Åbningstale - Åbne Samlinger

4
[4]
Maribo har bevaret sine kulturværdier gennem tiden og erkendt, at de repræsenterer en
arv, der kan være med til at sætte perspektiv på menneskets tilværelse i nutiden. Og det
kan være udgangspunktet for nogle betragtninger over den revolutionerende udvikling i -
og dermed forskel på - formidlingssituationen i 1996 og 2013, en udvikling, der ikke har
sin lige i de foregående ca. 350 år siden museernes opfindelse og grundlæggelse.
For man kan naturligvis ikke komme ud om ved en sådan lejlighed at komme ind på den
enorme digitale udvikling, der er sket siden 1996, og hvis største betydning for historien
udover selve de digitale formidlingsteknologiers fremmarch er retrodigitaliseringen af
kulturarven, d.v.s. dette at man nu kan gøre fortidens litteratur både f.s.v.a. indholdet og
bøgerne som genstand tilgængelige i digital form, d.v.s. på internettet, i et omfang og
med adgangsforhold, som ikke har sin lige i historien. Aldrig har så mange kunne se og
få adgang til så meget så hurtigt som i dag.
Derfor: Kan man forestille sig Maribo Stiftsbibliotek digitaliseret? Ja, det kan man
sagtens, jeg vil næsten sige, at det vil ske i et eller anden omfang før eller siden. Det er
kun et spørgsmål – som så meget andet – om penge. Og dem er der ikke så mange af for
tiden hverken på nationalt eller regionalt plan. Men som i hvert fald bibliotekscheferne
ved, er det min vision – inden jeg går på pension om adskillige år – at have
retrodigitaliseret hele den danske nationallitteratur siden 1482, enten i Google-regi eller
på anden måde. Og i denne sammenhæng vil Stiftsbibliotekets bestand naturligvis også
blive digitaliseret, selvfølgelig efter Det Kongelige Biblioteks eksemplarer.
Jeg kan oplyse, at vi blandt adskillige store digitaliseringsprojekter er færdig med det 15.
og 16. århundredes litteratur fra trippelmonarkiet i vort banebrydende internationale
samarbejde med den engelske forlagskoncern ProQuest , og senest næste år vil vi have
digitaliseret hele det 17. århundrede – hvilket immervæk er 18.000 titler og ca. 6 mio.
sider – og in house sigter vi på at have digitaliseret det 18. og første halvdel af det 19.
århundredes tidsskrifter og aviser i løbet af 2 år. I den sammenhæng ville det i øvrigt
være relevant, når vi skal fylde vor digitaliseringskapacitet op i forhold til aktuelle
brugerbehov at se på, hvad der findes i en samling som Maribo Bogsamling og så lade
den få en vis prioritet.
Mine damer og herrer: Tak for ordet, og til lykke med nyopstillingen og udstillingen.
Noter og henvisninger: