Handouts

Samarbejde, Læring og
Projektplanlægning – SLP 8
Det gode samarbejde:
• Hvad kendetegner det gode samarbejde ?
• Fælles målformulering
• Samarbejdsaftale
• Gruppemødets organisering
• Kommunikationen i gruppen
• Uddelegering af opgaver
• Konfliktløsning
• Evaluering af samarbejdsprocesser
Målet med denne kursusgang
er at I får
• Nye input til ”det gode samarbejde”
• Diskuteret samarbejdet i jeres nye
gruppe
• Begyndt på en samarbejdsaftale
Introduktion
Erfaringer fra procesanalyserne:
Rimeligt, kan forbedres:
• Samarbejdsaftale
• Gruppemøder
• Uddelegering af
opgaver
Dårligt, SKAL forbedres:
• Kommunikation
• Ordstyring
• Konfliktløsning
• Projektstyring
Andres erfaringer:
Arno Kaae (”gruppedoktor” på RUC):
”Mit indtryk er, at gruppedynamikken generelt lider
under for dårlig gruppeorganisation, for lidt aktiv lytning
og for ringe konfliktbearbejdning.”
Ansvar og forventninger 1
Diskuter følgende spørgsmål:
• Hvad forventer vi hver især af gruppen og af os selv?
• Hvordan vægtes det faglige overfor det sociale i
gruppen?
• Hvad er særligt interessant eller vigtigt i dette
projekt?
• Hvad er det faglige ambitionsniveau?
• Hvordan prioriteres projektarbejdet i forhold til andre
forpligtigelser og interesser?
• Hvad håber vi hver især specielt på at kunne lære af
dette projekt procesmæssigt, samarbejdsmæssigt og
fagligt?
1

Ansvar og forventninger 2
Erfaringer viser at ansvarssvigt tit er årsag til
konflikter, hvorfor det er en god ide at diskutere
følgende spørgsmål:
• Hvad er alles ansvar i forhold til gruppen?
• Hvad er det indbyrdes ansvar mellem gruppens
medlemmer?
• Hvad er gruppens ansvar i forhold til det enkelte
medlem?
• Hvad er gruppemedlemmer i forskellige
funktioner (mødeleder, referent, ...) ansvarlige for
i forhold til gruppen og den enkelte?
Gruppearbejde
• Diskuter ansvar og forventninger i jeres
gruppe
• Hvordan vil I sikre at alle i gruppen lever
op til det aftalte ?
Gennem motivation – Ved afstraffelse
Gruppemødets organisering
Udviklende og effektive gruppemøder:
1. Indled altid gruppearbejdet med en personlig
tilbagemelding.
2. Diskuter på baggrund af en mødedagsorden.
3. Hav en mødeleder og en referent.
4. Benyt skriftlige indlæg som input til
diskussionerne i gruppen.
5. Saml op og konkluder på enhver diskussion.
6. Lad diskussionen munde ud i noget på skrift.
7. Brug hinanden til at konkretisere
»hjemmeopgaverne«.
8. Evaluer mødet, hvor alle markerer sig.
Kommunikationen i gruppen
Gør den frie diskussion frugtbar – ordstyrens rolle:
• Hvad er vi i gang med at diskutere?
• Hvad fortsætter vi med at diskutere?
• Hvordan gør vi det?
• Hvad skal der komme ud af det?
Del beslutningsprocessen op i 4 faser:
1. Markering af ideer, synsvinkler og forslag.
2. Afdækning, uddybning og argumentation.
3. Diskussion og fælles afklaring.
4. Stillingtagen og beslutning.
2

Kommunikationen i gruppen - 2
Spørgsmål til afdækning og belysning af et forslag:
• Hvad er hovedbegrundelsen for forslaget?
• Hvilke argumenter taler for forslaget og hvilke
taler imod?
• Hvad indebærer forslaget af konkrete handlinger?
• Hvilke muligheder og begrænsninger giver
forslaget?
Vær nysgerrige og interesserede!
Skriv resultaterne op, så alle kan se dem!
Kommunikationen i gruppen - 3
Udøvelse af aktiv lytning indebærer, at man:
• Lader den anden tale.
• Har øjenkontakt med den talende.
• Kommunikerer på den andens præmisser.
• Holder egne meninger og ideer tilbage.
• Stiller relevante og uddybende spørgsmål.
• Undgår ledende spørgsmål.
• Viser forståelse og respekt for den andens
mening.
Kommunikationen i gruppen - 4
Principperne for en markeringsrunde:
• Alle i gruppen udtaler sig om, hvor de står.
• Afbryd, kritiser eller kommenter ikke den, der
taler.
• Alle udtaler sig så åbent og ærligt som muligt.
• Stil hinanden uddybende og understøttende
spørgsmål.
• Vent med at analysere, vurdere og konkludere til
sidst.
Kommunikationen i gruppen - 5
Andre gode råd til gruppens kommunikation:
• Benyt tænkeskrivning – dvs. midt i en diskussion
stoppes op og alle er tavse i 5 min, hvor man i
stedet skriver ned hvad man tænker lige nu,
efterfulgt af en markeringsrunde.
• Diskuter ikke uden at skrive – benyt skriftlige
oplæg, skriv referater af læst litteratur.
• Visualiser projekt- og tidsplan – plancher på
vægen giver det store overblik.
• En projektdagbog hører med til god
gruppekommunikation.
3

Gruppearbejde
• Diskuter proceduren for mødeafholdelse
• Hvad vil I gøre for at fremme en
konstruktiv kommunikation i gruppen ?
Uddelegering af opgaver
For at undgå at undergrupper arbejder i hver sin
retning og/eller bliver specialister:
1. Større uddelegerede opgaver rokerer mellem
deltagerne med overlap. (Man skriver videre på
hinandens oplæg).
2. Delopgaver tages løbende op til diskussion i
gruppen. Opgavehaverne udleverer
problematiserende spørgsmål forud for
diskussionen.
3. Enhver diskussion og tilbagemelding af
uddelegerede opgaver indledes med, at
opgavehaverne relaterer opgaven til projektets
problemfelt og problemformulering.
Gruppearbejde
• Hvordan vil I organisere uddelegering af
opgaver i jeres gruppe ?
• Hvordan vil I sikre at undergrupperne
faktisk skriver det gruppen forventer ?
• Hvordan vil I sikre en god
kommunikation mellem undergrupperne
Konfliktløsning
Hvorfor? Gennem bearbejdning af konflikter, bliver
usynlige grænser og skjulte normer kendt.
Konflikter tapper samarbejdet for energi.
• Personkonflikter/kemi.
• Kommunikationskonflikter.
• Faglige konflikter.
• Rollekonflikter.
• Organisatoriske
konflikter.
Konflikttyper:
• Mål- og målbestemmelseskonflikter.
• Interessekonflikter.
• Arbejdsindsatskonflikter.
• Holdnings-
/normkonflikter.
• Ambitionskonflikter.
4

Konfliktløsning – en grundmodel
Husk: Jo tidligere en konflikt identificeres og tages
op i gruppen, jo mindre dramatisk er det.
1. Alle involverede fortæller deres historie og
fremlægger deres standpunkt hver for sig.
2. Mægler eller mødeleder formulerer
hovedlinierne i konflikten på baggrund af de
involveredes fortællinger og standpunkter.
3. Underliggende behov og interesser afdækkes.
Hvad er forenelige, og hvad er fælles?
4. Løsningsforslag udvikles, evt. gennem
brainstorm. Et forslag vælges.
5. Løsningen formuleres som en konkret aftale.
6. Evaluering af processen og den enkeltes
tilfredshed med løsningen.
Evaluering af samarbejdet – jævnligt!
• Nuv ærende målsætning.
• Samspil og kommunikation.
• Opfyldelse af delmål.
• Ansvarlighed.
• Fagligt udbytte.
• Brug af vejleder.
• Brug af vejleder.
• Arbejdsform.
Tre grundprincipper for samarbejdsevalueringer:
1. Alle beskriver egne oplevelser af samarbejdet, og
hvordan det påvirker egen person.
2. Alle formulerer konkrete ønsker til en forbedring af
samarbejdet.
3. Alle udtrykker, hvad de vil bidrage med for at ændre
samarbejdet positivt.
Evaluering af den personlige relation
1. Alle forbereder sig på at komme med mindst:
- et positivt udsagn og
- et kritisk udsagn eller udviklingspunkt til de
øvrige i gruppen.
2. Man samles i grupperummet og går to og to
sammen om at give feedback til hinanden.
Derpå samles alle igen og går ud i nye par,
indtil alle har udvekslet feed­back med
hinanden.
Evaluering af den personlige
rolle i samarbejdet
1. Alle forbereder sig på at komme med et indspil på:
• Hvilke rolle/roller indtager jeg i gruppesamarbejdet?
• Hvad kan jeg godt lide ved rollen?
• Hvad ønsker jeg at ændre?
2. De øvrige i gruppen giver feedback:
• Hvad oplever vi på samme måde?
• Hvad oplever vi anderledes?
3. Hvordan kan en rolleændring finde sted?
• Hvad kan personen selv gøre?
• Hvad kan gruppen gøre?
5

Gruppearbejde
• Hvordan vil I evaluere jeres samarbejde
løbende ?
• Hvordan vil I skabe et kreativt og
eksperimenterende miljø hvor
samarbejdsrelationerne udvikles
løbende ?
• Hvordan kan vejlederne hjælpe jer med
at udvikle samarbejdet ?
Samarbejdsaftalen
• Nu har I fået samlet en del materiale til
samarbejdsaftalen – Gør den færdig
senere og husk
• Aftal ledelsesform
• Uddeleger roller
• Aftal hvilke projektstyringssystem I vil
benytte jer af
6