Lærervejledning

5. Hvem gør hvad?
I vikingetiden har der været forskel på hvilke
arbejdsopgaver mænd og kvinder varetog, men
kønnene blev i store træk betragtet som
ligeværdige.
I forlængelse af opgaven om de tre samfundslag,
skal eleverne i denne opgave arbejde med
vikingetidens kønsrollemønstre.
I elevhæftets fiktive historie om storbonden
Helge har de fire hovedpersoner, Helge, Astrid,
Sorte Sven og Gudrun forskellige arbejdsopgaver
og ansvarsområder. Eleverne skal i denne opgave
forbinde det rigtige navn med det rigtige symbol.
Helge bærer smykket med lansespidsen som tegn
på, at han bestemmer på Vårbygård, og at han er
på Harald Blåtands side.
Astrid bærer nøglerne i bæltet som tegn på, at
hun bestemmer over forrådet og kisterne med
værdigenstande på gården.
Gudruns symbol er lerkrukken, som er tegn på
hendes status ved ildstedet.
Sorte Svens symbol er smedeværktøjet, da han er
uundværlig på gårdens smedje.
6. Krigerquiz
I vikingetiden bliver krigernes samfundsklasse
meget synlig i både arkæologiske og skriftlige
kilder. Gennem de skriftlige kilder får vi
informationer om ord og begreber for
krigstjeneste, f.eks. hirdmand og herse, samt en
god beskrivelse af krigerklassens opgaver og
leveregler.
Eleverne kan ud fra, hvad de har læst i
elevhæftet, svare på følgende spørgsmål:
Lærervejledning
Kampen om Vårbygårdøllet
• Hvad kaldes en konges soldater?
• Hvor kommer ordet at herse fra?
• Hvad fik kongens soldater i løn?
• Hvad skete der, hvis en soldat brød
reglerne?
• Hvad siges der om kongens soldater?
• Hvem kunne rigtig godt lide kongens
soldater?
• Hvilken frisure var soldaternes
foretrukne?
• Hvilke våben har en fattig soldat?
• Hvilke våben har en velhavende soldat?
7. Skriv dit navn med runer
Vikingernes alfabet var futharken. Navnet er
opstået efter de første 6 runer i alfabetet: F U TH
A R K.
Der findes flere udgaver af runealfabetet – denne
version blev brugt i den sene del af vikingetiden.
Runerne kender vi især fra de mange runesten,
der blev rejst fra slutningen af 900‐tallet og ind i
1000‐årene. Men også træpinde eller benstykker
fra arkæologiske udgravninger indeholder
runeindskrifter.
Runerne var mere lyde end egentlige bogstaver,
derfor kan to moderne bogstaver godt have
samme rune, f.eks. k og g, d og t eller b og p.
Ud fra det vedlagte runealfabet skal eleverne
skrive deres navn med runer. Opgaven kan
udvides til, at eleverne skal skrive en hel besked
med runer, som de så skal bytte med hinanden i
klassen og tyde hinandens beskeder.
6
6