog ikke spørgeguiden inden interviewene, kun et<br />
forskningsspørgsmål, som stort set er identisk med opgavens problemformulering:<br />
”Hvilken kommunikationsstrategier for forskningsformidling har henholdsvis forskere<br />
og ledelse på CBS, og hvilke problemer kan der ligge heri?”<br />
Spørgeguide til interviewet med forskere på CBS:<br />
• Har du konkret oplevet problemer med at holde sandhedsværdien, når du har<br />
skullet kommunikere din forskningsviden videre til journalistiske medier?<br />
• I hvilken grad vil du omformulere dit budskab, så det giver mening for<br />
journalisten?<br />
• Hvilke strategier lægger du for at kunne komme ud med dit budskab?<br />
• Hvor meget skal man som forsker gøre for at formidle sin forskning?<br />
• Synes du at ledelsen på CBS gør nok for, at I som forskere er klar til at<br />
imødekomme de journalistiske medier?<br />
• Hvad skal man/du gøre for at kunne komme i kontakt med de journalistiske<br />
medier?<br />
• Claus Holm skelner mellem to forskertyper: en rethaver, som ikke ønsker at lave<br />
om på sit sprog og dermed ”rykke” ved sandheden i forskningen, og en pluralist,<br />
som er en forskertype, der omvendt gerne vil lave om på sproget, så andre kan få<br />
adgang til forskningen, selv om det måske går lidt ud over sandhedsværdien.<br />
- Hvordan ser du på denne opdeling?
Bilag 2.<br />
CBS’s organisationsdiagram.