Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

Indholdsfortegnelse
Resumé ................................................................................................... 1
Abstract .................................................................................................. 2
Forord ..................................................................................................... 3
1 Indledning og problembaggrund ......................................................... 6
2 Problemformulering ............................................................................. 8
2.1 Begrebsafklaringer ............................................................................................................... 9
2.2 Afgrænsning af problemformulering ............................................................................. 9
3 Teori .................................................................................................. 10
3.1 Erving Goffman .................................................................................................................... 10
3.2 Albert Bandura ..................................................................................................................... 12
3.3 Karsten Hundeide ............................................................................................................... 14
3.4 Teori om kønnenes forskelligheder ............................................................................. 15
4 Metode ............................................................................................... 16
4.1 Videnskabsteoretisk tilgang ............................................................................................ 17
4.2 Undersøgelsens design ..................................................................................................... 18
4.2.1 Observationsmetoden ............................................................................................... 19
4.2.2 Ustruktureret interview ............................................................................................ 20
4.3 Udvælgelse og afgrænsning af observander og informanter ............................ 21
4.4 Etiske overvejelser ............................................................................................................. 22
4.5 Litteratursøgning ................................................................................................................ 23
4.6 Videnskabelige kriterier ................................................................................................... 24
4.7 Analysestrategi .................................................................................................................... 24
5 Analyse .............................................................................................. 25
5.1 Analysestrategi for observation og interview .......................................................... 25
5.1.1 Trin 1 – Helhedsindtryk – Fra vildnis til temaer ............................................. 26
5.1.2 Trin 2 – Meningsbærende enheder – Fra temaer til koder ......................... 26
5.1.3 Trin 3 – Kondensering – Fra kode til mening .................................................. 27
5.1.4 Trin 4 – Sammenfatning – Fra kondensering til beskrivelser og
begreber ..................................................................................................................................... 28
5.2 Analyse og fortolkning ...................................................................................................... 28
5.2.1 Fremmende/hæmmende kommunikation i forhold til fysisk aktivitet ... 28
5.2.2 Rollefordeling blandt børn ....................................................................................... 31
4

5.2.3 Oplevelser med fysisk aktivitet ............................................................................. 33
5.2.4 Rollemodeller ................................................................................................................ 36
6 Diskussion ......................................................................................... 38
6.1 Metodediskussion ............................................................................................................... 38
6.2 Diskussion af koder og teori ........................................................................................... 40
7 Konklusion ......................................................................................... 43
8 Perspektivering ................................................................................. 44
9 Referenceliste .................................................................................... 47
10 Bilagsliste ........................................................................................ 50
5

1 Indledning og problembaggrund
1 Indledning og problembaggrund
Dette bachelorprojekt handler om fysisk aktivitet blandt piger i alderen 3-6 år i
børnehaven. Baggrunden for at arbejde med dette emne udspringer af et pilotstudie
styret af RICH 3 . Projektet havde til hensigt, via en kvantitativ metode, at undersøge og
beskrive mængden af fysisk aktivitet i den tid 3-6-årige børn tilbringer i børnehave i
Odense Kommune, samt hvilke demografiske faktorer der har betydning for mængden af
fysisk aktivitet. I alt deltog 167 børn fra 6 forskellige børnehaver i kommunen. Et af
resultaterne fra undersøgelsen viste, at der var udpræget forskel i aktivitetsadfærden
mellem drenge og piger i børnehaven uanset alder. Drengene var gennemsnitlig 20 %
mere fysisk aktive end pigerne.
En fælles interesse for børneområdet og fysisk aktivitet samt at vi som fysioterapeuter
har en bred viden indenfor bl.a. sundhedsfremme og kender konsekvenserne af
inaktivitet, danner baggrund for vores motivation til at arbejde med denne
problemstilling.
Dette projekt tager udgangspunkt i problemstillingen piger er mindre fysisk aktive end
drenge. Børn og personale fra en børnehave i Aalborg Kommune danner baggrund for
undersøgelsens empiri.
Forskellen i aktivitetsadfærd blandt piger og drenge fra pilotstudiet i Odense stemmer
overens med andre forskningsresultater. Et projekt som Copenhagen School Child
Intervention Study (CoSCIS), også kaldet Ballerup-Tårnby 4 projektet, har
undersøgelsesresultater, der viser, at piger i alderen 6-7 år er mindre fysisk aktive end
drenge i samme alder (Andersen, Froberg 2006). Ligeledes viser EYHS-1 5 og EYHS-2 3
projekterne forskellen hos 9- og 15-årige drenge og piger (Riddoch 2004). Resultaterne
peger derfor på en udpræget kønsforskel i fysisk aktivitet helt fra 3 års alderen og op til
15-års alderen. Hvad der ligger til grund for kønsforskellen i aktivitetsniveauet allerede i
børnehavealderen vides endnu ikke (Froberg 2007). Gennem tidligere forskning har det
ikke været muligt at udpege enkelte faktorer, der er bestemmende for et barns fysiske
aktivitetsniveau. Variationen i børns fysiske aktivitetsniveau bestemmes af alder og køn,
samt et antal af forskellige faktorer: Biologiske, genetiske, psykologiske, socio-
demografiske og miljømæssige, hvor specielt de nære omgivelser er af betydning
(Froberg 2007).
3 Research in Childhood Health, forskningscenter under Syddansk Universitet
4 Formålet med projektet er at undersøge hvilken betydning en fordobling af idrætstimer og
sundhedsundervisning har for børnene med hensyn til fysisk og psykisk sundhed, samt motorik og trivsel
(Andersen, Froberg 2006).
5 European Youth Heart Study
6

1 Indledning og problembaggrund
Noget af det, der påvirker børns fysiske aktivitet, er bl.a. forældrenes eget forhold til
fysisk aktivitet og deres mulighed for at støtte børnenes fritidsaktiviteter. Børn der har
forældre, der selv er fysisk aktive, har en markant større sandsynlighed for selv at blive
fysisk aktive sammenlignet med børn, hvis forældre ikke er aktive (Johansen, Jespersen
et al. 2009). I forhold til forældrenes uddannelsesniveau så dyrker ca. 68 % af børn, af
forældre med mindre end 10 års uddannelse, sport uden for skoletiden min. to timer om
ugen. Sammenlignet med børn af forældre der har mindst 15 års uddannelse, så dyrker
81 % børn af disse forældre sport min. to timer om ugen (ibid.).
Regeringen i Danmark har i disse år rettet særligt fokus på børns sundhed, kost og
bevægelsesvaner. Opmærksomheden omkring dette fokus er opstået på et tidspunkt,
hvor der samtidig har været og stadigt er en massiv medieomtale af sundhedsproblemer
som følge af overvægt og inaktivitet samt en generel bekymring for børns og unges
helbred fremover (Froberg 2007). Overvægt og risikofaktorer som fx hjertekarsygdomme
udvikles allerede i de første barneår som følge af inaktivitet. Undersøgelser viser
ændringer i blodårerne hos 3-årige børn som de første tegn på begyndende
hjertekarsygdomme. Dette ses ved forhøjet indhold af kolesterol i blodet der medfører
aflejringer af fedt i karvæggene (Berenson 1998). Undersøgelser viser endvidere i USA
og England en stigende forekomst af diabetes ll hos børn og unge, hvilket har stor
betydning for udvikling af en dårlig sundhedsprofil (Froberg 2007, Regeringen, Indenrigs-
og Sundhedsministeriet 2002). Regeringen udsendte i 2002 sundhedsprogrammet ”Sund
hele livet” som bl.a. har fokus på børn og unges sundhed og lægger op til en fælles
sundhedsfremmende indsats. Indenfor fysisk aktivitet er det sundhedspolitiske mål at:
”Antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en
naturlig del af hverdagen”
(Regeringen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002).
Indenfor de seneste år er forskningscentre oprettet og projekter igangsat som skal
understøtte regeringens ”Sund hele livet” plan. Med oprettelsen af RICH i 2007 har SDU 6
bl.a. sikret et forskningsmæssig fokus og deres igangværende projekter sætter alle fokus
på børn og unges sundhed og udvikling. I Aalborg Kommune er et sundhedsfremmende
projekt, Kroppen på toppen, gennemført af fysioterapeuter netop afsluttet. Projektet gik
ud på, at alle børn i alderen 3-6 år i Aalborg Kommunes institutioner skal have mere
fysisk aktivitet, flere sanseoplevelser og mere bevægelsesglæde implementeret i
hverdagen.
6 Syddansk Universitet
7

2 Problemformulering
Institutionaliseringstendensen i Danmark er tydelig, idet 97 % af alle børn mellem 3 og 5
år går i børnehave eller anden aldersregistreret daginstitution (Danmarks Statistik
2009a). Dette betyder, at næsten alle danske børn har deres daglige gang i
børnepasningsordninger og dermed tilbringer mange af dagens timer i institution. For 40-
50 år siden blev stort set alle børn passet af den hjemmegående husmor. I dag er
opgaverne med pasning stort set overtaget af det offentlige, og kommunerne har den
daglige administration af pasningsmuligheder til de fleste børn mellem 0-6 år (Greve
2008). Undersøgelser har vist, at børns fysiske aktivitetsvaner opbygges allerede i de
første leveår og vanerne har vist sig at følge mange børn op i skolealderen og videre ind i
voksenalderen (Froberg 2007). Daginstitutionerne er derfor med til at danne rammen for
børns fysiske aktivitetsvaner.
De førnævnte undersøgelsers resultater giver alle et kvantitativt svar på at piger er
mindre fysisk aktive end drenge fra 3 års alderen og langt op i teenageårene. Det
statistiske billede giver dog kun et beskedent bud på problemstillingen. Med kvalitative
forskningsmetoder er det muligt at undersøge nogle af de fænomener, der kan have
betydning for pigers fysiske aktivitet.
Med et fysioterapeutisk perspektiv er det vigtigt at få belyst, hvorfor piger er mindre
fysisk aktive end drenge og dermed på længere sigt forebygge inaktivitet, overvægt og
efterfølgende livsstilssygdomme. Ud fra spørgsmålet, hvorfor piger er mindre fysisk
aktive end drenge, vil det være interessant at undersøge hvad der påvirker pigernes
fysiske aktivitet. Vi forventer at kønnenes forskelligheder, arenaer og det sociale samspil
børnene deltager i, kan have indflydelse på besvarelsen af ovenstående spørgsmål. Dette
leder os videre til problemformuleringen.
2 Problemformulering
Med udgangspunkt i problembaggrunden har vi valgt følgende problemformulering:
Hvad kan, i det sociale samspil i børnehaven, påvirke 3-6-årige pigers fysiske aktivitet
og hvordan fremmer og hæmmer det pigerne?
8

2.1 Begrebsafklaringer
Socialt samspil:
2 Problemformulering
Interaktionen mellem mennesker i form af verbal kommunikation samt non-verbal
kropslig aktivitet som ansigtsudtryk, kropssprog og kropslige bevægelser.
Børnehave:
Kommunal daginstitution med børn i alderen 3-6 år.
Påvirke:
Hvad der henholdsvis kan fremme eller hæmme.
Fysisk aktivitet:
Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse der øger energiomsætningen
(Sundhedsstyrelsen 2010).
2.2 Afgrænsning af problemformulering
For at kunne besvare vores problemformulering, tages der udgangspunkt i en børnehave
i Aalborg Kommune, hvor pigerne danner baggrund for undersøgelsens empiri.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i et sociologisk perspektiv nærmere bestemt et
mikrosociologisk 7 samt et psykologisk perspektiv. Herved afgrænses undersøgelsen til at
belyse det sociale samspil og relationerne mellem pige/pige, pige/dreng, dreng/dreng og
barn/voksen, samt til også at kunne belyse individet i det sociale samspil. Begrundelsen
for dette valg er, at vi ikke har kunnet finde undersøgelser, der belyser netop denne
indgangsvinkel. Valget af dette perspektiv undervurderer dog ikke andre indgangsvinkler
til at undersøge problemstillingen, piger er mindre fysisk aktive end drenge.
For at afgrænse undersøgelsen vælges piger i alderen 3-6 år, dette valg er taget på
baggrund af, at vaner for fysisk aktivitet grundlægges i barndomsårene (jf.
problembaggrund). Denne aldersgruppe optræder samtidig i flere forskellige arenaer.
Børnehaven vælges som arena i dette projekt og valget af undersøgelsesfelt sker på
baggrund af, at pigerne tilbringer en stor del af deres dag i børnehaven (jf.
problembaggrund). Det kunne dog også have været interessant at følge pigerne i andre
arenaer udenfor børnehaven, men af praktiske/tidsmæssige årsager fravælges dette.
7 Mikrosociologi er læren om mindre sociale enheder, fx smågrupper, til forskel fra makrosociologi.
9

3 Teori
3 Teori
Teorierne i dette afsnit er udvalgt til at beskrive, analysere og fortolke, med henblik på at
besvare problemformuleringen. Følgende teoretikere er valgt: Erving Goffman, Albert
Bandura og Karsten Hundeide. I analysen anvendes dele af Goffmans dramaturgiske
elementer til at give et sociologisk perspektiv. De dramaturgiske elementer giver
mulighed for at analysere og belyse samspillet mellem dreng/pige, pige/pige,
dreng/dreng og voksen/barn. Desuden anvendes Banduras social cognitive theory og
Hundeides kontrakt teori, til at give et psykologisk perspektiv. Disse teorier giver
mulighed for at analysere vores indsamlede empiri på individplan i det sociale samspil. Til
udarbejdelse af observationsguiderne (Bilag 1 og 2) er Bandura og Hundeide anvendt for
at systematisere og holde fokus under vores observationer. I diskussionen inddrages
teori om kønnenes forskelligheder på en række områder, hvilket giver et biologisk
perspektiv, som også kan have indflydelse på svaret af problemformuleringen.
3.1 Erving Goffman
Den afdøde canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman (1922-1982) adskiller sig fra
de fleste andre sociologer, ved at beskæftige sig med mikrosociologi. Goffman var
optaget af at afdække den sociale verdens ofte trivielle og hverdagsagtige beskaffenhed
og de helt elementære former for socialitet (Hviid Jacobsen, Kristiansen et al. 2002).
Goffman bruges til at sætte ord på, hvad der sker i den sociale samhandling 8 og hans
teori giver mulighed for at belyse rollefordeling og kommunikation gennem de verbale og
kropslige handlinger.
Social samhandling
Goffmans centrale analyseenhed er det sociale møde og den daglige samhandling eller
interaktion mellem mennesker (Hviid Jacobsen, Kristiansen et al. 2002). Med
udgangspunkt i det sociale møde var Goffman bl.a. optaget af kommunikationen mellem
mennesker, ikke blot den bevidste verbale kommunikation, men i høj grad også den non-
verbale kommunikation, som mennesker ufrivilligt afsender (Hviid Jacobsen, Kristiansen
et al. 2002).
Overført til dette projekt kan børns og pædagogers kommunikation have indflydelse på
pigernes fysiske aktivitet. Udover den bevidste verbale kommunikation, kan den non-
8 Den dramaturgiske selvrepræsentation der forgår i det sociale møde (Hviid Jacobsen, Kristiansen et al. 2002)
10

3 Teori
verbale kommunikation i form af ansigtsudtryk og kropslige bevægelser måske også
spille en rolle for at fremme/hæmme den fysiske aktivitet hos pigerne.
Samhandlingsorden
I sociale samhandlinger, hvor mennesker mødes i ansigt til ansigt situationer findes en
særlig orden. Denne samhandlingsorden udvikles i mødet mellem mennesker og har
egne regler samt struktur (Hviid Jacobsen, Kristiansen et al. 2002). Til at beskrive denne
orden benytter Goffman sig af forskellige begrebslige metaforer. Han analyserede social
samhandling, som var det et skuespil og han lånte begreber fra dramaturgien (Goffman
1992). Overført til dette projekt kan rollefordelingen i den sociale samhandling blandt
børn og voksne have betydning for, om pigerne fremmes/hæmmes til fysisk aktivitet. I
den sociale samhandling mellem børnene bliver det interessant at se om rollefordelingen
og accepten af disse roller, får indflydelse på den verbale og non-verbale kommunikation
og dermed kommer til at spille en rolle for pigernes fysiske aktivitet.
Dramaturgisk perspektiv
Goffman anvendte metaforer som redskaber i sin teoriudvikling af dramaturgien til at
analysere den sociale samhandling. Goffman indleder sin dramaturgi med at slå fast, at
en persons evne til at udtrykke sig og til at gøre indtryk bygger på to former for tegn.
Goffman indfører derfor en skelnen mellem den information vi ”giver” og den vi ”afgiver”.
Den første handler om kommunikation i traditionel forstand, idet der er tale om verbale
og non-verbale symboler, vi åbent og bevidst anvender med henblik på at formidle et
bestemt indhold. Den anden form for information er de tegn og udtryk, som personer
ufrivilligt og ubevidst afgiver, og som af omgivelserne kan opfattes som karakteristiske
for den pågældende (Hviid Jacobsen, Jørgensen et al. 2005).
I en kommunikationsproces mellem mennesker kan der opstå asymmetri eller symmetri.
Asymmetri opstår, når en person kun er opmærksom på den verbale kommunikation,
mens andre også er vidne til den non-verbale og kan se den indirekte og utilsigtede
kommunikation. Stemmer det givende ikke overens med det afgivende, opstår der
asymmetri. Ligeledes kan der være symmetri, når personen er opmærksom på begge
former for kommunikation og de supplere hinanden (Hviid Jacobsen, Kristiansen et al.
2002). Overført til dette projekt bliver det spændende at iagttage, hvilken form for
kommunikation, der bruges i den sociale samhandling. Anvendes verbal og non-verbal
kommunikation bevidst eller ubevidst til at påvirke pigernes fysiske aktivitet og er der
symmetri mellem disse?
11

Dramaturgiske elementer
3 Teori
For at forstå den sociale samhandling, præsenterede Goffman i bogen The presentation
of self in Everyday Life fra 1959, seks grundelementer indenfor dramaturgien. I denne
opgave er følgende af grundelementerne anvendt i analysen. Disse er områder (regions),
optræderen (performer) og hold (teams) (Goffman 1992).
Goffman introducerer en skelnen mellem to forskellige områder, scenen og bagscenen,
indenfor hvilke adfærden og optrædenen styres af forskellige principper. Scenen er
ganske enkelt det sted, hvor optræden finder sted. Det er her, aktørerne spiller deres
rolle. På scenen er der publikum på, og derfor retter aktøren sin optræden ind efter de
normer og standarder, der ser ud til at gælde for området. Bagscenen er det sted, hvor
de optrædende er skjult for publikums vurderende blikke. Her kan aktøren slappe af og
træde ud af sin rolle, det er den private scene (Hviid Jacobsen, Kristiansen et al. 2002).
Ved anvendelse af Goffman i denne opgave kan aktørerne, børn og voksne være både
verbalt og kropsligt på scenen.
Optræderen ønsker at give et bestemt indtryk af sig selv og tager en bestemt rolle på
sig, hvortil der er knyttet såvel forventninger som pligter. Derudover ønsker optræderen
også at gøre et bestemt indtryk på de andre tilstedeværende (Hviid Jacobsen, Kristiansen
et al. 2002). Goffman påpeger desuden, at optrædener kræver en form for samarbejde
mellem deltagere på et hold. Alle aktører på scenen samarbejder om at definere
situationen og holder samhandlingen i gang samt opretholder en fælles tro på
virkeligheden, som den fremtræder for dem. Holdet kan have en holdleder, som er
iscenesætter af begivenhedernes gang og skal styre samhandlingen samt hjælpe de
optrædende tilbage i rollen, hvis de fejler eller træder ved siden af (ibid.). Det bliver
interessant at se, hvordan børnenes rollefordeling udspiller sig i den sociale samhandling
og hvordan dette kan påvirke pigerne i forhold til fysisk aktivitet.
3.2 Albert Bandura
Albert Bandura (f. 1925) er canadisk-amerikansk adfærdspsykolog og har haft væsentlig
betydning for den moderne psykologi på flere måder, bl.a. med udforskning af, hvorledes
adfærd generelt kan indlæres ved iagttagelse af andres adfærd. Banduras teori anvendes
til at belyse betydningen af pigernes oplevelser med fysisk aktivitet, hvilken indvirkning
rollemodeller har på pigerne og hvordan disse fremmer og hæmmer pigernes fysiske
aktivitet.
Social cognitive theory
Bandura udformede i 1986 social cognitive theory (SCT), som forklarer menneskelig
adfærd som en gensidig og dynamisk interaktion mellem adfærd, indre personlige
12

3 Teori
determinanter og påvirkninger fra omgivelserne. Omgivelserne uddybes ikke yderligere,
da det ikke er relevant i forhold til denne opgave.
Teorien danner grundlag for, hvordan mennesker indlærer og bevarer adfærdsmønstre,
og danner derved også baggrund for hvordan nye adfærdsmønster skabes (Mikkelsen
2000).
Menneskets adfærd indeholder både medfødte og tillærte elementer dog flest tillærte
(Bandura 1986). Bandura fandt gennem sine undersøgelser ud af, at børn gennem
iagttagelser af voksnes adfærd lærer, for derefter at forsøger at kopiere dem. Dvs. at
børn lærer/vælger deres adfærd ud fra rollemodeller og dette fænomen beskriver
Bandura som modelling (ibid.).
Rollemodellerne vælges ud fra, om de ligner barnet selv mht. alder, køn, rang ol, og jo
tættere barnet er på rollemodellen, jo lettere imiteres denne. Barnet indlærer og øver
herefter den iagttagne adfærd for at kunne anvende den senere i lignende situationer.
Bandura mener ligeledes at adfærdsindlæringen går hurtigere, hvis barnet opmuntres til
at brugen den nye adfærd. Modelling er især virkningsfuldt, når rollemodellen har status
og har egenskaber som observatøren værdsætter (Bandura 1986).
Ud fra Bandura vil pigerne i dette projekt dermed lære ny adfærd ved at observere andre
børn, der ligner dem selv og ved at observere personalets adfærd på f.eks. legepladsen.
Under de personlige faktorer hører både kognitive og emotionelle aspekter. Det er
gennem disse, mennesket får forståelse for egen adfærd, fordi det kan reflektere over og
evaluere egen adfærd, og herefter ændre denne. Denne bedømmelse af egne evner til at
mestre forskellige handlinger, har stor indflydelse på menneskets adfærd (Bandura
1986).
Under personlige faktorer hører begreberne self-efficacy og outcome expectations.
Self-efficacy er et udtryk for den tiltro, den enkelte har til sig selv. Den er
situationsbestemt og dermed ikke en generel tilstand hos personen.
Den består af tre dimensioner:
• Magnitude, en egen vurdering af, hvor svær en opgaven er.
• Generality, en egen vurdering af, om det er svært generelt.
• Strength, en egen vurdering af, om man har styrke til at gennemføre opgaven.
De ovenstående dimensioner er alle afhængige af egen vurdering og dermed individuelt
hos pigerne. Gennem den valgte metode, observation, har vi ikke mulighed for at få
indsigt i denne del. Et interview med pigerne kunne derimod give et indblik i denne del af
self-efficacy.
13

3 Teori
I opgaven anvendes self-efficacy ift. Banduras overordnet begreb, i betydningen den
tiltro, den enkelte har til sig selv. Dette forsøges belyst gennem pigernes kropssprog og
verbale udtryk.
Den første self-efficacy erfaring gøres i familien, men som barnet vokser op og får andre
sociale relationer, spiller andre mennesker også en rolle. Her finder barnet
personer/ligesindede, det kan sammenligne sig med og derigennem udvikle sin self-
efficacy (Bandura 1986).
I børnehaven vil pigerne ud fra teorien udvikle deres self-efficacy i forhold til fysisk
aktivitet i relationer med andre børn og med hjælp fra pædagogerne.
Outcome expectation er en forventning til resultatet af en given handling, men også
resultatværdien af handlingen. Selve resultatet af handlingen, fx en pige der løber om
kap med andre børn i børnehaven og vinder, og resultatværdien for den enkelte, fx at
pigen næste gang har lyst til at løbe med igen og måske løber endnu hurtigere. Outcome
expectations opnås bl.a. gennem egne erfaringer og ved at observere konsekvenserne af
andres handlinger (Bandura 1986).
Der er en stærk sammenhæng mellem outcome expectations og self-efficacy. Men
outcome expectations er afhængig af self-efficacy, for mangler troen på sig selv i
situationen, dvs. er self-efficacy lav, er det svært at opnå resultater, og outcome
expectations bliver påvirket i negativ retning (Mikkelsen 2000). Derfor vil det være
vigtigt, at pigerne i børnehaven får gode oplevelser med fysisk aktivitet, da dette kan
være med til at opbygge deres self-efficacy indenfor fysisk aktivitet og dermed troen på
deres egne evner indenfor området.
3.3 Karsten Hundeide
Karsten Hundeide er professor i psykologi ved Universitetet i Oslo. Hundeide har et
centralt synspunkt i form af at mennesker er meningssøgende og fortolkende væsner og
tager derfor udgangspunkt i aktørens egen oplevelse af sin situation (Hundeide 2004).
Hundeide har derfor en fortolkende tilgang til undersøgelser af børn, og mener at dette
perspektiv er vigtigt, fordi det inddrager kompleksiteten af de forhold, der påvirker en
persons handlinger og valg (ibid.).
14

Kontrakter
Hundeide beskriver kontrakter som
3 Teori
”(…) mellemmenneskelige aftaler, engagementer og forpligtelser, som vi,
ofte ubevidst, indgår i vores samspil med andre.” (Hundeide 2004).
Fælles for kontrakterne er, at de indeholder et gensidigt sæt af forventninger og
forpligtigelser mellem to parter. Forud for kontraktdannelsen kommer ”forhandling”.
Hundeide bruger begrebet til at henvise til ureflekteret og ekspressiv prøven sig frem.
Dette er mere eller mindre ubevidst og ender til sidst som en kontrakt. Disse kontrakter
bliver til indre kontrakter, altså indre forpligtelser og aftaler med en selv (Hundeide
2004).
Kontrakterne dannes og eksisterer mellem os og de fleste personer vi indgår i relationer
med. De indeholder f.eks. underforståede aftaler omkring, magt, dominans og sympati
og er kulturelle opskrifter på og rammer for, hvordan vi skal opføre os og forholde os til
forskellige situationer. Kontrakter kan også være af komplementær art. Hvis en person
tager rollen som den stærke, må modparten tage rollen som den svage, for at der skal
kunne opstå et forhold. For den svage part vil denne kontrakt være svær at bryde ud af,
idet den stærke fastholder rollerne (Hundeide 2004). Hundeide bruges til at belyse
forholdene mellem pige/pige, pige/dreng, dreng/dreng og barn/voksen og dette kan give
et billede af, hvordan disse relationer kan fremme og hæmme pigernes fysiske aktivitet.
3.4 Teori om kønnenes forskelligheder
Hjerneforskning
Allerede fra fostertilstanden er der forskel på piger og drenges hjerner. Piger udvikler et
bredt neuralt netværk, hvor begge hjernehalvdele bruges lige meget, hvilket også ses
ved at deres hjernebjælke 9 (corpus callosum) er større end drengenes. Drengene
forsinkes tidligt i deres udvikling og er de første 8-9 år udviklingsmæssigt halvandet år
efter pigerne. Hos drenge forstyrrer hormonet testosteron de inputs, der skal bearbejdes
via venstre hjernehalvdel, hvilket betyder at deres højre hjernehalvdel er mere
veludviklet end den venstre (Knudsen, Hyldig 2008).
Den sene udvikling af venstre hjernehalvdel hos drengene har betydning for deres
motoriske udvikling og deres sproglige udvikling. De har sværere ved at fastholde
koncentrationen, lytte i længere tid og er motorisk senere udviklet end pigerne
9 Består af millioner af forbindelsestråde mellem de to hjernehalvdele (Knudsen 2002).
15

4 Metode
(Sundhedsstyrelsen 2005). Pigerne, der som nævnt, har et bedre samarbejde mellem de
to hjernehalvdele, er bedre indenfor sprog, tale, og verbal tænkning samt
opmærksomhedskrævende aktiviteter af længere varighed (ibid.).
Børnehavebarnet
I børnehavealderen (3-6 år) er baghoved, isselap og tindingelap allerede godt i gang
med at modnes. Hen imod 6 års alderen begynder pandelappen at myeliniseres.
Udviklingen af hjernen i denne alder betyder, at barnet begynder at kunne lære af sine
erfaringer (Knudsen, Hyldig 2008).
Barnet kan stadigt ikke leve sig ind i andre menneskers situation og er ’egocentrikere’,
som mener at hele verden drejer sig om dem, da forbindelsen mellem hukommelsen og
det limbiske system 10 stadig er ustabilt (ibid).
Drenge- og pigelege
I børnehaven er det almindeligt, at piger og drenge leger sammen. Børnene vil fra 3-års
alderen fortrinsvis vælge legekammerater af eget køn, men de fælles lege foregår som
rollelege, ”far, mor og børn” (Knudsen 2002).
På grund af deres hjerneudvikling og hjernestruktur leger piger tidligt sproglige lege.
Derfor er det mest almindeligt, at det er piger, der bestemmer og fordeler roller og
replikker i legen. At fordele disse roller og replikker er en stor del af pigers leg, og det er
karakteristisk, at der tales meget og handles lidt. Pigernes lege handler tit om
hverdagsting og slutter som regel samme sted på legepladsen, som den startede (ibid.).
Drengenes lege indeholder ofte et element af konkurrence, og det er vigtigt for dem at få
afklaret, hvem der er de onde, og hvem der er de gode. Deres lege er udadvendte og
handler tit om at skulle klare en fjende, gerne en fra en fjern planet. Derfor har
drengenes lege også en tendens til at fylde mere, og spreder sig gerne ud over hele
legepladsen (Knudsen 2002).
4 Metode
I dette afsnit præsenteres metoden, som er vores fremgangsmåde i undersøgelsen fra
problemformulering til konklusionen. For skematisk oversigt over projektets metode, se
bilag 3. Der redegøres for det videnskabsteoretiske afsæt, undersøgelsens design
10 Kan beskrives som et følelsesregister. Det limbiske system regulerer stemningslejet og er af betydning for
hukommelsen og evnen for empati (Sundhedsstyrelsen 2005).
16

4 Metode
herunder kvalitative metoder, udvælgelse af observander/informanter, samt hvilke etiske
overvejelser der ligger bag forberedelse og udførelse af empiriindsamling. Herudover
beskrives litteratursøgning og analysestrategi. Metodeafsnittet beskriver overvejelser
samt valg og fravalg i arbejdsprocessen.
4.1 Videnskabsteoretisk tilgang
I nedenstående redegøres for opgavens videnskabsteoretiske tilgang og anvendelsen
heraf, bl.a. fænomenologi og hermeneutik.
Med fænomenologien forstås, at målet er at indfange den menneskelige erfaring, som
den viser sig i den konkrete verden samt at kigge på menneskets livsverden og essensen
i menneskets oplevelser i givne fænomener (Birkler 2005)(Lunde, Ramhøj et al. 2008).
Den fænomenologiske tankegang tilstræber vi at bruge i undersøgelsen og i de første trin
af analysen.
I forhold til fænomenologien tages afsæt i Giorgis metoderegler, parentes-, beskrivelses-
og ligeværdighedsreglen, hvor formålet er at åbne forskerens bevidsthed, således at
fænomenerne kan træde frem så klart så muligt uden at blive påvirket af vores
forforståelse. Med parentesreglen forstås at forforståelse sættes til side så feltet kan
betragtes med åben nysgerrighed. Beskrivelsesreglen siger, forklar ikke, men beskriv og
undgå fortolkning af fænomenet. Ligeværdighedsreglen går ud på at lade data tale for sig
selv og ikke udvælge og tillægge data særlig betydning (Hovmand, Præstegaard 2002).
Indenfor hermeneutikken forstås, at det udforskende subjekt ikke kan adskilles fra det
udforskede objekt og subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et
fænomen. Forskellen fra fænomenologien er derfor at vores forforståelse nu inddrages og
sættes i spil. I Hans-Georg Gadamers hermeneutiske cirkel er grundtanken, at der
foregår et cirkulært forhold mellem forforståelse og helhedsforståelsen af empirien. I
bearbejdningen af empirien danner man en ny forståelse, der vil danne baggrund for
ændring af forforståelsen og hermed er den hermeneutiske cirkel dannet (Birkler
2005)(Hovmand, Præstegaard 2002).
Forforståelse er den forståelse, der altid går forud for selve forståelsen, hvilket er en
nødvendig betingelse. Forforståelse forstås som fordomme, forventninger og formeninger
som kendetegner vores måde at være til stede på (Birkler 2005).
Vores forforståelse kan betegnes som det ståsted, der er vores udgangspunkt for at
forstå handlinger. Allerede inden mødet med børnehaven, har vi hver vores forståelse af
dagligdagen i en institution, og af hvad der finder sted i denne arena. Ligeledes har vi
nogle ”fordomme” overfor pædagogerne og hvordan de som faggruppe arbejder. Ud fra
17

4 Metode
vores litteraturlæsning har vi ligeledes en forestilling om, at piger er mindre aktive end
drenge, og forventer derfor at se dette under observationerne. Hermed omfatter vores
forforståelse både, formeninger, personlige historier, erfaringer, faglige perspektiver og
teoretisk viden.
Vores forforståelse kan begrænse det udsyn vi har fra vores ståsted.
Forståelseshorisonten er den rækkevidde vores udsyn har og kan være smal eller bred
afhængig af forforståelsen (Koch, Vallgårda 2007).
I mødet med børnehaven som arena, mødes andre forståelseshorisonter end vores egen,
og vores forforståelse sættes herved på spil. Når vores forståelseshorisonter møder
børnehavens, vil det skabe en ny horisont, indenfor hvilken ny forståelse er mulig, og
derved sker der en horisontsammensmeltning. Vi er åbne for påvirkninger, så vores
horisont kan blive flyttet og vi påvirker dermed betingelserne og mulighederne for
forståelse af arenaen (ibid.).
Det anerkendes, at vores forforståelse ikke kan lægges til side, men er en nødvendighed
for forståelse og medbringes i vores tolkning af empiri. Den handling det er at sætte sig
ind i en andens situation, bygger på den forforståelse vi har af den anden. Det er derved
ud fra vores forforståelse, vi forsøger at sætte os ind i børns og personales livsverden i
børnehaven.
4.2 Undersøgelsens design
I dette projekt anvendes en metodetriangulering, hvilket indebærer forskellige metoder i
samme undersøgelse. Ved at kombinere forskellige forskningsmetoder i samme projekt
kan der udvikles en bredere viden, end hvis problemstillingen udforskes fra ét perspektiv
med én metode (Hovmand, Præstegaard 2002). Ved anvendelse af observation og
interview kan det samme fænomen herved belyses bredere og fra flere perspektiver
(ibid.).
Projektets problemstilling søges primært afdækket ved kvalitativ observation og
suppleres med et ustruktureret interview.
De kvalitative metoder er:
• Observation af 34 børn samt personale i en børnehave.
• Et ustruktureret interview med en pædagog fra børnehaven.
18

4.2.1 Observationsmetoden
4 Metode
Betydelige dele af menneskers livsverden udfolder sig i vaner, færdigheder og lignende.
Disse lader sig sjældent gengive med ord, men som tavs og kropsliggjort viden og lader
sig derfor vanskeligt fortælle i et interview (Nielsen, Swane et al. 2006)
Observation kan fortælle os noget om, hvilke handlinger der reelt foretages og metoden
giver os mulighed for at se og beskrive det, der sker på en så objektiv måde som muligt.
Formålet med vores observation er at komme helt tæt på og erfare vores observanders
livsverden gennem det tavse og kropsliggjorte. Ved at være til stede i børnehaven og
opleve børn og personale, kan vi måske nærme os en bedre forståelse af deres
dagligdag.
Tabel 1 giver et overblik over fremgangsmetode ved observationer.
Observationer
Indledende observation Her er vi fuldstændig åbne og modtagelige
overfor alle indtryk, og vi forsøger at
lægge vores forforståelse til side.
Observationsdag 2-4 De tre efterfølgende observationer er
systematiske og vi bruger vores
observationsguide til at holde overblik og
struktur. Observationsguiden er udformet
på baggrund af den indledende observation
samt vores teorivalg (Bilag 1 og 2).
Vi har fire observationsgange i børnehaven, hvoraf det første besøg er en indledende
usystematisk observation. Alle indtryk noteres uden nogen form for systematik eller
struktur (Hovmand, Præstegaard 2002). Den indledende usystematiske observation giver
os et overblik over den nye kontekst, her børnehaven, og gør os opmærksomme på,
hvad der udspiller sig i en institution som arena.
De oplevede indtryk fra den indledende observation danner baggrund for at definere,
hvilke handlinger der skal observeres og herudfra udarbejdes vores observationsguide.
Det karakteristiske ved en systematisk observation er, at man på forhånd har udset sig
nogle rum og handlinger, der skal observeres (Hovmand, Præstegaard 2002). Der
observeres indendørs og udendørs på legepladsen, da der på baggrund af indledende
observation ses, at her finder fysisk aktivitet sted.
19

4 Metode
Vores rolle som observatører i børnehaven er hovedsageligt observatøren som deltager.
Ifølge Gold er observatøren som deltager defineret for situationer, hvor kontakten med
observanderne er kortvarig og formel og rollen som observatør er offentlig kendt
(Kristiansen, Krogstrup 1999).
Der er opmærksomhed på, at det bl.a. er børn der observeres, og at det derfor kan være
svært at distancere sig og holde en kort formel kontakt. Gennem
dataindsamlingsperioden har rollen som observatør derfor været skiftende mellem først
at være nyankommen og mindre formel til at være mere distanceret til feltet.
Personalet og forældre i børnehaven er velvidende om formålet med vores besøg.
Begrundelsen for vores besøg holdes dog skjult for børnene, da det forventes, at kunne
påvirke resultatet. Børnene er dog informeret om, at vi er der for at se på deres
børnehave. Vi har valgt at besvare de spørgsmål, børnene måtte stille under
observationen, men forsøger at svare kort og ikke involvere os i dem og deres lege.
Dette gøres for at forsøge at bevare objektiviteten og ikke påvirke vores indsamlede
empiriske data.
4.2.2 Ustruktureret interview
Interview anvendes for at få adgang til menneskers oplevelser af forskellige fænomener i
deres livsverden (Tanggaard Pedersen, Brinkmann 2010). Ved benyttelse af interview
forsøger vi at forstå verden fra interviewpersonens synspunkt. Interviewet kan give
supplerende oplysninger omkring motiverne, følelserne og forklaringerne bag
handlingerne (Hovmand, Præstegaard 2002).
Efter vores 4. observationsdag har vi valgt at tage en dag mere i børnehaven, hvor der
laves et ustruktureret interview med en pædagog, der kan supplere vores allerede
indsamlede empiri. Vi ønsker at få uddybet nogle situationer samt temaer (Bilag 4), som
vi er blevet opmærksomme på under vores observationer. Normeringen i børnehaven
betyder, at der ikke er ressourcer til, at der laves et struktureret enkeltmands interview
eller et fokusgruppeinterview. Pædagogerne har ikke mulighed for at gå fra deres
arbejde, derfor har vi har valgt at anvende en relativ ustruktureret interviewform.
Styrken ved et ustruktureret interview er, at vi kan gå helt tæt på interviewpersonens
livsverden og de kan udføres på de tidspunkter, hvor interviewpersonen har noget at
fortælle om emnet (Tanggaard Pedersen, Brinkmann 2010). Ved at lave et ustruktureret
interview på børnehavens legeplads, kan pædagogen gå til og fra interviewet og på den
måde forstyrres pædagogen og børnehavens dagligdag mindst muligt. Ulemperne ved
denne metode er, at interviewet er vanskeligt at styre og intervieweren skal være i stand
20

4 Metode
til at stille de relevante spørgsmål uden forberedelse (Tanggaard Pedersen, Brinkmann
2010).
For at kunne nå at analysere vores indsamlede empiri indenfor vores tidsmæssige
rammer, har vi valgt kun at lave ét ustruktureret interview, udover vores indsamlede
observationsmateriale. Vi er dog opmærksomme på, at det ustrukturerede interview kun
fortæller noget om denne ene pædagogs livsverden og dermed ikke sikrer validiteten på
samme måde, som ved et fokusgruppeinterview eller flere enkeltmandsinterviews. Flere
udsagn ville have højnet validiteten (se afsnit 4.6).
Baggrunden for udvælgelse af vores interviewperson er, at det er en pædagog, som har
været i institutionen i flere år. Interviewpersonen har dermed en erfaring og stor indsigt i
lige netop denne børnehave.
Vi har ud fra vores observationer udvalgt tre overordnede temaer og forskellige
situationer, som vi gerne vil have pædagogens synsvinkel på.
4.3 Udvælgelse og afgrænsning af observander og
informanter
Ved anvendelse af en kvalitativ metode er det muligt at belyse menneskelige oplevelser,
erfaringsprocesser og det sociale liv (Tanggaard Pedersen, Brinkmann 2010). Vi ønsker
at vores resultat kan danne afsæt til eventuelle kommende projekter og interventioner
ift. problemstillingen, hvorfor piger er mindre fysisk aktive end drenge. Med denne
baggrund har vi forsøgt at udvælge en ”typisk” børnehave, vel vidende at hver enkelt
institution har sin egen lærerplan/perspektivplan 11 og pædagogiske tilgang. Vi har
opstillet nogle kriterier for valg af børnehave som uddybes efterfølgende. Dette afklarer
vores valg og fravalg af børnehave til projektet.
Børnehaven skal:
o være en kommunal børnehave
o ikke geografisk være placeret i et belastet område
o ikke være tema-børnehave (idræt, natur osv.)
o have en hjemmeside med læreplan/perspektiveringsplan
11 Lov om læreplaner trådte i kraft i august 2004. Formålet med de pædagogiske læreplaner er
at sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring for derigennem at
bidrage til at ruste alle børn til det videre liv (Socialministeriet 2004).
21

4 Metode
Ifølge Danmarks Statistik er 74 % af daginstitutionerne i Danmark kommunale, 22 %
selvejende, 2 % private og 2 % puljeordninger 12 (Danmarks Statistik 2009a). De
kommunale daginstitutioner er stærkt dominerende og betragtes derfor som værende
langt den hyppigste form for pasningstilbud til børn i Danmark.
Vi har fravalgt institutioner i områder med flertal af indvandrere og efterkommere heraf,
idet vi mener, at der i disse institutioner er forhold, der vil udgøre et andet grundlag end
det, vi ønsker at undersøge. I Aalborg Kommune er størstedelen af folk med
indvandrebaggrund bosat i Gug og Aalborg Øst området (Danmarks Statistik 2009b).
Forholdene stemmer således ikke overens med de gennemsnitlige forhold i børnehaverne
i Danmark. Børn i disse områder har en anderledes kulturel baggrund, og dette giver
anledning til en vinkel i sociokulturel retning. Der kan ligeledes være andre
dagsordner/problematikker i disse institutioner, såsom fx integration som ville kunne
påvirke vores undersøgelse i en retning, vi ikke er interesseret i.
Vi ønsker ikke at undersøge problemstillingen i temabørnehaver som fx skov- og
idrætsbørnehaver, da disse har specielt fokus på henholdsvis natur eller
bevægelse/fysisk aktivitet. Der findes 66 idrætsbørnehaver i Danmark (Danmarks
Idræts-Forbund) men ingen opgørelse over antallet af skovbørnehaver i Danmark (Dansk
Skovforening). Da det totale antal af institutioner i Danmark er 6593, udgør i hvert fald
idrætsbørnehaverne et mindretal og det forventes også at gælde skovbørnehaverne. I
Aalborg Kommune findes 7 skovbørnehaver (Aalborg Kommune).
Af rent praktiske årsager vælges en institution med en hjemmeside. Dette gør processen
med at finde en børnehave mere overskuelig, da vi på den måde kan udelukke
temainstitutioner. Ligeledes kan vi i lærerplaner/perspektivplaner læse om den enkelte
institutions pædagogiske tilgang til arbejdet med børn og hvilke områder de har fokus
på.
4.4 Etiske overvejelser
Gennem telefonisk kontakt med leder og souschef fra X børnehave er der givet tilladelse
til vores besøg og undersøgelse. For at informere om baggrunden for vores
tilstedeværelse i institutionen har personalet modtaget en mail med information, og
forældrene har fået et brev om formålet med vores undersøgelse (Bilag 5 og 6).
Personale og forældre er herved blevet gjort opmærksomme på vores
problemformulering og ønsket om at den holdes skjult for børnene af hensyn til
12 Private ordninger, der drives af forældre, en forening eller virksomhed (Danmarks Statistik 2009a).
22

4 Metode
resultatet. Gennem undersøgelsen imødekommes spørgsmål fra personalet, for at de
ikke skal føle sig utrygge og overvåget. Det gøres klart fra starten overfor personalet, at
det ikke er deres pædagogiske arbejde der undersøges. Institutionen, personale og børn
er anonymiseret for ikke at udstille den/dem, samt for at bevare tavshedspligten og
respekten for de involverede.
Inden observationsdagene foretages et indledende besøg i X børnehaven for at møde
børn og personale. Det er vigtigt for undersøgelsen, at børnene føler sig trygge ved vores
tilstedeværelse og at institutionen er mindst mulig påvirket af vores observation.
I forbindelse med det ustrukturerede interview af en pædagog, fås dennes skriftlige
samtykke (Bilag 7) til at udsagn inddrages i opgaven. Informanten gøres opmærksom
på, at deltagelsen i det ustrukturerede interview er frivilligt, og at pædagogen når som
helst kan trække sig ud af projektet. Dette også grundet af, at det sagte vil blive
dikteret. Interviewet transskriberes anonymt og analyse samt behandling af data sker på
en sådan måde, at informanten på ingen måde føler sig krænket. Efter transskriberingen
slettes alle lydoptagelser. Interviewet er indpasset efter informantens tid samt ressourcer
til at stille sig til rådighed, idet vi spørger informanten om han/hun har tid til vores
spørgsmål.
Ved afslutning af projektet vil yderligere spørgsmål fra institutionen imødekommes og
opgavens resultat vil blive formidlet videre til institutionen. Formidlingen vil ske efter
institutionens ønske, men der vil bl.a. være mulighed for et oplæg til personale/forældre.
Ligeledes vil institutionen modtage et eksemplar af opgaven.
4.5 Litteratursøgning
Udover den allerede nævnte og anvendte litteratur, er der lavet litteratur- og
informationssøgning med henblik på at sætte os ind i uddybende litteratur og afdække
relevante undersøgelser og problemfelter.
Vi har søgt litteratur ved hjælp af SCVUA-guiden på følgende hjemmesider:
www.google.dk, www.fysio.dk, www.sst.dk, www.bibliotek.dk og
www.aalborgkommune.dk samt databaserne: PubMed, Psyk-info og Cochrane Library.
Søgedatabaserne er udvalgt til at give oplysninger omkring både lægefaglig og ikke-
lægefaglig litteratur. Ved at benytte databaserne fås den mest opdaterede litteratur om
emnet. Vores primære nøgleord er fysisk aktivitet, socialt samspil, børnehavebørn,
børnehave og piger. Disse er dannet på baggrund af problemformuleringen. For nærmere
detaljer omkring litteratursøgning herunder facetter og søgehistorie, se bilag 8 og 9.
23

4.6 Videnskabelige kriterier
Validitet
4 Metode
Når noget skal undersøges, skal der benyttes valide metoder. Dette betyder, at
undersøgelsen skal være troværdig og gyldig, og at de spørgsmål, der skal besvares med
undersøgelsen, skal være relevante. Begrebet forstås derfor som: ”Undersøger vi det
som vi har til hensigt at undersøge”. I forhold til den kvalitative forskningsmetode kan
validiteten argumenteres og diskuteres (Hovmand, Præstegaard 2002). Hvis fx de
spørgsmål der stilles i et interview ikke opfanger de vigtige sider af problemstillingen,
svækkes validiteten. I dette projekt bestræbes det, at styrke validiteten i opgaven, ved
at fokusere på til- og fravalg i metoden.
Reliabilitet
I undersøgelsen, skal der bruges metoder, der sikrer reliabilitet. Undersøgelsen skal
derfor være pålidelig. Resultaterne skal være de samme, hvis undersøgelsen gentages
med de samme metoder af andre og skal således måle det samme hver gang. Høj
reliabilitet sikrer ikke automatisk høj validitet. Det hjælper således ikke at måle rigtigt,
man skal også måle det rigtige (Hovmand, Præstegaard 2002). I forhold til den
kvalitative forskning må kravet om reproducerbarhed afvises, da det fx ikke er muligt for
en tidligere interviewet person, at gengive det han har sagt i et nyt interview. Mange
valg er også knyttet til forskeren og derfor kan det ikke forventes at andre vil kunne
tolke resultatet på samme måde som forskeren selv (Hovmand, Præstegaard 2002). I
projektet har vi for øje, at sikre reliabiliteten dels gennem de tekniske forhold men også
gennem beskrivelsen af valg i metoden.
Generaliserbarhed
Generaliserbarhed forstås ift. hvorvidt projektet kan gælde for andre end de personer,
der er indgået i projektet (Hovmand, Præstegaard 2002). I dette projekt bliver det
vanskeligt at tale om generaliserbarhed, da der kun er indsamlet empiri fra en enkelt
børnehave.
4.7 Analysestrategi
Som analysestrategi for observationer og ustruktureret interview, gennemføres en
systematisk analyse af vores empiri. Denne fortages på baggrund af Kirsti Malteruds
analysemetode systematisk tekstkondensering, som bygger på Giorgis fænomenologiske
24

5 Analyse
analyse. Valget af denne metode skyldes, at vi som novicer, finder at denne er mest
velegnet og overskuelig at anvende. Malterud er en forfatter, der bl.a. deler sin erfaring
med nybegyndere, således at novicer bliver guidet til at beherske de kvalitative
forskningsmetoder (Malterud 2009).
Systematisk tekstkondensering er en analysemetode der skal bygge bro mellem rådata
og resultater, først ved en dekontekstualisering og derefter en rekontekstualisering.
Dette sker gennem fire trin:
1. Dannelse af helhedsindtryk
2. Identificerer meningsbærende enheder
3. Trække meningen ud gennem kondensering
4. Sammenfatte meningen af dette
(Malterud 2009)
For at højne reliabiliteten og derved validiteten af vores fund følges analysemetoden nøje
trin for trin. Selv om denne analysemetode bygger på et fænomenologisk princip, er vi
dog bevidste om, at det er svært helt at udelukke hermeneutikken. Især vil vores
forforståelse og teoretiske grundlag være svært at se bort fra, når analysen skal
fortolkes, sammenfattes og kobles til problemformulering, derfor inddrages forforståelsen
i denne del af analysen (Malterud 2009) (Tanggaard Pedersen, Brinkmann 2010).
5 Analyse
5.1 Analysestrategi for observation og interview
Empirien er dannet på baggrund af en indledende observationsdag, tre efterfølgende
observationsdage og et ustruktureret interview. Observationerne er transskriberet
individuelt og efterfølgende sammenskrevet til én transskription der danner baggrund for
analysen (Bilag 10). Transskriberingen skete på baggrund af feltnoterne med
udgangspunkt i en transskriberingsnøgle (Bilag 11) (Hansen 2006). I analysen vælges
det kun at tage udgangspunkt i observationer med pige/dreng, pige/pige og pige/voksen,
da vores fokus i opgaven er hvad der påvirker pigerne til fysisk aktivitet.
Vi foretog selv transskriberingen af interviewet (Bilag 12), ud fra fælles
transskriberingsnøgle (Bilag 13), da vores deltagelse i interviewet vil gør det lettere at
beskrive mere detaljeret. Efterfølgende er transskriberingen gennemlæst af andre i
gruppen for forståelsens skyld.
25

5 Analyse
Som analyseredskab benytter vi Malteruds systematiske tekstkondensering for at skabe
overblik over empirien og gøre den brugbar til besvarelse af vores problemformulering.
Tabel 2 viser udviklingen fra temaer til subgrupper:
Temaer fra
observationer og
interview
Kommunikation
Hierarki / magtforhold
Oplevelser med fysisk
aktivitet
Iagttagelse og kopiering
Koder konstrueret ud fra
temaer
Fremmende/hæmmende
kommunikation ift. fysisk aktivitet
Rollefordeling blandt børn
Oplevelser med fysisk aktivitet
Rollemodeller
Subgrupper,
underinddeling af
koder
Verbalt
Nonverbalt
Fremmende oplevelser
Hæmmende oplevelser
Voksne rollemodeller
Børne rollemodeller
5.1.1 Trin 1 – Helhedsindtryk – Fra vildnis til temaer
Med udgangspunkt i fænomenologien efterstræbes det på dette trin at lægge
forforståelsen og den teoretiske referenceramme til side. For at blive kendt med
materialet, læses observationsteksterne igennem af flere omgange af alle i gruppen.
Først med et orienterende sigte og efterfølgende med et tematiserende formål (Malterud
2009). Efterfølgende sammenlignes temaerne som blev følgende:
o Kommunikation
o Hierarki / magtforhold
o Oplevelser med fysisk aktivitet
o Iagttagelse og kopiering
5.1.2 Trin 2 – Meningsbærende enheder – Fra temaer til
koder
På dette trin begynder en dekontekstualisering af materialet. Relevant data skilles fra
irrelevant gennem identifikation af meningsbærende enheder ud fra temaer. De
meningsbærende enheder systematiseres ved hjælp af koding. Herefter udvikles koder
26

5 Analyse
på baggrund af de tidligere temaer, vores teoretiske referenceramme og forforståelse for
at kunne belyse problemformuleringen (Malterud 2009). Dette giver os et hermeneutisk
afsæt, idet forforståelsen nu inddrages. Vi kom frem til følgende koder:
o Fremmende/hæmmende kommunikation ift. fysisk aktivitet
o Rollefordeling blandt børn
o Oplevelser med fysisk aktivitet
o Rollemodeller
5.1.3 Trin 3 – Kondensering – Fra kode til mening
Herefter læses materialet igennem igen for at sikre at alle meningsbærende enheder med
relevans i forhold til de ovennævnte koder er taget med. Efter denne gennemlæsning er
det naturligt at findele de meningsbærende enheder under koderne og derved opstår
nedenstående subgrupper (Malterud 2009).
o Fremmende/hæmmende kommunikation ift. fysisk aktivitet
o Verbalt
o Nonverbalt
o Rollefordeling blandt børnene
o Oplevelser med fysisk aktivitet
o Fremmende oplevelser
o Hæmmende oplevelser
o Rollemodeller
o Voksne rollemodeller
o Børne rollemodeller
Koderne og subgrupperne fra observationen vil også danne baggrund for analysen af
vores interview, da dette skal bruges til at understøtte observationerne. Det
ustrukturerede interview er blevet læst igennem flere gange og de meningsbærende
enheder trukket ud på baggrund af allerede kendte koder. Ud fra koder og nu
underliggende subgrupper udformes en matrice, af henholdsvis observationer og
interview (bilag 14 og 15), for at danne overblik over de meningsbærende enheder. Ud
fra de meningsbærende enheder i interviewet er der lavet kunstige citater (bilag 15).
Matricerne anvendes som hjælpemiddel i sammenfatningen og valideringen i analysens
slutfase (Malterud 2009).
27

5 Analyse
5.1.4 Trin 4 – Sammenfatning – Fra kondensering til
beskrivelser og begreber
I analysens sidste trin sker en rekontekstualisering, hvor alle de meningsbærende
enheder samles igen til et forståeligt produkt der belyser vores problemstilling. Dette
sker gennem indholdsbeskrivelser under de enkelte koder og underliggende subgrupper,
der understøttes af udpluk fra observationer og citater fra interviewet.
5.2 Analyse og fortolkning
I dette afsnit analyseres og fortolkes vores observationer og ustrukturerede interview ud
fra vores koder. Hvert kodeafsnit er struktureret på følgende måde.
• Først en beskrivelse af hvad der ønskes belyst i forhold til problemformuleringen.
• Herefter eksempler på observationer samt interviewcitater og vores fortolkning af
dette.
• Efterfølgende inddrages teoretikerne som analyseredskab.
5.2.1 Fremmende/hæmmende kommunikation i forhold
til fysisk aktivitet
I dette afsnit belyses den verbale og nonverbale kommunikationen mellem pige/dreng,
pige/pige og pige/voksen og hvordan disse kan fremme og hæmme pigernes fysiske
aktivitet i børnehaven. Sammenfattende for denne kode kan det siges, at pigerne
fremmes og hæmmes til fysisk aktivitet gennem kommunikation med voksne og andre
børn. Gennem symmetrisk og asymmetrisk kommunikation kan både børn og voksne
benytte sig af bevidste og ubevidste handlinger, der kan være med til at fremme eller
hæmme piger til fysisk aktivitet.
5.2.1.1 Fremmende kommunikation
I nedenstående observation ses det hvordan en kvindelig pædagog både verbalt og
nonverbalt fremmer til fysisk aktivitet ved både, at fortælle og vise hvordan pigen skal
gynge.
Observation 113 (L.1110-1141)
En pige siger til en pædagog, ”Jeg vil gerne gynge”, da pigen ikke selv kan komme op på
gyngen, finder de en mælkekasse, hun kan kravle op på først.
28

5 Analyse
K. pæd: ”Så er det benene frem og benene tilbage… Frem og tilbage (…) hold godt fat
med armene”(pædagogen demonstrerer ved at løfte det ene ben og svinge overkroppen
og benet hver sin vej)
I interviewet med en pædagog giver hun udtryk for, at personalet griber ind og forsøger,
at hjælpe børnene til at deltage i leg, når de ikke selv tager initiativ.
”Vi griber nok mest ind, når der sidder nogle, der ikke rigtigt selv kommer med, forsøger
at hjælpe dem med” (L.55-57, s. 45)
I næste observation er der et eksempel på hvordan en dreng via kommunikation
fremmer en pige til fysisk aktivitet, ved selv at være med i aktiviteten.
Observation 102 (L.987-1001)
En pige og en dreng cykler rundt på legepladsen. Pigen skubber på ladet og dreng cykler.
De griner højt.
Dreng 1: ”HURTIGERE, HURTIGERE” (han begynder at cykle hurtigere med benene og
sætter farten op)
Pige 1: ”JAAAA” (hun løber endnu hurtigere, mens hun griner højt).
5.2.1.2 Hæmmende kommunikation
I nedenstående observation observeres hvordan pædagogen verbalt hæmmer en
igangværende aktivitet ved at bremse børnene i deres leg, der ellers kunne øge den
fysiske aktivitet.
Observation 64 (L.588-621)
En dreng og en pige observeres kørende rundt på en cykel, drengen cykler mens pigen
løber bagved og skubber på. De er i gang med at køre op ad en bakke på legepladsen,
det er lige før, de ikke kan kommer helt over, pigen skubber og skubber og drengen
læner sig frem over styret og træder i pedalerne. De kommer over og griner begge to,
De cykler over for at tage bakken igen, denne gang står der en pædagog ved bakken.
K. pæd: ”Ikke op på bakken det bliver meget svært” (smiler hun til børnene).
(børnene kigger begge på den k. pæd., lidt undrende, men stiller ingen spørgsmål. De
kører videre af stien, i stedet for op på bakken).
I følgende observation ses, hvordan en pige hæmmer en anden pige i fysisk aktivitet.
Nonverbalt ved at skubbe og verbalt ved at fortælle hende, at hun ikke må være med i
legen.
Observation 53 (L.517-529)
29

5 Analyse
Tre piger observeres i gang med at lege på en lang planke i sandkassen. Den ene ende
ligger i sandet og den anden ende ligger oppe på nogle træstubbe. Pige 1 hopper på
midten af planken, pige 2 stiller sig op på planken og vil hoppe med, pige 1 tager fat i
hende og skubber hende langsomt baglæns, til hun sidder lidt væk i sandet. Pige 2 rejser
sig efter lidt tid og går over til planken igen og stiller sig op, pige 1 skubber hende igen
baglæns.
Pige 1: ”Det er mig der hopper nu, man kan ikke være to ”
Pige 1: ”Det er kun for de store piger”
(pige 2 vender sig og går væk).
Goffman
I observation 113 tolkes det, at pædagogen ønsker at lære pigen at gynge samt selv at
fremstå som initiativtager/lærer og derved fremme pigen til fysisk aktivitet. I følge
Goffman vil pædagogen gøre et bestemt indtryk på pigen, men ønsker også, at give et
indtryk af hende som person.
Den verbale og nonverbale kommunikation bruges bevidst i denne situation og der
skabes ifølge Goffman symmetri i den givende kommunikation (Hviid Jacobsen,
Kristiansen et al. 2002). Det der udgør den symmetriske kommunikation er, at hun først
forklarer handlingen verbalt og dernæst viser bevægelserne med kroppen. Pædagogen
bruger herved verbal og nonverbal kommunikation med et bevidst formål, hvilket
resulterer i at pigen fremmes til fysisk aktivitet. Ligeledes ses det i observation 102,
hvordan en dreng fremmer en pige ved på samme måde at skabe symmetri i sin
kommunikation ved at understøtte det verbale med kropsligt at cykle hurtigere.
I interviewet udtrykkes det, at pædagogerne gerne griber ind, hvis de ser nogle, der ikke
er aktive. I forhold til Goffmans teori vil vi forvente, at pædagogerne vil benytte
symmetrisk kommunikation i forsøget på at aktivere børnene.
I observation 53 ses der flere ligheder med ovenstående observationer i forhold til
kommunikation. I denne situation er der dog overvejende gjort brug af nonverbal
kommunikation. Det tolkes at pige 1 gennem sine handlinger har til formål at udelukke
pige 2 fra aktiviteten. Pige 1 skubber bevidst pige 2 baglæns og bruger derved sin krop
som kommunikationsmiddel til at understrege handlingen. Denne kropslige adfærd
hæmmer pige 2 i fysisk aktivitet. Observation 64 er derimod et eksempel på den
asymmetriske kommunikation, idet pædagogen verbalt irettesætter børnene og
nonverbalt udtrykker noget andet ved at smile til børnene. Dette kan sende
modsatrettede signaler til børnene, hvilket de muligvis kan have svært ved at forstå. På
den måde kan det være svært for børnene at vide, hvad de skal forholde sig til.
30

5.2.2 Rollefordeling blandt børn
5 Analyse
I det følgende belyses kun hvorvidt rollefordelingen blandt børnene kan have en
hæmmende indvirkning på den fysiske aktivitet hos pigerne, da der ikke er observeret
nogle situationer der fremmer. Der tages udgangspunkt i det sociale samspil mellem
pigerne. Sammenfattende for observationerne ses det, at rollefordelingen blandt pigerne
har stor indflydelse på deres fysiske aktivitet. Dette belyses fra forskellige vinkler. Hos
Goffman er det holdlederens betydning i den sociale samhandling, der påvirker andre
pigers fysiske aktivitet. I forhold til Hundeide er det især de svage piger som hæmmes i
deres fysiske aktivitet af de stærke piger. Det ses, at de stærke piger kan dominere både
verbalt og nonverbalt afhængig af situation og personlighed. Det komplementære forhold
gør det svært for de svage piger at bryde ud af deres rolle og blive mere fysisk aktive.
I nedenstående observation iagttages det, at en pige hæmmer to andre piger i deres
aktivitet. Pigen befaler de to andre piger til at blive stående ved gyngerne, mens hun
henter en trækvogn. Herefter trækker hun dem selv rundt, hvilket de andre piger ikke får
noget fysisk aktivt ud af. Det er muligvis en del af legen, at pige 1 bestemmer, men det
har stadigvæk en hæmmende indvirkning på de andre piger.
Observation 15 (L.119-130)
Tre piger observeres ved gyngerne. En af de ældre piger (1) tiltaler 2 yngre piger (2+3)
ved gyngerne.
Pige 1: ”Sæt jer ned, hvis I vil gynges af mig” (hun puffer til den ene pige, som står op
og gynger og stiller sig derefter med hænderne i siden)
Pige 2: ”Jeg kan gynge selv”
Pige 1: ”Vil du så ikke gynges?”
Pige 1: ”Kom så piger, vi skal videre” (de følger den ældre)
Pige 1: ”Stå her og vent til jeg finder en cykel” (pigerne venter)
Pige 1: (vender tilbage med en trækvogn) ”Sæt dig herop i… nej foran” (henvendt til pige
3)
Pige 1: ”Du er bagerst” (henvendt til pige 2)
Pige 1: ”Er I klar” (pige 1 trækker pige 2 + 3 af sted).
I denne observation afviser en pige at ville lege med en anden pige på vippebrættet. På
den måde ses det, at hun hæmmer den anden pige i at være fysisk aktiv. Det er muligt
at de to piger har en uoverensstemmelse fra tidligere, men den ene pige hæmmes stadig
til fysisk aktivitet.
31

Observation 92 (L.916-928)
5 Analyse
To piger (1+2) har fundet et langt bræt, der ligger over en stor træstamme, den ene
pige (2) begynder at gå på brættet.
Pige 1: ”Det kan du ikke, det vipper” (hun går hen til den anden ende og stiller sig).
Pige 2: ”Kom vi kan vippe på det” (hun kravler op på den anden ende).
Pige 2: ”Når du kører op, kører jeg ned”.
Pige 1: ”Jeg gider ikke vippe med dig” (hun stiller sig med armene over kors, ved siden
af brættet).
Pige 2: ”Jamen, hvorfor?” (hun hopper op og ned med brættet).
Pige 1: ”Jeg gider bare ikke vippe med dig” (hun går over til en cykel).
Pige 2: ”Jamen hvorfor, hvorfor gider du ikke vippe med mig?” (hun tager en anden cykel
og cykler ind foran den anden pige, pigerne kigger hinanden i øjnene og cykler herefter
hver sin vej).
Observationerne viser, at mange af de aktiviteter, som børnene laver, er noget børnene
selv tager initiativ til. I interviewet spørges pædagogen om, hvilken indflydelse hun
tænker børnenes selvstændige leg har på fordelingen af roller blandt børnene?
”De skal jo indbyrdes øve sig i, hvordan man er sammen og afslag, hvem bestemmer og
alt sådan noget. Det syntes jeg, de er enormt gode til, når de selv får lov at styre det”
(L.23-25, s. 44)
Goffman
I ovenstående situationer er alle aktørerne ifølge Goffman på scenen. Det er ikke alle
aktører, der er kropsligt på scenen, idet nogle af pigerne hæmmes i deres kropslige
udfoldelser.
I observation 15 er pigerne 1+2 optrædende mens pige 3 i første halvdel af situationen
er publikum. Pige 1 er ligeledes holdlederen og er den der styrer den sociale
samhandling. I den verbale kommunikation er hun kommanderende i sine udtalelser,
som understøttes i hendes nonverbale udtryk som fremstår bestemt. Hendes skub tolkes
som et symbol, hun bevidst benytter for at formidle hendes budskab, dette kalder
Goffman for ”giver” tegn. Pigen sætter efterfølgende hænderne i siden, derved ”afgiver”
hun et ubevidst tegn som understøtter hendes foretagende. Pige 1’s handlinger er
hæmmende overfor pige 2+3 i forhold til fysisk aktivitet for, at hun kan opretholde sin
egen rolle som holdleder. Trods holdlederens funktion foregår der et samarbejde mellem
alle aktørerne på holdet om at opretholde definitionen af den sociale situation. Pige 2+3
accepterer deres roller og er derfor med til at opretholde situationen, som i dette tilfælde
betyder at pige 1 udelukkende bestemmer. Rollefordelingen får på denne måde stor
betydning for pige 2+3, som hæmmes i fysisk aktivitet gennem den sociale samhandling.
32

Hundeide
5 Analyse
I observation 92 ses en komplementær kontrakt mellem pigerne og ifølge Hundeide er
dette samspil ofte ubevidst. Pigerne er forpligtede til at spille deres rolle som henholdsvis
den stærke og svage og dette magtforhold påvirker pigernes leg. Observationen viser, at
pige 1 er den stærke i forholdet, fordi hun alene tager beslutninger om, hvem hun vil
lege med og at hun ikke vil vippe. Pige 2 er meget spørgende, men har, som den svage,
ikke nogen magt til at ændre på situationen.
Pædagogen fortæller i interviewet, at børnene skal have lov til at lege selv, så de kan
finde ud af, hvem der bestemmer og hvordan man leger sammen. I både observation 15
og 92 ses det, at når pigerne leger selv, træder komplementær forholdene i karakter.
5.2.3 Oplevelser med fysisk aktivitet
I dette afsnit fokuseres på pigernes, både fremmende og hæmmende oplevelser med
fysisk aktivitet i samspil med andre, og hvordan disse er med til at fremme og hæmme til
aktivitet. Disse oplevelser tolkes til at have en positiv eller negativ indflydelse på deres
self-efficacy og derigennem også deres fysiske aktivitet.
5.2.3.1 Fremmende oplevelser
I denne observation kan vi via pigens verbale udtryk og kropssprog se, at pigen får en
fremmende oplevelse med fysisk aktivitet.
Observation 34 (L.360-364)
En pige leger på klatrevæggen, to andre piger sidder og kigger på hende. Den nederste
sten sidder løs, men hun kommer op uden at bruge den. Hun kravler op flere gange og
kommer lidt højere hver gang, til sidst klatrer hun op og når toppen og kravler halvvejs
ned igen og hopper det sidste stykke, kigger over på de to andre piger.
Pige: ”YESS” (trækker armen ind til sig med knyttet hånd og smilende).
I følgende observation ses hvordan en pædagog via en positiv verbal og kropslig
fremtoning hjælper en pige til, en fremmende oplevelse med fysisk aktivitet.
Observation 137 (L.1382-1408)
To piger (1+2) leger ved klatrestativet. Pige 1 kravler over på klatrestativet. Pige 2 står
nedenfor og ser op på pige 1. En k. pæd. kommer hen til stativet.
Pige 2: ”Jeg kan ikke kravle op (…) jeg vil så gerne, men jeg kan ikke” (kigger ned og
vrider i hænderne hvorefter hun ser op på pige 1).
K. pæd.: ”Prøv at klatre op, så skal jeg hjælpe til”.
33

Pige 2: ”Jamen jeg kan ikke” (ser bange og bekymret ud).
K. pæd.: ”hvad er du bange for”.
Pige 2: ”Jeg er bange for at jeg falder ned” (kigger ned i jorden).
5 Analyse
K. pæd.: ”Jamen jeg er her (…) jeg skal nok hjælpe dig” (smiler til pige 2 og går hen til
stigen).
Pige 2 starter med at kravle op af stigen. Hun når op på toppen af klatrestativet og står
stille. Pædagogen kommer med opmuntrende kommentarer og pige 2 fortsætter med at
kravle til hun når til armgangsbanen. Den k. pæd. har hele tiden fat i hende. Pige 2 når
til enden og kravler ned af den anden stige).
Pige 2: ”Juhhhuuuu, jeg kunne” (smiler, klapper og hopper).
K. pæd.: ”Det vidste jeg da, du kunne!!” (smiler og klapper hende på hovedet).
Pige 2: ”Vil du se mig gøre det igen” (smiler og kravler op af stigen igen, over
armgangsbanen og ned af den anden stige).
Pige 2: ”Se, jeg gjorde det helt alene” (smiler, og børster hænderne fri fra sand).
I interviewet spørges ind til hvordan pædagogen opfatter vigtigheden af, at give børnene
oplevelser med fysisk aktivitet.
”Jamen det tænker vi, at det vil vi jo rigtig gerne. Vi kan enormt godt li’ at være ude og
bruger meget tid på at være ude. Ikke at vi organiserer så meget, det gør vi ikke, ud
over at vi organiserer ture ud af huset” (L.259-261, s. 51)
Pædagogerne vil gerne give børnene oplevelser med fysisk aktivitet og har derfor en fast
tur ud af huset en gang om ugen. På turene har de blandt andet fokus på fysiske
udfoldelser.
”Så det er både fysisk udfoldelse og selvfølgelig også det, at vi lærer dem, at vi løfter
barken og ser hvor mange dyr, der bor her nedenunder og ja, sådan, det er begge dele”
(L. 267-269, s. 51)
5.2.3.2 Hæmmende oplevelser
I nedenstående observation ses det, at pigen har svært ved at følge med drengene. Efter
ophold på bakken løber drengene videre, mens pigen kigger efter dem og begraver
hovedet i sine arme. Det er muligt, at pigen ikke vil lege med drengene og derfor bliver
tilbage på bakken, men vi tolker tegnene, som om hun får en hæmmende oplevelse med
fysisk aktivitet.
Observation 25 (L.236-246)
En gruppe store drenge og en pige løber rundt på legepladsen, den største dreng (1)
løber forrest med et legetøjsgevær. Drengene løber stærkt, pigen har svært ved at følge
34

5 Analyse
med. Drengen med geværet kaster sig ned bag en bakke (for at tage sigte med
geværet). Han skyder drenge og piger, der kommer forbi.
Dreng 1: ”OP, MARCH, MARCH, MARCH” (han rejser sig og bevæger sig fremad med
høje knæløft, de andre drenge efteraber hans bevægelser, mens pigen bliver liggende og
kigger efter drengene, hvorefter hun begraver hovedet i hendes arme).
I næste observation ses hvordan en pige ligeledes får en hæmmende oplevelse med
fysisk aktivitet og giver herved verbalt udtryk for at hun ikke kan.
Observation 116 (L.1168-1187)
To piger leger på rutsjebanen, de er i færd med at tage deres sko af, mens de griner
højlydt, nærmest klukkende. Pige 1 kravler op ad rutsjebanen, der hvor man plejer at
rutsje ned. Pige 2 følger efter, men hun glider i sine strømper.
Hun knuger sig fast til rutsjebanens kant, hun bliver rød i hovedet og ser anstrengende
ud, hun har gråd i stemmen).
Pige 2: ”Jeg kan ikke!”(pigen slipper rutsjebanen og glider ned).
Bandura
I observation 34 ses hvordan en pige løbende får gode oplevelser, ved hele tiden at
komme lidt højere på op klatrevæggen. Dette giver hende mod på at fortsætte
aktiviteten og til sidst nå sit mål. Ifølge Bandura bliver pigens outcome expectations
undervejs påvirket i en positiv retning og derved styrkes hendes self-efficacy.
Observation 137 viser ligeledes en fremmende oplevelse for en pige på klatrestativet.
Pædagogen støtter og opfordrer pigen til at tage udfordringen op. Resultatet af
handlingen er, at hun når toppen af klatrestativet. Ifølge Bandura vil det forventes, at
hun næste gang vil gå direkte og mere sikkert til opgaven, hvilket karakteriseres som
resultatværdien for pigen. Pædagogen har gennem det sociale sammenspil dermed været
med til at styrke pigens self-efficacy.
I modsætning til ovenstående er resultatet af handlingen i observation 25, at pigen ikke
kan følge med drengene og dette tolkes som nederlag for pigen. Resultatværdien vil
næste gang i en lignende situation gøre, at pigen ikke vil løbe med drengene og dermed
er hendes outcome expectation påvirket i en negativ retning. Drengene er hermed
ubevidst med til at svække pigens self-efficacy. Samme problematik ses i observation
116, hvor pigen udtrykker frustration over ikke at kunne udføre samme handling som
den anden pige. Dette høres verbalt ved at pigen med gråd i stemmen siger: ”Jeg kan
ikke” og nonverbalt kropsligt knuger rutsjebanens kant og er rød i hovedet. Denne
hæmmende oplevelse vil pigen kunne relatere til i kommende, lignende situationer og
oplevelsen kan have indflydelse på hendes valg i sådanne situationer.
35

5 Analyse
I interviewet fortæller pædagogen, at personalet er opmærksomme på, at børnene skal
have gode oplevelser med fysisk aktivitet. Personalet fokuserer på, at de er meget ude
og arrangerer ture ud af huset, hvor fysisk udfoldelse er en del af målet. På den måde er
personalet i børnehaven, ifølge Bandura med til at påvirke pigernes self-efficacy og dette
kan give pigerne mere lyst til fysisk aktivitet.
5.2.4 Rollemodeller
I følgende afsnit belyses hvorvidt pædagoger og børn som rollemodeller, kan fremme
eller hæmme piger til fysisk aktivitet i børnehaven. Det første afsnit vil tage
udgangspunkt i pædagogerne som rollemodeller overfor pigerne ift. fysisk aktivitet på
legepladsen. Det andet afsnit tager udgangspunkt i børnene som rollemodeller for
hinanden, i forhold til fysisk aktivitet. Sammenfattende kan det siges, at pigerne benytter
både voksne og ligesindede som rollemodeller. Det ses at rollemodeller, der fremmer til
fysisk aktivitet ofte observeres og efterlignes af pigerne. Derved har begrebet modelling
en vigtig rolle at spille i forbindelse med pigernes fysiske aktivitet.
5.2.4.1 Voksne som rollemodeller
Med denne observation iagttager pigen den kvindelige pædagogs aktivitet og kropsudtryk
og efterligner den.
Observation 108 (L.1034-1041)
Vi er kommet ud på legepladsen og det observeres at de fleste af pigerne sidder i små
grupper og leger, går eller cykler rundt to og to. Drengene er meget spredte rundt på
legepladsen, de er flere i store grupper og nogle enkelte leger alene. Der er 4 kvindelige
pædagoger ude på legepladsen og alle er optaget af at lege med pigerne.
En k. pæd. begynder at lunte over en planke, der er stillet op mellem to små
jordforhøjninger ude på legepladsen.
K. pæd.: ”UUhh” (smiler og har armene ud til siden for at holde balancen).
(en pige står ved siden af og ser på den k. pæd. Da den k. pæd. er gået over plinten
følger pigen efter)
Pige: ”UUhhh” (tager armene ud til siden og smiler, da hun kommer til enden af brættet
og hopper derefter ned, fortsat smilende).
Pædagogen reflekterer i interviewet over vigtigheden af personalet som rollemodeller i
forhold til fysisk aktivitet overfor pigerne. Hun er godt klar over, at jo mere de er aktive,
jo mere er børnene aktive.
36

5 Analyse
”(…) Et eller andet sted kan vi jo nok være skyld i (...) være medskyldige i, at vi ikke får
dem alle samme helt i gang (…) ja det tror jeg (…) desværre!” (L. 329-330, s. 52)
5.2.4.2 Børn som rollemodeller
Ud fra nedenstående observationer kan ses eksempler på, hvordan børnene agerer som
rollemodeller for hinanden og hvordan både drenge og andre piger kan fremme og
hæmme piger til fysiske aktivitet.
Observation 17 (L.141-146)
To piger (1+2) ligger for enden af rutsjebanen, to andre piger (3+4) står på toppen
Pige 3+4: ”Vi rutsjer ned”.
(pige 1+2 kigger på pige 3+4 mens de rutsjer ned)
Pige 1: ”kom X, vi tager også en tur”
(alle 4 piger tager en tur)
Observation 53 (L.517-529)
Tre piger observeres i gang med at lege på en lang planke i sandkassen, den ene ende
ligger i sandet og den anden ende ligger oppe på nogle træstubbe.
Pige 1 hopper på midten af planken, pige 2 stiller sig op på planken og vil hoppe med,
pige 1 fat i hende og skubber hende langsomt baglæns, til hun sidder lidt væk i sandet.
Pige 2 rejser sig efter lidt tid og går over til planken igen og stiller sig op, pige 1 skubber
hende igen baglæns.
Pige 1: ”Det er mig der hopper nu, man kan ikke være to”
Pige 1: ”Det er kun for de store piger”
(pause)
En pige kommer løbende op på brættet og ud over enden som ligger oppe på
træstubbene, brættet vipper op i den anden ende. Pigerne følger hende med øjnene og
efterligner dette.
Bandura
Ovenstående observationer viser, at børnene efterligner hinanden. Eksempelvis i
observation 17 hvor to piger bliver inspireret til at rutsje og sidst i observation 53, hvor
pigerne får en ny idé til at lege på planken, har børnene som rollemodeller en fremmende
påvirkning på fysisk aktivitet. Først i observation 53 ses det modsat, at pigen starter med
at hoppe på planken og vælger at bremse en anden pige i at være med. Derved hæmmer
hun den anden piges mulighed for fysisk aktivitet.
I begge afsnit ses hvordan Banduras begreb modelling, i det sociale samspil, kan påvirke
pigernes fysiske aktivitet. I observation 53 ses hvordan to piger vælger at observere en
37

6 Diskussion
ligesindets adfærd for herefter selv at anvende den. Det er i observation 108 ligeledes
tydeligt, at pigen lærer ved at observere den kvindelige pædagog. Først iagttager hun
den voksne for dernæst at efterligne hende. Ud fra de to observationer fungerer
pædagogerne og andre børn som rollemodeller for pigerne og i begge tilfælde fremmes
fysisk aktivitet.
Pædagogen er i interviewet bevidst om, at personalet fremstår som rollemodeller for
pigerne. Desuden giver hun udtryk for, at personalet dog godt kan være medskyldige i,
at pigerne ikke er aktive. Herved opstår der ingen modelling, der fremmer piger til
fysiske aktivitet.
6 Diskussion
6.1 Metodediskussion
I følgende afsnit diskuteres vores videnskabsteoretiske tilgang herunder fænomenologien
og hermeneutikken. Derudover diskuteres begreberne validitet, reliabilitet og
generaliserbarhed ud fra beskrivelsen i afsnit 4.6. Begreberne anvendes til at diskutere
problemformuleringen og dele af metodeafsnittet.
Videnskabteoretiske tilgange
Løbende gennem projektet har det været nødvendigt at tage henholdsvis de
fænomenologiske og hermeneutiske briller på. Det er nødvendigt for god kvalitativ
forskning skiftevis at kunne frigøre sig og ”stille sig i parentes” samt også at være i stand
til at gå ind i den udforskedes livsverden (Hovmand, Præstegaard 2002). Gennem
projektet har vi været bevidste om, hvornår vi har brugt de forskellige
videnskabsteoretiske tilgange. For at sikre objektiviteten og dermed validiteten gennem
indsamling af empirien, tilstræbes det at lægge vores forforståelse til side. Forforståelsen
er en ofte diskuteret problematik indenfor fænomenologien. Den rene beskrivende
tilgang er svær at opretholde, idet mennesker altid fortolker den verden, de oplever
(Tanggaard Pedersen, Brinkmann 2010). Vi tilslutter os ovenstående diskussion, da det
opleves at vores faglige perspektiv, egne erfaringer og teoretiske grundlag har betydet,
at vi muligvis har set det, vi gerne ville se, hvilket er i relation til hermeneutikken. I
forhold til sidste del af analysen, fortolkningsdelen, skiftes til en hermeneutisk tilgang.
For at kunne forstå og tolke meningen med vores empiri er det vigtigt, at gøre brug af
38

6 Diskussion
vores forståelse som altid er farvet af vores forforståelse (Birkler 2005). Vores
forforståelse gør det hermed muligt at undersøge problemformuleringen ud fra en
fysioterapeutisk vinkel med fokus på fysisk aktivitet. For at forstå andres livsverden og
forståelseshorisonter, må vi sætte vores egen forforståelse på spil. I dette møde sker der
en horisontsammensmeltning og vores horisont samt forforståelse udvides.
Reliabilitet
Indenfor kvalitativ forskning er reliabilitet ikke et anvendeligt mål, fordi forskeren
indenfor denne metode er en del af processen (Koch, Vallgårda 2007). En anden forsker
vil pga. andre forudsætninger derfor ikke kunne reproducerer vores projekt og lave
identiske observationer og interview. Ligeledes ville analysen evt. blive tillagt et andet
fokus end vores. Vi har forsøgt at øge reliabiliteten ved at tydeliggøre vores valg og brug
af metode, derfor er det gennem opgaven nøje forsøgt, at beskrive undersøgelsesdesign,
udvælgelse af observander/informanter samt analysestrategi. Vores indsamlede empiri er
transskriberet ud fra transskriberingsnøgle og derefter gennemarbejdet systematisk ad
modum Malterud (Malterud 2009). I forhold til ovenstående finder vi det derfor
vanskeligt yderligere at øge reliabiliteten i dette kvalitative projekt.
Validitet - Observationer
Vores observationer er foregået over fire dage, og derfor har vi opholdt os forholdsvis
kort tid i feltet. Dette kan betyde, at validiteten mindskes, da det kan være vanskeligt at
”trænge ind” i den sociale struktur, og vi som forskere kan risikere at misforstå feltets
handlinger (Kristiansen, Krogstrup 1999). I rollen observatør som deltager distancerer vi
os fra feltet i modsætning til en mere deltagende observatørrolle. Dette er et bevidst valg
for ikke at præge feltets sociale samspil og risikere at påvirke resultatet. Vi er dog
bevidste om, at vores tilstedeværelse altid vil påvirke feltet til at agere anderledes,
hvilket kan svække validiteten. Under observationsdagene havde vi fokus på personale
og alle 34 børn i børnehaven. Ideen var at undersøge det sociale samspil mellem
pige/pige, pige/dreng, dreng/dreng og barn/voksen. Efterfølgende blev det diskuteret,
om vi kunne have fået flere anvendelige data, hvis fokus udelukkende havde været på
situationer med piger, idet flere observationer omhandlende pigerne, ville have øget
validiteten.
Validitet – Ustruktureret interview
Det ustrukturerede interview fortæller kun noget om denne ene pædagogs livsverden og
dermed sikres validiteten ikke på samme måde, som ved et fokusgruppeinterview eller
flere enkeltmandsinterviews. Flere udsagn ville herved have højnet validiteten i opgaven.
En ulempe ved at interviewet foregik på legepladsen var, at der var mange forstyrrelser,
39

6 Diskussion
og der var meget uro omkring pædagogen og hun måtte flere gange gå til og fra
interviewet. Ligeledes var det svært for os som novicer, at styre interviewet pga.
forstyrrelserne og fordi denne interviewform ikke tillader planlagte spørgsmål, men kun
en guide med overordnede temaer (Bilag 4). Dette kan også betyde at de stillede
spørgsmål har været påvirket af vores forforståelse. Både forstyrrelser og vores
uerfarenhed kan have haft en negativ indvirkning på validiteten. Af tidsmæssige årsager
valgte vi kun at interviewe en pædagog, det ville dog have gavnet validiteten at lave en
kildetriangulering ved også at interviewe pigerne.
Validitet – Etiske overvejelser og problemformulering
Af etiske overvejelser kender pædagogerne til vores problemstilling, hvilket kan betyde
at de ændrer deres adfærd og er mere opmærksomme på fysisk aktivitet end
sædvanligt. Vores resultat kan derfor give et urealistisk billede af deres virkelighed og
validiteten forringes.
Vores problemformulering har gennem projektet været den konstante referenceramme.
For at sikre validiteten har vi derfor forsøgt hele tiden at relatere vores empiri til
problemformuleringen. Dette gøres i forsøget på at få svar på det stillede spørgsmål. Det
vil dog altid kun være en tilstræben af validitet, da det centrale i kvalitativ forskning er at
tolke den undersøgte virkelighed.
Generaliserbarhed
Generaliserbarhed er en vurdering af hvorvidt projektets resultater kan gælde for andre
end de personer, der er indgået i projektet (Hovmand, Præstegaard 2002). Det kan
diskuteres hvorvidt vores projekt er generaliserbart, idet vores resultater er hentet fra en
enkelt børnehave. For at øge generaliserbarheden kunne det have været en fordel, at
indsamle empiri om samme problemstilling fra flere børnehaver. På denne måde kunne
der siges noget mere generelt om, hvordan det sociale samspil fremmer og hæmmer
pigers fysiske aktivitet. Tidsrammen har dog ikke gjort det muligt for os at indsamle
yderligere empiri.
6.2 Diskussion af koder og teori
Fremmende/hæmmende kommunikation i forhold til fysisk aktivitet
Når pædagogerne bruger deres krop i aktiviteter, som fx fodbold og frisbeespil, udstråler
de en energi nonverbalt, som børnene bliver draget af og derved fremmes de til fysisk
aktivitet. Det ses dog i vores observationer at det oftest er drenge, der bliver fanget af
denne form for fysisk aktivitet.
40

6 Diskussion
I forhold til piger og drenges kognitive udvikling kan man diskutere om pædagogerne i
deres fysisk aktive lege ikke tilgodeser pigerne. Det er karakteristisk for pigers leg, at der
tales meget, handles lidt og fordeles roller, hvorimod drenges lege ofte indeholder
elementer af konkurrence og de spreder sig gerne ud over hele legepladsen (Knudsen
2002). Gennem interviewet fortæller pædagogen, at alle børnene er fysisk aktive, når
lege bliver bygget op omkring en historie. For at fremme pigerne til fysisk aktivitet,
kræves det derfor muligvis at pædagogerne i det sociale samspil, både kropsligt og
verbalt, kan opstarte lege bygget på historier og roller, der giver mulighed for fysisk
aktivitet.
I analyseprocessen opstod i vores opgave problemer med at analysere den nonverbale
kommunikation, ud fra Bandura og Hundeides teorier. Derfor så vi det som en fordel at
inddrage Goffman til at belyse kropssproget og samtidig inddrage ham til at belyse andre
områder i opgaven.
Som udefrakommende observatør kan der være en tendens til at overfortolke
observandernes verbale og nonverbale kommunikation. Dette er også et af de punkter
Goffman ofte bliver kritiseret på, især risikoen for overfortolkning af det nonverbale
(Hviid Jacobsen, Kristiansen et al. 2002). Det vil altid være vores fortolkning af deres
handlinger, og de tillægges måske en større betydning, idet vi søger efter bestemte svar.
Overfortolkningen af kommunikationen i det sociale samspil kan betyde, at resultatet kan
give et forvrænget billede af observandernes virkelighed.
Problemformuleringen besvares til dels, i forhold til denne kode, men der kan stilles
spørgsmålstegn ved om svaret skyldes en overfortolkning af observationerne. Trods valg
af andre teoretikere til at belyse denne kode, finder vi, at der altid vil være en risiko for
overfortolkning.
Rollefordeling blandt børn
Under vores besøg i børnehaven er der ikke observeret nogen situationer, der fremmer til
fysisk aktivitet under koden rollefordeling blandt børn. Dette ses som problematisk, da
det kunne tyde på, at der er en tendens til at rollefordelingen blandt børnene
udelukkende har en hæmmende effekt på fysisk aktivitet. Dette kan eventuelt skyldes, at
børnehavebørn ikke er i stand til at leve sig ind i andre menneskers situation og er
egocentrikere som mener, at hele verden drejer sig om dem (Knudsen, Hyldig 2008). Det
kunne ligeledes skyldes at vi var ”uheldige” de dage vi observerede.
Gennem analysen er vi blevet klogere og har derfor diskuteret, om det kunne have været
en fordel, at benævne børn og personale ved navn i vores feltnotater. Dette ville give et
mere nuanceret billede af, hvem pigerne er aktive sammen med, og om det gennem
rollefordelingen er de samme piger, der bliver hæmmet i fysisk aktivitet.
41

6 Diskussion
Vores første valg af teori til at belyse denne kode var Hundeides kontrakt teori. Vi så det
dog som en styrke at lave en teoritriangulering ved også at inddrage Goffmans
dramaturgi. Derved belyses samme fænomen fra to teoretiske vinkler, hvilket er med til
at øge validiteten.
Udover kønnenes forskelligheder bliver vi, gennem vores tolkning med Hundeide og
Goffman, bekræftet i, at det sociale samspil har en tendens til at hæmme piger i fysisk
aktivitet. Goffman og Hundeide belyser med hver deres synspunkter problemstillingen
omkring rollefordelingen blandt børn. Begge teoretikere er med til at belyse denne kode
lige godt og er med til at svare på vores problemformulering.
Oplevelser med fysisk aktivitet
Det er ikke er muligt, ud fra empirien, at sige noget konkret om de positive og negative
oplevelsers påvirkning af pigernes fremtidige fysiske aktivitet.
Det vides dog, at børns fysiske aktivitetsvaner opbygges allerede de første leveår og har
vist sig at følge mange børn op i skolealderen og videre ind i voksenalderen (jf.
problembaggrund). Sandsynligheden for en dårlig sundhedsprofil som voksen vil dermed
være meget stor, hvis den har været dårlig som barn (Froberg 2007).
Ud fra Banduras teori tolkes det ved hjælp af observationerne at piger, der får
fremmende og hæmmende oplevelser med fysisk aktivitet henholdsvis styrker og
svækker deres self-efficacy.
Da barndommen er grobund for voksenlivets fysiske aktivitetsvaner kan et overtal af
hæmmende oplevelser muligvis føre til manglende lyst til fysisk aktivitet og i værste
tilfælde inaktivitet. Det er derfor vigtigt, at pigerne i børnehaven får fremmende
kropsoplevelser, da disse er med til at opbygge gode vaner med fysisk aktivitet.
Det kan diskuteres hvorvidt problemformuleringen besvares fyldestgørende med denne
kode. Det kan konstateres at det sociale samspil har en betydning i forhold til at fremme
og hæmme piger til fysisk aktivitet. Spørgsmålet er dog hvordan? Vi har under denne
kode udelukkende observationer med socialt samspil og har derfor ikke mulighed for at
sammenligne med observationer uden socialt samspil. Der kan derfor ikke siges noget
om hvilken rolle, det sociale samspil har for pigernes fremmende og hæmmende
oplevelser med fysisk aktivitet.
Det kan overvejes om koden i sig selv er overflødig, eller om den kunne indgå som
subgruppe under en anden kode. Koden indeholder en vigtig pointe, da oplevelser med
fysisk aktivitet spiller en stor rolle i forhold til at fremme og hæmme pigerne i fysisk
aktivitet. Banduras begreber self-efficacy og outcome expectations kan med fordel
beskrive betydningen af den enkelte piges oplevelser med fysisk aktivitet under de andre
koder.
42

Rollemodeller
7 Konklusion
Under koden rollemodeller ses det hvordan der i det sociale samspil overvejende
fremmes til fysisk aktivitet. Både børn og voksne fungerer som rollemodeller for pigerne.
Det kan diskuteres hvilken betydning det kan have at rollemodellerne handler
henholdsvis bevidst eller ubevidst i forhold til fysisk aktivitet. Vores vurdering er at
børnene, grundet deres alderstrin ikke er i stand til at sætte sig ind i andre børns
situation, og handler dermed ikke bevidst for at fremme eller hæmme fysisk aktivitet hos
andre børn (Knudsen, Hyldig 2008).
De voksne kan agere bevidst eller ubevidst som rollemodeller for fysisk aktivitet. Ved at
være bevidst om sin rolle kan fysisk aktivitet blive målet med handlingen og derved
bliver de voksne muligvis mere aktive og pigerne vil formentlig efterligne dette. Ved at
være ubevidst er der stadig mulighed for at fremme fysisk aktivitet, det er dog ikke
sikkert at den voksne som rollemodel kan påvirke pigerne til at være aktive i samme
grad som ved bevidste handlinger.
Ifølge Bandura lærer/vælger børn deres adfærd ud fra rollemodeller. Når pigerne
opmuntres til fysisk aktivitet vil indlæringen af denne form for adfærd gå hurtigere
(Bandura 1986). Det er herved muligt, at pigerne vil få et bedre udgangspunkt for fysisk
aktivitet i fremtiden, hvis de voksne rollemodeller er bevidste, frem for ubevidste, om
deres handlinger.
7 Konklusion
Formålet med dette projekt har været at undersøge, hvad der påvirker pigernes fysiske
aktivitet i det sociale samspil i børnehaven og hvordan det fremmer og hæmmer pigerne.
Det kan konkluderes, at kommunikation, rollefordeling blandt børnene, oplevelser med
fysisk aktivitet og rollemodeller er noget af det, der påvirker pigernes fysiske aktivitet.
Der ses et generelt billede af, at børn og personale kan fremme og hæmme pigerne til
fysisk aktivitet ved hjælp af verbal og nonverbal kommunikation. Dette kan ske som
symmetrisk og asymmetrisk kommunikation gennem bevidste og ubevidste handlinger i
det sociale samspil.
Rollefordeling blandt børnene har ligeledes stor indflydelse på pigernes fysiske aktivitet. I
relationen mellem børnene opstår der ofte stærke og svage roller. Der er en overvejende
tendens til at rollefordelingen hæmmer de svage piger i fysisk aktivitet.
Det ses i observationerne, at pigerne ud fra vores tolkning har fremmende og
hæmmende oplevelser med fysisk aktivitet. Ud fra vores undersøgelse kan det dog ikke
43

8 Perspektivering
konkluderes om fremmende og hæmmende oplevelser, fremover i lignende situationer,
har en betydning for pigernes fysiske aktivitet. På baggrund af teorien vil pigerne dog
henholdsvis styrke og svække deres self-efficacy afhængig af, om de får fremmende eller
hæmmende oplevelser med fysisk aktivitet. Det er en begrænsning af vores svar, at det
ikke vides, hvilken betydning de fremmende og hæmmende oplevelser i det sociale
samspil får for pigerne i de næste lignende situationer. For at kunne besvare
ovenstående ville det være nødvendigt at få en viden om pigernes egenvurdering, self-
efficacy, samt betydningen af de fremmende og hæmmende oplevelser i andre lignende
situationer.
Det ses, at pigerne benytter både voksne og ligesindede som rollemodeller i det sociale
samspil. Rollemodeller der fremmer til fysisk aktivitet observeres og efterlignes ofte af
pigerne og er derfor vigtige for deres forhold til fysisk aktivitet.
Dette projekt forventes ikke at kunne generaliseres, det er dog forventeligt at lignende
fund kan findes i andre børnehaver. Vores projekt kan give inspiration til andre
fysioterapeuter, der arbejder med kvalitative studier indenfor børn og fysisk aktivitet.
Ligeledes kunne projektet danne baggrund for yderligere belysning af, hvorfor piger er
mindre fysisk aktive end drenge og evt. hvad der kan gøres ved denne problemstilling.
En anden faggruppe der kunne drage nytte af projektet er pædagogerne, idet projektet
kunne give dem information og inspiration til at sætte mere fokus på piger og fysisk
aktivitet i børnehaven.
8 Perspektivering
Baggrunden for dette projekt tager udgangspunkt i problemstillingen, at piger er mindre
fysisk aktive end drenge i børnehaven. Derfor er der i dette projekt sat fokus på, hvad
der påvirker piger til fysisk aktivitet gennem det sociale samspil i børnehaven og hvordan
dette fremmer og hæmmer pigerne.
Ud fra konklusionen er der nogle områder, der bør sættes mere fokus på i børnehaven,
for at fremme netop pigerne til fysisk aktivitet. Hvis pædagogerne blev gjort
opmærksomme på, hvad der gennem det sociale samspil fremmer og hæmmer pigerne
til fysisk aktivitet, ville de kunne drage nytte af denne viden i hverdagen. Derved ville de
målrettet kunne bruge det sociale samspil til at fremme pigerne til aktivitet. På længere
sigt kan det for pigerne betyde, at der skabes et godt udgangspunkt for lysten til fysisk
aktivitet i fremtiden.
44

8 Perspektivering
Når daginstitutionerne danner ramme om børnenes dagligdag, betyder det, at
pædagoger som faggruppe er vigtige omsorgspersoner og med til at sætte præg på
børnenes udvikling. Med denne centrale rolle i børnenes liv er det vigtigt, at de er
opmærksomme på det faktum, at piger er mindre fysisk aktive end drenge og derved
sætter fokus på fysisk aktivitet. For at pædagogerne har mulighed for at gøre noget ved
problemstillingen, kræver det mere fokus på fysisk aktivitet i deres grunduddannelse og
mulighed for videreuddannelse. Det kan dog være problematisk, hvis vi som
fysioterapeuter pålægger en anden faggruppe vores holdning til fysisk aktivitet. Ved
hjælp af tværfagligt samarbejde og dialog kan der i fællesskab skabes rammer for,
hvordan fysisk aktivitet implementeres i børnehaven. Dette forudsætter dog at alle parter
er motiverede for et sådan samarbejde.
Inden for vores profession har vi mulighed for med vores viden om fysisk aktivitet, at
sætte fokus på problemstillingen gennem forskning. På den måde kan der opnås
resultater, som kan danne baggrund for politiske tiltag omkring fysisk aktivitet på
daginstitutionsområdet. Fokus på området kan give mulighed for bevilling af økonomiske
ressourcer, der gør at fysioterapeuter i kommunen, kan være med til at informere om
fysisk aktivitet gennem videreuddannelse, kurser og projekter i daginstitutionerne.
For at fysioterapeuter kan sætte fokus på dette område, er det en nødvendighed at de
gennem uddannelsen har fået kompetencer indenfor børn og fysisk aktivitet. Det er på
nuværende tidspunkt uvist hvor meget fysioterapeutstuderende på den nye
studieordning (påbegyndt uddannelsen februar 2008) kommer til at beskæftige sig med
børn, idet den stadig er under udarbejdelse. Studieordningen har i sin nuværende form
et fag omkring motorisk udvikling og sansemotorisk træning for børn (University College
Nordjylland 2008). På baggrund af vores projekt anbefales det, at der på
grunduddannelsen sættes mere fokus på børn og fysisk aktivitet. Dette kunne være et
modul omhandlende fysisk aktivitet for børn, klinisk undervisning med fokus på børn eller
innovative projekter.
Fra politisk side er der på nuværende tidspunkt lovkrav om læreplaner i
daginstitutionerne. Læreplanerne skal bl.a. omhandle temaet krop og bevægelse (Bilag
16). Temaet har fokus på elementer for børns kropslige udvikling, der ses dog væsentlige
mangler inden for området fysisk aktivitet. For at imødekomme sundhedsproblemer som
følge af inaktivitet samt på længere sigt forebygge livsstilssygdomme (jf.
problembaggrund) er det nødvendigt, at temaet også indeholder fokus på fysisk aktivitet.
Alternativt kunne man på baggrund af forskning udarbejde et selvstændigt tema om
45

8 Perspektivering
fysisk aktivitet for på den måde bedre at imødekomme de samfundsmæssige
sundhedsproblemer.
Sociologen Pierre Bourdieu 13 er ikke anvendt i opgaven, men han har nogle spændende
vinkler i forhold til dette projekt. Anskues problemstillingen, piger er mindre fysisk aktive
end drenge, ud fra Bourdieu vælger mennesket ikke selv sin livsstil, idet der lægges en
samfundsmæssig natur ovenpå vores ”naturlige” medfødte natur. Dette fænomen
betegner Bourdieu som habitus. Habitus beskrives som tavs og kropsliggjort viden, som
mennesket tilegner sig gennem forskellige kropslige erfaringer i sociale kontekster.
Følger man Bourdieus tankegang, vil pigerne agere ud fra deres habitus og
problemstillingen vil blive svær at ændre. Flere gange i dette projektforløb er vi ligeledes
stødt på spørgsmålet: ”Er det ikke bare, sådan det er?”. Er det på den baggrund, en
selvfølgelighed, at pigerne er mindre fysisk aktive end drengene? Hvis dette er tilfældet,
har samfundet en stor opgave at løfte. Dette vil kræve ændringer i form af politiske tiltag
og grundlæggende ændringer i menneskets forståelse af fysisk aktivitet.
I forlængelse af dette projekt kunne det anbefales, at problemstillingen piger er mindre
fysisk aktive end drenge, afdækkes yderligere, idet der fortsat er mange ubesvarede
spørgsmål. Der er endnu mange ubelyste områder og arenaer som kan have en
betydning for pigernes fysiske aktivitet. Måske kan fremtidig forskning være med til at
give et bud på, hvorfor piger er mindre fysisk aktive end drenge og hvilke interventioner
der kan iværksættes for at fremme piger til fysisk aktivitet.
13 Pierre Bourdieu (f. 1930-2002) er fransk sociolog og professor i sociologi (Gyldendahl 2010).
46

9 Referenceliste
AALBORG KOMMUNE, , Oversigt over daginstitutioner. Available:
http://www.aalborgkommune.dk/borger/boern-ogunge/boernepasning/institutioner/sider/daginstitutionervisdistrikt.aspx
[5/10/2010, 2010].
9 Referenceliste
ANDERSEN, L.B. and FROBERG, K., 2006-last update, Sundhedsmæssige aspekter af fysisk aktivitet
hos børn [Homepage of Sundhedsstyrrelsen], [Online]. Available:
http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/Fys_evi/sundhedsmaessige_boern.pdf [5/20/2010, .
BANDURA, A., 1986. Social foundations of thought and action: a social cognitive theori. Upper Saddle
River, N.J.: Prentice Hall.
BERENSON, G.S., 1998. Association between multiple cardiovascular risk factors and atherosclerosis
in children and young adults. The Bogalusa Heart Study. New England Journal of Medicine ( NEJM ),
338; 338(23; 23), 1650; 1650~!~.
BIRKLER, J., 2005. Videnskabsteori: en grundbog. 1. udgave edn. Kbh.: Munksgaard Danmark.
DANMARKS IDRÆTS-FORBUND, , DIF's Idrætsbørnehaver i Danmark. Available:
http://www.dif.dk/ForForeningen/Forside/BoernOgUnge/Liste over Børnehaver.aspx [5/11/2010,
2010].
DANMARKS STATISTIK, 2009a. Flere børn bliver passet ude.
DANMARKS STATISTIK, 2009b-last update, Statistik om folketal 2009 for Aalborg Kommune.
Available:
http://www.aalborgkommune.dk/borgerportal/applikationer/statistik/webaarbog/Folketal2009/stru
ktur/index.html [5/19/2010).
DANSK SKOVFORENING, , Skovbørnehaver. Available:
http://www.skovforeningen.dk/default.asp?m=212 [4/18/2010, 2010].
FROBERG, K., 3-4, 2007-last update, Fysisk aktivitet hos danske børn med vægt på den
sundhedsmæssige betydning. Available:
http://www2.viauc.dk/paedagog/petersabroe/vinduet/Documents/vinduet_dec_07.pdf [5/18/2010,
2010].
GOFFMAN, E., 1992. Vårt rollespill til daglig: en studie i hverdagslivets dramatikk. Oslo: Pax Forlag
A/S.
GREVE, B., 2008-last update, Den nordiske model. Available:
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne6/velf_k_nordiske_mod.pdf [5/25/2010, .
GYLDENDAHL, 2010-last update, Pierre Bourdieu. Available:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Pierre_Bourdieu
[5/25/2010, 2010].
47

9 Referenceliste
HANSEN, E.C., 2006. Successful qualitative health research: a practical introduction. Maidenhead:
Open University Press.
HOVMAND, B. and PRÆSTEGAARD, J., 2002. Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi - en
introduktion. http://fysio.dk/upload/graphics/PDFfiler/Metodeartikler/2002/kvalitative_forskningsmetoder.pdf
edn.
HUNDEIDE, K., 2004. Børns livsverden og sociokulturelle rammer. 1. udgave edn. Kbh.: Akademisk
Forlag.
HVIID JACOBSEN, M., JØRGENSEN, A. and KRISTIANSEN, S., 2005. Hverdagslivet: sociologier om det
upåagtede. 1. udgave edn. Kbh.: Hans Reitzel.
HVIID JACOBSEN, M., KRISTIANSEN, S. and MORTENSEN, N., 2002. Erving Goffman: sociologien om
det elementære livs sociale former. Kbh.: Hans Reitzel.
JOHANSEN, A., JESPERSEN, L.N., DAVIDSEN, M., MICHELSEN, S.I., MORGEN, C.S., HELWEG-LARSEN, K.,
ANDERSEN, A.N., MORTENSEN, L., JUHL, M. and DUE, P., Februar, 2009-last update, Danske børns
sundhed og sygelighed. Available: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/web_susy_børn.pdf
[5/25/2010, .
KNUDSEN, A., 2002. Pæne piger og dumme drenge: hvorfor er der ingen børn, der opfører sig, som
de har hjerne til? 1. udgave edn. [Kbh.]: Schønberg.
KNUDSEN, A. and HYLDIG, K.S., 2008. Hallo - er der hul igennem?: dit barns hjerne fra 0 til 18 år.
[Kbh.]: Schønberg.
KOCH, L. and VALLGÅRDA, S., 2007. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udgave edn.
Kbh.: Munksgaard Danmark.
KRISTIANSEN, S. and KROGSTRUP, H.K., 1999. Deltagende observation: introduktion til en
samfundsvidenskabelig metode. 1. udgave edn. Kbh.: Hans Reitzel.
LUNDE, I.M., RAMHØJ, P. and BJERRUM, M., 2008. Humanistisk forskning inden for
sundhedsvidenskab: kvalitative metoder. Akademisk.
MALTERUD, K., 2009. Kvalitativa metoder i medicinsk forskning: en introduktion. Lund:
Studentlitteratur.
MIKKELSEN, E.M., 2000. Overvægt og fedme: et teoretisk bidrag til løsning af et
folkesundhedsproblem. Klinisk sygepleje, 14(4), 195-199.
NIELSEN, K.T., SWANE, C.E., HUNICHE, L., HANSEN, H.P. and JOHANNESSEN, H., 2006. Når sundhed,
sygdom og helbredelse er mere end ord: om brugen af deltagerobservation i sundhedsvidenskabelige
undersøgelser. Månedsskrift for praktisk lægegerning, 84(10), 1129-1120.
REGERINGEN and INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET, 2002. Sund hele livet: de nationale mål og
strategier for folkesundheden 2002-10. [Kbh.]: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
48

9 Referenceliste
RIDDOCH, C.J., 2004. Physical activity levels and patterns of 9- and 15-yr-old European children.
Medicine and Science in Sports and Exercise ( Formerly : Medicine and Science in Sports ), 36(1), 86.
SOCIALMINISTERIET, 29.01.04, 2004-last update, Bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner.
Available: http://www.dlo-kbh.dk/planer/lovtekster/bekendtgoerlse.pdf [5/18/2010, 2010].
SUNDHEDSSTYRELSEN, 2005-last update, Skolesundhedsarbejde. Available:
http://www.sst.dk/publ/Publ2005/CFF/Skolesundhedsarbejde/Skolesundhedsarbejde.pdf
[5/20/2010, .
SUNDHEDSSTYRELSEN, , Anbefalinger til børn og unge. Available: http://www.sst.dk/Sundhed og
forebyggelse/Fysisk aktivitet/Anbefalinger til boern og unge.aspx.
TANGGAARD PEDERSEN, L. and BRINKMANN, S., 2010. Kvalitative metoder: en grundbog. 1. udgave
edn. Kbh.: Hans Reitzel.
UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND, 2008-last update, Studieordning for fysioterapeutuddannelsen
(For studerende der er påbegyndt Fysioterapeutuddannelsen i februar 2008). Available:
http://www.ucn.dk/Forside/UCN/StudieInfo/Selma_Lagerløfs_Vej/Find_dit_hold/Fysioterapeutudda
nnelsen.aspx2008].
49

10 Bilagsliste
Bilag 1 – Observationsguide, Bandura 2
Bilag 2 – Observationsguide, Hundeide 3
Bilag 3 – Projektets design 4
Bilag 4 – Temaer fro ustruktureret interview 5
Bilag 5 – Informationsbrev til personalet i X børnehave 6
Bilag 6 – Informationsbrev til forældrene i X børnehave 7
Bilag 7 – Samtykke til ustruktureret interview 8
Bilag 8 – Litteratursøgning, Facetter 9
Bilag 9 – Litteratursøgning, Søgehistorie 11
Bilag 10 – Transskribering af indledende observation og observationsdag 2-4 12
Bilag 11 – Transskriberingsnøgle for observationer 53
Bilag 12 – Transskribering af ustruktureret interview 54
Bilag 13 – Transskriberingsnøgle for interview 64
Bilag 14 – Matrice for observationer 65
Bilag 15 – Matrice for interview og kunstige citater 66
Bilag 16 – Tema i pædagogiske læreplaner 74
10 Bilagsliste
50