NYT POOL-MEKKA I KBH. - Den Danske Billard Union

More documents

Recommendations

Info

Mor forarget over Billardunion af Ole Pedersen, formand for DDBU Sådan var overskriften på en artikel i Jyllandspostens Københavnsudgave lørdag d. 13 november 2004. Nu er Jyllandspostens Københavnsudgave ikke en avis jeg normalt læser, så der gik et par dage før artiklen via mail havnede i min PC. Og jeg må da nok sige, at da jeg læste artiklen, der handler om et af vore talenter i Pool - Henrik Asperups tur til VM i 9-Ball for juniorer, der foregik i Australien i slutningen af oktober og starten af november, fik jeg noget galt i halsen. Artiklen beskriver, at Den Danske Billard Union (DDBU) ikke ville støtte en holdleder økonomisk til at tage med Henrik til Australien. Og det har artiklen fuldstændigt ret i. Men den beskriver ikke, hvorfor DDBU sagde nej, og det vil jeg her prøve at beskrive. Det Europæiske Pool Forbund (EPBF) har udtaget Henrik til at deltage i dette VM. (Og det er ikke noget DDBU har haft indflydelse på.). Disse papirer får DDBU i starten af juli 2004, og ikke, som Lene Asperup påstår, et helt år i forvejen. Da DDBU modtager papirerne, sender vi dem videre til Henrik, samtidig med at DDBU accepterer, at EPBF bruger Henrik i det kommende VM for juniorer. 8 Rejseplanerne fra EPBF var, at alle de europæiske spillere og ledere skulle mødes i Frankfurt når den tid kom. De skulle så rejse videre som et samlet hold, under ledelse af EPBF’s sportsdirektør. Jeg har på skrift fra Gre Leenders EPBF’s præsident, at spillerne gerne må have en national leder med. Men vedkommende har ingen indflydelse på de beslutninger, der bliver taget undervejs. For holdet rejser som et EPBF Team. EPBF betaler også for deres udtagne spillere og EPBF’s ledere. Hyggeonkel Så kan vi så sige, at vi kunne sende en »hyggeonkel« med Henrik, eller sende en med ham til Frankfurt, hvor han støder sammen med EPBF Teamet. Da Henrik som der står i artiklen, er meget moden af en 17 årig at være, valgte DDBU, at vi ikke ville betale 20.000 kr. for at sende en »hyggeonkel« med til Australien. Ej heller ville DDBU betale én for at rejse frem og tilbage 2 gange mellem København og Frankfurt, for at bringe og hente Henrik, det var vi overbevist om, at han godt kunne klare selv. Han er jo ikke helt uerfaren i at rejse, så en tur Kastrup-Frankfurt og retur med fly kunne vel ikke gå helt galt. Nu har Henrik også deltaget i mindst 2 EM, så det var ikke totalt ukendte mennesker, han skulle møde i Frankfurt lufthavn. DDBU er ikke kendt for, (og vi har indtil nu aldrig gjort det), at sende unge mennesker ud i den store verden, for at deltage i diverse turneringer uden en holdleder. Men i dette tilfælde mener vi, at vi kunne bruge pengene på en mere fornuftig måde, når EPBF har taget hånd om de unge mennesker og stiller minimum 2 holdledere til rådighed. Men hele denne sag er helt kørt af sporet fra start. Der er nogle mennesker, der har arbejdet meget i kulissen, for at støtte at Henrik fik en dansk holdleder med til Australien. Her skal nævnes, at det ikke var en person fra DDBU man ønskede, men en ganske kompetent træningspartner, det skal indrømmes. Dette er sket uden DDBU har fået ret mange oplysninger om, hvad der foregik. DDBU tilskud DDBU valgte (efter at Henriks mor havde skaffet 6.000 kr. fra en sponsor) via Grøn Pool Fond at støtte med 5.000 kr. til turen, men det var ikke den person pengene blev søgt til, der deltog på turen, det var en helt anden. Og sådan er det gået hele vejen, siden nogen fandt på, at der skulle en holdleder med Henrik til Australien. Jeg sidder her og er meget splittet, for hvad skal DDBU gøre næste gang EPBF udtager en af vore talenter. Skal DDBU undlade at acceptere udtagelsen, og ikke rette henvendelse til talentet, som dermed går glip af en kæmpeoplevelse. For ingen skal være i tvivl om, at jeg vil anbefale DDBU’s bestyrelse, at gøre nøjagtigt det samme næste gang, for jeg mener DDBU har gjort det helt rigtige i denne sag, uanset hvor mange mødre der er forarget over billardunionen. ■
Hvor er klubfølelsen ... ? af Mick Jørgensen, Næstved Billard Klub Hvad er det, der sker for rigtig mange billardspillere hvert år? Rigtig mange billardspillere skifter hvert år klub. HVORFOR? Er det en flok primadonnaer, der rykker frem og tilbage mellem klubberne, alt efter hvor guldet kan vindes. Eller flytter de fordi, at der måske kommer lidt »modvind«. Hvert år, når jeg kigger på deltagerlisterne over Der er blevet spillet et par store snooker-turneringer siden sidste nummer af Sportsbillard, og begge har været vist på Eurosport. I Preston vandt den regerende verdensmester Ronnie O’sullivan finalen i Totesport Grand Prix (der tidligere hed LG Cup). I finalen mødte englæn- de forskellige turneringer, kan jeg konstatere, at der er et meget stort antal spillere, der stiller op for en ny klub. Disse klubskifter er mere skadelige end de gavner. For hvis en klub får en masse dygtige spillere det ene år, som spiller alle klubbens hold op igennem rækkerne, hvad sker der så når spillerne flytter tilbage til deres gamle klub, eller videre til en ny klub. Der sker det at resten af de medlemmer i den pågældende klub, der har klub- deren turneringens store overraskelse, landsmanden Ian McCulloch, og her vandt verdensmesteren 9-5 uden for alvor at være i vanskeligheder på noget tidspunkt. Det kom han til gengæld i semifinalerne i British Open i Brighton, hvor følelse, skal stå model til det ene nederlag efter det andet, og hvor sjovt er det at bruge så meget tid på billard, når man alligevel skal ud og modtage et nederlag. Jeg kan godt forstå, at enkelte spillere vælger at flytte klub pga. sportslige ambitioner. Men folk burde bakke deres »moderklub« op og måske give en hånd med i klubarbejdet, så man selv kan opfostre nogle billardtalenter. Der vil da ikke være noget bedre end at skotske Stephen Maguire lagde ud med to serier over 100 i de to første sæt og vandt 6-1. I finalen mødte han en anden skotte, John Higgins, der endt med at tage sejren hjem med sætcifrene 9-6. Der har også været spillet UK Championsship, men de sluttede efter denne udgave af Sportsbillards deadline. Jamie Burnett, nr. 49 på verdensranglisten i snooker, har sat ny verdensrekord med en serie på 148 points. Maksimumserien i snooker er som bekendt 147, men Burnett overgik den, fordi han fik en såkaldt fri bal efter en fejl fra modstanderen. vinde et mesterskab med klubbens egne folk! Dette er ikke kun henvendt til eliterækkerne, som selvfølgelig altid står for en masse klubskifter, men det er også nede i de lavere rækker, at dette problem eksisterer. Så drop jeres primadonna nykker og vær tro mod jeres klub. Den har brug for dig og din hjælp!!!!! ■ Skotten pottede derfor den brune, som var den en rød, fulgte op med at potte den brune en gang til, hvorefter han pottede 15 røde, 12 sorte, to pink og en blå og sluttede med at potte alle seks farvede baller. Sådan skal det gøres! Orie Hida, japansk carambolespiller, genvendt VM i 3-bande carambole for kvinder. Denne gang havde mesterskabet for første gang fået UMB’s stempel og var derfor officielt. I finalen mødte hun den hollandske mester, Gerrie Geelen, som var foran 2-1 i sæt, men altså endte med at tabe 2-3. 9
Page 1 and 2: DEN DANSKE BILLARD UNION Dec. - 4/2
Page 3 and 4: SPORTS BILLARD Nr. 4 • December 2
Page 5: Nyt fra sekretariatet Mod lysere ti
Page 10 and 11: 4/F Ann 210x297 15/11/04 15:21 Side
Page 13 and 14: Hvad laver DDBU’s bestyrelse af O
Page 15 and 16: Vue ud over Copenhagen Pool House u
Page 17: Billard Unionen Fyn Idrættens Hus
Page 20 and 21: 2 Jydsk Billard - november 2004.ind
Page 22 and 23: NØDRÅB FRA SEKRETARIATET Telefon
Page 24 and 25: Nå, men ikke desto mindre, da form
Page 26 and 27: Billardskole 2004 i Aars BK Igen i
Page 28: KEGLESPILLERNES 800 KLUB Spillere s

NYT POOL-MEKKA I KBH. - Den Danske Billard Union

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?