Bacheloropgave - Forskning

Sandhedsbegrebet set i forhold til
Forskningskommunikation
Bachelor projekt
Studerendes navn: Christian Aarslev Larsen
Årgang: 2007
Vejleders navn: Trine Schreiber
Maj 2010
Antal ord: 7091
Udarbejdet af Christian Aarslev Larsen
Danmarks Biblioteksskole

Abstract:
I denne opgave vil jeg beskrive og gennemgå kommunikationen imellem
forskerverdenen og den brede befolkning. Med udgangspunkt i interviews med forskere
fra Handelshøjskolen CBS, vil jeg analysere denne kommunikation, og den brede
befolkning er repræsenteret ved de journalistiske medier. Et punkt i denne
kommunikation er ’sandhedsbegrebet’.
I forbindelse med sandhedsbegrebet vil jeg fokuserepå følgende: den rethavende- og
den pluralistiske forskertype, som den er opstillet af Claus Holm (2006).
Problematikken i denne sammenhæng afhænger af forskernes kontakt til medier (og
dermed den brede befolkning), og hvordan man som forsker færdes i denne
sammenhæng. I opgaven vil jeg, på baggrund af førnævnte interviews, argumenterefor,
at disse to typer formentligt ikke findes i Danmark i deres rene former, men at de
nærmere synes at smelte sammen til én enkelt forskertype.
I forbindelse med netop analysen af førnævnte typer, vil jeg behandle den
kommunikationsstrategi, som benyttes på CBS. Heri indgår bl.a. CBS’ forskeres tilgang
til medierne. Forskernes kommunikation med medierne vil blive behandlet ud fra
Universitetslovens Formålsparagraf.
Udarbejdet af Christian Aarslev Larsen

Indholdsfortegnelse
1. Indledning............................................................................................................. 1
1.2. Problemfelt og problemformulering .......................................................................................1
2. Metodiske og teoretisk overvejelser...................................................................... 2
2.1. Metode domæneanalyser: .......................................................................................................2
2.2. Metode: interviews .................................................................................................................2
3. Teori ..................................................................................................................... 5
0
3.1. Leif Becker Jensen: Sandhedsbegrebet ..............................................................................5
3.2. Rethavere versus pluralister - Claus Holms forskertyper ..................................................7
3.4. Claus Holms: ’Kommunikationens ideal- og forfaldsformer’............................................9
3.5. Hvad er kommunikationsstrategi i forhold til denne opgave? .........................................10
3.6. CBS’s kommunikationsstruktur ........................................................................................10
3.6. Ekspertdatabasen .............................................................................................................11
4. Analyse ............................................................................................................... 12
4.1. Analyse af forskernes tilgang til sandhedsbegrebet - forskerinterviewene ..........................12
4.1.2.Det kommunikationsstrategiske aspekt – Hvilke strategier anvender de to forskere i
forhold til at komme ud med deres budskab?..........................................................................13
4.1.3. Ledelsesaspektet ............................................................................................................15
4.2. Analyse af kommunikationsstrategier for forskningsformidling – prodekaninterviewet.....16
4.3. Analyse af CBS’s ekspertdatabase ”Find en ekspert” ..........................................................18
4.4. Diskussion.............................................................................................................................22
5. Konklusion og perspektiv .................................................................................... 24
Kilder: ..................................................................................................................... 26
Bilag 1: Spørgeguide efter de tre interviews.
Bilag 2: CBS’s organisationsdiagram.

1. Indledning
Min nysgerrighed i forhold til de videnskabelige forskeres tilgang til sandhedsbegrebet
blev vakt, da jeg så en artikel i Humaniora -magasinet om, at forskerne i dag selv
skriver mange af de debatindlæg, som omhandler forskning i pressen. Det satte en
undren i gang om, hvorfor der ikke er mere kommunikation imellem lægmænd og
forskere. Jeg begyndte at lægge mærke til, at når der skulle bruges forskere til emner
inden for samfundsvidenskab og humaniora, brugte især de elektroniske medier CBS-
forskere til af være eksperter. Det gav en ny undren, hvorfor kun CBS-forskere? Hvad
kan de, som andre forskere ikke kan? Eller skulle man måske spørge: Hvordan kan det
være at CBS-forskere er bedre til at komme i kontakt med medierne? Mange spørgsmål,
men en forelæsning om forskningsformidling på Danmarks Biblioteksskole gav mig en
idé til, hvordan jeg kunne komme ind til kernen af dette problem, nemlig ved at se på
hvordan CBS-forskerne ser på sandhedsbegrebet, og hvordan kommunikationen med de
journalistiske medier håndteres hos dem?
1.2. Problemfelt og problemformulering
På basis af kvalitative interviews med to forskere og med prodekanen for formidling på
CBS samt en analyse af CBS’s ekspertdatabase vil jeg i dette projekt arbejde ud fra
følgende problemformulering.
Problemformulering
- Hvilken sammenhæng er der mellem forskerens tilgang til sandhedsbegrebet (Claus
Holm) og forskerens tilgang/adgang til medierne?
- Hvilke kommunikationsstrategier for forskningsformidling har henholdsvis forskere
og ledelse på CBS, og hvilke problemer kan der ligge heri?
Første forskningsspørgsmål søges primært besvaret på baggrund af forskerinterviewene,
hvorimod det næste spørgsmål i højere grad tager udgangspunkt i interviewet med
prodekanen og analysen af ekspertdatabasen.
1

2. Metodiske og teoretisk overvejelser
2.1. Metode domæneanalyser:
Analyser af ekspertdatabasen ’experts@CBS’ sker ud fra Elisabeth Hoff-Clausens
”Online Ethos”, som opstiller en metode med tre punkter: Æstetik, disponering og
karakteristiske udsagn. Denne metode anvendes til analyse af kampagnesites med
brugerne som informanter. Jeg vil bruge metoden i denne analyse med mig selv som
bruger og derved komme med en analyse af ’ekspertdatabasen’. Under karakteristiske
udsagn går jeg dog mere ind på brugen af sprog og rangorden.
2.2. Metode: interviews
Kvalitative interviews med to forskere og prodekanen for formidling på CBS.
I forhold til problemformuleringen har jeg valgt at inddrage tre interviews, som jeg selv
har foretaget. Hovedformålet med at inddrage disse tre interviews er at indhente
empirisk information til at kunne analysere og diskutere min problemformulering. 1 I det
næste vil jeg kort redegøre for de metodiske overvejelser, som jeg har gjort i den
forbindelse.
Tematisering:
Min indgangsvinkel til disse interviews er en hypoteseafprøvning, idet mine interviews
er delvis strukturerede (semi-strukturerede), og jeg har således udarbejdet en
tilnærmelsesvis standardiseret spørgeguide, hvor jeg på forhånd har formuleret og
prioriteret en række spørgsmål i forhold til specifikke relevante temaer (se bilag 1). 2
Udarbejdelsen af spørgeguide for de tre interviews:
1 Kvale, Steinar (1997) s. 104-105
2 Kvale, Steinar s. 104
2

Informanterne modtog ikke spørgeguiden inden interviewene, kun et
forskningsspørgsmål, som stort set er identisk med opgavens problemformulering.
Hvordan gik interviewene?
Det første interview var med den ene af to forskere fra afdelingen ’Ledelse, Politik og
Filosofi’ (FLPF). Dette fandt sted på forskerens eget kontor, og det gav mig den fordel,
at jeg løbende kunne se informantens ansigtsudtryk, og dermed aflæse evt. usagte
tilføjelser til interviewet. Det andet interview var med forskeren fra Finansiering (FF),
som dog ikke befandt sig i landet, hvilket resulterede i, at nævnte interviewet måtte
foregå via telefon, og uden mulighed for at aflæse informantens ansigtsudtryk. Mit
sidste interview var med prodekanen for Formidling, som ligeledes måtte foregå via en
mobiltelefonisk forbindelse, hvilket gav nogle tekniske problemer med at holde
forbindelsen under hele interviewet, men med et par afbrydelser og en smule god
tålmodighed, lykkedes det til sidst.
Design
Jeg har tilstræbt at opbygge interviewene således, at interviewpersonerne gradvist ledes
frem mod det egentlige tema. Ved den indledende samtale, hvor interviewaftalerne kom
i stand, har jeg derfor, som nævnt, kun valgt at informere dem om det overordnede tema
(forskningsspørgsmålet). Under selve interviewet informeredes de gradvist.
Etiske aspekter i forbindelse med interviews
Steinar Kvale(1997) skriver meget præcist, om hvad man skal være opmærksom på
angående informering af informanterne:
”Informeret samtykke indebærer, at forskningsdeltagerne informeres om undersøgelsens
generelle formål og om designet i hovedtræk såvel som om mulige risici og fordele ved
at deltage i forskningsprojektet” 3
Hvis man sammenholder dette citat med min fremgangsmåde i forhold til mine
interviewpersoner, har jeg ringet og e-mailet med informanterne og aftalt tider, og i
3 Kvale, Steinar s. 118
3

denne forbindelse fortalt om hovedtrækkene i min undersøgelse. Derefter har jeg fået
mine interviewpersoners samtykke til, om de ville deltage i denne undersøgelse.
Ydermere har jeg, i overensstemmelse med Kvales anbefalinger, meddelt personerne, at
deres private data ikke vil blive publiceret i undersøgelsen. 4
Spørgeguide før de tre interviews
Spørgeguide for interviewet med prodekan for formidling
4
• Hvad gøres der konkret for at forskerne skal kommunikere bedre med de
journalistiske medier?
• Ønsker ledelsen på CBS at fremme en rethavende eller en pluralistisk
forskertype?
• Eller ønsker man en forsker, der ligger et sted imellem en rethavende og en
pluralistiske forsker?
• Hvor rethavende/pluralistisk må en forsker være på CBS ifølge ledelsen?
• Hvad gøres der politisk for at forskerne skal kommunikere mere med lægmand?
• Hvad er dit indtryk af, hvilken betydning databasen ”find en ekspert” har på
profilering af forskerne til de journalistiske medier?
Spørgeguide til interviewet med forskerne
• Har du konkret oplevet problemer med at holde sandhedsværdien, når du har
skullet kommunikere din forskningsviden videre til journalistiske medier?
• I hvor høj grad vil du omformulere dit budskab, så det giver mening for
journalisten?
• Hvilke strategier lægger du, for at kunne komme ud med dit budskab?
• Hvor meget skal man som forsker gøre for at formidle sin forskning?
• Synes du at ledelsen på CBS gør nok for, at I som forskere er klar til at
imødekomme de journalistiske medier?
4 ”Fortrolighed i forskning drejer sig om, at private data, der kan identificere interviewpersonerne, ikke
bliver rapporteret.” Kvale, Steinar(1997), s. 120.

3. Teori
I dette afsnit vil jeg først ud fra Leif Becker Jensen præcisere nogle af rammerne ud fra
det videnskabelige sandhedsbegreb og dernæst, på baggrund af Claus Holms teorier, se
nærmere på de to forskertyper; henholdsvis rethaveren og pluralisten, som netop har
hver deres tilgang til sandhedsbegrebet i en kommunikationssammenhæng. Jeg har
benyttet Universitetslovens Formålsparagraf til at undersøge, hvilken fordeling
forskningstyperne har. Ydermere har jeg beskrevet Claus Holms bud på fordeling af
hhv. Ideal- og Forfaldsformer. Da begrebet ’kommunikationsstrategi’ er flertydigt, har
jeg udarbejdet en tilgangsvinkel til begrebet, set ud fra denne opgaves formål og
indhold. Eftersom Handelshøjskolens (CBS) kommunikationsstruktur er et område, som
er meget lidt tilgængeligt rent informationsmæssigt, har jeg lavet en beskrivelse bygget
på det begrænsede materiale, jeg har haft adgang til.
Til sidst vil jeg kort beskæftige mig med ’Ekspertdatabasen’, nærmere bestemt
oprettelsestidspunktet og graden af benyttelse.
3.1. Leif Becker Jensen: Sandhedsbegrebet
I bogen, Fra patos til logos – videnskabsretorik for begyndere, beskæftiger Leif Becker
Jensen sig med, hvordan videnskaben arbejder rent retorisk og med videnskabens
erkendelsesproblemer i forhold til spørgsmålet: Hvad er sand viden? Indledningsvist
skriver Jensen følgende om videnskabens formål i et videnskabsretorisk perspektiv:
”Videnskabens formål er at skaffe ny og sand viden om virkeligheden, og tilsvarende er
det den videnskabelige retoriks formål at få accepteret denne viden som sand ved
offentligt at fremlægge en overbevisende argumentation for dens holdbarhed.” (Jensen
2004, s. 28)
Det er derfor ikke nok for forskeren at finde nye resultater, der skal også skabes en
konsensus i forskerkredse om disse nye resultater, og dette kræver altså, ifølge Leif
Becker Jensen, at forskeren er i stand til at overbevise sine forskerkolleger om
holdbarheden af resultaterne.
5

Efter at forskeren har tilegnet sig en ny erkendelse skal denne altså, for reelt at
producere ny viden til forskningsfeltet gennem videnskabsretorikken, søge at vinde
anerkendelse for sine nye resultater. Blandt andet med udgangspunkt i
videnskabsfilosoffen Thomas S. Kuhn opstiller Leif Becker nedenstående 6
fundamentale påstande for videnskabsretorik.
Beckers 6 påstande om videnskab og forskning:
1. Problem – formålet med videnskaben er at løse problemer og, som han skriver meget
kort, ”uden problemer – ingen videnskab”.
2. Ny viden og erkendelse – ”uden søgen efter ny viden – ingen videnskab”.
3. Sande svar – ”uden sandhedssøgning – ingen videnskab”.
4. Offentlig aktivitet – ”uden offentlig kontrol og accept – ingen videnskab”.
5. Retorisk aktivitet – ”uden forpligtende retorisk – ingen videnskab”.
6. Etisk ideal – ”uden en forpligtende etik for forskning – ingen videnskab”. 5
I sammenhæng med denne opgave vil jeg i særlig grad rette fokus mod den 3. påstand
om sandhedssøgning, 4. påstand om opnåelse af offentlig accept og endelig 5. påstand,
som retter sig imod den forpligtende retoriske aktivitet.
I forhold til sandhedsbegrebet skelner Becker Jensen grundlæggende mellem en daglig
sandhed, hvor vi selv udgør referencerammen, og en videnskabelig sandhedsforståelse,
hvor referencerammen netop ligger ud over os selv som privatpersoner og er fælles med
andre. (Becker Jensen 2004, s. 19).
I forhold til påstand 4 og spørgsmålet om at vinde den offentlige accept er
klarlæggelsen af referencerammen et centralt punkt, som har sit udgangspunkt i
5 Bearbejdet ud fra Becker Jensen 2004, s. 13.
6

omdiskuterede erkendelsesteoretiske problemer. Under behandlingen af punktet
forforståelse behandler Becker således spørgsmålet, om vi er i stand til at forholde os
objektivt til vores egen forforståelse, eller om vi ”i virkeligheden ikke kan se ud over
vores egen næsetip,” forstået således at vi har svært ved at afgøre præcist, hvor vores
egen referenceramme slutter. (Becker Jensen 2004, s. 24)
Med hensyn til 5. påstand, som går på at ’få viden accepteret ved at argumentere
overbevisende for den’ 6 , er spørgsmålet grundlæggende: Hvad skal der til for at
argumentere overvisende i en videnskabelig sammenhæng? En vigtig forudsætning er,
at forskeren er i stand til at følge de gældende normer og diskurser inden for den givne
videnskabelige genre, og dette vil som hovedregel resultere i at mange forskere vil
tilstræbe en vis konservatisme af frygt for at træde ved siden af genren.
Fælles for alle tre påstande er, i forhold til formidlingsaspektet, problemet med at finde
et klart skel imellem en videnskabelig og en mere dagligdags sandhed. Det genfinder
man hos Claus Holm i hans opstilling af forskellige forskertyper, som vil blive
behandlet i det næste afsnit.
3.2. Rethavere versus pluralister - Claus Holms forskertyper
Ifølge Claus Holm (Holm 2006) er der overordnet set to former for forskertyper,
henholdsvis rethaveren og pluralisten. Rethaveren er karakteriseret ved, at denne
ønsker at følge den videnskabelige sandhed, forstået således at sandheden kun kan
videregives inden for den videnskabelige sprogbrug. Pluralisten derimod ser ingen
problemer i at ændre det sproglige udtryk, sådan at den videnskabelige viden bliver
tilgængelig for brugere uden for det videnskabelige fællesskab. (Holm 2006, s. 18f)
I Claus Holms formulering siger rethaveren: ”Hvis I ikke forstår det, så må I gøre jer
større anstrengelser.” (ibid. s. 18) Heroverfor siger pluralisten: ”Hvis I ikke kan forstå
det, jeg siger, så skal jeg nok ændre det, så det giver mening for jer” (ibid. s. 19).
6 Jensen, Leif Becker (2004) s.26
7

Efter rethaverens opfattelse svigter pluralisten som udgangspunkt sit ansvar over for den
videnskabelige korrekte viden, og omvendt mener pluralisten, at rethaveren er intolerant
og at denne svigter sine formidlingsmæssige forpligtelser over for det samfund, som
betaler hans forskning.
Spørgsmålet om, hvilken position forskerne bør indtage, hænger på denne måde også
sammen med en større diskussion af universiteternes formidlings- og
kommunikationsforpligtelse.
3.2.1. Sandhedsbegrebet og kommunikationsforpligtelsen
Ifølge universitetslovens formålsparagraf skal der kommunikeres ud til offentligheden
ud fra et grundlæggende princip om ligeværdighed:
§ 2. Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale
niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse,
foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige
fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater.
Stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik.
Stk. 3. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale
samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i
samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det
omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.
Af formålsparagraffens stk. 3 fremgår det, at universiteterne, udover at skulle bidrage
med ny viden til vækst og velfærd, også skal deltage i den offentlige debat og sørge for
generelt at udveksle viden med det omgivende samfund. Dette taler klart for en
pluralistisk tilgang til sandhedsbegrebet. Men hvis man retter blikket mod samme
paragrafs stk. 2, som netop betoner det videnskabs-etiske aspekt, trækkes perspektivet
over mod rethaverens position.
At begge positioner er indeholdt i universitetets formålsparagraf, kan ses som udtryk
for, at problematikken er til stede hele vejen igennem den tankegang som universitetet
er opbygget efter. Dog må man sige, at hovedvægten ligger på den pluralistiske tilgang.
Dette udleder jeg ikke mindst af, at det i stk. 3 gøres til universitets opgave at tilskynde
medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Og heraf fremgår det i øvrigt, at man
på universitet også har brug for en kommunikationsstrategi.
8

3.4. Claus Holms: ’Kommunikationens ideal- og forfaldsformer’
Figur 1: Claus Holms ”Forskningskommunikationens troværdighed abonnerer på et balanceideal” 7
Dette kort (se figur 1.) viser Claus Holms bud på fordelingen af ideal- og
forfaldsformer. Kortet er, som vist, inddelt i fire felter. Feltet omhandlende ’stat’ skal
vise forholdet mellem forskerens viden og brugernes intellektuelle kapacitet der, som
bekendt, er nødvendig for at forstå den viden. Idealet er, at forskningen gøres
sandhedsorienteret og ikke fremhæver modsætningen, også kaldet forfaldsformen, som
er selvtilstrækkelighed. En selvtilstrækkelig forsker fremstår som en person, der i sin
formidling benytter fagsprog, som vedkommende ville have gjort det internt i
forskningsmiljøet.
Næste felt omhandler ’civilsamfund’, og søger at vise forholdet mellem forskerens
formidling af viden og brugerens dygtighed indenfor det enkelte felt. Forskeren bør
søge efter at formidle sagligt uden at blive for populistisk i sin tilgang. (Holms
forfaldsform). I denne kontekst vil det betyde, at den populistiske tilgang er ’at skære
det ud i pap’, hvilket som oftest vil sige, at sagligheden forsvinder ud af sagens indhold.
I nederste højre felt er ’marked’ placeret, som viser forholdet mellem forskerens
videnskabelige formidling og brugerens muligheder for at gøre brug af denne ydelse.
7 Holm, Claus (2006): Forståelsens rasen s. 47
9

Idealet er for forskeren at vise anvendeligheden i forhold til brugeren. Forfaldsformen i
dette felt er behagesyge, som skal forstås som en tilsidesættelse af forskerens
ytringsfrihed eller faglige stolthed i en søgen efter at få en kontrakt. Det sidste felt
’personskab’ omhandler forholdet imellem ”forskerens formidling af viden og
brugerens mulighed for at gøre brug heraf som ydelse” 8 . Idealet i dette felt er at gøre
forskerens viden mere synlig på en ny og original måde. Modpolen i dette felt er
eksponeringssyge, hvilket vil sige, at forskeren ikke kan forklare sin forskning inden for
f.eks. et fjernsynsindslags fastsatte tidsramme og i stedet for viser, at vedkommende kan
tage sig nydeligt ud.
Det er derfor en balance imellem idealet af formidling og forfaldsformerne, som giver
troværdighed.
3.5. Hvad er kommunikationsstrategi i forhold til denne opgave?
Kommunikationsstrategi er her set i forhold til denne opgave, hvor jeg bl.a. beskæftiger
mig med, hvordan forskerne takler sandhedsbegrebet, og hvilken strategi de anvender,
når de får en henvendelse. Jeg har også set på, hvad ledelse på CBS går ud på rent
strategisk med hensyn til at hjælpe forskerne med at håndtere kommunikationen til de
journalistiske medier.
3.6. CBS’s kommunikationsstruktur
Kommunikationsafdelingen på CBS er slået sammen med Business Relations og hedder
i daglig tale CBS Business Relations & Communications. Denne afdeling er rent
organisatorisk placeret under universitetsdirektøren som en del af
fællesadministrationen, og det fremgår af figur 2.
Prodekanen for Formidling er organiseret under forskningsdekanen. Ud fra denne
organisationsplan, er der ingen organisatorisk sammenhæng imellem
kommunikationsafdelingen og prodekanen for Formidling.
8 Holm, Claus (2006): Forståelsens rasen s. 51
10

Figur 2: CBS’s organisationsdiagram 9
3.6. Ekspertdatabasen
Ekspertdatabasen blev lanceret i 2003 og er udviklet og bliver opdateret af CBS-
biblioteket. Ifølge CBS’s seneste udviklingskontrakt under punkt 3 ”vidensspredning”,
var besøgsantallet 69.739 i 2006. Det tal vil de gerne havde til at stige, og det fremgår af
de mål, CBS har opstillet. I 2010 er målet 120.000 besøgende. Det er også et mål, at
antallet af presseklip, hvor CBS-forskere, ledere og studerende, som er brugt som
eksperter, vil stige fra 5.271 i 2006 til målet i 2010 på 6.600. Der er ingen beskrivelse
af, hvordan de vil nå dette mål. Hvis man læser videre i teksten, er det for at skabe
’viden- og erfaringsudveksling’, at de ønsker at øge antallet af besøgende 10 . Denne
tekstformulering lægger op til universitetslovens formålsparagraf, som er beskrevet i
teoriafsnittet.
9 http://www.cbs.dk/om_cbs_campus/menu/organisationsdiagram (se bilag 2.)
10 Udviklingskontrakt for Handelshøjskolen i København 2008-2010 s.9
11

4. Analyse
4.1. Analyse af forskernes tilgang til sandhedsbegrebet - forskerinterviewene
Denne del af analysen er bygget op omkring tre overordnede temaer i forhold til
problemformuleringen: 1. Det kommunikationsstrategiske aspekt, 2. Det sproglige
aspekt og 3. Ledelsesaspektet.
4.1.1. Sandhedsværdiens aspekt
Forskeren fra ledelse, politik og filosofi (FLPF):
Forskeren fra ledelse, politik og filosofi udtaler, at hun ikke har oplevet, at det skulle
være et problem at holde sandhedsværdien, men at hun har skullet overveje, hvordan
hun skulle forsimple ordvalget, uden at det skulle gå ud over sandhedsværdien. Hun
fortæller desuden, at hvis der kommer en journalist med en vinkling på en historie, som
hun synes om, vil hun gøre meget for at imødekomme journalisten. Hvis der derimod
kommer en journalist hvis præmisser ikke er i orden ifølge FLPF, kan hun godt finde på
at afvise journalisten. FLPF siger, at det har været tilfældet en enkel gang indtil videre.
Forskeren fra Finansiering:
Forskeren fra Finansiering udtaler, at han ikke har oplevet ikke at kunne holde
sandhedsværdien. Han føler heller ikke, at han er blevet presset fra de journalistiske
medier til at skulle ændre på sine principper omkring sandhedsværdi. Han siger, at man
måske ikke altid kan få alle detaljer med, fordi der ikke er tid nok til at uddybe. FF siger
desuden, at der findes to former for roller som ekspert: Den, hvor man bliver brugt som
forklarende ekspert, og den, hvor man bliver brugt som en analytiker. Ifølge FF er ”den
forklarende ekspert” nødt til at ændre sit sprog og fjerne de mest faglige termer, når
han/hun skal redegøre for en problemstilling. ”Den analytiske ekspert” skal analysere et
emne og redegøre for hvilke konsekvenser, det eventuelt har. Som eksempel nævnte han
Grækenlands økonomiske krise. I den analytiske rolle må eksperten gerne bruge
fagtermer. FF tænker meget over det stillede spørgsmål og overvejer altid, hvilket
medie der er tale om. Der er eksempelvis forskel på, om han skal udtale sig til
Orientering på P1 eller til P3- nyhederne, hvor man på Orientering på P1 har god tid,
12

mens man i P3- nyhederne ikke har de samme muligheder for at uddybe sine svar. Han
mener dog ikke ud fra disse betragtninger, at han ændrer sit budskab. Hvad angår Claus
Holms tese om, at det ødelægger sandhedsværdien at forsimple sproget, mener
forskeren for Finansiering ikke, at forsimplede svar påvirker hans videnskabelige
sandhedsværdi. Han medgiver dog, at det afhænger af, hvor nødvendigt det er at have
alle antagelser med. Implicit mener forskeren altså ikke, at der er et problem vedrørende
sandhedsværdi, så længe konklusionen fremgår i medierne. Detaljerne er mindre
væsentlige, og hvis det er det, der menes med at gå på kompromis med sandheden, vil
han sige, at han ikke går på kompromis.
Opsamling af sandhedsværdiens aspekt
Hvis man kigger på ovenstående udtalelser, fremgår det, at hverken FLPF eller FF har
oplevet nogle problemer med at holde sandhedsværdien. Hvis man tager udgangspunkt i
Claus Holms to forskertyper, hører både FLPF og FF efter min mening til gruppen af
pluralistiske forskertyper, fordi de ikke anser det for ødelæggende for sandhedsværdien
at ændre sproget. De mener tværtimod, at de ved at gå i dialog med ”lægmanden”
skaber en fælles referenceramme, hvor forskningen kan forstås. I henhold til Leif
Becker Jensens beskrivelse af sand viden, bør man imidlertid være opmærksom på, at
man ikke kommer for tæt på den daglige sandhed, hvor man som bekendt kun
observerer sin egen referenceramme, i modsætning til den videnskabelige
sandhedsforståelse, hvor man betragter det hele som en del af et større billede. Set fra
dette synspunkt, er det således vigtigt at holde sin privatperson uden for
referencerammen.
4.1.2.Det kommunikationsstrategiske aspekt – Hvilke strategier anvender de to
forskere i forhold til at komme ud med deres budskab?
Forskeren fra ledelse, politik og filosofi:
FLPF har den strategi, at hvis hun skal bruge medierne, prøver hun at få kontakt med de
journalisterne uden at holde sig til nogen bestemt skabelon. FLPF mener, at hendes
13

historier engang imellem bliver lidt nørdede, men at disse også samtidig kan give en
undren, da nogle vil tænke: ’laver de også sådanne noget på CBS’. FLPF anfører
desuden, at hun tænker over, hvordan hun skal bruge medierne, når hun skal
kommunikere sin forskning frem. Hun anfører dog også i den forbindelse, at hun ikke
altid har ’tid’ til det. Hvis det omvendt er de journalistiske medier, der henvender sig til
hende, svarer hun på spørgsmål, og hun formidler også gerne sin forskning, hvis de
beder om dette i en eller anden sammenhæng. FLPF synes desuden ikke, at hun i sit
daglige virke har brug for, eller svært ved, at komme i kontakt med de journalistiske
medier. Hun mener derimod, at forskerne bør henvende sig det øjeblik, medierne lægger
vægt på emner, der er relevante for den enkelte forskers arbejde, hvilket automatisk vil
give en positiv respons fra mediernes side. Modsat de, som henvender sig ”FOR at
henvende sig”. Selv kommer hun ikke ofte i medierne, hvilket hun har det godt med.
Hun henvender sig kun i – for hende – relevante sammenhænge.
Set fra mit synspunkt, søger hun at fremstå som en forsker af den pluralistiske
forskningstype, hvorimod hun, bevidst eller ej., nærmere flytter sig over imod den
rethavende forskertype.
Forskeren fra Finansiering:
FF lægger ikke nogen strategi. Han behøver heller ikke at henvende sig til medierne, de
henvender sig til ham. Dette skyldes i høj grad finanskrisen, hvor hans felt udgør et
meget interessant grundlag for det journalistiske arbejde. Dette er i sig selv en god ting
set fra et formidlingsmæssigt synspunkt. Ulempen i denne sammenhæng er populismen
i medierne, som har medført, at journalisterne er begyndt at henvende sig i for stort et
omfang set ud fra ’relevante’ emner. F.eks. spørges der nu om, hvilken slags taske han
benytter. Situationer som disse, gør at FF ofte takker nej til henvendelser fra medierne.
FF frasiger sig også fotografering fra irrelevante, opstillede vinkler. Han besidder en
forståelse for mediernes behov for speciel fotografering og interessante baggrunde, men
mener, at det kan forringe den professionelle fremtoning fra hans side, hvis han
indvilger i at blive fotograferet for at tilfredsstille massemedierne, frem for at fokusere
på den videnskabelige formidling. Set ud fra Holms model, er der i givet fald en god
chance for, at FF kunne udvikle den førnævnte eksponeringssyge, såfremt han ikke
14

modsiger sig den mere populære formidlings- og interviewform. Endnu lader han dog
ikke til at være i risikogruppen.
Opsamling det kommunikationsstrategiske aspekt
Begge forskere giver udtryk for, at man skal stille sin ekspertise til rådighed for
medierne, så forskningen kommer ud til folk. Dette udtryk stemmer meget godt overens
med påstand 4 i Leif Becker Jensens 6 påstande for videnskabsretorik, som jo
omhandler offentlig aktivitet. Eller rettere: Hvis man ikke har offentlig accept eller
forståelse. Med det mener Leif Becker Jensen, accept eller forståelse fra ligeværdige,
altså folk med samme videnskabelige baggrund, fra personer af sammen dannelsestrin.
Hvis man så ser på universitetslovens formålsparagraf, skal man også deltage i den
offentlige debat for på den måde at formidle viden videre til befolkningen. Men som
FLPF også fortæller, får universiteterne de fleste økonomiske midler fra offentlige
puljer. Så det drejer sig ikke kun om at komme ud med viden, men også at bevare den
gode relation til det uofficielle såvel som det officielle samfund, da det er dem der har
den formelle myndighed over forvaltningen af statsfinanserne og dermed bevillingerne.
Claus Holm omtaler ligeledes dette i sin bog 11 , hvori han redegør for udviklingen i
forskningens mål, hvor det nu ofte er blevet et spørgsmål for universiteterne om at
kunne opnå tilstrækkelige bevillinger. Dette dilemma vil jeg ikke uddybe yderligere.
4.1.3. Ledelsesaspektet
Forskeren fra ledelse, politik og filosofi:
FLPF mener ikke, at kommunikationen til de journalistiske medier skal styres af
ledelsen. Hun mener desuden, at forskere kommunikerer mere som forskere indenfor et
område/emne end som en del af organisation. FLPF mener, at CBS kunne blive bedre til
at finde ud af, hvordan man kunne kommunikere bedre med medierne. FLPF mener, at
forskerne også bør kommunikere ud til de journalistiske medier under produktionen af
ny viden således, at offentligheden kan blive inddraget i en debat. Med hensyn til
deltagelse i interviews, mener FLPF, at det ikke er alle forskere, der skal stille op i de
11 Holm, Claus (2006): Forståelsens Rasen
15

journalistiske medier. Hvis de ikke har lyst, bør kommunikationen til medierne ikke
påtvinges forskerne.
Forskeren fra Finansiering:
FF mener ikke at CBS’ ledelsesstrategi for kommunikationen med de journalistiske
medier er klar. Som eksempel kan nævnes ledelsens synspunkt angående forskernes
samlede forbrug af tid på kommunikationen med de journalistiske medier eller debatten
om, hvorvidt forskerne skal bruge tiden på anden vis, f.eks. til undervisning af
studerende, offentlige foredrag og lignende. Fra tid til anden får FF at vide, at hans
formidling til de journalistiske medier er udmærket udført. FF kommer desuden ind på,
at der mangler en form får ’gulerod’ eksempelvis en form for aflønning eller lignende,
hvis man vil have flere forskere til at optræde i medierne.
Opsamling af ledelsesaspektet
Begge interviewede forskere mener, at konceptet ’medietræningskurser’ er en idé som
bør vinde større udbredelse, netop på grund af den fremtidige mulighed for mere og
bedre offentliggørelse af forskning. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at en
sådan tilgang til egentlig interviewtræning kan dreje bredere spektre af forskere ind mod
den pluralistiske tilgang, og dermed væk fra den rethavende. Hvis man ser bort fra det
rent åbenlyse, at forskningen formidles bredere, kan dette på sigt også hjælpe til en
højnet kvalitet af forskernes konkrete formidlings- og kommunikationsopgaver. Bedre
retoriske kundskaber vil kun være en fordel, hvad formidlingen til det omgivne samfund
angår. Her forstås ’retorisk’ ikke som fokuseret på ordvalg, men i høj grad også på
fremtoning.
4.2. Analyse af kommunikationsstrategier for forskningsformidling –
prodekaninterviewet
Prodekanen udtaler, at kommunikationsafdelingen har lavet medietræningskurser siden
2003 såvel på dansk som på engelsk, fordi der er ansatte på CBS, som ikke kan tale
dansk. Han fortæller endvidere, at disse mediekurser skal hjælpe forskerne til at få en
fornemmelse af, hvad de skal gøre i den situation, hvor en journalist skal bruge en
forsker som ekspert til sin artikel eller til en udsendelse på tv. En øvelse er blandt andet
at udsætte forskeren for en tænkt situation. Prodekanen giver udtryk for, at de har gjort
16

meget ud af disse kurser. Tiltaget skyldes, at ledelsen har et ønske om, at forskerne kan
imødekomme både danske og udenlandske medier. Prodekanen svarer ikke rigtig på,
hvilken forskertype CBS -ledelsen helst vil ’fremavle’, men fortæller, at man nok finder
flest, der laver deres sprog lidt om, da de ikke skal tale med ligeværdige. Der er ingen
’regler’ for, hverken mundtlige eller skriftlige, om man skal være rethavende eller
pluralistisk på CBS, fortæller prodekanen for Formidling. Han kommer desuden ind på
hvad ’Maren i kærret’ skal kunne forstå. Hvis der er et emne på CBS, som den brede
offentlighed har en interesse i, skal der kommunikeres ud om dette emne, og her giver
han eksemplet ’stress’. Hvis emnet ikke har den brede offentligheds interesse, skal der
ikke kommunikeres for kommunikationens skyld. Implicit lægger CBS’ ledelse op til, at
en forsker, som i en given situation ikke ønsker kontakt til medierne, ikke er forpligtet
til at gennemføre et interview.
Ydermere kommer prodekanen for formidling ind på, at der er mange forskellige felter i
kommunikationen. Dette skal forstås som et behov for flere kommunikationsopgaver;
der skal kommunikeres med både lægmand og eksempelvis erhvervslivet. Grundet
måden han fortæller dette på, henledes mine tanker på Claus Holms
’Kommunikationens ideal- og forfaldsformer’, som står omtalt i teoriafsnittet. Der
beskriver Claus Holm forskellige felter i kommunikationernes former. Hvor der er
forskellige forfaldsformer eller faldlemme, skal man som forsker være opmærksom på,
når man kommunikerer sin forskning. Sidst i interviewet spurgte jeg prodekanen for
Formidling, hvilken indtryk han har af ’ekspertdatabasens’ indvirkning på profileringen
af forskerne til de journalistiske medier. Hans svar var, at CBS ser på basen som en
hjælp for både journalistikken og erhvervslivet. I denne sammenhæng, bør det
bemærkes, at journalisterne bruger den til at finde en ekspert at interviewe, og at
erhvervslivet bruger den til at finde en eller flere forskere, der kan holde foredrag om et
givent emne, som CBS har ekspertise indenfor. Han fortæller endvidere, at det mere
skal ses som en eksponering af CBS’ samlede forskergruppe end en profilering af den
enkelte forsker. Der er ingen tvang fra ledelsen, om at forskerne skal stå i databasen,
men ifølge prodekanen for Formidling er cirka 90 procent af CBS’ forskere opstillet i
den. Med hensyn til sproget mener prodekanen, at sproget er enkelt og letforståeligt,
men der er nødvendigvis nogle fagtermer. Desuden planlægger man, at se databasen
igennem med henblik på en forbedring af sproget for at forbedrebrugervenligheden.
17

Ovenstående i CBS’ ledelsesstrategi kan således beskrives som følger:
18
• Tværsproglige mediekurser.
• Tolerance overfor forskellige forskertyper.
• Relativ frihed til forskerne vedrørende mediekontakt.
• Frihed til forskerne om offentliggørelse af navne og ekspertområder i
ekspertdatabasen.
• Let forståeligt sprog i ekspertdatabasen, trods brug af fagtermer.
4.3. Analyse af CBS’s ekspertdatabase ”Find en ekspert”
Når man går ud fra Hoff-Clausens analysemodel, skal man først se på det æstetiske. Det
vil jeg gøre ved først at undersøge cbs.dk’s startside, samt hvordan det ser ud fra
brugerens synspunkt, og dernæst vil jeg følge brugerens vej til ’ekspertdatabasen’.
Hvad er det første indtryk, man får, når man ser på forsiden? Den er meget simpelt
opbygget med stilbilleder og lidt tekst og hyperlink til overgrupperinger inden for et
givent emne. I boksen, ’For pressen’, er der lavet et hyperlink til ’Find en ekspert’, som
linker videre til ekspertdatabasen ’Experts@CBS’. Denne side vil jeg se nærmere på
igennem Hoff-Clausens analysemodel.

Figur 3: Forside fra CBS´s ekspertdatabase (screen print fra 10-05-2010)
Når man ser på det æstetiske, vil jeg sige, at der ikke er nogen overflødige oplysninger.
Emnerne er opdelt i overområder og derefter i mere specifikke områder. Tekst farven
kunne muligvis være mere tydeligt, og der kunne for eksempel med fordel have været
anvendt en anden farve til skriften, så den gik mere tydelig igennem. Det er min
vurdering, at den er meget stilren og konservativ, idet den fx ikke har en overdreven
brug af grafik. Man får den opfattelse, at man får de oplysninger, man har brug for.
Efter analysen ud fra Hoff-Clausen, vil jeg gå ind og undersøge det sprog, der er valgt i
denne database. Modaliteten er kun tænkt i tekst, der er eksempelvis ingen illusioner til
at underbygge forståelsen af emneområderne. Atmosfæren på databasen er meget
minimalistisk, uden unødige omsvøb, kun et eller et par enkelte ord om hvert emne.
Hvis man går videre til disponeringen af forsiden, ses der i midten af siden en alfabetisk
opstilling af ”emneområder” og under disse nogle af de konkrete underområder og
emner (se figur 3). Alt dette foregår som nævnt på midten af skærmen; menuen til
databasen er i venstre side af skærmen. I øverste del af skærmen under den faste
hovedmenu, er der opstillet en beskrivelse af, hvordan databasen fungerer, så man bliver
sporet ind på den tankegang / vidensverden, man skal bruge.
De enkelte emneområder på forsiden er karakteristiske udsagn, som brugeren af
hjemmesiden kan tænkes at søge efter. Under emneområderne
19

Forbrugere & Forbrugeradfærd
børn som forbrugere, forbrugeradfærdsteori, forbrugerforhold, kundeloyalitet,
positionering,
er de synlige underemner således med til at skabe en forståelse af, hvad der menes med
overgrupperingen, og brugerne af databasen kan hurtigt danne sig et overblik over,
hvordan den vidensverden, som er repræsenteret hos CBS, er bygget op. De synlige
underemner er også her opstillet efter alfabetisk orden, og er bevidst udvalgt, så de
bedst muligt bidrager til at beskrive overemnet. Eksempelvis er de synlige underemner
under emneområdet Interkulturel Kommunikation, i nævnte rækkefølge: forhandling,
kulturelle værdier, national identitet. Som det fremgår af figur 4, er der altså her tale om
en selektion i forhold til kommunikation til modtageren set i forhold til overemnet.
Figur 4: Søgeresultat: Interkulturel kommunikation (screen print fra 10-05-2010)
En anden søgestrategi som databasen understøtter, er en søgning ud fra en samlet
alfabetisk liste af emneområderne (der er tale om korrespondance, eftersom
overemnerne er fremhævet med fed): som understøtter de brugere, som selv har et
defineret emne, som de ønsker at undersøge, og de brugere, som kender til CBS
vidensverden. (se figur 5)
20

Figur 5: Emner alfabetisk (screen print fra 10-05-2010)
Ud for hvert emneområde står der et tal, som henviser til, hvor mange forskere der har
tilføjet sig som ekspert for netop dette emneområde.
Nogle af eksperterne har mange emneområder, dette kan ifølge CBS’s egne
undersøgelse af CBS’s medierelationer fra 2009 (note internt dokument), være et
problem. Således virker det på modtagerne fra erhvervsbladet ”Lederne” direkte
”mistænksomt”, hvis en forsker har alt for mange emneområder. Ifølge deres vurdering
er det mistænksomt, hvis eksperten har mere end 30 ekspertområder. Et andet udsagn
som ”Børsen” omtaler i samme undersøgelse er, at de synes, det er vigtigt, at forskerne
melder fra, hvis emnet er uden for deres område, for ellers virker det utroværdigt. Der
er måske nogle, der skal tage deres profil på ekspertdatabasen op til overvejelse, da de
er i oppe omkring de 30 ekspertområder. Udtalelserne fra de forskellige aviser og
fagblade bør give de mange forskere på Ekspertdatabasen stof til eftertanke. De må
være interesserede i at virke troværdige.
Nogle af termerne på ”find en ekspert” er fagtermer ”diskursanalyse”, og andre er mere
pluralistiske som ”balance mellem familie og arbejdsliv”. Der mangler en stringent
bestemmelse af, hvordan sprogbruget skal være, samt en uddybning af for eksempel
ordet ’diskursanalyse’. Dette kan udføres ganske simpelt, ved brug af parentes eller en
mindre beskrivelse i en forklaringsboks. Dog må man formode, at netop eksempler som
21

dette vil blive rettet i den planlagte forbedring af ekspertdatabasen, som jeg omtalte
tidligere.
4.4. Diskussion
Findes der stadig to forskertyper? Eller rettere: findes Claus Holms to forskertyper den
dag i dag? Det mener jeg ikke. Dette skyldes de betragtninger, jeg har gjort mig i
interviews med to forskere, som begge synes at have lagt sig imellem de to typer, .
Begge forskere bevæger sig i et grænseland imellem den rethavende type og egentlig
pluralisme. At overholde grundidéen om sandhedsværdi, kan vise sig ganske svært at
udføre rent praktisk, når medierne ser sig forpligtet overfor lyttere/seere/læsere til at
levere underholdning. Naturligvis bør – og skal – en forsker med jævne mellemrum
søge at udvikle formidlingsmetoderne af sin forskning, men at acceptere (og værre; at
fremme) sig selv som en brik i et mediestyret underholdningsapparat er at gå for langt.
Se f.eks. FF: hvis han var gået med til altid at stille op og besvare spørgsmål om sit
forbrug af tasker, for at ”afsløre sin personlighed”, og måske tilmed spørgsmål vedr.
beklædningsgenstande, ville han i disse tilfælde fremstå som en halv-berømthed frem
for en uddannet forsker. En sådan situation ville formentligt forringe FF’s
sandhedsværdi.
Tilbage i 2007, sendte Danmarks Radio en debat i programmet ’Viden Om’ 12 , hvor man
diskuterede netop forskningskommunikation, og man konkluderede bl.a. at forskere fra
tid til anden skal have lov til at være forskere og ikke skal være forpligtet til
underholdning. Omvendt talte man også om, at ikke alle burde formidle forskning,
eftersom det ikke er alle forskere, der er gode til at formidle. Ved samme lejlighed talte
man om perspektivløs forskning, og formidlingsværdien af forskning som end ikke de
implicerede forskere kan oplyse relevansen af. Måske løsningen er en
kommunikationsmedarbejder, rekrutteret blandt forskerstaben?
I henhold til ovenstående interviews, har forskerne som udgangspunkt ingen, eller få,
problemer med at komme i kontakt med de journalistiske medier, men andre problemer
er tilstedeværende. FLPF har eksempelvis udtalt, at hun bevidst har besværliggjort visse
12 Viden Om (2007): Danmarks Radio.
22

af sine udtalelser til en journalist, fordi dennes præmisser ikke stemte overens med det,
FLPF mente, at et interview med en forsker bør bruges til. Om dette skyldes, at
journalisten havde en skjult dagsorden vides ikke, men det stemmer godt overens med
en artikel om emnet. Forsker Charlotte Wien har udtalt: ”…journalistik i
dagbladsgenren er ret uforenelig med den måde, vi (forskere, red.) arbejder på i den
akademiske verden.” 13 Årsagen til denne kommunikative forvirring kunne skyldes, at
forskere og journalister er uddannet indenfor to forskellige domæner, og derfor taler to
forskellige sprog.
FF har udtalt, at et vigtigt element, der bør indføres, er klare principper fra ledelsen,
f.eks. i form af ’gulerodsprincippet’, hvor forskere loves en form for erkendtlighed for
at stille op i mediernes søgelys. Aalborg Universitet afregner kontant for dette, udtaler
FF.
Dog bør dette udføres med stor varsomhed, da man let risikerer at forskerne antager en
meget populistisk tilgang – en sikker tilgang – i søgen efter økonomiske gevinster, frem
for videnskabelige landvindinger. En anden vej frem kan vise sig at være CBS’ metode,
i form af medietræningskurser. Men, spørger jeg, skal man nødvendigvis kommunikere
så meget med medierne? Ja, er det åbenlyse svar, set fra et juridisk synspunkt. Men
svaret et ligeledes et rungende ’ja’ set fra et formidlingsmæssigt synspunkt, for ét af
forskningens primære mål er som bekendt oplysning, i dette tilfælde oplysning af den
brede befolkning. Jeg mener dog, at oplysning bør gå to veje; forstået på den måde, at
forskerne skal oplyse den brede befolkning om forskningen, og forskernes ledelse skal
oplyse forskerne om kommunikationsstrategier, f.eks. i form af en ”brugsanvisning” til
formidling. Mine interviews med FF og FLPF tyder på, at ingen af disse har en
overordnet plan for hvornår og hvordan kommunikationen med medierne skal udføres.
Dybest set, drejer hele debatten vedr. kommunikation om, universiteternes pligt til, at
udvise troværdighed overfor offentligheden.
13 Jensen, Steen B. (2010): Det frustrerende møde mellem forsker og journalist. S.32.
23

5. Konklusion og perspektiv
Der synes at være en nogenlunde klar sammenhæng mellem forskernes tilgang til
sandhedsbegrebet og deres tilgang/adgang til medierne. Dog ikke i Claus Holms typers
rene former. Interviews med de to forskere antyder, at de nærmere befinder sig i en
gråzone imellem den rethavende type og den pluralistiske type, end direkte i én af disse
to grupper. De fremstår som om, at de befinder sig i den rethavende type, når de omgås
deres kolleger, men samtidig er villige til at ændre sproget i kommunikationssituationer
med de journalistiske medier. Dog uden at ødelægge sandhedsværdien, som de meget
klart søger at opretholde.
Ledelsen på CBS har en kommunikationsstrategi, som går ud på, at give forskerne
relativ frihed overfor de journalistiske medier, men samtidig tilbyde
medietræningskurser, på både dansk og engelsk, i en søgen efter at forbedre forskerne i
deres kontakt til medierne og dermed offentligheden. Da CBS benytter sig af relativ
frihed, kan der opstå komplikationer med Universitetslovens Formålsparagraf, som
faktisk pålægger ledelserne at tilskynde forskerne til at deltage i debatter, som finder
sted i det offentlige rum. Herigennem bl.a. i de journalistiske medier. Ydermere opstår
der komplikationer med CBS’ interne strategi, hvor medietræningskurserne er frivillige
idet, at definitionen som frivilligt kan give manglende retoriske kompetencer i de
situationer, hvor forskerne er påtvunget et interview, f.eks. i perioder med debatter, der
er relevante for igangværende forskning på CBS.
Såfremt de interviewede forskere har en egentlig strategi, kan denne deles i to; én til
hver forsker. FLPF har ikke nogen egentlig plan for mediekontakt, men opsøger
medierne når hun vil oplyse offentligheden om et givent emne. Ydermere udviser hun
en vis åbenhed overfor journalisterne, dog med forbehold såfremt journalisternes
præmisser ikke stemmer overens med hendes professionelle mål.
FF besidder tilsyneladende ingen strategi, modsat FLPF der trods alt har en overordnet
plan. FF beskæftiger sig med et felt, som er meget aktuelt i de økonomiske debatter,
hvilket gør at medierne henvender sig til ham. I denne forbindelse er han til tider nødt til
24

at afvise journalister. Manglende kommunikationsstrategier fra forskernes side kan
forårsage problemer med at offentliggøre viden på rette tidspunkt. I øjeblikket har FF
ikke dette problem, men på andre tider kan det vise sig problematisk, at man ikke kan få
tilstrækkelig tid i medierne. Som eksempel kan nævnes FLPF, som netop er nødt til at
henvende sig for at kunne offentliggøre sin viden, netop fordi, finanskrisen i øjeblikket
er højaktuelt. Omvendt kan det også skyldes, at hendes forskningsområde ikke er noget,
den brede befolkning reelt debatterer særligt ofte.
CBS har givet mulighed for at benytte den føromtalte ’ekspertdatabase’, netop for at
give de journalistiske medier, og dermed offentligheden, lettere kontakt til den enkelte
forsker. Denne indgår i CBS’ officielle kommunikationsstrategi, men bliver den
benyttet optimalt? Særligt det terminologiske er et problem. Ganske vist rummer den et
vist mål af hverdagssprog, men visse steder mangler den en klar beskrivelse, eller
definition, af et givent emne. Dette kan skabe nogle kommunikationsmæssige
problemer, når man taler om formidling af forskning. Det grundlæggende problem i
denne sammenhæng, kan vise sig at være kommunikationen mellem ledelse og forskere.
Ledelsen på CBS fremstår med en klar strategi vedr. kontakt til offentligheden, men det
er den enkelte forsker selv, som bestemmer, hvad der skal stå i ekspertdatabasen.
25

Kilder:
Litteratur:
Holm, Claus. (2006) Forståelsens rasen: Om troværdig forskningsformidling. 1. udg.
Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Jensen, Leif B. (2004) Fra patos til logos. 1 udg. Roskilde Universitetsforlag.
Hoff-Clausen, Elisabeth (2008) Webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis. 1.
udg. Samfundslitteratur.
Kvale, Steinar (1997) Interview, oversat af Bjørn Nake. 1. udg. Hans Reitzels Forlag.
Hjemmesider:
Retsinformation. LBK nr. 985 af 21/10/2009 Bekendtgørelse af lov om universiteter.
Besøgt d. 05.04.2010
Internetadresse:http://www.retsinformation.dk/print.aspx?id=127797&exp=1
Handelshøjskolen CBS. (2008/28.05.2009). Udviklingskontrakt for Handelshøjskolen i
København CBS. Besøgt d. 03.05.2010 Internetadresse:
http://www.cbs.dk/content/download/81269/1081965/file/Underskrevet%20CBS%20U
K%202008-2010%20endelig%20version.pdf
Jensen, Steen B. (2010) Det frustrerende møde mellem forsker og journalist: Nyt
forskningsprojekt skal bringe forskere og journalister på bølgelængde. Magasinet
Humaniora, 1./2010(25. årgang), omfang. Besøgt d. 07.05.2010 Internetadresse:
http://www.fi.dk/publikationer/2009/magasinet-humaniora-nr-2-2009/Humaniora%202-
09%20.pdf
Andre kilder:
Danmarks Radio. (2007) Viden Om - Skades forskningen af formidling? Besøgt: d. 26-
05-2010 Internetadresse:
26

http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Program
merne/2007/04/20070420152513.htmViden om 2007
Kommunikationsafdelingen på CBS. CBS medierelationer 2009. (Internt dokument)
27

Bilag 1.
Spørgeguide efter de tre interviews:
Informanterne modtog ikke spørgeguiden inden interviewene, kun et
forskningsspørgsmål, som stort set er identisk med opgavens problemformulering:
”Hvilken kommunikationsstrategier for forskningsformidling har henholdsvis forskere
og ledelse på CBS, og hvilke problemer kan der ligge heri?”
Spørgeguide til interviewet med prodekanen for formidling
• Hvad gøres der konkret for, at forskerne skal kommunikere bedre med de
journalistiske medier?
• Claus Holm skelner mellem to forskertyper: en rethaver, som ikke ønsker at lave
om på sit sprog og dermed ”rykke” ved sandheden i forskningen, og en pluralist,
som er en forskertype, der omvendt gerne vil lave om på sproget, så andre kan få
adgang til forskningen, også selv om det måske går lidt ud over
sandhedsværdien.
- Ønsker ledelsen på CBS at fremme en rethavende eller en pluralistisk
forskertype?
- Eller ønsker man en forsker, der ligger et sted imellem en rethavende og en
pluralistiske forsker?
• Hvor rethavende/pluralistisk må en forsker være på CBS ifølge ledelsen?
• Hvad gøres der politisk, for at forskerne skal kommunikere mere med lægmand?
• Hvad er dit indtryk af, hvilken betydning databasen ”find en ekspert” har på
profilering af forskerne til de journalistiske medier?

Udarbejdelsen af spørgeguide for de to forskerinterviews:
Informanterne modtog ikke spørgeguiden inden interviewene, kun et
forskningsspørgsmål, som stort set er identisk med opgavens problemformulering:
”Hvilken kommunikationsstrategier for forskningsformidling har henholdsvis forskere
og ledelse på CBS, og hvilke problemer kan der ligge heri?”
Spørgeguide til interviewet med forskere på CBS:
• Har du konkret oplevet problemer med at holde sandhedsværdien, når du har
skullet kommunikere din forskningsviden videre til journalistiske medier?
• I hvilken grad vil du omformulere dit budskab, så det giver mening for
journalisten?
• Hvilke strategier lægger du for at kunne komme ud med dit budskab?
• Hvor meget skal man som forsker gøre for at formidle sin forskning?
• Synes du at ledelsen på CBS gør nok for, at I som forskere er klar til at
imødekomme de journalistiske medier?
• Hvad skal man/du gøre for at kunne komme i kontakt med de journalistiske
medier?
• Claus Holm skelner mellem to forskertyper: en rethaver, som ikke ønsker at lave
om på sit sprog og dermed ”rykke” ved sandheden i forskningen, og en pluralist,
som er en forskertype, der omvendt gerne vil lave om på sproget, så andre kan få
adgang til forskningen, selv om det måske går lidt ud over sandhedsværdien.
- Hvordan ser du på denne opdeling?

Bilag 2.
CBS’s organisationsdiagram.