Gud som forældreerstatning? - Elbo

Gud som forældreerstatning?
D
et er naturligvis ikke et psykologisk anliggende at tage
stilling til, om der eksisterer guder ved et eller andet
navn et eller andet sted i universet; men det er i høj
grad psykologiens opgave at studere de psykologiske processer,
der får mennesket til at tro på en gud, hvis eksistens der – sagt
uden nogen malice – ikke findes nogen beviser for.
Der findes undersøgelser, som tyder på, at vi ikke direkte
fødes med et særligt, religiøst instinkt, der helt spontant får os til
at søge en religiøs tro. Hertil kan man dog tilføje, at vi til gengæld
helt sikkert fødes med en række stærke, psykologiske behov,
som man på forskellig måde kan lære under opvæksten at få
tilfredsstillet gennem en religiøs tro. Der kan især peges på fem
sådanne psykiske behov, som alle kan tilfredsstilles med en religiøs
pakkeløsning:
1. Behovet for at forstå sin tilværelse og verden i det hele taget.
Her kan fx Biblen give en letfattelig forklaring, mens den moderne
videnskab (astronomi og biologi) tilbyder helt andre, mere
komplicerede forklaringer.
2. Behov for beskyttelse og tryghed. Verden kan være et farligt
sted at leve, og mens man som barn havde sine forældre til at
forsvare sig mod livets farer, vil man som voksen ofte opdage, at
ens forældre alligevel ikke er de alvidende og almægtige væsener,
man tidligere har troet. Her tilbyder så kristendommen en
ny alvidende og almægtig fader i himlen, som angiveligt kan yde
bedre beskyttelse end den jordiske far.
3. Lindring og trøst ved modgang og tab. Man har som regel
som lille fået velgørende trøst af sine forældre, når livet gik en
imod – og det kan man som voksen også få hos en gud, som ikke
alene beskrives som almægtig, men også som god og kærlig.
4. Kontrol over sit liv. Jo ældre vi bliver, jo mere ønsker vi at
kunne forudsige og kontrollere vores tilværelse for at opnå en
god tilværelse og undgå skrækkelige ting. Som barn kunne man
ofte kontrollere sin tilværelse ved at bede forældrene om hjælp,
og i de fleste religioner kan bønner til gud(erne) hos voksne
ForSKnIngSnYT
Redaktionsgruppen:
Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, aarhus universitet
Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)
› FORSKNINGSNYT
være en stærk tilfredsstillelse af trangen til at kunne styre sin
skæbne ved at bede disse almægtige instanser om hjælp.
5. Kontrol over andre. Mennesket er et udpræget flokdyr og
forstår udmærket, at det er bedst for alle, hvis flokken opfører
sig ordentligt. Menneskerne har tidlig i kulturudviklingen opdaget,
at man kunne opnå en vis kontrol over andres adfærd ved
hjælp af religion, som har været et middel til at styre andre ved
trusler om gudernes vrede, hvis de ikke opførte sig ordentligt.
Mange religiøse mennesker hævder, at det simpelt hen kræver
en religion at få mennesker til at opføre sig moralsk, altså at
være gode mennesker. Nye undersøgelser tyder dog ikke på, at
ateister er mindre moralske end gudfrygtige mennesker – og
desuden er der jo gudfrygtige mennesker, som mener, at deres
gud vil belønne dem for at slå andre ihjel, så sammenhængen
mellem moral og religion er bestemt ikke helt enkel.
Det drejer sig altså i alle fem tilfælde om psykiske behov,
som først blev tilfredsstillet af forældrene, og hvor det kunne se
ud til, at gudstroen hos voksne mennesker kan fungere som en
slags forældreerstatning ved især at tilbyde visdom, tryghed,
trøst og (oplevet) mulighed for kontrol over egen skæbne og
andres adfærd.
Denne teori om en gud som en forældreerstatning er nu
blevet stærkt underbygget af tre forskere, nemlig svenskeren Per
Grankvist, israeleren Mario Mikulincer og amerikaneren Philip
Shaver, der alle i årtier har forsket i religionspsykologi.
De tre peger i deres nylige gennemgang af forskningen på en
slående sammenhæng mellem vores viden om børns tilknytning
til deres forældre og om voksne menneskers oplevede tilknytning
til deres gud. Forskningen viser, at de to vigtigste tegn på et
barns tilknytning til sin mor eller far, på flere måder kan genfindes
i voksnes forhold til deres gud:
1. Søge nærhed og tryghed. Små børn søger at holde sig i nærheden
af deres forældre, og hvis de taber deres forældre af syne,
bliver de ofte meget kede af det. Forskerne peger her på en række
træk i den kristne religion, der alle tyder på, at man søger at
opnå en forestilling om en gud, der altid er nær og kan høre ens
bønner, – og som også kan træffes i Guds hus, kirken. Ud over
sådanne psykologiske tegn på trang til nærhed med sin gud
peger forskerne også på nyere eksperimentelle undersøgelser. I
PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2011 | SIDE 23

› FORSKNINGSNYT
en af disse undersøgelser blev kristne forsøgspersoner delt i to
grupper. Begge grupper blev udsat for nogle ord (på en tvskærm),
der stod så kort tid, at de ikke kunne nå at opfatte, hvad
der stod. Man mente dog ud fra tidligere undersøgelser, at de
kortvarige ord kunne påvirke forsøgspersonerne ubevidst. For
den ene gruppe stod der ”Gud har forladt dig”, og for den anden
gruppe stod der ”Gud har mange navne”. Selv om ingen af forsøgspersonerne
havde nået at opfatte med deres bevidsthed,
hvad der stod på skærmen, viste det sig, at den første gruppe
bagefter scorede klart højere på et spørgeskema til måling af
’trang til at søge nærhed med Gud’.
2. Søge trøst i nøden. Større børn, der vover sig ud i verden
uden forældrenes nærvær, vil ofte søge tilbage efter trøst og
hjælp, hvis de kommer ud for noget slemt. Tilsvarende viser
undersøgelser, at mennesker ofte især beder til deres gud, når de
er ramt af modgang, som f.eks. svær sygdom. I et eksperiment
svarende til det foran omtalte eksperiment, udsatte man kristne
forsøgspersoner for enten ord som sygdom og død, eller ord
som sundhed og liv. De forsøgspersoner der – ubevidst – blev
udsat for de førstnævnte ord, følte efterfølgende et klart stærkere
akut behov for at bede om hjælp hos Gud (ifølge en spørgeskemaundersøgelse)
end de andre forsøgspersoner.
Men hvis det er rigtigt, at en gud for den troende optræder
som en slags ny tilknytningsfigur til erstatning for deres (alligevel
ikke almægtige) forældre, så skulle man jo tro, at man kunne
lære noget om menneskers forhold til deres gud ved at benytte
den nye viden om, at børn kan være tilknyttet til deres forældre
på to forskellige måder: Trygt og utrygt. De trygt tilknyttede
børn stoler fuldt og fast på, at deres forældre altid vil være der og
hjælpe dem. De utrygt tilknyttede børn har ofte haft mere svigefulde
forældre og stoler ikke helt på, at de altid er til rådighed.
Dette kan få nogle af disse børn til at klynge sig nervøst til forældrene
(nervøs tilknytning), mens andre snarere vender forældrene
ryggen (distancerende tilknytning).
De tre forskere viser igennem deres forskning, at man tilsvarende
kan være tilknyttet til sin gud på to forskellige måder. De
trygt tilknyttede børn vil som voksne ofte fortsætte deres trygge
og varme tilknytning til forældrene i barndommen med et tilsvarende
forhold til deres gud i voksenalderen – dog kun hvis
forældrene selv var religiøse og opdrog dem religiøst.
De utrygt tilknyttede børn derimod vil ikke så ofte direkte
overtage forældrenes religion, men når de bliver religiøse som
voksne, vil de ofte opfatte deres gud som den tryghedsskabende
faktor i tilværelsen, som de netop aldrig fandt i barndommen! Det
fremgår af, at utrygt tilknyttede mennesker – selv uden at være
opdraget religiøst – oftere end andre pludselig lader sig omvende
til en religiøs tro efter en periode med stor modgang i livet, en
modgang, der formodentlig har øget deres behov for tryg tilknytning
til en beskyttende instans i tilværelsen. Som børn fandt de
aldrig en sådan tryghedsskabende beskytter, men hvis de som
voksne i en svær periode af livet, fx deltager i et vækkelsesmøde,
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 9 | 2011
kan de pludselig få en oplevelse af endelig at finde en instans, som
kan give dem den længe savnede tryghed i tilværelsen. Den efterfølgende
tilknytning til deres gud bliver altså ikke en fortsættelse
af en god tilknytning til forældrene i barndommen, men snarere
en kompensation for manglende tryghed i barndommen.
tn
Kilde: Granqvist, P., Mikulincer, M. & Shaver, P.R. (2011). Religion as Attachment: Normative
Processes and Individual Differences. Personality and Social Psychology Review,
14(1). 49­59.