Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter
Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter
Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Reliabilitetsstudie af et<br />
spørgeskema<br />
- Pilottest af spørgeskema til undersøgelse af<br />
talentidentifikation<br />
--<br />
A study of reliability within a questionnaire<br />
- Pilot test of a questionnaire for the study of talent identification<br />
-<br />
Antal anslag: 74.055<br />
Anslag her af fodnoter: 337<br />
Udarbejdet af Søren Nissen, Fysioterapeutuddannelsen Odense – Jan. 2010<br />
Intern vejleder: Heidi Klakk Christensen, Fysioterapeutunderviser ved UCL<br />
Ekstern vejleder: Christina Christiansen, Ph.d. studerende ved SDU<br />
”Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense,<br />
University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og<br />
ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den / de studerendes egne synspunkter”.
Indledning ............................................................................................................................................ 4<br />
Problembaggrund ................................................................................................................................. 4<br />
Talent del.......................................................................................................................................... 5<br />
Spørgeskema del .............................................................................................................................. 6<br />
Hvorfor er det relevant for fysioterapeuter at have kendskab til den postomdelte<br />
spørgeskemametode? ....................................................................................................................... 6<br />
Formål .................................................................................................................................................. 8<br />
Problemformulering ............................................................................................................................. 8<br />
Problemstillinger .................................................................................................................................. 8<br />
Nøglebegreber ...................................................................................................................................... 8<br />
Afgrænsning af opgaven og metode .................................................................................................... 9<br />
Litteratursøgning .................................................................................................................................. 9<br />
Svar på Problemstilling 1 ................................................................................................................... 10<br />
- Hvilke faktorer vurderes under begrebet ”talent”, iflg. litteraturen? ........................................... 10<br />
Fysiske parametre ...................................................................................................................... 11<br />
Fysiologisk kapacitet ................................................................................................................. 11<br />
Motorik ...................................................................................................................................... 11<br />
Delkonklusion ................................................................................................................................ 12<br />
- 1,1 Hvordan dækker det eksisterende spørgeskema begrebet ”talent”, som det beskrives i<br />
litteraturen? .................................................................................................................................... 13<br />
Beskrivelse af spørgeskema ....................................................................................................... 13<br />
Delkonklusion ................................................................................................................................ 14<br />
- 1.2 Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have ved identificering af unge talenter ........... 14<br />
Delkonklusion ................................................................................................................................ 15<br />
Afsnit om spørgeskema ...................................................................................................................... 16<br />
Valg af respondenter .......................................................................................................................... 16<br />
Inklusions og eksklusionskriterier ..................................................................................................... 16<br />
Beskrivelse af interviewguiden .......................................................................................................... 16<br />
Tillæg til spørgeskema og interviewguide ......................................................................................... 17<br />
Databearbejdning ............................................................................................................................... 17<br />
Skalatype ........................................................................................................................................ 17<br />
Besvarelse af problemstilling 2 .......................................................................................................... 19<br />
Hvordan opbygges et spørgeskema? .............................................................................................. 19<br />
- 2.1 Lever dette spørgeskema op til de af litteraturen satte rammer for et godt spørgeskema? ... 23<br />
Delkonklusion ................................................................................................................................ 25<br />
Besvarelse af problemstilling 3 .......................................................................................................... 25<br />
- Hvordan kan jeg undersøge reliabiliteten af spørgsmålene i dette spørgeskema? ...................... 25<br />
Statistisk analyse ................................................................................................................................ 27<br />
Kappa for Binomialskala og Nominalskala ................................................................................... 28<br />
Kappa på ordinalskala/Vægtet Kappa ............................................................................................ 29<br />
- 3.1 Hvordan er reliabiliteten for de enkelte spørgsmål i dette spørgeskema? ............................. 30<br />
Illustration af princippet for udtagede spørgsmåls reliabilitet ........................................................... 32<br />
Delkonklusion ................................................................................................................................ 32<br />
Prosaanalysen - Vurdering af spørgeskemaets helhed og de enkelte spørgsmål, inklusiv<br />
respondenternes kommentarer ........................................................................................................... 33<br />
Delkonklusion ................................................................................................................................ 36<br />
Diskussion .......................................................................................................................................... 36<br />
Konklusion ......................................................................................................................................... 37
Perspektivering .................................................................................................................................. 38<br />
- Andre aspekter, spørgeskemaet kan bidrage med på sigt ............................................................ 39<br />
Litteraturliste ...................................................................................................................................... 42<br />
Bilag 1 .......................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.<br />
Bilag 2 .......................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.<br />
Bilag 3……………………………………………………………………………………………………………………54<br />
Bilag 4……………………………………………………………………………………………………………………56<br />
Bilag 5……………………………………………………………………………………………………………………57
Indledning<br />
Dette bachelorprojekt vil bl.a. omhandle emnet talentidentifikation. Jeg vil se på, hvilke faktorer der<br />
bliver vurderet på, hos de enkelte mulige talenter og hvad disse faktorer består af og herefter vil jeg<br />
opstille en fysioterapeutisk relevans til emnet talentidentifikation, begrebet talentudvikling, der ligger<br />
tæt op at talentidentifikation vil, ikke bliver behandlet.<br />
Endvidere vil jeg foretage et metodestudie af et i forvejen udfærdiget spørgeskema, hvor jeg vil<br />
vurdere opbygningen heraf og undersøge om der er god reliabilitet af de enkelte spørgsmål.<br />
Spørgeskemaet er udarbejdet af en Ph.d.-studerende på ”Svendborg-<strong>projektet</strong>” ved Syddansk<br />
Universitet. ”Svendborg-<strong>projektet</strong>” undersøger bl.a. forholdet mellem forældre og deres børns<br />
aktivitetsniveau i relation til talentidentifikation i en tidlig alder. Det omtalte spørgeskema skal danne<br />
basis for denne undersøgelse.<br />
Problembaggrund<br />
På 7.sem. af fysioterapeutuddannelsen deltog jeg i ”Svendborg-<strong>projektet</strong>”, hvor jeg var en del af et<br />
større testhold, der assisterede med at udføre en række tests af elever fra 0.-4. klasse.<br />
Formålet med ”Svendborg <strong>projektet</strong>” er at undersøge effekten af ekstra idrætstimer hos<br />
folkeskoleelever i 0. til 4. klasse. Det er et prospektivt interventionsstudie med ca. 1200 deltagende<br />
skoleelever – en interventionsgruppe bestående af ca. 600 børn (0.-4. klasse) fra 6 skoler, samt en<br />
kontrolgruppe bestående af 600 børn (0.-4. klasse) fra 4 matchede skoler i Svendborg kommune.<br />
Effektmålene vil bl.a. være eventuelle forskelle mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen<br />
indenfor nedenstående parametre, som sammenlignes flere gange i løbet af interventionsperioden:<br />
1. Fysisk aktivitetsniveau (målt med accelerometre)<br />
2. Fysisk form (bl.a. kondition)<br />
3. Kropssammensætning<br />
4. Blodtryk<br />
5. Risikomarkører i blodet (bl.a. insulin, glukose, HDL- og LDL kolesterol og<br />
triglycerid)<br />
6. Skadesincidents og rygproblemer (registeret vha. SMA-track)<br />
7. Motoriske færdigheder (bl.a. balance, præcision og hurtighed)<br />
8. Knogleudvikling (bl.a. knoglemineraltæthed og frakturrisiko)<br />
Det forventes desuden, at den ekstra idræt på sigt vil være medvirkende til udviklingen af en<br />
større talentmasse i Team Danmark regi, hvilket danner grundlag for det pågældende<br />
spørgeskema, der skal være med til at klarlægge disse forhold
(http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Rich/Forskning/Forskningsprojekter/Svendbo<br />
rg%20<strong>projektet</strong>.aspx).<br />
I forbindelse med min deltagelse i Svendborg<strong>projektet</strong> blev jeg præsenteret for et spørgeskema.<br />
Formålet med spørgeskemaet er at undersøge, om der er sammenhæng mellem forældres<br />
nuværende/tidligere aktivitetsniveau i forhold til om dette har indvirkning på om børn af sportsaktive<br />
forældre har en større chance for at blive udtaget ved talentdetektion, end børn af mindre sportsaktive<br />
forældre.<br />
Jeg har ikke tidligere under min uddannelse til fysioterapeut, stiftet bekendtskab med talentbegrebet<br />
eller talentidentifikation. Hvilket fik mig til at tænke om det har nogen relevans for fysioterapeuter at<br />
have kendskab til dette emne. Jeg har søgt litteratur i Cochrane/PubMed og PeDro, der er de, for<br />
fysioterapeutuddannelsen normalt brugte databaser, men har ikke kunne fremskaffe relevant litteratur<br />
til emnet talentidentifikation, da disse overvejende er databaser der beskæftiger sig med patologiske<br />
problemstillinger/emner og behandling heraf, hvilket fik mig til at søge i andre databaser. I<br />
SportsDiscus, der er en database for Idræt og Idrætsfysiologi, fik jeg en del resultater, der var<br />
relevante for mit emne. Jeg filtrerede, så alle sprog væk udover engelsk, tysk og dansk. Jeg valgte<br />
enkelte artikler ud fra denne søgning og det er disse artikler, der vil danne grundlag for afklaringen af<br />
talentbegrebet senere i denne opgave.<br />
Talent del<br />
”Politikens Nudansk ordbog, med Etymologi, 2003” definerer talent som: ”Medfødte evner inden for et<br />
bestemt område”. Men dette besvarer ikke, hvad et talent reelt er eller hvad begrebet konkret dækker<br />
over. Et talent er en kombination af mange forskellige og afgørende faktorer.<br />
Simonsen D.K. giver denne definition: ”Talent er en medfødt kapacitet, som giver et individ mulighed<br />
for at udvise exceptionelt højt præstationsniveau i et domæne, som kræver specielle færdigheder og<br />
intensiv træning” (Hansen, Stig E., i bogen ”Aldersrelateret træning”, 2005). Denne definition skal<br />
forstås således, at det ikke alene er nok at have talent, man skal stadig undergå målrettet og intensiv<br />
træning for at udnytte dette potentiale. Endvidere dækker denne definition over nogle faktorer der er til<br />
stede i forskellig grad, så som kognitive evner, motivation, fysiologi, fysisk og trænerbarhed. Det<br />
medfødte er ikke evnen, men en mere omfattende kapacitet, der blot medvirker til at opnå<br />
præstationer inden for forskellige idrætsgrene (”Aldersrelateret træning”, 2005)<br />
Talentbegrebet kan ifølge bogen ”Aldersrelateret træning” deles ind i 5 hoved kategorier:<br />
• Atropometri: Kropskomposition, højde, fod og hånd størrelse.<br />
• Fysiologi: Muskelfibersammensætning, iltoptagelse, udholdenhed, styrke, hurtighed og<br />
trænerbarhed.<br />
• Motorik: Koordinering af bestemte bevægelsesmønstre relateret i div. sportsgrene, som<br />
at kaste, gribe og at slå, med eksempelvis en ketcher.
• Psykologi: Motivation, vilje, visualisering af delmål og mål, selvrealistisk, emotionel<br />
kontrol og evnen til at begrænse sine negative tanker.<br />
• Sociologi: Familiebaggrund, træningsmiljø, uddannelse, trænere, støtteapparat og<br />
økonomi.<br />
Der er enighed om, at man præpubertært skal brede sine aktiviteter over flere forskellige discipliner,<br />
hvor træningen er målrettet leg nærmere end specifikke øvelser for en specifik sportsgren<br />
(”Aldersrelateret træning”, 2005), hvor de unge måske hurtigt ville blive træt af træningen. I denne fase<br />
skal man arbejde hen i mod at personen får et motorisk alfabet, der skal danne base for senere mere<br />
disciplinspecifikke øvelser.<br />
Det er svært at udpege talenter i en meget ung alder, da alle ovennævnte faktorer kan udvikle sig<br />
forskelligt på genetisk niveau. Man kan via målrettet fysisk aktivitet godt fremme nogle af disse<br />
faktorer, men da det er et samspil mellem dem alle, nytter det ikke med eksempelvis kun forbedring i<br />
én eller to af disse faktorer. Da talent først kommer til udtryk sent, er det svært at sige noget om,<br />
hvorvidt en person har talent eller ej inden 17-års alderen (”Aldersrelateret træning”, 2005)<br />
Spørgeskema del<br />
Da den Ph.d. studerende der har udfærdiget spørgeskemaet ikke har sat sig konkret ind i, hvordan<br />
man bedst opbygger et spørgeskema, er det vigtigt, for at sikre sig at spørgeskemaet er let forståeligt<br />
og at man får indsamlet de svar man ønsker fra respondenterne, at undersøge om spørgeskemaet<br />
lever op til de rammer, der er opstillet for udarbejdelse af et spørgeskema (Olsen, Henning, 2006).<br />
Endvidere skal reliabiliteten i de enkelte spørgsmål vurderes. Denne kan måles med en relativ<br />
sikkerhed via udregningen af Kappa-Koefficienten for de enkelte spørgsmål (Lund, Hans & Røgind,<br />
Henrik, 2007), ved at stille det samme spørgsmål på eks. to forskellige måder. I denne opgave stilles<br />
spørgsmålene først via postomdelt spørgeskema og dernæst i telefoninterview.<br />
Hvorfor er det relevant for fysioterapeuter at have kendskab til den<br />
postomdelte spørgeskemametode?<br />
Egentlig er det relevant for alle sundhedsfaglige studerende, studerende på de humanistiske studier<br />
og ikke mindst forskere generelt at have kendskab til spørgeskemametoden. Også andre faggrupper<br />
kan gøre brug af spørgeskemametoden. Metoden bliver da også brugt, f.eks. hvis en HR-assistent<br />
skal vurdere medarbejdertilfredsheden i en virksomhed.
For denne opgave drejer det sig om det postomdelte spørgeskema. Det postomdelte spørgeskema<br />
tilbyder en måde, hvorpå man kan indsamle data fra mange respondenter på relativ kort tid. Til forskel<br />
fra det personlige interview, hvor man skal pendle frem og tilbage mellem respondenterne eller man<br />
skal have overtalt respondenterne til at komme til det pågældende interview, hvilket i sig selv vil være<br />
enormt tidskrævende og ikke mindst omkostningsfyldt, da man højest sandsynligt skal betale for<br />
interviewerens arbejdstid. Derudover er det ofte nødvendigt med en gulerod, i form af en eller anden<br />
kompensation til respondenterne, for i det <strong>hele</strong> taget at få dem til at dukke op til interviewet.<br />
Med det postomdelte spørgeskema, har respondenterne mulighed for at besvare spørgsmålene<br />
i ro og mag, når de føler, at de har tid, hvilket også kan hjælpe på svarvilligheden og ikke<br />
mindst på at de kan tænke deres svar godt igennem uden at føle sig presset til et svar nu og<br />
her (Erdos, Paul L.1983).<br />
Både som studerende og færdiguddannet fysioterapeut, kan man relativt hurtigt indsamle en stor<br />
mængde data, til vurdering af en problemstilling i relation til opgaveskrivning eller forskning og herved<br />
opnå et større sample at arbejde ud fra, end hvis man kun udfører personlige interviews. Man kan<br />
endvidere som nævnt sende spørgeskemaet ud til større geografiske områder, hvilket kan være med<br />
til at give et mere korrekt billede af den type mennesker, man vil lave en undersøgelse af. Man vil<br />
herved kunne komme udover problemet med at man kun kan undersøge en lokal gruppe, som reelt<br />
kun kan sige noget om gruppen i det specifikke område.<br />
Et eksempel kan være, at man som fysioterapeut gerne vil lave en tilfredshedsundersøgelse blandt<br />
nyopererede knæpatienter, hvor det konkret handler om sygehusvæsnets præoperative<br />
genoptræningsmetoder, der udføres af fysioterapeuterne på flere forskellige sygehuse i Danmark. Her<br />
kan man sende et spørgeskema ud til alle patienter, der inden for eksempelvis den seneste måned,<br />
har gennemgået et præoperativt træningsprogram, for herigennem at opnå en relativ god base af data<br />
til vurdering af problemfeltet.<br />
Hvis man derimod kun tog udgangspunkt i eksempelvis Odense Universitets Hospitals (OUH)<br />
patienter og lavede et interview, så ville denne undersøgelse ikke kunne sige noget om<br />
patientoplevelsen i resten af landet, på trods af at OUH har patienter fra store dele af landet. Dette<br />
skyldes at man kun får spurgt dem, der er blevet opereret på OUH og derfor kun opnår deres<br />
oplevelse af præoperativ træning på OUH. Man kan derfor ikke drage nogen konklusion om den<br />
landsdækkende tilfredshed eller utilfredshed ud fra denne metode.<br />
Endvidere skal reliabiliteten undersøges/måles. Dette kan gøres med de data, der bliver indsamlet,<br />
ved hjælp af udregningen af Kappaværdien på de enkelte spørgsmål. Kappaværdien er med til at<br />
vurdere om, de spørgsmål, der bliver stillet vil blive besvaret ens, hvis de eksempelvis kom via et<br />
interview og via et spørgeskema. Dette skal så danne grundlag for vurderingen af
eproducerbarheden for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet, der bliver vurderet i denne opgave<br />
(Lund, Hans & Røgind, Henrik, 2007).<br />
Formål<br />
Formålet med denne opgave er at afdække talentbegrebet og at undersøge, om der i<br />
talentidentifikations processen er faglig baggrund for fysioterapeutisk virke, samt måle reliabiliteten i et<br />
i forvejen udarbejdet spørgeskema, der skal bruges til talent undersøgelse i Svendborg<strong>projektet</strong>. Dette<br />
er med til at afhjælpe evt. svagheder i spørgeskemaet og herved styrke responssikkerheden for den<br />
Ph.d. studerende, der senere skal bruge dette spørgeskema. Endvidere vil opgaven evt. åbne op for<br />
et nyt arbejdsområde for fysioterapeuter i fremtiden, nemlig inden for talentidentifikation.<br />
Problemformulering<br />
Hvad er et talent, dækker spørgeskemaet talentbegrebet, er spørgeskemaets enkelte spørgsmål<br />
reliable, og hvad kan en fysioterapeut fagligt bidrage med ved talentidentifikation?<br />
Problemstillinger<br />
1. Hvilke faktorer vurderes under begrebet ”Talent”, iflg. litteraturen?<br />
1.1 Hvordan dækker det eksisterende spørgeskema begrebet talent, som det beskrives i<br />
litteraturen?<br />
1.2 Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have ved identificeringen af unge<br />
talenter?<br />
2. Hvordan opbygges et spørgeskema?<br />
2.1 Lever dette spørgeskema op til de af litteraturen fastsatte rammer for et godt<br />
spørgeskema?<br />
3. Hvordan kan jeg undersøge reliabiliteten af spørgsmålene i det eksisterende<br />
spørgeskema?<br />
3.1 Hvordan er reliabiliteten for de enkelte spørgsmål i dette spørgeskema?<br />
Nøglebegreber<br />
Talentidentifikation: At identificere et talent ud fra en række kriterier.<br />
Spørgeskema: Foruddefineret sæt spørgsmål der er indskrevet i et skema.<br />
Postomdelt spørgeskema: Et spørgeskema der er sendt personligt til respondenterne.
Reliabilitet: Pålidelighed, Reproducerbarhed.<br />
Afgrænsning af opgaven og metode<br />
I det følgende afsnit vil jeg beskrive opgavens afgrænsning, mine litteratursøgninger og litteraturvalg til<br />
vurdering af spørgeskemaet og dette bachelorprojekt.<br />
Jeg vil i denne opgave afdække hvilke faktorer, der ligger til grund for talentbegrebet. Dette vil jeg<br />
gøre via den litteratur jeg har fundet frem til, der omhandler begrebet talent. Jeg vil ikke gå i dybden<br />
med de metoder der bruges til at måle de enkelte kategorier for talentbegrebet og hvordan de udføres,<br />
men kort beskrive, hvad hver kategori dækker over.<br />
Endvidere vil jeg via litteratur om spørgeskemaopbygning/teori beskrive, hvordan et solidt<br />
spørgeskema opbygges, samt vurdere det spørgeskema, som bruges i denne opgave. Afslutningsvis<br />
vil jeg komme med rettelser og forslag hertil. Jeg har foretaget en pilottest af spørgeskemaet, hvor jeg<br />
sendte spørgeskemaet ud til en gruppe respondenter, som er et udpluk af den større gruppe, der<br />
senere skal have det færdige skema. Da disse spørgeskemaer var returneret, lavede jeg<br />
telefoninterviews for de skemaer, jeg kunne nå indenfor min tidsramme for bachelor<strong>projektet</strong>. Formålet<br />
med disse telefoninterviews er at stille de samme spørgsmål igen, som respondenterne har besvaret i<br />
spørgeskemaet for herefter at undersøge, om de selvudfyldte svar stemmer overens med de svar jeg<br />
indhenter via telefoninterviewet, for på den måde at måle reliabiliteten i spørgsmålene.<br />
Dette gør jeg bl.a. ved en objektiv vurdering med baggrund i litteraturen for spørgeskemaer og ved at<br />
lave en statistisk vurdering ved hjælp af Kappa-Koefficienten, hvor jeg vurderer spørgeskemasvarene<br />
og telefoninterviewsvarenes balance i forhold til hinanden.<br />
Den statistiske del, som den Ph.d. studerende vil bruge, og som skal danne basis for de resultater, der<br />
opnås ved senere udsendelse af dette spørgeskema i dets færdige form, vil jeg ikke beskrive eller<br />
diskutere i denne opgave, da det ligger udover den opgave, jeg er blevet stillet i relation til at teste<br />
reliabiliteten af de spørgsmål som indgår i spørgeskemaet.<br />
Litteratursøgning<br />
Jeg har brugt obligatorisk litteratur på uddannelsen samt litteratur jeg har fået anbefalet af min<br />
vejleder. Til afdækning af begrebet ”Talent” og ”Talentidentifikation” har jeg<br />
på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/mesh (PubMed), http://web.ebscohost.com.proxy1bib.sdu.dk:2048/ehost/search?vid=1&hid=113&sid=f30f8a90-10f7-4de2-b72f-<br />
6839bda09977%40sessionmgr113 (SportsDiscus), og http://fafo.sysio.dk/sw68.asp (Fagforeningen for<br />
fysioterapeuter) søgt med følgende afgrænsninger: Talentidentifikation, talentdetection, hvor jeg for at<br />
begrænse mængden af unødige artikler har tilvalgt: Youth, Young, Adolescens og Children, hvilket er<br />
mest relevant for denne del af studiet. Endvidere har jeg søgt på http://bibliotek.dk
og http://sdu.dk/Bibliotek.aspx, med flg. søgeord: Spørgeskema, Opbygning af spørgeskema,<br />
reliabilitet, spørgeskema og reliabilitet, for finde frem til relevant litteratur til afklaring af<br />
spørgeskemaopbygning og reliabilitets vurderingen af det konkrete spørgeskema.<br />
Endvidere har jeg i ”Fysioterapeuten af 27. februar ´09, nr. 4 læst en anmeldelse af bogen<br />
”Spørgeskemaundersøgelser” af Merete Watt Boolsen, som jeg har inddraget i min litteratur. Jeg har<br />
også benyttet bibliotek på Syddansk universitets, hvor jeg har søgt i sektionen for<br />
Socialforskningslitteratur, hvor litteraturen her bl.a. omhandlende spørgeskemaopbygning/metoder.<br />
Her har jeg udvalgt 14 bøger, jeg finder relevante for min opgave da de beskæftiger sig med<br />
spørgeskemametodik på forskellige måder og områder<br />
I det følgende afsnit vil jeg besvare problemstilling 1, og herved gennemgå litteraturens definition af<br />
talentbegrebet, samt give en kort beskrivelse af talentbegrebets enkelte dele.<br />
Svar på Problemstilling 1<br />
- Hvilke faktorer vurderes under begrebet ”talent”, iflg. litteraturen?<br />
Som nævnt i indledningen er der forskellige måder at anskue et talent på, men der er dog efterhånden<br />
enighed om at man ikke kun kan definere et talent ud fra én eneste faktor, men at man derimod skal<br />
se på flere faktorer. Disse kan alle påvirkes gennem puberteten, hvilket er med til at vanskelig gøre en<br />
egentlig konkret talentidentifikation præpubertært (Pearson, D.T. et al, 2006). Den aldersgruppe der vil<br />
få det endelige spørgeskema tilsendt er 4.-5. klassetrin, hvor deres alder er 10-12 år og er derfor lige i<br />
starten af puberteten. Dette gør det svært at sige noget konkret om deres endelige udvikling efter endt<br />
pubertet.<br />
Faktorer der påvirkes gennem puberteten står her i vilkårlig rækkefølge og er frit oversat og fortolket,<br />
fra artiklen skrevet af Pearson, D.T. et al. ”Predictability of physiological testing and the role of<br />
maturation in talent identification for adolescent team sports”:<br />
Fysiske parametre:<br />
• Højde<br />
• Vægt<br />
• Kropskomposition (Fedt/muskel/knogleforhold)<br />
Fysiologisk kapacitet:<br />
• Aerob<br />
• Anaerob<br />
• Styrke<br />
Motorik:<br />
• Færdighed (Frit oversat fra Eng. Skill)
• Adræthed (Frit oversat fra Eng. Agility)<br />
Fysiske parametre<br />
Højde og vægt er afgørende i forhold til, hvilken sport der er tale om, da disse faktorer har en<br />
afgørende rolle for om man kan gøre sig forhåbninger om at kunne klare sig i forskellige<br />
sportsdiscipliner, endvidere vil man under puberteten vokse fra sin nu værende højde til mellem 17-18<br />
% af sin højde som voksen. Mange unge vil også opleve, at de tager ca. 40 % af deres voksenvægt<br />
på under puberteten (Pearson, D.T. et al, 2006).<br />
Her kan det umiddelbart være svært at sige noget konkret om, hvordan et talent vil udforme sig på sigt<br />
og disse faktorer kan også være med til at man frasorterer potentielle talenter, pga. nuværende fysisk<br />
status (Pearson, D.T. et al, 2006).<br />
Fysiologisk kapacitet<br />
Aerob kapacitet stiger i den første del af puberteten mellem 11-15-års alderen. Hæmoglobinniveauet<br />
og kredsløbsstrukturen i det <strong>hele</strong> taget stiger/udvikler sig også meget i denne periode. Den anaerobe<br />
kapacitet ændres også drastisk under puberteten, da ens kropsmasse øges i form af fedt og/eller<br />
muskelmasse, afhængig af aktivitetsniveauet. Hvilket leder frem til muskelstyrke, der også er et<br />
resultat af genetik og træning/bevægelses forhold i den unges hverdag. Gennem puberteten er<br />
muskelstyrken/-udviklingen også influeret af hormonelle forandringer, der sker i kroppen. Endvidere<br />
mener man at styrkeforøgelsen skyldes øget testosteronmængde mere end udvikling af<br />
nervesystemet (Pearson, D.T. et al, 2006).<br />
Både aerob-kapacitet, anaerob-kapacitet og styrke er alle elementer der reagerer på træning, ikke<br />
alene gennem puberteten, men især hos drenge, hvor de anabolske hormoner er til stede i<br />
puberteten. Men for alle tre elementer er det usandsynligt at forudsige noget konkret om udviklingen af<br />
disse gennem puberteten, da det afhænger af synergien mellem, vækst og træning. (Pearson, D.T. et<br />
al, 2006)<br />
Motorik<br />
Schmidt & Lee definerer en færdighed som ”Movements that are dependent on practice and<br />
experience for their execution as opposed to being genetically defined” (Pearson, D.T. et al, 2006) Her<br />
spiller indlæringsmønstrer fra de forskellige sportsgrene ind, så som kvaliteten af indlæringen og tiden<br />
brugt herpå, hvilket leder hen til ens erfaringsniveau. Endvidere vil en tidlig indlæring af bestemte<br />
bevægelsesmønstrer, gøre det nemmere for den unge senere at vende tilbage til et tidligere
præcisionsniveau, der måtte være gældende inden puberteten. Det er dog vigtigt at bibeholde<br />
træningsmønstrene genne puberteten, men disser skal nøje tilpasses den enkelte gennem puberteten<br />
for at undgå uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre. Man skal dog holde sig for øje at noget af den<br />
forbedring man evt. kan opleve hos det enkelte talent under puberteten kan skyldes fysisk, fysiologisk<br />
og kognitiv udvikling, hvilket vil gøre abstrakte tests mere upræcise i forhold til, at sige noget om den<br />
enkelte persons udvikling senere i puberteten.<br />
Adræthed er ens evne til at bevæge sig elegant og velkoordineret (Nudansk ordbog, Politikens, 2003)<br />
Det er sværere at sige noget konkret om adræthed før end efter puberteten. Bl.a. fordi der ikke findes<br />
standardiserede testmetoder, der kan sige noget konkret om den enkeltes forventede niveau af<br />
adræthed efter puberteten. Endvidere vil ens adræthed forventes forbedret, som følge af ens<br />
træningstid på sigt.<br />
I artiklen ”Predictability of physiological testing and the role of maturation in talent identification for<br />
adolescent team sports” (2006), konkluderer forfatterne at, for at man kan sige noget mere præcist om<br />
et talent, skal man også inddrage multidimentionelle aspekter af ”game intelligence” og ”psychological<br />
attibutes” sammen med de fysiske og fysiologiske aspekter.<br />
Delkonklusion<br />
Det sidstnævnte omkring ”game intelligence” og ”psychological attributes” behandles ikke i artiklen<br />
(Pearson, D.T. et al, 2006), game intelligence kan forstås som ens evne til at overskue regelsættet i<br />
en given disciplin, og ikke mindst evnen til at forstå sporten på både kognitivt og kropsligt niveau. Som<br />
nævnt i problembaggrunden, kan socioøkonomisk baggrund, bagland og ikke mindst personlighed,<br />
have stor betydning for om man i det <strong>hele</strong> taget bliver set i sportsmæssigt øjemed.<br />
Kroppen i både fysisk og fysiologisk forstand er sammen med den kognitive udvikling med til at<br />
bestemme, hvor langt man kan håbe på at nå i en given sportsdisciplin. For at kunne identificere et<br />
talent, og for reelt at kunne komme med et bud på om det enkelte barn har potentiale til at opnå<br />
internationalt niveau skal man have stor forståelse for og viden om dette, især når man har med så<br />
ung en målgruppe at gøre som 4.-5. klassetrin, der er målgruppen for Svendborg-<strong>projektet</strong>. Det kan<br />
godt se ud som om, at et ungt menneske umiddelbart opfylder de kriterier, der stilles inden for en<br />
given sportsdisciplin, men puberteten og de forandringer denne udvikling medfører, gør det svært at<br />
identificere et talent i en tidlig alder, da der stadig vil ske en del fysiske, fysiologiske og kognitive<br />
forandringer hos den enkelte udøver, og ikke mindst er det svært at sige noget om, hvorvidt den unge<br />
bibeholder lysten til at blive i den pågældende disciplin. Derfor er det som nævnt tidligere mere<br />
realistisk at et ungt menneske spreder sin interesse over en lidt bredere vifte af discipliner, og<br />
langsomt, med støtte fra en fagkyndig person, finder frem til den disciplin, der passer den enkelte<br />
bedst både i forhold til mulighed for at opnå et højt niveau og hvor den enkelte selv har motivationen<br />
for disciplinen.
I det kommende afsnit vil jeg give en beskrivelse af det eksisterende spørgeskema og vurdere det, i<br />
forhold til de af litteraturen opstillede faktorer, der dækker over talentbegrebet. Endvidere vil jeg prøve<br />
at klarlægge hvilken rolle en fysioterapeut evt. vil kunne bidrage med ved talentidentifikation.<br />
- 1,1 Hvordan dækker det eksisterende spørgeskema begrebet<br />
”talent”, som det beskrives i litteraturen?<br />
Beskrivelse af spørgeskema<br />
Det udsendte spørgeskema består af i alt 11 sider. Forsiden udgøres af et introduktionsbrev til<br />
respondenterne, hvor jeg beskriver, hvad dette spørgeskema skal bruges til, hvad det indeholder og at<br />
de vil blive kontaktet for at gennemgå spørgeskemaet via et telefoninterview, endvidere bliver de gjort<br />
opmærksom på, at alle data som vil blive brugt, vil være anonymiseret samt at de til enhver tid kan<br />
kontakte forskeren på <strong>projektet</strong> eller jeg, hvis der skulle være yderligere spørgsmål (Bilag 1).<br />
Side to er udformet som et skema med kontakt oplysninger, hvor de kan vælge to mulige datoer for<br />
ønsket telefonisk kontakt (Bilag 2). Her gøres der også opmærksom på, at denne side, med deres<br />
oplysninger vil blive destrueret efter opgavens afslutning, da den ikke har yderligere funktion i hverken<br />
min opgave eller i ”Svendborg Projektet”.<br />
Side 2-4 i paginerede bilag (side 1-3 af det konkrete spørgeskema) er spørgsmål til barnets deltagelse<br />
i aktiviteter, og hvilket niveau det evt. er på, om der evt. har været skader i forbindelse med udøvelsen<br />
af disse aktiviteter eller øvrige skader. Derudover er spørgsmål til alder og i tilfælde af at det er en<br />
pige, om hun har fået sin menstruation (Paginerede bilag 6).<br />
Side 5-7 i paginerede bilag (side 4-6 af det konkrete spørgeskema) er spørgsmål til moren, som<br />
dækker biologisk relation til barnet, hendes menstruationsdebut, nuværende og tidligere<br />
aktivitetsniveau, skader, tidsforbrug og økonomi i relation til barnets evt. aktiviteter.<br />
Side 8-10 i paginerede bilag (side 7-9 af det konkrete spørgeskema) er spørgsmål til faderen, som<br />
dækker biologisk relation til barnet, nuværende og tidligere aktivitetsniveau, skader, tidsforbrug og<br />
økonomi i relation til barnets evt. aktiviteter (Paginerede bilag 1).<br />
Dette spørgeskema dækker overordnende over nuværende aktivitetsniveau i forhold til antal<br />
discipliner og tiden bruget på dem hver især, for barn og forældre. Spørgeskemaet skal indledningsvis<br />
bruges til at vurdere om børn af aktive eller tidligere meget aktive forældre, er mere tilbøjelige til at<br />
blive udtaget ved en talentvurdering. Samtidig bliver der stillet spørgsmål til økonomisk og tidsmæssigt<br />
engagement/belastning fra forældresiden og vigtigheden for forældrene af deres barns<br />
aktivitetsniveau i relation til sport, hvilket skal danne data til vurdering om socioøkonomisk status har<br />
indflydelse på børns sportsmæssige aktivitetsniveau i fritiden og forældres engagement i børnenes<br />
fritidsaktiviteter. Der bliver også spurgt om de enkelte børns egen vurdering af deres<br />
præstationsniveau i de enkelte discipliner, hvilket der ikke helt er defineret baggrund for. Endvidere er
der for pigernes vedkommende et spørgsmål om menstruationsstatus, hvilket skal tjene som<br />
dataindsamling i relation til vurdering af sammenhæng i mellem aktivitetsniveau og menstruationsstart,<br />
hvilket også vil blive vurderet i relation til moderens menstruationsstart.<br />
Overordnet dækker dette spørgeskema kun enkelte dele, af de af litteraturen opstillede områder af<br />
talentbegrebet. Der stilles ikke specifikt spørgsmål til de enkelte faktorer, hvoraf mange af dem ikke vil<br />
kunne blive besvaret via et selvudfyldt spørgeskema, da det kræver standardiserede tests og<br />
fagkyndighed at vurdere disse mere præcist. Spørgeskemaet dækker endvidere ikke de fysiske og<br />
fysiologiske parametre så som højde, vægt, aerob/anaerob kapacitet, styrke osv. Mange af de<br />
parametre der ikke indgår i spørgeskemaet, kan hentes fra andre tests i Sevndborg-rojektet, da disse<br />
dækker fysisk aktivitetsniveau, fysisk form, kropssammensætning, motorisk udvikling og knoglevækst.<br />
Disse vil ikke blive beskrevet nærmere i denne opgave.<br />
Delkonklusion<br />
Dette spørgeskema vil ikke, i den form det er nu, kunne bruges til direkte talentidentifikation, da det<br />
som nævnt ikke dække de faktorer, der er opstillet for begrebet talent. Det vil kunne sige noget om<br />
forholdet imellem barnets aktivitetsniveau og forældre, tidligere/nuværende, om et barn af økonomisk<br />
stærke forældre er mere forenings og klubmæssigt aktive og om der er sammenhæng i mellem<br />
forældres engagementsniveau i forhold til økonomi, opbakning og barnets aktivitetsniveau. Disse kan<br />
på sigt danne basis for en senere undersøgelse af, om der sammenhæng mellem disse faktorer og<br />
opnåede niveau i en given disciplin. Altså se retrospektivt, på om der sammenhæng mellem opnåede<br />
niveau og div. faktorer, der er samlet data ind om i dette spørgeskema. Spørgeskemaet kan dog i<br />
sammenhæng med andre tests/undersøgelser i Svendborg-<strong>projektet</strong> godt bruges til<br />
talentidentifikation, da disse dækker fysisk aktivitetsniveau, fysisk form, kropssammensætning,<br />
motorisk udvikling og knoglevækst.<br />
- 1.2 Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have ved<br />
identificering af unge talenter<br />
Fysioterapistuderende lærer via vores uddannelse om børns udvikling. Både på et overordnet og mere<br />
specifikt nivau. Hvilket kunne være baggrunden for vores faglige kompetencefelt. Eksempelvis ved at<br />
børn er i konstant udvikling gennem <strong>hele</strong> deres opvækst. Processen for udviklingen kan opfattes som<br />
et udviklingssamspil mellem indre biologiske, eksempelvis hormonelle forandringer og ydre<br />
miljømæssige faktorer, som eksempelvis fysisk aktivitetsniveau og det sociale miljø (”Idrættens<br />
Træningslære” 2005).<br />
Som fysioterapeut er man allerede inde i talentudviklingsprocessen, hvor man bidrager som en ydre
faktor, på lige fod med andre sundhedsfaggrupper (”Idrættens træningslære”, 2005). Her er vores<br />
funktion skadesforebyggelse, skadesbehandling og genoptræning.<br />
<strong>Fysioterapeuter</strong> ved også at børns koordinationsevnes trænerbarhed inden for reaktion, rytmisk sans<br />
og balance peaker omkring 8-10-års alderen, mens rumorienteringen først peaker omkring 12-14-års<br />
alderen. Endvidere ved vi at trænerbarheden af de fysiske egenskaber, som hurtighed og<br />
bevægelighed peaker omkring de 8-9-år. Styrke og aerob udholdenhed peaker omkring 13-15-års<br />
alderen, og sidst men ikke mindst peaker den anaerobe udholdenheds trænebarhed, først omkring 17-<br />
18-års alderen. Stigningen af de enkelte dele sker allerede fra 5-8-års alderen og denne fase fra 5-8års<br />
alderen og frem til puberteten kaldes også for ”Den motoriske guldalder”. Her er det vigtigt for en<br />
optimal udvikling, ikke alene for optimering af sportsmæssige færdigheder, men også for et<br />
velfungerende motorisk niveau resten af livet, at der er god sammenhæng mellem træningsprocessen<br />
og udviklingsprocessen, og at udviklingen stimuleres så meget som muligt på alle områder (”Idrættens<br />
Træningslære”, 2005).<br />
<strong>Fysioterapeuter</strong> ved, at vævet i knogle, sener og muskler styrkes ved træning, og at væv der ikke<br />
bliver trænet gradvist vil blive svagere. De fleste kan tåle at dyrke idræt, eller at være fysisk aktive på<br />
anden måde, også selvom de måske har skæve ben eller på anden måde er disponeret for<br />
idrætsskader, hvis man tilrettelægger træningen derefter (”Idrættens Træningslære”, 2005). Denne<br />
viden kan fysioterapeuter bidrage med ved talentudvælgelsen, ved f.eks. at foretage screeninger af de<br />
enkelte unge, på et patologisk niveau og fra starten af laver målrettet træningsprogrammer til de<br />
enkelte, for at komme evt. gener eller problematikker, der kan være følge af uopdaget patologisk<br />
dysfunktion i forkøbet. Ved en uhensigtsmæssig bevægelse i eksempelvis knæet eller skulderen, hvor<br />
der måske er en større eller mindre patologisk problematik, vil kroppen ikke umiddelbart reagere på<br />
belastningen, men den vil over tid komme til udtryk som evt. træthed eller ømhed i området, hvilket<br />
kan lede til kompensation og unødig belastning andre steder i kroppen (Gross, Jeffry, et al, 2002).<br />
Med den fysioterapeutiske baggrund kan man bidrage med screening for mulige patologiske<br />
dysfunktioner ved talentidentifikation.<br />
Delkonklusion<br />
Med vores viden inden for motorisk og fysiologisk udvikling, samt risikofaktorer for skadesudvikling og<br />
ikke mindst vores fagligbaggrund til at tilegne os ny viden inden for det pågældende område, har vi<br />
som fysioterapeuter en solid baggrund for at deltage aktivt i processen vedrørende talentidentifikation.<br />
Det vi kan bidrage med, er en solid forståelse for patologiske dysfunktioner og undersøgelse herfor<br />
ved talentidentifikation. Dette kan bidrage ti, at børn bliver frasorteret eller får en mere målrettet<br />
træningsudvikling, der tager højde for evt. problematikker, inden de konkret udvikler patologiske gener<br />
af evt. problematikker, der vil blive forværret af bestemte træningsmønstre/metoder. Dette kan være
en mulig udvidelse eller et supplement til det fysioterapeutiske arbejdsområde.<br />
Afsnit om spørgeskema<br />
I dette afsnit vil jeg beskrive mit valg af respondenter, inklusions- og eksklusionskriterier samt beskrive<br />
min interviewguide.<br />
Der er nogle opsætningsfejl i det udsendte spørgeskema, som jeg har vurderet til at være irrelevante<br />
for opgaven, dette vil jeg uddybe nærmere i afsnittet ”Tillæg til spørgeskema og interviewguide”.<br />
Jeg har af pladsmangel valgt kun at tage morens spørgeskema med i bilagene. Dette spørgeskema<br />
indeholder de samme spørgsmål som er i børneskemaet og spørgeskemaet til faderen, med<br />
undtagelse af menstruationsdebut spøgsmålet, da dette naturligvis ikke indgår i faderens<br />
spørgeskema. Endvidere indgår der et spørgsmål til barnets alder i spørgeskemaet til børnene, som<br />
ikke er med i morens spørgeskema. Jeg har også valgt at fjerne delene til niveauprofil II og<br />
niveauprofil III, da de i spørgeskemaet er de samme spørgsmål som niveauprofil I (se paginerede<br />
bilag 1 for helheden).<br />
Valg af respondenter<br />
Jeg har i samarbejde med den forsker, som skal bruge spørgeskemaet senere i ”Svendborg<br />
Projektet”, fundet frem til to 4. klasser, på henholdsvis en interventionsskole og en kontrolskole på<br />
Sydfyn. Disse skoler vurderes til at være et godt gennemsnit for den større gruppe, der senere i<br />
projektforløbet skal modtage spørgeskemaet.<br />
Inklusions og eksklusionskriterier<br />
Respondentgruppen er udvalgt på baggrund af deres homogenitet, med den grupper der skal<br />
modtage det endelige spørgeskema, denne er udvalgt i samarbejde med den Ph.d. studerende, der<br />
har udarbejdet det eksisterende spørgeskema.<br />
Ved at sende det som pilotprojekt til to forskellige klasser på to forskellige skoler med forskellige<br />
placeringer, vil der være gode chancer for at ramme et så bredt respondentgrundlag som muligt og da<br />
disse skoler er en del af den konkrete samplegruppe, der skal have spørgeskemaet senere, anser jeg<br />
dem for at være kvalificeret som pilottestrespondenter.<br />
Beskrivelse af interviewguiden
Jeg har brugt spørgeskemaet som interviewguide, da det jeg konkret skulle have svar på var, om<br />
respondenterne svarede overensstemmende i spørgeskemaet og ved telefoninterviewet. Jeg har dog,<br />
hvor jeg kunne fornemme tilbageholdenhed eller misforståelse prøvet at stille det samme spørgsmål<br />
på en anden måde under interviewet.<br />
Afslutningsvis har jeg spurgt respondenterne om de har evt. tilføjelser eller spørgsmål til<br />
spørgeskemaet.<br />
Tillæg til spørgeskema og interviewguide<br />
Under ”Niveauprofilerne I til III” for alle parter i spørgeskemaet er der et tal ud for hvert<br />
underspørgsmål (se evt. paginerede bilag 1 spørgsmål 3.3 side 50, 3.3 s. 51 spørgsmål 4.3 s. 53 og<br />
spørgsmål 3.3 s. 56), disse spørgsmål har eksempelvis tallene fra 1 til 12, disse tal skal ignoreres, da<br />
de ikke skulle stige kontinuerligt igennem alle ”Niveauprofilerne”, men være i punktform.<br />
Som skrevet tidligere, mener jeg ikke at dette har nogen betydning for svarene på selve spørgsmålet<br />
som stilles.<br />
Databearbejdning<br />
I det følgende vil jeg beskrive, hvorledes databearbejdningen af resultaterne fra spørgeskemaet har<br />
fundet sted.<br />
Skalatype<br />
Jeg har i første omgang delt spørgsmålene fra spørgeskemaet op i de overordnede dele som det<br />
udgøres af, nemlig Barn, Moder og Fader for at lette overblikket, hvorefter jeg har indtastet deres svar<br />
i talform. Dette kaldes også for skalatyper og jeg arbejder i denne opgave med Binomiale, Nominale<br />
og Ordinale skalatyper (Lund, Hans & Røgind, Henrik, 2007). For hver af disse skalatyper er der<br />
forskellige metoder for beregning af data og dette vil blive beskrevet nærmere i afsnitet<br />
”Problemstilling 2”:<br />
Eksempelvis ved spørgsmål 1 til barnet, som er af binomialskala. Her har jeg givet tallet 1 for Ja og<br />
tallet 0 for Nej.<br />
2 Hvis ja hvilke sportsgrene dyrker du? –<br />
Denne inddeling har jeg brugt ved alle Ja / Nej spørgsmål og spørgsmål som kan besvares med Ja og<br />
Nej, som spørgsmål 4 og 5 for børnene, spørgsmål 5, 6 og 7 for moderen og spørgsmål 4, 5 og 6 for
faderen og tilføjet et felt med enheden 0 for blanke svar (hvor der hverken er svaret det ene eller det<br />
andet) (se evt. paginerede bilag 1).<br />
Ved spørgsmål 2 hos børnene, har jeg for dataanalysen skyld valgt at give 1 for en eller flere<br />
sportsgrene og 0 for ingen.<br />
2. Hvis ja, hvilke sportsgrene dyrker du? – og hvor lang tid har du dyrket<br />
denne/disse?<br />
For niveauprofilerne har jeg, f.eks. ved spørgsmål 3.1, givet 1 for en sportsgren og 0 for ingen<br />
sportsgren.<br />
3.1 Sportsgren I<br />
(skriv hvilken)_______________________________________ vælg<br />
herunder på hvilket niveau du dyrker din sport – hvis du dyrker flere<br />
sportsgrene skal du udfylde en niveauprofil for hver:<br />
Ved spørgsmål 3.2 under niveauprofilerne har jeg givet 1 for svar i Motionskassen og 2 for<br />
Konkurrence/opvisningskassen (se bilag 1). Der hvor punkt 3.3, 3.4 osv. i niveauprofilerne er blanke,<br />
skyldes at spørgsmål 3.2 er svaret med afkrydsning i ”Motionskassen”, disse har som beskrevet<br />
ovenfor fået værdien 0 i oversigten.<br />
Ved svar i ”konkurrence/Opvisningskassen” bruger jeg 1, 2 og 3 for de tre svarmuligheder:<br />
3.3 Hvilket af nedenstående udsagn passer da bedst på din deltagelse i<br />
konkurrencer/opvisninger?<br />
1. Jeg deltager i konkurrence/opvisning på Fyn<br />
2. Jeg deltager i konkurrence/opvisning på Fyn og i Jylland<br />
3. Jeg deltager i konkurrence/opvisning i <strong>hele</strong> Danmark<br />
Og ved spørgsmål 3.4 har jeg givet 1,2,3,4 og 5 for underkategorierne:<br />
Ved spørgsmål 17 (6 i spørgeskemaet) om alder hos børnene har jeg inddelt dem således:<br />
1=10 år 2=11år, da jeg antager at der ikke er nogen under 9 år eller over 11 år i 4. klassetrin.<br />
Ved aldersspørgsmålet, spørgsmål 2 (2 i spørgeskemaet) i relation til moderens menstruationsdebut<br />
har jeg inddelt det således:
1=11år, 2=12 år, 3=13 år, 4=14 år, da dette er det aldersspænd jeg har i de indsamlede<br />
spørgeskemaer.<br />
Spørgsmål 8 og 9 for moderen og spørgsmål 7 og 8 for faderen er inddelt således:<br />
1=nej □ 2=ja i let grad □ 3=ja i nogen grad □ 4=ja i høj grad □.<br />
Denne kodning har jeg som nævnt foretaget for at skabe overblik. Herefter har jeg indtastet<br />
resultaterne i et Excel ark (Bilag 5), for at skabe et visuelt overblik over svarene fra det selvudfyldte<br />
spørgeskema og skemaet fra telefoninterviewet (Launsø, Laila & Rieper, Olaf, 2000).<br />
Reliabiliteten vil jeg undersøge ved hjælp af statistiske beregninger ud fra Kappa-Koefficienten. Denne<br />
metode vil jeg beskrive i dybden i afsnittet Statistisk analyse”.<br />
Endvidere har jeg for at vurdere sværhedsgraden af de lange spørgsmål i spørgeskemaet, lavet en<br />
beregning for disses lixværdi (beskrives i afsnittet ”Hvordan opbygges et spørgeskema”).<br />
Jeg vil også gå ind og lave en prosaanalyse af udvalgte spørgsmål, for at sætte ord på den<br />
sammenhæng og eventuelle usammenhæng der er i de enkelte spørgsmål, under afsnittet<br />
”Prosaanalysen”. Dette gøres for et lettere forståeligt overblik og bl.a. for at få respondenternes<br />
overvejelser med i forhold til opbygning, læsebathed og forståelse af de enkelte spørgsmål og<br />
spørgeskemaet som helhed.<br />
Besvarelse af problemstilling 2<br />
Hvordan opbygges et spørgeskema?<br />
I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan man iflg. litteraturen opbygger et spørgeskema. Senere i dette<br />
afsnit vil jeg vurdere om det eksisterende spørgeskema lever op til de af litteraturen stillede rammer.<br />
Der er som udgangspunkt seks ting som man skal være opmærksom på ved udarbejdelse af et<br />
spørgeskema ifølge bogen Professionel Mail Surveys (Erdos, Paul L, & Arthur, Morgan J, 1983):<br />
1. The questionnaire must include questions on all subjects which are essential to the<br />
project; it should contain all the important questions on these subjects, but none<br />
which are not purposeful.<br />
2. The questionnaire should appear brief and,”easy to complete.”<br />
3. The reader must be made to feel that he is participating in an important and<br />
interesting project.<br />
4. The form should not contain any questions which could bias the answers.<br />
5. It must be designed to elicit clear and precise answers to all questions.<br />
6. Phrasing, structure, and layout must be designed with the problems of tabulating in<br />
mind. The saving of money in data processing should be one of the considerations.
Dette betyder at det er vigtigt, at man på forhånd sikrer sig, hvad det er at man ønsker at vide og<br />
sørger for at man holder sig inden for rammen af sit projekt. Endvidere skal man holde sig fra lange og<br />
kludrede sætninger og ikke mindst passe på at man ikke bruger implicitte ord eller sprog, altså sprog<br />
og ord, der nok er dagligdagssprog/ord for en forsker eller i bestemte fagkredse, men som ikke vil<br />
være forståelig for den almene befolkning. Man skal også give respondenterne en følelse af at de<br />
deltager i noget vigtigt og at deres svar er vigtige for <strong>projektet</strong>. Spørgsmålene skal formuleres således<br />
at de ikke er farvet, altså at man ikke leder respondenten hen imod et svar, som denne ikke reelt selv<br />
ville have svaret. Man skal også sørge for, at det er nemt at svare på spørgsmålene, de må<br />
eksempelvis ikke indeholde svarmuligheder som er ligegyldige for <strong>projektet</strong>, men skal derimod være<br />
præcist formuleret.<br />
Sidst men ikke mindst skal man sikre sig at spørgeskemaet er ”let forståeligt”, altså at det er<br />
overskueligt og sat op på en let tilgængelig måde, hvor spørgsmålene følger hinanden i en<br />
velovervejet rækkefølge.<br />
Som med andre undersøgelser er det vigtigt at man til sit spørgeskema laver en problembaggrund og<br />
opstiller nogle problemstillinger og sikrer sig, at man er tro overfor disse <strong>hele</strong> vejen igennem.<br />
Problemstillingerne skal belyse formålet med undersøgelsen og tage højde for fagteori og<br />
videnskabsteorien som man ønsker at arbejde under (Boolsen, Merete Watt, 2008).<br />
Endvidere skal man gøre sig overvejelser om, hvordan man har tænkt sig at indsamle svarene, om det<br />
er via telefon, Internettet eller udsendte spørgeskemaer. I denne opgave er den valgte metode, at<br />
spørgeskemaerne sendes ud til folk, hvor de selvstændigt skal svare, hvilket også er meningen med<br />
det endelige spørgeskema, der skal bruges i ”Svendborg Projektet”. Dette stiller yderligere nogle krav<br />
til udformningen af spørgsmålene, da der her ikke er mulighed for at uddybe spørgsmålet, altså skal<br />
man (som man også bør gøre ved andre spørgemetoder), være yderst præcis i udformningen af<br />
spørgsmålene og vælge de rette ord for at det giver den rette mening i forskellige kontekster, da man<br />
ikke kan styre, hvilken tankestrøm folk har eller hvor de er, når de svarer på/udfylder spørgeskemaet.<br />
Når man har disse ting på plads, så udarbejder man de konkrete spørgsmål, hvor man sikrer sig at<br />
spørgsmålene bliver stillet således at de fører hen mod et konkret svar.<br />
Man skal være forsigtig med spørgsmål og ord, som ikke er neutrale 1 eller som har emotionelle<br />
betoning 2 , da disse ofte kan stille respondenten i en ubehagelig overvejelse omkring deres svar,<br />
hvilket så kan resultere i, at de enten ikke svare oprigtigt eller helt undlader at svar (Erdos, Paul L, &<br />
Arthur, Morgan J, 1983).<br />
Det er også vigtigt at spørgsmålene blive formuleret så kort og præcist som muligt, for at undgå<br />
fejltolkning eller at respondenterne simpelthen ikke gider at læser dem igennem. Spørgsmålene skal<br />
således være relevante for <strong>projektet</strong> og for hvert spørgsmål skal der være en forklaring til stede, enten<br />
1 Eks. Holdningsspørgsmål<br />
2 Spørgsmål til emner, der kan have følelsesmæssig effekt på respondenten.
som indledning til spørgsmålet eller at spørgsmålet i sig selv er selvforklarende (Boolsen, Merete Watt,<br />
2008). Man kan også ved mindre grupper af respondenter give dem muligheden for at kontakte nogle<br />
af <strong>projektet</strong>s forskere via kontaktoplysninger i informationsbrevet, hvilket kort vil blive beskrevet senere<br />
i dette afsnit.<br />
Den næste del bliver så, som nævnt tidligere, at man sørge for at spørgeskemaet er ”let forståeligt”,<br />
og overskueligt. Opsætningen skal være struktureret og spørgsmålene skal komme i en fornuftig<br />
rækkefølge og være fordelt i en god orden på siderne, så ledes at man som respondent ikke føler at<br />
man taber overblikket.<br />
Endvidere er det vigtigt at man, som tidligere nævnt, gør sig nogle overvejelser omkring sit valg af<br />
sprog. Der er vid forskel på det sprog man vælger, når man f.eks. sender spørgeskemaet ud til<br />
Professorer på højere læreanstalter eller til de ufaglærte arbejdsmænd på en fabrik. Man skal således<br />
sørge for at formulere spørgsmålene målrettet og i et sprog som <strong>hele</strong> respondentgruppen kan forstå.<br />
For at sikre sig at man ikke bruger for lange ord eller komplicerede sætninger, kan man regne<br />
lixværdien ud for spørgsmålet. Lixværdien er et udtryk for, hvor kompliceret en sætning er, jo højere<br />
lixværdi en sætning har desto sværere er den at forstå for gennemsnittet. Altså kan man groft sige, at<br />
lixværdier, der er lave kan forstås af stort set alle og at lixværdier som er høje oftest kun forstås af<br />
akademikere. Ved udarbejdelse af spørgsmål i et spørgeskema bør lixværdien altid være under 60.<br />
Lixværdien udregnes på følgende måde (Haraldsen, Gustav, 1999):<br />
Antal ord, med over seks bogstaver i sætningen / Antal ord i sætningen x 100<br />
= Y<br />
Nedenstående er et eksempel på udregning af lixværdien for et spørgsmål fra Moderens del af<br />
opgavens spørgeskema:<br />
9. Oplever du udgifterne forbundet med dit barns deltagelse i sport som en<br />
begrænsende faktor?<br />
denne sætning er der i alt 14 ord, hvoraf 6 af dem er på seks bogstaver eller flere:<br />
6 / 14 x 100 = 42.9 => 14 + 42.9 = 56.9. Altså får vi en lixværdi på godt 57, som er lige under den<br />
fastsatte grænseværdi.<br />
Det er herudover vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om svarevne og svarmulighed i forhold til<br />
spørgsmålskonstruktionen.<br />
I
• Svarevne: Kan respondenten svare på spørgsmålet<br />
• Svarvillighed: Vil respondenten svare på spørgsmålet<br />
Svarevne: Kan vi bruge til at tænke over, hvordan man formulerer sine spørgsmål og om man<br />
formulerer dem således at respondenten kan forstå dem og svare konkret på dem.<br />
Svarvillighed: Kan vi bruge til sikre os, at vi ikke stiller spørgsmål, som kan virke ligegyldige eller i<br />
værste fald provokere respondenten, således at denne undlader at svar på det pågældende<br />
spørgsmål eller helt dropper at svare på spørgeskemaet (Boolsen, Merete Watt, 2008).<br />
Man skal også passe på at man ikke stiller implicitte spørgsmål 3 , som f.eks. ”Hvem stemte du på til<br />
sidste valg?”, da dette spørgsmål antager at respondenten har stemt. I et godt udformet spørgeskema<br />
vil man ikke på forhånd antage at respondenten har gjort et eller andet, eller tænker det ene eller det<br />
andet. Man kan stille spørgsmålet på en anden måde som f.eks.:<br />
Stemte du ved sidste valg: Ja □ Nej □<br />
Hvis du svarede Ja, hvem stemte du da på:____________________<br />
Ovenstående er et eksempel på et spørgsmål, hvor man ønsker at lave en optælling på, hvor mange<br />
af en bestemt gruppe, der har stemt på en specifik kandidat til et valg, hvor man via en omformulering<br />
kan spørge, hvem respondenterne har stemt på, uden at man antager at alle respondenterne har<br />
stemt.<br />
Når man har fået konstrueret sine spørgsmål i et let forståeligt sprog for respondenterne og lavet en<br />
god opstilling, som er velstruktureret og med god orden, så skal man have lavet et informationsbrev.<br />
Informationsbrevet skal fortælle, hvad spørgeskemaundersøgelsen omhandler, hvorfor denne gruppe<br />
respondenter er udvalgt, hvad spørgeskemaet skal bruges til og kort beskrive, hvad de kommer til at<br />
svare på i selve spørgeskemaet. Hvornår og hvordan man skal aflevere skemaet tilbage skal også<br />
indgå og samtidig skal det virke som en appetitvækker for respondenterne og helst fylde max en A4<br />
side for overskuelighedens skyld (Hansen, Niels-Henrik, et al, 2008)..<br />
Endvidere skal informationsbrevet også forsikre folk om, at deres besvarelser vil blive behandlet<br />
fortroligt og at al offentliggørelse af materiale vil være anonymiseret.<br />
Der skal endvidere være nogle kontaktoplysninger, så respondenterne har en mulighed for at stille evt.<br />
uddybende spørgsmål omkring spørgeskemaet og til det overordnede projekt (Hansen, Niels-Henrik,<br />
et al, 2008)..<br />
Når disse ting er på plads, kan man lave en pilottest af spørgeskemaet, som er en måde at teste om<br />
spørgeskemaet også forstås i ”den virkelige verden”, altså om den gruppe af mennesker man vil<br />
3<br />
Indforstået eller at man antager noget om respondentens viden eller handlinger på forhånd, man ikke kan være sikker<br />
på.
undersøge også forstår spørgeskemaet.<br />
Dette gøres ved at man sender det ud til et udpluk af den gruppe som skal undersøges senere i<br />
<strong>projektet</strong>. Man bør kun vælge testpersoner ud af den gruppe som spørgeskemaundersøgelsen skal<br />
omhandle. Pilottesten skal udføres på samme måde som man vil udføre den konkrete<br />
spørgeskemaundersøgelse (Hansen, Niels-Henrik, et al, 2008)..<br />
Som beskrevet tidligere har jeg indhente svarsæt nr. to via et telefoninterview, med de samme<br />
respondenter, der også har udfyldt spørgeskemaet. Dette er gjort for at skabe et grundlag for<br />
sammenligning.<br />
Normalt skal man selv stå for at indhente de nødvendige kontaktoplysninger via folkeregistret eller<br />
lignende. Men i dette tilfælde har jeg vedlagt et kontaktskema (Bilag 2), hvori respondenterne kunne<br />
notere de nødvendige oplysninger for senere kontakt. Jeg har så udført telefoninterviewet med<br />
spørgeskemaet som fast interviewguide, hvor jeg stillede de samme spørgsmål præcist som de står<br />
skrevet i spørgeskemaet. Men til sidst har jeg stillet spørgsmålet ”Er der noget som du kunne tænke<br />
dig var anderledes, eller har du andre kommentarer til spørgeskemaet?”, læs mere under afsnittet<br />
”Prosaanalysen”.<br />
- 2.1 Lever dette spørgeskema op til de af litteraturen satte rammer<br />
for et godt spørgeskema?<br />
Den Ph.d. studerende på ”Svendborg Projektet” har opstillet nogle problemstillinger som dette<br />
spørgeskema er udarbejdet ud fra. Det der overordnet ønskes at indsamle viden om er, om forældre,<br />
der er aktive 4 i deres fritid også har mere aktive børn, end forældre der er inaktive 5 . Samtidig skal<br />
spørgeskemaet bruges til en undersøgelse vedrørende talentudvikling i relation til, om forældre der<br />
har været/er aktive på højt niveau inden for deres sports/idrætsgren medføre at deres børn har en<br />
større tendens til at søge et højere niveau inden for deres egen sport/idræts disciplin.<br />
Processen for indsamling at data til dette spørgeskema er, som nævnt tidligere, at det skal sendes ud<br />
til en større gruppe 4. til 5. klasser på Sydfyn, hvor både børnene og deres forældre skal svare på<br />
spørgeskemaet. Derfor er det vigtigt at de spørgsmål, der stilles er udformet i et let tilgængeligt og<br />
forståeligt sprog. Til at vurdere dette har jeg har udregnet lixværdien for de lange spørgsmål i<br />
spørgeskemaet, ved hjælp af formlen beskrevet på side 13. De spørgsmål det drejer sig om er<br />
spørgsmål 4 og 5 for børnene, 5, 7, 8 og 9 for mødrene og spørgsmål 4, 6, 7 og 8 for fædrene. Jeg er<br />
kommet frem til de resultater, som kan ses i oversigten nedenfor.<br />
4 Aktiv = Man på et eller andet niveau dyrker en idræt, sport eller anden motionsaktivitet.<br />
5 Inaktiv = Ingen idræt, sport eller motionsaktiviteter.
Børnene: Mødrene: Fædrene:<br />
Spørgsmål 4: 28.3 Spørgsmål 5: 45.2 Spørgsmål 4: 45.2<br />
Spørgsmål 5: 36.1 Spørgsmål 7: 46.4 Spørgsmål 6: 46.4<br />
Spørgsmål 8: 47.4 Spørgsmål 7: 47.4<br />
Spørgsmål 9: 56.9 Spørgsmål 8: 56.9<br />
(For at se et eksempel på udregningen, se side 13, eksemplet er for spørgsmål 9 til moderen)<br />
Grunden til at samme lixværdi går igen i spørgsmålene under moderen og faderen er, at det er de<br />
samme spørgsmål der er stillet på for begge parter, men da de ikke har samme spørgsmålsnummer i<br />
spørgeskemaet, har jeg valgt for overblikkets skyld, at taget begge oversigter med.<br />
Det vi så kan ser her er, at spørgsmålene til børnene er godt under lixværdigrænsen, der er sat til 60,<br />
hvilket gør at disse spørgsmål er letforståelige for de fleste mennesker. For forældrenes spørgsmål er<br />
lixværdierne noget højere, men ingen af spørgsmålene kommer over grænseværdien på 60. Dette<br />
viser, at spørgsmålene burde være relativt nemme at forstå og der bør derfor ikke opstå misforståelse<br />
i forhold til det, der spørges om.<br />
De resterende spørgsmål i spørgeskemaet er korte og selvforklarende, med undtagelse af enkelte<br />
spørgsmål som har en kort beskrivelse eller hjælpetekst med eksempler til besvarelse. Det er f.eks.<br />
spørgsmål 3 i børneskemaet, som dækker over alle tre niveauprofiler:<br />
3. På hvilket niveau dyrker du din sport?- udfyld en niveauprofil<br />
(deltagelses omfang) for hver sportsgren du går til. Hvis du går til mere<br />
end 3 sportsgrene, skal du besvare med de 3 du bruger mest tid på.<br />
Her ses et eksempel på et spørgsmål, som efterfølges af en beskrivelses af besvarelsesmetoden.<br />
Andre har uddybende tekst til spørgsmålet, som f.eks. spørgsmål 4 i børneskemaet:<br />
4. Har du på haft/har du nogen større skade som er forbundet med din<br />
idræt? (skriv hvilke og ca. tidspunkt for opståelse)<br />
Disse spørgsmål kan i sig selv være ret omfattende at besvare, men hjælpeteksten, hjælper<br />
respondenten frem til at forstå, hvad der konkret spørges efter. Hvilket letter udfyldelsen af<br />
spørgeskemaet for respondenterne.<br />
For niveauprofilerne i spørgeskemaet er der for underspørgsmål 3.3 for barn og fader og for<br />
underspørgsmål 4.3 for moren, nogle gradinddelinger, det vil sige at der er givet en gruppe udsagn,<br />
som skal udgøre svaret på det overordnede spørgsmål.<br />
I underspørgsmål 4 (spørgsmål 3.4 i spørgeskemaet) efterspørges respondentens selvvurderede<br />
præstationsniveau, indenfor fem mulige svar kategorier fra ”ikke så god” til ”blandt de allerbedste i<br />
Danmark” (se paginerede bilag 1 for konkret eksempel). Dette spørgsmål har snævret svarmuligheden
for respondenterne på en måde, hvor de kun kan svare på det som <strong>projektet</strong> reelt ønsker oplyst.<br />
For underspørgsmål 3 (spørgsmål 3.3 i spørgeskemaet) er det den geografiske orientering for<br />
deltagelse, hvor respondenten har udført konkurrence/opvisning, der spørges ind til. Her er der kun tre<br />
svarmuligheder Fyn, Fyn og i Jylland og i <strong>hele</strong> Danmark (se paginerede bilag 1 for konkret eksempel).<br />
Dette er for grov en inddeling for respondenterne, da nogle af dem måske har dyrket deres sport/idræt<br />
lokalt et andet sted i landet, eller i et helt andet land. Hvilket er noget jeg fandt frem til, via<br />
telefoninterviewene. Der er enkelte som har nævnt at de har dyrket deres sport lokalt et andet sted i<br />
landet og én enkelt har dyrket sin tidligere sport i et andet land end Danmark og de har derfor ikke<br />
svaret på de pågældende spørgsmål, da de selv udfyldte spørgeskemaerne.<br />
Delkonklusion<br />
Med den viden jeg har tilegnet mig, via faglitteraturen om opbygning af spørgeskemaer samt de<br />
overvejelser jeg har gjort mig i relation til dette spørgeskema, anser jeg spørgeskemaet for at være<br />
solidt udarbejdet. Ud fra udregningerne af lixværdien på lange spørgsmål, kan jeg se at spørgsmålene<br />
er lette at overskue og nemme at forstå. Der er dog enkelte skønhedsfejl i opsætningen som skal<br />
rettes ind, inden det skal bruges i det større projekt. Endvidere vil jeg anbefale, at man ændrer på<br />
svarmulighederne for eks. spørgsmål 3.3 i niveauprofilerne, fra den nuværende form (se paginerede<br />
bilag 1) til en form, hvor der indgår svarmuligheder for deltagelse andre steder end kun for de tre<br />
muligheder der er opstillet nu. Endvidere bør spørgsmål 6 for moren og spørgsmål 5 for faderen deles<br />
op i de to spørgsmål det reelt er og ikke stilles som et spørgsmål som dette eksempel fra moderens<br />
skema viser:<br />
6. Er det vigtigt for dig at dit barn dyrker sport?<br />
Skal det helst være en bestemt sportsgren, hvilke?<br />
__________________________________________________________<br />
Alt i alt kan jeg for denne del konkludere, at spørgeskemaet lever godt op til de rammer der er<br />
beskrevet i litteraturen, som jeg har brugt for at kunne skabe grundlag for vurdering af dette<br />
spørgeskema.<br />
Besvarelse af problemstilling 3<br />
- Hvordan kan jeg undersøge reliabiliteten af spørgsmålene i dette<br />
spørgeskema?<br />
I dette afsnit vil jeg kort beskrive noget om sample size/population. Hvor stor en del af de udsendte<br />
spørgeskemaer jeg har fået retur. Endvidere vil jeg kort beskrive binomial, nomial og ordinale
skalatyper og lave en statistisk analyse ud fra beregning af Kappa-Koefficienten. Afslutningsvis vil jeg<br />
lave en prosaanalyse af de opnåede resultater og af spørgeskemaet som helhed.<br />
Først skal man sikre sig at man har den rette Sample size/Population 6 (Hicks, Carolyn M, 2004), i sin<br />
undersøgelse. Den skal have en vis størrelse for at kunne sige noget om den gruppe man vil<br />
undersøge. Jeg kender ikke den konkrete størrelse af den gruppe, der skal have det endelige<br />
spørgeskema tilsendt. I forhold til min opgave er jeg sammen den Ph.d. studerende på ”Svendborg<br />
Projektet” og min vejleder kommet frem til, at én 4. klasse på to forskellige skoler på Sydfyn, vil udgøre<br />
et godt gennemsnit af den overordnede gruppe, der senere skal modtage spørgeskemaet og at de<br />
derfor som respondenter er egnede til pilottesten af spørgeskemaet. Disse to klasser og de enkelte<br />
børns forældre udgør derfor samplet for min opgave.<br />
Jeg har i alt sendt 46 spørgeskemaer ud til de to klasser, fordelt på henholdsvis 22 spørgeskemaer til<br />
den ene klasse og 24 spørgeskemaer til den anden klasse. Jeg har i alt fået 28 spørgeskemaer retur<br />
ud af de 46 udsendte spørgeskemaer, hvilket giver en svar procent på i alt 60.1 %.<br />
Jeg kunne have sendt en brevrykker eller ringet til dem, som ikke havde returneret spørgeskemaet, for<br />
på en pæn måde at spørge ind til hvad årsagen til at de ikke hare returneret spørgeskemaet er og evt.<br />
på den måde at få flere spørgeskemaer hentet hjem. Dette ville have været en større proces at sætte i<br />
gang. Og pga. tidsbegrænsningen af mit bachelorprojekt ville jeg ikke kunne nå at indsamle flere<br />
spørgeskemaer på denne måde. Endvidere har jeg ikke de konkrete adresser, eller telefonnumre til<br />
alle eleverne for de to klasser. Dette skyldes at jeg på forhånd havde aftalt med skolelederne på de to<br />
skoler, at de skulle dele spørgeskemaerne ud til eleverne og at de skulle stå for at indsamle dem igen<br />
til en specifik dato, hvor jeg selv hentede de udfyldte spørgeskemaer på de pågældende skoler.<br />
Jeg har ud af de 28 returnerede spørgeskemaer haft telefoninterview med 16 forældre og børn. Ét<br />
spørgeskema var returneret med ønske om ikke at blive kontaktet. I alt er der blevet foretaget<br />
telefoninterview på 57,1 % af de indsamlede spørgeskemaer, hvilket svarer til 35 % af alle udsendte<br />
spørgeskemaer. Det er lige i underkanten for at kunne sige noget helt validt om spørgeskemaet, men<br />
dette vil være det, der danne basis for mine statistiske beregninger.<br />
Ifølge faglitteraturen om emnet, kan man udarbejde en valid statistisk vurdering på baggrund af en<br />
svarprocent på omkring 50 % til 60 % i den reelle undersøgelse (Barley, Kenneth D, 1987). I<br />
samarbejde med min interne og eksterne vejleder er jeg kommet frem til at jeg, til trods for en lavere<br />
svarprocent, godt kan sige noget om de enkelte spørgsmåls reliabilitet ud fra de 16 gennemførte test<br />
retest spørgeskemaer, idet der er tale om en pilottest.<br />
Dog skal man huske på, at det er den minimale grænse man arbejder ud fra og at dette betyder at<br />
man måske ikke har fået alle variabler med. Med en svarprocent på 80-90 % havde jeg haft et mere<br />
validt grundlag. Svarprocenten på 35 % giver en statistisk usikkerhed. Jo færre af målgruppen man<br />
laver stikprøve på, desto større statistisk usikkerhed (Boolsen, Merete Watt, 2008).<br />
6 Gruppen man vil undersøge
Statistisk analyse<br />
Det ville være nemt at regne den procentvise enighed ud i mellem de to kategorier og så sige at der er<br />
så stor procentvis svaroverensstemmelse, at der er en god reliabilitet. Men her tages ikke højde for<br />
den tilfældige overensstemmelse. Med denne kan man se sammenhæng, men ikke om der reelt er<br />
enighed, hvor der samtidig tages højde for den tilfældige overensstemmelse (Lund, Hans, & Røgind,<br />
Henrik, 2007). Hertil bruger jeg beregning for Kappa-Koefficienten på de enkelte spørgsmål, da denne<br />
metode tager højde for den tilfældige enighed.<br />
Med udregningen af Kappa-Koefficienten kan jeg måle den relative reliabilitet i hvert enkel spørgsmål<br />
der indgår i dette spørgeskema og samtidig tage højde for den tilfældige overensstemmelse (Lund,<br />
Hans, & Røgind, Henrik, 2007). Kappa-Koefficienten kan vise noget om, hvor god den relative<br />
reliabilitet er for de enkelte spørgsmål. Man kan ud fra disse tal skabe en forventning om, hvor stor<br />
den relative reliabilitet vil være i den konkrete undersøgelse, hvori dette spørgeskema skal indgå, og<br />
derved sige noget om, hvor sikker man kan være på at opnå samme svarsikkerhed.<br />
Opdelingen af Kappaværdiernes inddeling kan ses her under (frit oversat) (Lund, Hans, & Røgind,<br />
Henrik, 2007):<br />
< 0.00 Dårlig / Poor<br />
0.00 - 0.20 Mindre god / Sligth<br />
0.21 - 0.40 Rimelig god / Fair<br />
0.41 - 0.60 God / Moderate<br />
0.61 - 0.80 Rigtig god / Substantial<br />
0.81 - 1.00 Næsten perfekt / Almost perfect<br />
I dette spørgeskema indgår der tre forskellige former for data, hvilke skal udregnes for hver deres<br />
respektive metode. Der er ca. 50/50 fordeling af spørgsmålene. Den en halvdel er på binomialskala og<br />
nominalskala; Binomialskala omfatter spørgsmål, hvor man kan svare ja/nej, mens nominalskala<br />
omfatter der er ligevægtige, så som hårfarve, men de er ikke reelt rangordnet. Den anden halvdel er<br />
på ordinalskala, hvor der er en niveauforskel eller rangorden i svarmulighederne.<br />
Kappaværdien for de tre forskellige typer data skal overordnet udregnes ens (Lund, Hans, & Røgind,<br />
Henrik, 2007).<br />
Binomiale og nominale data udregnes efter samme procedure, mens den ordinale skala har et ekstra<br />
element i dennes udregning til vægtning af de forskellige placeringer i kategorierne (se senere).<br />
På de næste sider vil jeg beskrive de to metoder for udregning af Kappa, med eksempler fra<br />
spørgeskemaet, for hver deres kategori.
Kappa for Binomialskala og Nominalskala<br />
Herunder ses en skematisk opdeling af de svar jeg har opnået, ved henholdsvis de selvudfyldte<br />
spørgeskemaer og ved telefoninterview for spørgsmål 16 i spørgeskemaet for børnene (spørgsmål 5 i<br />
spørgeskemaet) udregningen for Kappaværdien for den binomiale skala ser således ud:<br />
Tidligere frakturer i og uden for sport/idræt<br />
Telefoninterview<br />
Spørgeskema Ja Nej<br />
Ja 3 0 3<br />
Nej 1 12 13<br />
4 12 16<br />
Kappa = 0.92<br />
Som man kan se nederst til venstre, under selve skemaet, har jeg udregnet Kappaværdien til 0,92,<br />
hvilket er værdien ”Næsten perfekt”, jævnføre skemaet på side 20. Måden, hvorpå denne værdi opnås<br />
er ved hjælp en udregning af Kappa for den binomiale skala. Formlen herfor ser således ud (Lund,<br />
Hans, & Røgind, Henrik, 2007).<br />
Kappa = (Po – Pt) / (1 – Pt)<br />
Inden vi kan udregne Kappaværdien, skal vi have fundet værdien for P0. Dette gøres ved at tage<br />
svarene, hvor der er enighed, (de tal som ses diagonalt i skemaet) og addere dem 3+12=15, her ses<br />
så en enighed på 15 ud af i alt 16, så divideres disse tal med hinanden, 14/16=0,9375, hvilket giver en<br />
svarenighed på 93,75 % ved sammenligning af svarene ved de to kategorier, eller Po på 0,9375, som<br />
er den ene værdi vi skal bruge til udregning af Kappaværdien.<br />
Nu har vi den observerede overensstemmelse Po, og mangler kun tallet for Pt, som er den forventede<br />
tilfældige overensstemmelse for at kunne beregne Kappaværdien.<br />
Denne findes ved at tage de 3 og addere det med de 0 fra Ja kategorien, altså 3 + 0, hyppigheden<br />
giver så (3 + 0) / 16 = 0,1875 for spørgeskemaet, det samme gør vi for telefon interviewet, altså (3 +<br />
1) / 16 = 0,25. Disse to resultater multipliceres, hvilket giver 0,1875 x 0,25 = 0,046875. Det samme gør<br />
vi for Nej kategorien, altså (12 + 1) / 16 = 0,8125 og<br />
(12 + 0) / 16 = 0,75 => 0,1875 x 0,75 = 0,140625. Det næste man skal er så, at addere summen af<br />
hyppigheden for de to kategorier, altså 0,046875 + 0,140625 = 0,1875, dette tal udgør enheden Pt,<br />
altså den forventede tilfældige overensstemmelse, som vi skal bruge i formlen for Kappaværdien.<br />
Nu har vi både Po og Pt og kan lave vores udregning, som komme til at se sådan her ud:<br />
Kappa = (0,9375 – 0,1875) / (1 – 0,1875) = 0,92<br />
Vi får som skrevet tidligere en Kappaværdi på 0,87, for spørgsmål 16 i børnespørgeskemaet<br />
(spørgsmål 5 spørgeskemaet), som er en ”Næsten perfekt” score, som kan ses i oversigten på side<br />
32.
Nedenfor ses et eksempel på et skema med nominale data:<br />
Spørgsmål 8 (3.2 s.2 for niveauprofil II, i spørgeskemaet):<br />
Motion eller Konkurrence/Opvisning = Konkur., 0 = ingen<br />
Telefon<br />
Skema Motion Konkur. 0<br />
Motion 2 0 0 2<br />
Konkur. 0 4 0 4<br />
0 0 0 10 10<br />
2 4 10 16<br />
Kappa = 1<br />
Metoden for udregning er præcis den samme som beskrevet ovenfor, her er der bare flere kategorier,<br />
der skal adderes. Processen for udregning er den samme uanset antal kategorier, man gør som<br />
nævnt ovenfor for hver kategori og plotter så sine tal ind i formlen.<br />
I dette eksempel er der opnået en Kappa på 1, hvilket er den maksimale score. Dette skyldes at der er<br />
100 % overensstemmelse i mellem spørgeskema besvarelser og besvarelserne ved telefoninterview.<br />
Kappa på ordinalskala/Vægtet Kappa<br />
Formlen er stadig den samme Kappa = (Po – Pt) / (1 – Pt), men nu har kategorierne en rangorden<br />
eller vægtning (Lund, Hans, & Røgind, Henrik, 2007). Her er data opdelt således at der er en<br />
rangorden, men ikke en konkret målelig forskel i hvor meget det ene er i forhold til det andet, som man<br />
kan ved eksempelvis at spørge ind til højden af et eller andet målt i cm, hvor man kan sige at en<br />
genstand er 5 cm høj, en anden er 8 cm høj og en er 10 cm høj, her kan man ret præcist sige at der er<br />
3 cm forskel i højden på genstandene på 5 cm og 8 cm og at 10 cm er dobbelt så højt som 5 cm, dette<br />
kaldes for ratio-interval-skala og har ikke relevans for denne opgave, men skal kun tjene som<br />
eksempel på forskellen på at noget kan måles med en præcis målestok og at noget selvom det er<br />
rangordnet ikke kan defineres præcist i værdi mellem de forskellige kategorier.<br />
På næste side ses svarskema for spørgsmål 20 for moderen (spørgsmål 8 i spørgeskemaet):
Spørgsmål 20 (8 i spørgeskemaet)(se nederst for svarmulighed)<br />
Er dit barns deltagelse i sport afhængig af din økonomiske støtte?<br />
Telefon<br />
Skema 1 2 3 4 0<br />
Kappa = 0.92<br />
1 5 0 0 0 0 5<br />
2 0 2 0 0 0 2<br />
3 0 0 2 0 0 2<br />
4 0 0 0 6 0 6<br />
0 0 1 0 0 0 1<br />
1 = nej, 2 = ja i let grad, 3 = ja i nogen grad, 4 = ja i høj grad, 0 = blank<br />
5 3 2 6 0 16<br />
Her er der ikke nogen præcist defineret målestok i mellem de enkelte kategorier.<br />
Som for ovennævnte er Po stadig tallene adderet diagonalt i skemaet, som her er<br />
5+2+2+6+0 = 15 som så skal divideres med det samlede antal 16 => 15/16 = 0,9375.<br />
Hvert felt i diagonalen svarer til 1 og felterne over og under bliver så opdelt. I dette tilfælde 4/5 for<br />
feltet under og over, 3/5 ved felt nummer to over og under osv. (Lund, Hans, & Røgind, Henrik, 2007).<br />
Hvilket gør at man får denne opdeling af skemaet som ses på næste side:<br />
Telefon<br />
Skema 1 2 3 4 0<br />
1 5x1 0x0.8 0x0.6 0x0.4 0x0.2 5<br />
2 0x0.8 2x1 0x0.8 0x0.6 0x0.4 2<br />
3 0x0.6 0x0.8 2x1 0x0.8 0x0.6 2<br />
4 0x0.4 0x0.6 0x0.8 6x1 0x0.8 6<br />
0 0x0.2 1x0.4 0x0.6 0x.8 0x1 0.4<br />
5 2.4 2 6 0 16<br />
Her efter er processen for udregningen den samme som ovenfor og vi når frem til en Vægtet-Kappa<br />
på 0,92, som er næsten perfekt.<br />
Resultater for hvert spørgsmål kan ses i skemaform i paginerede bilag 2, under ”Resultater for<br />
Kappaberegning på de enkelte spørgsmål.<br />
- 3.1 Hvordan er reliabiliteten for de enkelte spørgsmål i dette<br />
spørgeskema?
Alle resultater for de binomiale og nominale udregninger af spørgsmålene til børnene, ligger på 1,<br />
scoren for ”Næsten perfekt”, undtagen ét spørgsmål, som har fået 0,82. Dette spørgsmål ligger dog<br />
stadig inden for værdierne for ”Næsten perfekt”. Dette skyldes at respondenten i det selvudfyldte<br />
spørgeskema, havde overset hjælpeteksten til spørgsmålet, som henfører til at det efterspurgte også<br />
gælder uden for idræt. Respondenten tænkte derfor at spørgsmålet refererede til det foregående<br />
spørgsmål; se eksempel på spørgsmålene herunder:<br />
4. Har du på haft/har du nogen større skade som er forbundet med din<br />
idræt? (skriv hvilke og ca.tidspunkt for opståelse)<br />
_____________________________________________________________<br />
_____________________________________________________________<br />
5. Har du på noget tidspunkt haft et eller flere knoglebrud (også<br />
udenfor idræt)? (skriv hvor og cirkatidspunkt for opståelse)<br />
_____________________________________________________________<br />
_____________________________________________________________<br />
Resultaterne for beregningerne af den vægtede Kappa er alle på 1, som beskrevet tidligere for scoren<br />
”Næsten perfekt”.<br />
Man kan med disse resultater sige, at der er rigtig god reliabilitet i de enkelte spørgsmål for<br />
børneskemaet. Med undtagelse af spørgsmål 11 til og med spørgsmål 15. Disse har alle en<br />
Kappaværdi på 0, hvilket skyldes at alle besvarelser er blanke, da ingen af børnene har mere end én<br />
udfyldt niveauprofil ud af de tre som indgår i spørgeskemaet. Dette medfører en seriøs mangel på<br />
prævalens.<br />
For forældrene er Kappaværdien for spørgsmålene til moren fra spørgsmål 3a til og med spørgsmål<br />
15 og for faderen fra spørgsmål 2a til og med spørgsmål 14, kun beregnet for at illustrere princippet af<br />
disses reliabilitet, da man ønsker at de skal besvares med evt. tidligere aktiviteter i den konkrete<br />
undersøgelse. Disse vil derfor blive beskrevet senere under ”Illustration af princippet for udtaget<br />
spørgsmåls reliabilitet”. Grunden til at disse ikke er fyldestgørende for denne opgave er, at ikke alle<br />
har besvaret dem ved både selvudfyldelse af spørgeskema og ved telefoninterview. Der er dog 10<br />
respondenter, som har besvaret og ud fra disse kan der foretages en sammenligning. Dette danner<br />
basis for de Kappaværdier, der er opnået for de enkelte spørgsmål.<br />
For spørgsmålene til moren fordeler værdierne på binomiale og nominale beregninger sig en smule<br />
mere spredt, men ikke meget. Her har man for de laveste værdier 0,71 og 0,92, resten er på 1, så vi<br />
har ét spørgsmål, der scorer inden for ”Rigtig god” og resten inden for ”Næsten perfekt”.<br />
For de vægtede Kappaværdier får vi 0,92 og én på 1, her er scoren ”Næsten perfekt”.<br />
For faderens spørgsmål er de opnåede Kappaværdier på 0,82 for et spørgsmål og 1 for resterende
spørgsmål, så alle har en Kappa inden for ”Næsten perfekt”.<br />
For den vægtede Kappa udregninger er der opnået 0,83 og 1, hvilket atter ligger inden for værdien<br />
”Næsten perfekt”.<br />
Illustration af princippet for udtagede spørgsmåls reliabilitet<br />
De ovenfor spørgsmål fra 3a til og med 15 for moren og 2a til og med 14 for faderen giver ikke helt<br />
realistiske data, da de pågældende respondenter pga. spørgsmålenes udformning ubevidst har svaret<br />
på spørgsmålene ud fra tidligere sport/idræts aktiviteter og aktiviteter på nuværende tidspunkt og<br />
derfor ikke fulgt anvisningen om at springe til spørgsmål 6.<br />
(Eksempel fra morens spørgeskema ses nedfor):<br />
3. Dyrker du sport nu? Ved Nej gå til 6. – hvis ja hvilke: Forening □ På egen<br />
hånd □<br />
De data jeg har opnået her, er for morens del 0,58, 0,80 og resten er 1. Scorene er så ”God” for et<br />
spørgsmål, ”Rigtig god” for et andet og resten er inden for scoren ”Næsten perfekt”.<br />
Den vægtede Kappa for moren er fordelt på denne måde, 0,69, 0,70, 0,84 og resten er på 1. Her er<br />
der to spørgsmål under scoren ”Rigtig god” og resten er under ”Næsten perfekt”.<br />
Kappaværdierne for de pågældende spørgsmål for faderen på binomial og nominal data er 0,60 og 1.<br />
Altså scores der ”God” og ”Næsten perfekt”.<br />
Kappaværdierne for den vægtede Kappa er 0,77, 0,83, 0,86 og resten er 1. Et spørgsmål scores<br />
under ”Rigtig god” og resten scores under ”Næsten perfekt”. Spørgsmål 11 til og med 14 for faderen<br />
har en Kappa på 0, hvilket skyldes en mangel på prævalens.<br />
Delkonklusion<br />
Reliabiliteten i de enkelte spørgsmål er rigtig god. Der er ingen, der har en Kappaværdi under 0,71.<br />
Alle ligger herfra og opefter på alle udfyldte svar. Kappaværdierne starter i den midterste del af<br />
værdierne for ”Rigtig god”. Under ”Rigtig god” indgår samlet set, ud af 16 respondenters<br />
sammenligningsgrundlag af i alt 35 spørgsmål, to spørgsmål, resten er fra 0,82 og op til 1, som er<br />
inden for værdien ”Næsten perfekt”, med undtagelse af fire spørgsmål for børnene, hvor<br />
Kappaværdien er på 0. Dette skyldes som nævnt en mangel på prævalens. Grunden hertil er ikke, at<br />
spørgsmålene er misforstået eller sprunget over af en eller anden uforklarlig grund. Det skyldes<br />
simpelthen, at alle er svaret blankt, da ingen af børnene dyrker nogen form for aktivitet, der gør det<br />
muligt at give en besvarelse af de enkelte spørgsmål.
De spørgsmål til forældrene der er beregnet Kappa på, for at illustrere princippet for deres reliabilitet<br />
er også kendetegnet ved, gode Kappaværdier. Den laveste har en Kappa på 0,58 og en er på 0,60,<br />
dvs. at disse to som de eneste ligger inden for værdierne ”God”. Tre andre ligger inden for ”Rigtig god”<br />
og de sidste 21 ud af de her omtalte i alt 26 spørgsmål, er alle indenfor værdierne for ”Næsten<br />
perfekt”.<br />
For moren er der, som man kan se, ingen Kappaværdier på 0, da man <strong>hele</strong> vejen igennem har haft en<br />
god prævalens.<br />
For faderen er det for de illustrative spørgsmål anderledes. Her skyldes det lige som med børnene, at<br />
svarene var blanke pga. at de ikke dyrkede nogen former for aktiviteter som ville muliggøre en<br />
besvarelse af de pågældende spørgsmål.<br />
Prosaanalysen - Vurdering af spørgeskemaets helhed og de<br />
enkelte spørgsmål, inklusiv respondenternes kommentarer<br />
Overordnet er det er rigtig godt spørgeskema, som er godt bygget op og spørgsmålene i<br />
spørgeskemaet er nemme at forstå. Kappa-Koefficienten for de enkelte spørgsmåls reliabilitet er<br />
rigtige gode. Ingen af spørgsmålene har opnået en Kappa under 0,71, ud over enkelte af dem, som<br />
nævnt ovenfor, fra spørgsmål 3a til 15 og 2a til 14 for henholdsvis moren og faderen. Grunden til at<br />
disse har en lav Kappa skyldes nok mere en lav prævalens, end reelle uoverensstemmelser, da en af<br />
Kappa-Koefficientens svagheder lige netop er lav prævalens, hvilket ses for spørgsmålene<br />
vedrørende niveauprofilerne, da ikke alle spørgsmål er fuldt ud besvaret.<br />
Man kan blive enige om, at på trods af det lille sample som data er bearbejdet ud fra, så er der opnået<br />
nogle positive resultater. Stor set alle spørgsmål har en Kappa som er i den høje ende. De enkelte<br />
som har en Kappa på 0, er ikke pga. fejlfortolkning, misforståelse eller lignende fra respondenterne,<br />
eller en reel fejl i spørgeskemaet, men derimod fordi de har været besvaret blankt og at man ved<br />
udregningen af Kappa-Koefficienten derfor opnår værdien 0. Disse spørgsmål er alle med 100 %<br />
overensstemmelse.<br />
Alle mennesker kan i bund og grund lave et overordnet spørgeskema. Det er først når spørgeskemaet<br />
skal bruges til noget fagligt/sagligt, så som større undersøgelser og forskning, at der skal tænkes<br />
ekstra godt efter. Her er det vigtigt, at man har en faglig baggrundsviden og ikke mindst at man har sat<br />
sig ind i, hvad der konkret skal undersøges. Der skal som med mange andre skriftlige opgaver laves<br />
en overordnet problemformulering, så man har nogle retningslinjer at arbejde ud fra. Dette har været<br />
den ph.d. studerende på ”Svendborg Projektets” fremgangsmåde til udarbejdelsen af dette
spørgeskema.<br />
Når denne problemstilling eller flere er på plads, så skal man finde ud af, hvem ens målgruppe er og<br />
hvordan man formulere spørgsmålene på en forståelig og ikke mindst unuanceret måde. Man må ikke<br />
bruge flertydige ord og man skal være opmærksom på, at de spørgsmål man stiller, ikke må være<br />
ledende. Spørgsmålet må så at sige ikke lede respondenten hen imod et svar som denne ikke selv<br />
reelt ville have afgivet. Man skal formulere sine spørgsmål neutralt, dvs. at man ikke må formulere<br />
spørgsmål på følgende måde ”Mener du også at…?” da dette spørgsmål stiller respondenten i en<br />
situation, hvor denne både skal tage stilling til om denne mener noget om et evt. emne, og også om<br />
denne mener det samme som den, der stiller spørgsmålet. Dette er også dækket godt ind i dette<br />
spørgeskema. Som beskrevet tidligere er spørgsmålene ret præcise og lette at forstå og der er<br />
formuleret en kort hjælpetekst til nogle af spørgsmålene, som henviser til, hvad man mere præcist<br />
spørger ind til.<br />
Man skal endvidere sørge for at spørgeskemaet bliver opstillet i en let tilgængelig form og at det<br />
visuelt er behageligt at sidde med, hvilket gør det nemmere for respondenterne at bevare overblikket<br />
og interessen for at fuldføre besvarelserne.<br />
Alt dette lever dette spørgeskema op til, hvilket man kan se ud af de ovenstående afsnit.<br />
Lixtallene for de lange spørgsmål er gode, idet de er under grænsen på 60, så de skulle være lette at<br />
forstå for de fleste mennesker. Spørgsmålene er som beskrevet letlæselige, nogle har hjælpetekst,<br />
både for hjælp til besvarelse og til at besvare spørgeskemaet fortsat, uden at det lyder nedladende<br />
eller antyder at respondenten ikke forstår spørgsmålet.<br />
De fleste respondenter har ikke i forbindelse med telefoninterviewet ytret konkrete kommentarer til<br />
spørgeskemaet, de har nærmere udtrykt glæde og stolthed over at være en del af ”Svendborg<br />
Projektet” samt at de fortsat har stor interesse i <strong>projektet</strong>.<br />
Enkelte har dog kommenteret spørgeskemaet. En har pointeret, at der under spørgsmål 4 (3.2 i<br />
spørgeskemaet) henvises til, at man skal gå videre til spørgsmål 3.0, hvis man har svaret Motion i<br />
dette spørgsmål:<br />
3.2 Motionsplan □ eller Konkurrence/opvisning □<br />
Hvis du har sat kryds ved motionsplan skal du gå videre til spørgsmål nr. 3.0<br />
Det er naturligvis en fejl som skal rettes.<br />
En anden respondent pointerer endvidere (udklip fra en mail, jeg har fået tilsendt):<br />
Under punkt 3.4/ svarmulighed 3. står "(deltager f.eks. på udvalgte hold f.eks. førstehold i<br />
din fodboldklub)", det tror jeg er et dårligt eksempel, det med førsteholdet i fodbold, da<br />
mange klubber nu efterlever DBU's intentioner om at børn i denne aldersgruppe ikke er<br />
placeret på et fast hold men varierende spiller sammen i forskellige holdkombinationer så<br />
alle får de samme udfordringer m.m.
Det kan være en god ide at ændre den pågældende hjælpetekst, ud fra den ovenfor nævnte kontekst.<br />
I det følgende vil nærmere beskrive de enkelte spørgsmål. Jeg vælger at belyse de spørgsmål, der har<br />
en Kappa under 1. Dette gør jeg på baggrund af at, hvis man har opnået en Kappa på 1, så er der<br />
totalt overensstemmelse og derfor ingen uoverensstemmelser for svarene i det selvudfyldt<br />
spørgeskema og telefoninterviewet.<br />
For spørgeskemaet til børnene er det kun spørgsmål 16, der har en Kappa på 0,92. Dette spørgsmål<br />
er også brugt som illustration til udregning af Kappa på binomialskal på side 33, hvor der ses<br />
uoverensstemmelse mellem svarene i spørgeskemaet og svarene i telefoninterviewet. Dette skyldes,<br />
som nævnt tidligere at barnet havde overset hjælpeteksten som pointerede, at spørgsmålet til tidligere<br />
frakturer også gælder uden for sport, se side 33 for eksempel.<br />
For moren drejer det sig om spørgsmål 3 = 0,71, 18 = 0,92 og 20 = 0,92.<br />
For spørgsmål 3 skyldes den lille uoverensstemmelse at to af mødrene havde svaret forskelligt i<br />
henholdsvis spørgeskema og i interviewet. I det selvudfyldte spørgeskema svarede ti af dem ”Ja” til,<br />
spørgsmålet ”Dyrker du sport nu” og seks svarede ”Nej”. Ved telefon interview svarede tolv ”Ja” og fire<br />
”Nej”. Dette betyder at to af respondenterne ændrede deres svar ved telefoninterviewene. Årsagen til<br />
uoverensstemmelsen skyldes, at en svarede ”Nej” da hun selv udfyldte spørgeskemaet, men svarede<br />
ved telefon interviewet, at hun af og til svømmede lidt. Men hun havde svaret nej i skemaet, da hun<br />
ikke mente at det var relevant. Den anden mor var i mellemtiden begyndt at løbe i mellem de to<br />
besvarelser, hvilket der var årsag til hendes forskellige svar.<br />
Svarafvigelsen for den førstnævnte giver et eksempel på, at selvom man svarer med de bedste<br />
intentioner, så kan man godt komme til at afgive et falsk sandt svar, dvs. et svar, som for<br />
respondenten er sandt, men falsk i forhold til spørgsmålet.<br />
For spørgsmål 18 skyldes den lille uoverensstemmelse, at respondenten ved selvudfyldelse lod sin<br />
datter skrive sine svar og efter at respondenten havde svaret Ja til spørgsmål 17 ”Er det vigtigt at dit<br />
barn dyrker sport”, så skrev datteren gymnastik for spørgsmålet ”Skal det være en bestemt<br />
sportsgren”, da det var det hun gik til. Men respondenten/moren svarede selv Nej til spørgsmålet ”Skal<br />
det være en bestemt sportsgren” under telefoninterviewet.<br />
Dette er et eksempel på en mulig fejlkilde, hvor respondenten lader en anden svare uden reel opsyn<br />
med det, der bliver svaret i spørgeskemaet.<br />
For spørgsmål 20 skyldes den lille uoverensstemmelse, at respondenten svarede blankt ved<br />
selvudfyldelse af spørgeskemaet og krydsede svarboksen for ”ja i let grad” til spørgsmålet ”Er dit<br />
barns deltagelse i sport afhængig af din økonomiske støtte”. Respondenten kommenterede også at<br />
det selvfølge kun er i tilfælde af at hendes barn starter på en eller anden sport/idræt, da barnet ikke på<br />
nuværende tidspunkt selv ønsker at dyrke nogen sport.<br />
Dette er endnu et eksempel på, at man på trods af alle mulige forbehold godt kan få to forskellige svar<br />
på det samme spørgsmål, da det også afhænger af hvilke tanker respondenten gør sig under sine<br />
besvarelser.
For faderen er det i spørgsmål 16 = 0,82, og 19 = 0,83, der ses uoverensstemmelser mellem de<br />
selvudfyldte svar i spørgeskemaet og ved telefoninterviewet.<br />
For spørgsmål 16 skyldes den lille uoverensstemmelse, at respondenten ved en fejl ikke havde<br />
besvaret spørgsmålet ved selvudfyldelse pga. en forseelse, men svarede under telefoninterviewet.<br />
I et spørgeskema som respondenterne selv skal udfylde, kan man ikke kontrollere at de holder fokus<br />
på spørgeskemaet under deres besvarelser og derfor kan uoverensstemmelse som nævnt ovenfor<br />
forekomme.<br />
For spørgsmål 19 skyldes den lille uoverensstemmelse, lige som for spørgsmål 20 i morens<br />
spørgeskema at barnet ikke dyrker nogen sport og respondenten havde derfor udeladt at svare ved<br />
selvudfyldelse.<br />
Delkonklusion<br />
Som beskrevet ovenfor kan det konkluderes, at dette spørgeskema overordnet er godt udarbejdet.<br />
Spørgsmålene har alle en høj Kappa-Koefficient og langt de fleste af dem har en Kappa for ”Næsten<br />
perfekt”, hvilket giver udtryk for en god reliabilitet i de enkelte spørgsmål. Det ville også være underligt<br />
og næsten utænkeligt, hvis der ikke ville være nogen uoverensstemmelser eller evt. ændringer og<br />
tilføjelser til spørgeskemaet under en pilottest. Men samtidig kan man også undre sig over at der ikke<br />
er flere indsigelser fra respondenterne. Dette kan dog skyldes, at der kun er indhentet<br />
telefoninterviews på 16 respondenter ud af de i alt 28 returnerede spørgeskemaer. Havde der været<br />
indhentet flere telefoninterviews, så havde der givetvis også været flere kommentarer til<br />
spørgeskemaet.<br />
Diskussion<br />
Det har ikke været muligt at frembringe litteratur, der dækker begrebet talentidentifikation og<br />
fysioterapi samlet, hvilket har gjort det vanskeligt at foretage en konkret vurdering af den<br />
fysioterapeutiske relation til talentidentifikation. Dette kunne evt. have været afhjulpet, ved at opsøge<br />
de grupper/foreninger der beskæftiger sig med talentidentifikation. Dette er imidlertid noget jeg sent i<br />
processen er kommet frem til, men det ville have hjulpet til at styrke eller afkræfte det fysioterapeutiske<br />
arbejdsområde der ligger i processen talentidentifikation. Endvidere har den litteratur jeg har<br />
fremskaffet om talentbegrebet, været idrætsorienteret og idrætsmedicinsk og har derfor ikke haft<br />
direkte fysioterapeutisk sigte.<br />
Metoden til vurdering af spørgeskemaets opbygning har været god. Den benyttede litteratur har<br />
beskrevet meget præcist, hvordan et spørgeskema skal se ud og hvordan man skal stille<br />
spørgsmålene, således at man opnår de svar, man ønsker. Litteraturen er baseret på mange års
erfaring om og med spørgeskemametoden.<br />
Afklaringen af reliabiliteten af de enkelte spørgsmål i det konkrete spørgeskema, er ud fra de data der<br />
er indsamlet samt metoden disse er behandlet på meget solide. Måden man måler reliabilitet på, kan<br />
som eksempelvis i denne opgave, gøres ved at stille det samme spørgsmål via to forskellige medier,<br />
f.eks. et konkret spørgeskema og et telefoninterview, hvor man sammenligner de enkelte svar med<br />
hinanden. Dette er gjort ud fra beregningen af Kappa-Koefficienten, der kan sige noget om den<br />
relative overensstemmelse mellem de to besvarelser, samtidig med at der tages højde for den<br />
tilfældige enighed. For det konkrete spørgeskema er der opnået gode resultater, hvilket er med til at<br />
bekræfte styrken af de enkelte spørgsmåls reproducerbarhed.<br />
Konklusion<br />
Et talent er en samling af flere forskellige faktorer, hvor den ene er afhængig af den anden. Disse<br />
faktorer er bl.a. kropskomposition set i fysisk og fysiologisk perspektiv, sammen med personlighed og<br />
kognitivt niveau. For at være et talent skal man kunne dække flere forskellige faktorer, det er ikke kun<br />
nok at have game intelligence- (forståelse for sportsdisciplinen), man skal også besidde de fysiske og<br />
fysiologiske aspekter og vice versa. Dermed ikke sagt, at man skal være lige stærk i alle faktorer. Da<br />
det er et samspil mellem disse faktorer, kan man godt have en stærkere game intelligence og klare sig<br />
godt, på trods af en evt. mindre muskulær styrke inden for en bestemt sportsgren. Nøglen til at udnytte<br />
sine fordele ligger ikke i at have dem, men i evnen til at udnytte dem mest optimalt. Dette er med til at<br />
vanskeliggøre en konkret og holdbar talentidentifikation, så tidligt som ned til 4.-5. klassetrin. Her kan<br />
puberteten have stor indflydelse på udviklingen af de forskellige faktorer der lægges vægt på. Den<br />
enkelte, der evt. har udvist potentiale tidligt, kan udviklingsmæssigt være lidt foran sine jævnaldrene<br />
og dermed umiddelbart vise sig at have potentiale, men falde fra senere af mangel på interesse for<br />
sporten eller andre faktorer. En anden kan pga. sen udvikling risikere at blive fravalgt, selvom denne<br />
person har en enorm interesse for en given sport og får derved ikke de samme muligheder for at opnå<br />
højt niveau som følge fravælgelsen.<br />
Det er derfor bedre, som det beskrives i litteraturen, at sprede de unge over en større vifte af fysiske<br />
aktiviteter, der tilgodeser almen motorisk udvikling på flere niveauer, samtidig med at man gøder de<br />
unges interesse for at være fysiskaktive generelt, og først sent i puberteten begynde at<br />
retningsbestemme de enkelte i forhold til udviklingen af de forskellige faktorer, der passer bedst ind i<br />
de forskellige sportsgrene.<br />
Spørgeskemaet alene vil ikke kunne sige noget om alle faktorer der udgør begrebet talent.<br />
Spørgeskemaet dækker over sociale forhold som forældres opbakning og økonomisk støtte, størrelse<br />
af den enkeltes sportsmæssige aktivitetsniveau og det selvevaluerede niveau af dette, og sammen<br />
med andre dele af Svendborg<strong>projektet</strong> tests, bl.a. de motoriske og konditionsmæssige (ikke<br />
specificeret i denne opgave), vil man således kunne danne basis for om den enkelte vil have
potentiale for at udvikle sig til et talent.<br />
Der er nogle overordnede ting, man skal være opmærksom på, når man udarbejder et spørgeskema.<br />
Bl.a. at finde ud af, hvad man præcist vil undersøge, at man formulerer sine spørgsmål kort og præcist<br />
evt. med en hjælpetekst, således at de er målrettet emnet, at spørgeskemaet stilles op, så det er<br />
præsentabelt og at spørgsmålene kommer i en relevant rækkefølge. Dette er dækket ind i det<br />
undersøgte spørgeskema. Enkelte punkter skal ændres, eks. spørgsmål 3,2, hvor der henvises til at<br />
man ved afkrydsning i motionskassen, skal springe til spørgsmål 3,0, hvor der reelt skulle henvises til<br />
næste niveauprofil, da man elles ville gå baglæns i spørgeskemaet. Se evt. paginerede bilag 1.<br />
Reliabiliten er god, overensstemmelsen imellem de selvudfyldte svar i spørgeskemaet og de svar der<br />
er opnået via telefoninterviews, passer sammen med en Kappaspredning fra 0,82 til 1 for alle<br />
spørgsmål, der er blevet besvaret som ønsket. I skemaet på side 32, kan man se at de alle ligger<br />
inden for scoren ”Næsten perfekt”, som er den maksimale placering man kan opnå, hvilket<br />
konkluderer, at reliabiliteten for de enkelte spørgsmål er solid.<br />
De spørgsmål, der er besvaret af forældrene i relation til tidligere aktiviteter, som i opgaven er belyst<br />
for at illustrere princippet af deres gyldighed, har opnået en spredning fra 0,58 til 1. Dette dækker for<br />
scorerne ”God”, ”Rigtig god” og ”Næsten perfekt”, hvilket er tegn på god reliabilitet for disse<br />
spørgsmål.<br />
Reliabiliteten for alle spørgsmålene i denne opgave har en god og solid relativ reliabilitet set ud fra<br />
beregningen af Kappa-Koefficienten på de enkelte spørgsmål.<br />
Spørgsmålene i spørgeskemaet har alle en god reliabilitet, i hvert fald målt for den relative reliabilitet,<br />
ved hjælp af beregning på de enkelte spørgsmåls Kappa-Koefficient. Så man kan godt ud fra denne<br />
opgave konkludere, at dette spørgeskema har en relativ god validitet set ud fra en vurdering af, at<br />
spørgsmålene er nemme at forstå og at spørgsmålene har en god reliabilitet. Jeg mener at disse ting<br />
godt kan give et udtryk for en relativ validering af spørgeskemaet, da man kan se at størstedelen har<br />
besvaret spørgsmålene med de svar der var spurgt til, ved både selvudfyldelse og ved<br />
telefoninterview og at man godt kan hente de data man søger via spørgeskemaet. Derfor mener jeg,<br />
at Svaendborg<strong>projektet</strong> kan, med de enkelte anbefalede rettelser til opsætning og ændringen af<br />
enkelte spørgsmål, i spørgeskemaet, kan opnå de data der søges til afklaring af de tidligere nævnte<br />
forhold i spørgeskemaet. Hvis man fletter spørgeskemaet sammen med bl.a. nogle af de fysiske og<br />
motoriske tests i Svendborg<strong>projektet</strong>, så vil man kunne bidrage til en vurdering i talentidentifikation.<br />
Perspektivering
Grunden til at jeg ikke har kunnet finde litteratur eller andet materiale, der diskuterer emnet<br />
talentidentifikation og fysioterapi samlet set, kan skyldes, at fysioterapeuter har en anderledes tilgang<br />
til fysisk aktivitet og sport end den idrætsuddannede. <strong>Fysioterapeuter</strong> tænker mere funktion og<br />
dynamik, mellem både krop og sind, dvs. at opnå de bedste resultater ud fra de ressourcer den<br />
enkelte har både kropsligt og psykisk. Idrætsuddannede derimod, tænker mere i præstation og mål,<br />
altså denne træning skal gennemføres for at opnå et konkret mål. Dette er min personlige observation<br />
og forståelse og skal kun ses som sådan. Men dette kan være årsag til at man indtil videre ikke ser<br />
fysioterapeuter i talentidentifikationsprocessen, fordi det er konkurrencen der er i centrum for<br />
idrætsfolk og fysioterapeuter har krop og sind i centrum på en anden måde. <strong>Fysioterapeuter</strong> fokuserer<br />
på den harmoniske og dagligdags velfungerende krop.<br />
<strong>Fysioterapeuter</strong> kan dog, som nævnt under afsnittet ”Hvilken faglig rolle kunne en fysioterapeut have<br />
ved identifikation af unge talenter”, bidrage med screening for patologiske gener eller potentielt mulige<br />
gener, der enten helt skal ekskludere den enkelte, eller bidrage til så tidligt som muligt at tilrettelægge<br />
et træningsprogram der tilgodeser evt. gener og problematikker.<br />
- Andre aspekter, spørgeskemaet kan bidrage med på sigt<br />
Man kan ved spørgsmålet om, hvorvidt børnene dyrker sport/idræt i deres fritid, kombineret med<br />
spørgsmålene om skader/frakturer i og uden for deres sports/idrætsmæssige aktiviteter, se på om<br />
skadesfrekvensen er større for dem, der dyrker sport/idræt, end dem der ikke dyrker sport/idræt i<br />
deres fritid. Her kan man, alt afhængig af om resultatet hælder til den ene eller den anden side,<br />
vurdere hvor der skal sættes ind i forhold til profylaktisk intervention for at mindske skadesfrekvensen.<br />
Dette kan få en betydning rent samfundsøkonomisk.<br />
Man kan også parre spørgsmålene om fysisk aktivitet i relation til sport/idræt for både børn og<br />
forældre. Her kan man så lave en vurdering af om der er sammenhæng mellem det aktivitetsniveau<br />
børnene opnår og det niveau forældrene har.<br />
Hvis man endvidere inddrager spørgsmålene i relation til forældrenes tidligere aktivitetsniveauer, kan<br />
man også se på om der er sammenhæng mellem det niveau børnene opnår i forhold til niveauet<br />
forældrene har opnået tidligere. Dette kan evt. sige noget om, hvor aktiv man kan forvente børn er i<br />
fremtiden, i relation til hypotesen om at aktive forældre medfører aktive børn og at man via intervention<br />
nu, skaber flere aktive voksne i fremtiden.
Dansk resumé<br />
Reliabilitetsstudie<br />
Fuld titel: Reliabilitetsstudie af et spørgeskema. - Pilottest af spørgeskema til undersøgelse af<br />
talentidentifikation.<br />
Af Søren Nissen<br />
Vejleder: Heidi Klakk Christensen<br />
Fysioterapeutuddannelsen Odense UCL, professionsbachelor projekt juni 2009<br />
Kontaktperson: Søren Nissen, kenponissen@hotmail.com<br />
Baggrund<br />
Hvilke faktorer der ligger under begrebet talent og hvilken rolle en fysioterapeut kan bidrage med ved<br />
talentidentifikation.<br />
Metode/Reliabilitetsstudie af et i forvejen udarbejdet spørgeskema til talentdelen i<br />
”Svendborg<strong>projektet</strong>”.<br />
Formål<br />
Afklarer hvilke faktorer der er underforstået i begrebet talent, inden for talentidentifikation.<br />
At undersøge om spørgeskemaet lever op til de krav der stilles til et spørgeskema samt teste<br />
reliabiliteten af de enkelte spørgsmål der indgår i dette spørgeskema.<br />
Materiale og metodebeskrivelse<br />
Der er blevet brugt artikler omhandlende emnet talentidentifikation, faglitteratur for idræt, træning og<br />
litteratur om opbygning af spørgeskema og statistisk litteratur.<br />
Reliabiliteten er blevet testet ved en test-retest undersøgelse, hvor spørgeskemaet er sendt til en<br />
respondentgruppe og sammenlignet med besvarelser fra telefoninterview fra samme gruppe. De to<br />
besvarelser er så blevet vurderet i forhold til hinanden ud fra Kappa-Koefficienten.<br />
Resultater<br />
Spørgeskemaet er godt bygget op og let forståeligt. For de enkelte spørgsmål er der opnået<br />
Kappaværdier fra 0,58 til 1, hvor de 46 ud 61 alle har opnået en Kappa på 1. Hvilket er udtryk for, at<br />
alle er over middel og 90 % har værdier inden for scoren ”Næsten perfekt”<br />
Konklusion<br />
Spørgeskemaet er let tilgængeligt, let at forstå, der skal dog foretages nogle få ændringer.<br />
Reliabiliteten er næsten perfekt med en procent del på 90 % af alle spørgsmål i kategorien ”Næsten<br />
perfekt”. Spørgeskemaet indeholder mange fysioterapeutisk relevante problemstillinger.<br />
Perspektivering<br />
Kan man som fysioterapeut udvide sit kompetence felt, så man bliver en aktiv del af<br />
talentindentifikations processen, er det overhovedet fysioterapeutisk relevant?<br />
Nøgleord<br />
Postomdelt spørgeskema, Reliabilitet, Kappa-Koefficient, Talent.
English Abstract<br />
A study of reliability<br />
Full title:<br />
A study of reliability within a questionnaire<br />
- Pilot test of a questionnaire for the study of talent identification<br />
By: Søren Nissen, kenponissen@hotmail.com<br />
Background:<br />
What factors defines the term talent and what role a physical therapist can contribute with at talent<br />
identification.<br />
Construction and Reliability study of an already constructed questionnaire for talent identification<br />
within the “Svendborgprojekt”.<br />
Purpose:<br />
Examine witch factors that lie within the term talent, within talent identification.<br />
Examine the construction of a questionnaire, to see if it lives up to the requirements of constructing a<br />
questionnaire. And test the reliability within each question in the questionnaire.<br />
Method:<br />
Litterateur regarding the term talent identification has been used, and litterateur regarding the<br />
construction of a questionnaire and statistics.<br />
The reliability has been assessed by sending the questionnaire to the suited respondents and after<br />
they have been retrieved, they were put up against answers from an interview on the same questions.<br />
And the calculation of the Kappa-value within each questions of the questionnaire was performed.<br />
Results:<br />
The questionnaire is well constructed, easy to read and understand. The individual questions have<br />
obtained Kappa-values from 0.58 up till 1, of which 46 out of 61 questions all have reached the value<br />
1. This shows that all questions are above average, with a percentage of questions of 90 %, within the<br />
value “Almost perfect”.<br />
Conclusion:<br />
The questionnaire is as mentioned above well constructed, easy to read and understand. Some<br />
changes however must be attended. The reliability is almost perfect, with a percentage of 90 % of all<br />
questions within the category of “Almost perfect”. The questionnaire contains a lot of physiotherapeutic<br />
relevant topics.<br />
Perspective:<br />
Is it possible as a physical therapist to broaden ones work area so that we can be part of the talent<br />
identification process. Is it in anyway relevant to be part of this area for a physical therapist?<br />
Keywords:<br />
Mailed questionnaire, Reliability, Kappa-Coefficient, Talent.
Litteraturliste<br />
(Alfabetisk)<br />
Acta Kinesiologia – Universitatis Tartuensis, 2001<br />
Volume 6 (Supplement)<br />
Tartu University Press, Estonia<br />
Aldersrelateret træning, 2005<br />
1. udgave, 1. oplag<br />
Team Danmark<br />
Altman, Douglas G.<br />
Practical Statistics for Medical Research, 1996<br />
Chapman & Hall/CRC Press, London<br />
Bailey, Kenneth D.<br />
Methods of social research 1987<br />
Third Edition<br />
The Free Press, A Division of Macmillan, Inc. New York<br />
Baxter-Jones, Adam<br />
Growth and Development of Young Athletes<br />
Sports Medicine 20 (2) 59-64, 1995<br />
Boolsen, Merete Watt<br />
Spørgeskemaundersøgelser<br />
1. udgave, 1. oplag<br />
Hans Reitzels Forlag, 2008<br />
Collin, Finn & Køppe, Simo et al<br />
Humanistisk videnskabsteori 2005<br />
1. udgave, 2. Oplag 2005<br />
DR Multimedie<br />
Erdos, Paul L., Morgan J. Arthur<br />
Professional Mail Surveys 1983<br />
Robert E. Krieger Publishing Company, Malabar, Florida<br />
Gabbett, Tim et al.<br />
The use of physiological, anthropometric, and skill data to predict selection in a talent-identification junior volleyball squad<br />
Journal of Sports Sciences, October 2007; 25(12): 1337-1344<br />
Taylor and Francis, 2007<br />
Gross, Jefferey, et al.<br />
Musculoskeletal Examination, 2002<br />
2. Edition<br />
Blackwell Sciences, Ltd.<br />
c/o Marston Book Services, Ltd.
Hansen, Niels-Henrik M., Marckmann, Bella & Esther Nørregård-Nielsen<br />
Spørgeskemaer i virkeligheden 2008<br />
1. udgave<br />
Forlaget Samfundslitteratur<br />
Haraldsen, Gustav<br />
Spørreskjemamatodikk etter kokebokmetoden 1999<br />
1. utgave, 1. opplag<br />
Ad Notam Gyldendal<br />
Hicks, Carolyn M.<br />
Research methods for clinical therapists 2004<br />
Fourth edition.<br />
Churchill Livingstone<br />
Hovnman, Bente & Præstegaard, Jeanette<br />
Kvalitativ forskning I fysioterapi – en introduktion 2002<br />
Nyt om forskning nr. 2, 2002<br />
Idrættens Træningslære, 1995<br />
Dansk udgave: C.G.E. Gads Forlag, København<br />
Jamtved, Gro; Hagen; Kåre, Birger; Bjørndal, Arild<br />
Kunnskapsbasert Fysioterapi. Metoder og arbejdsmåter 2003<br />
Gyldendal Norsk Forlag AS<br />
Launsø, Laila & Rieper, Olaf<br />
Forskning om og med mennesker 2000<br />
4. udgave, 1. oplag<br />
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S<br />
Lund, Hans & Røgind, Henrik. Statistik i ord, 2007<br />
1. udgave, 2. oplag<br />
Munksgaard Danmark, København<br />
Lunde, Inga Marie; Ramhøj, Pia (red.)<br />
Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskaberne 2003<br />
1. udgave, 3. oplag<br />
Akademisk forlag<br />
Nygaard, Mogens Christoffersen<br />
Brev, telefon, besøg 1984<br />
Socialforskningsinstituttet Studie 51, København<br />
Olsen, Henning<br />
Fra spørgsmål til svar 2005<br />
Akademisk Forlag, København<br />
Olsen, Henning<br />
Guide til gode spørgeskemaer 2006<br />
Socialforskningsinstituttet<br />
Olsen, Henning<br />
Tallenes talende tavshed 1998<br />
Akademisk Forlag A/S, København<br />
Pearson, D.T. et al<br />
Predictability of physiological testing and the role of maturation in talent identification for adolescent team sports, 2006
Journal of Science and Medicine in Sports (2006) 9, 277-287<br />
Elsevire Ltd.<br />
Politikens, Nudansk Ordbog, 2001<br />
- Med etymologi A-Å<br />
2. Udgave, 3. Oplag<br />
Printed in Finland 2003<br />
Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray<br />
DEN GODE OPGAVE, 2005<br />
3. Udgave<br />
Forlaget Samfundslitteratur, 2005<br />
Robson, Sue and Foster, Angela<br />
Qualitative Research in Action 1989<br />
Edward Arnold, A division of Hodder & Stoughton<br />
Thornquist, Eline<br />
Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene, Dansk udgave 2006<br />
Dansk udgave Gads Forlag<br />
Thurén, Torsten<br />
Videnskabsteori for begyndere 2004<br />
Rosinante
Change language